K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Sagsformidler hjørnet > Alt det andet

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Alt det andet Her kan du stille de spørgsmål hvis du ikke lige mener at det høre til under fleks, førtidspension eller sygedagpenge dog ikke politisk indhold som skal lægges under kategorien Samfund og Politik

Svar
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 09-12-2015, 22:16   #1
Kurtine55
På vej til at lære K10
 
Tilmeldingsdato: 09-12 2015
Indlæg: 5
Styrke: 0
Kurtine55 er ny på vejen
Question Fratagelse af Vedligeholdende træning efter SL par.86 stk. 2

Jeg vil gerne spørge, om der er nogen, der ved hvorvidt Københavns kommune har loven på sin side, når den meddeler mig, at den specialiserede rygtræning, jeg har modtaget gennem flere år, den vil de have vurderet. Som de skriver, ønsker de en objektiv undersøgelse af en fysioterapeut. Formålet er " at afdække mit træningsbehov og hvorvidt træningen evt. Kan tilbydes i andet regi" videre skriver de , at jeg vil blive kontaktet af en fysioterapeut vedr. Dette. Derudover beder de om hurtigst muligt at få en samtykke erklæring, mhp at indhente oplysninger fra læge etc. Jeg har prøvet alt indenfor fysioterapi, som k.k. Har kunnet tilbyde. Uden effekt. Det eneste, der har virket, et den special træning, jeg modtager nu. Er der nogen som ved, om de reelt må gøre dette, iflg. Gældende lovgivning ? Vh
Kurtine55 er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 09-12-2015, 22:56   #2
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.787
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Velkommen til....

Kære Kurtine55

Bliv her på din tråd fremover, så vi andre ikke mister vigtige oplysninger.

Lav afsnit i dine indlæg da en del brugere ikke kan læse uden afsnit.

Læs og følg disse råd til nye på k10:

http://www.k10.dk/showthread.php?t=28928

I disse tider råder vi, at alt foregår skriftligt imellem dig og kommunen, ingen telefonsamtaler, hvis ikke det er påkrævet.

Jeg forstår du gennem længere tid har fået bevilget vedligeholdstræning iht Servicelovens § 86 stk.2

http://www.lejre.dk/media/747970/Kva...-2013-Kopi.pdf

Københavns kommune har nu besluttet at undersøge om der ikke findes andre muligheder for vedligeholdstræning ved at anden udbyder, kommunen, praksissektoren.

Du vil nu blive kontaktet af en fysioterapeut der skal vurderer om du hører ind under holdtræning eller individuel vedligeholdstræning.

Tidligere har du modtaget din henvisning fra din praktiserende læge? S.U.

Hvilken betalingsform har henvisningen været? Vederlagsfri eller 40/60% hvor du selv har betalt de 60% af regningen? S.U.

Hvilke diagnoser har du og er de verificeret af speciallæger eller hospital? Det er vigtigt at vide for at kunne bedømme om du nævnes på Sundhedsstyrelsens retningslinjer, se nedenstående diagramS.U.

Har du den juridiske betegnelse "svært handicappet" iht Sundhedsstyrelsens retningslinjer:

https://www.sundhed.dk/content/cms/4...agsfri-fys.pdf

Har du på skrift, at kommunen ønsker dig vedligeholdstrænet et andet sted af økonomiske årsager? S.U.

Dansk Fysioterapiforening har indgået ny overenskomst med Regionerne, hvor de forpligtiger sig til at ingen modtager vederlagsfri behandling uden korrekt dokumentation.

De skal arbejde for, at der i 2016 kun er 15% af 2014 niveauet der modtager individuel behandling, hvor alle både vederlagsfrie patienter og andre skal trænes på hold.

Kommunalt eller i praksissektoren (privatklinikker)

Læs denne tråd:

Fysioterapien under pres:
http://www.k10.dk/showthread.php?t=30308

Hilsen Peter
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 10-12-2015, 15:38   #3
curls
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 29-01 2007
Lokation: Sjælland
Indlæg: 3.397
Styrke: 23
curls er fast beboer på K10curls er fast beboer på K10curls er fast beboer på K10
Hej Kurtine55

Det må de godt. De har ret til at revurdere en sag, for at sikre sig, at en borger fortsat har behov for hjælpen fra en kommune. Eller evt. kan få hjælp på anden vis i stedet for.

Dette ifølge serviceloven § 148 stk. 2:

Uddrag af Serviceloven
§ 148.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen i den kommune, der har pligt til at yde hjælp efter denne lov, jf. §§ 9-9 b i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, skal løbende følge de enkelte sager for at sikre sig, at hjælpen fortsat opfylder sit formål. Kommunalbestyrelsen skal herunder være opmærksom på, om der er behov for at yde andre former for hjælp. Opfølgningen skal ske ud fra modtagerens forudsætninger og så vidt muligt i samarbejde med denne.


https://www.retsinformation.dk/Forms...1-fb56205606b8
curls er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 11-12-2015, 11:39   #4
stampe
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 14-12 2007
Indlæg: 4.289
Styrke: 21
stampe er rigtig godt på vej
Håber fysen kan videreføre din træning.
stampe er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 14-12-2015, 12:47   #5
Kurtine55
På vej til at lære K10
 
Tilmeldingsdato: 09-12 2015
Indlæg: 5
Styrke: 0
Kurtine55 er ny på vejen
Kære stampe. Tak for det gode ønske
Kurtine55 er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 23-12-2015, 18:50   #6
Kurtine55
På vej til at lære K10
 
Tilmeldingsdato: 09-12 2015
Indlæg: 5
Styrke: 0
Kurtine55 er ny på vejen
Kære Peter.

Tak for dit svar. Jeg har nu fundet frem til svarene på dine spørgsmål.
Ja jeg har siden 2008 modtaget henvisning fra min praktiserende læge. Han henviser mig stadigvæk til special ryg træning.

Betalingsformen er siden 2008 : 40/60. Det der så er i det for mig, er at det er hjemme pleje visitationen, der siden 2008 har betalt det, som egentlig er min egen betaling. Da jeg modtager førtidspension.
Problemet for mig er, at jeg ikke selv kan skaffe de 60 pct. Da jeg er fattigg.

Mht. Diagnoser : speciallæge i reumatologi,2005 :diagnose : fixeret nedre lænd med sinistrokonveks scoliose, med forbigående låsninger af s - i leddet. ( bækkenleddet )

Lægehenvist smerteklinik 2007: kroniske smerter.

Kiropraktor 2000: ledaflåsning af venstre sacro iliacaled ( bækkenleddet )

Almen praktiserende læge 2008 : lumbago med ischias, distortio columnae lumbalis

Speciallæge reumatologi 2003 :kroniske rygsmerter i 25 år. Behandling : akupunktur, minus effekt. Derefter afsluttes.

Mr scanning 2001,2009 : discus protution på alle disci i ryg, men uden rodpåvirkning.

Udover dette har jeg gået til mange alm. Fysioterapeuter, incl rygcentret på hans Knudsens plads, altid uden effekt.

2009: godkendt til paragraf 100. Ankestyrelsen Lagde bla vægt på : varigt nedsat funktionsevne. Mange hjælpe midler. Plus at jeg i meget lange perioder er afhængig af hjælp til næsten alt.

Vedr. Den juridiske betegnelse : "svært handicappet " så hører jeg til den, hvis kravet er at man ikke kan klare sig uden hjælp i et døgn. Jeg har hjemme hjælp 5 gange om ugen. Og i weekenden er jeg sammen med familie, som hjælper. Men gælder det ikke kun, hvis man er bevilget vederlagsfri træning ?

Nej, jeg har ikke på skrift, at kommunen ønsker mig vedligeholds trænet et andet sted af økonomiske årsager.

Ud over problemerne med min ryg, fik jeg i 2012 konstateret ADHD. Jeg Har desværre også fået diagnoserne overbelastning samt depression.

Er der nogen , som ved, om jeg , med min problematik, vil kunne gøre brug af par.102, i serviceloven ?

Mvh kurtine55
Kurtine55 er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 24-12-2015, 11:41   #7
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.787
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Hvorfor gør kommunen som de gør nu?

Kære Kurtinde55

Det gør de fordi, du har modtaget en behandling under Serviceloven, hvor kommunen har betalt dine 60%.

Nu udnytter kommunen sin ret til at få dig genvurderet da dine behandlinger ikke har givet dig de resultater som kommunen forventede. Hvilket er kommunen ret. Se curls indlæg # 3

"Dette ifølge serviceloven § 148 stk. 2:

Uddrag af Serviceloven
§ 148.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen i den kommune, der har pligt til at yde hjælp efter denne lov, jf. §§ 9-9 b i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, skal løbende følge de enkelte sager for at sikre sig, at hjælpen fortsat opfylder sit formål. Kommunalbestyrelsen skal herunder være opmærksom på, om der er behov for at yde andre former for hjælp. Opfølgningen skal ske ud fra modtagerens forudsætninger og så vidt muligt i samarbejde med denne.
"

Så sagen set med fornuftens øjne, er det jo godt at kommunen følger op på dig, men..........

...... det ulyksaglige er, at du ikke modtager en behandling som hjælper dig synderligt, hvilket du jo også nævner, men.........

.... du oplyser også, at din nuværende behandling er det eneste der har hjulpet:

"Det eneste, der har virket, et den special træning, jeg modtager nu."

Vil du venligst beskrive specifikt hvad den træning går ud på? S.U.

Hvilken § efter Serviceloven nævnes der i bevillingen, som nu hjælper dig? S.U.

Du skal vide, at mange, hvis ikke de fleste, unge som ældre, med alvorlige diagnoser og smerter i bevægelsesapparatet havner i netop din situation.

Behandlingen hjælper ikke og der er ikke økonomi til at betale, hvis man er på en lav ydelse. Så er man låst fast i systemet.

Udover dette, skyldes din kommunens interesse for din behandling, at fysioterapien og regionerne har indgået en (privat) overenskomst for området, således at fysioterapeuterne har forpligtiget sig til at gennemgå alle deres patienter, som ikke må været placeret forkert i den vederlagsfrie ordning.

Bla for ikke at fysioterapeuterne skal gå ned i løn, da deres økonomiske rammer har de sprængt.

Konsekvensen af dette bliver, netop at fysioterapien skal have overført alle patienter til holdtræning, således at der i 2016 "kun" er 15 % tilbage af 2014 niveauet i 2016 med vederlagsfri individuel behandling.

Med dette håber jeg du begynder, at forstå at det ikke er personligt rettet imod dig, men en udvikling der går stærkt, med besparelser på dette vigtige område.

Hvorfor er du ikke berettiget til vederlagsfri behandling, trods du har den juridiske betegnelse "Svært handicappet"?

Fordi, at retningslinjerne fra Sundhedsstyrelsen netop beskriver følgende:

https://sundhedsstyrelsen.dk/da/sund...ri-fysioterapi

https://sundhedsstyrelsen.dk/da/sund...6FF37287B.ashx

"Har patienten en diagnose,
som er omfattet af
diagnoselisten
jf. Sundhedsstyrelsens
vejledning 2008?
(se bagsiden)"


NEJ

Din diagnose er ikke nævnt i diagnoselisten, og trods dine alvorlige begrænsninger og "svært handicappet"er du henvist til:

"Patienten kan ikke henvises til vederlagsfri fysioterapi.
Hvis patienten vurderes at have træningsbehov på grund
af funktionsnedsættelse, kan følgende muligheder
overvejes:
1. Henvisning til fysioterapi i praksissektoren med
egenbetaling efter gældende regler
2. Drøfte alternative muligheder med den kommunale
visitation med henblik på vurdering af patientens
funktionsevne og træningsbehov
"

Hvad gør patienter så med ingen økonomi til selv at betale for de 60%?

Ja, det er det frygtelige ved systemet, som politikerne tror de kender til, men her kommer især unge arbejdsduelige mennesker i frygtelig klemme, hvor det ene ministerium kræver med alle midler, at de skal være tilknyttet arbejdsmarkedet.

Medens det andet ministerium med alle midler ofte forhindre disse unge mennesker en behandling der kan bringe disse unge mennesker i arbejde.

En ung på sygedagpenge, kontanthjælp etc kan naturligvis ikke finde midler til betaling af deres 60% af regningen, så de sidder i fælden med ubrugelig konservativ behandling og kommunalt holdtræning med alvorlige skader i bevægelsesapparatet. Men forklar lige det til politikerne.


Hvad skal du gøre?

Mit råd:

Du drøfter med din praktiserende læge og kommunens visitation, som der nævnes i Sundhedsstyrelsen retningslinier, de muligheder der findes.

Du er berettiget til hjælp iht Servicelovens § 102 "Den glemte §" som er en "KAN"-lov, men som kommunen "SKAL" vurderer om du kan hjælpes af.

Kommunen kan ikke bare afvise med henvisning til kommunens serviceniveau. Din kommune har adskillige borgere der bliver hjulpet gennem § 102

http://www.dukh.dk/viden-selvhjaelp/...erm=%C2%A7+102

Flere og flere får hjælp gennem denne § 102

Derefter er tiden inde til du skal mærke klare forbedringer, for den behandling du modtager, især for dine lændeproblemer og du drøfter med din praktiserende læge om en henvisning til en vurdering ved specialister der har viden om netop dine diagnoser og er ikke bange for at behandle dig.

Vi, du og jeg, skal forstå at"vedligeholdstræning" forstår systemet ikke men kræver hurtige forbedringer. Men hvis du som jeg har nået "mætningspunktet" og har opnået det maksimale ved en give offentlig betalt behandling, så har man svært ved at forstå konsekvensen af behandlingen ikke kan blive bedre, og tænker ikke på konsekvensen af et eventuelt stop af videre behandling.

Så starter problemerne først..... også for kommunens økonomi. Men det kan vi så forklare politikerne.

Hvis du er indstillet på at gøre en indsats så er det her du finder løsningen:

http://ofeldt.dk/index.php?id=15

Her gøres så brug af Servicelovens § 102, som resultat bliver vederlagsfri behandling for dig. Når så kommunen opdager forbedringer dokumenteret gennem tilsendes af behandlingsens resultater vil du sandsynligvis få din § 102 fornyet, som andre patienter samme sted.

Hvis du vælger, som rådet, skal du medtage MR-scannings beskrivelser med til første vurdering samt andet relevant materiale.

Håber du med dette får en forståelse af det er meget kompliceret men ikke uoverkommeligt at forstå. Ellers vender du bare tilbage.

Til din information har jeg selv været i nøjagtig samme situation, hvor det etablerede behandlersystem ikke havde flere behandlingsmuligheder og hvor jeg efterfølgende fik livet tilbage grundet behandlingen jeg foreslår dig.
Dog har jeg en diagnose, udover adskillige diskusprolapser etc., der nævnes på Sundhedsstyrelsens diagnoseliste.

Glædelig Jul.

Vend tilbage med hvad du vælger og husk hvis du modtager afgørelser, som du ikke er enig, skal du anke/klage til kommunen inden 28 dage, ellers mister du din anke/klagemulighed. Kommunen har så 4 uger til at genvurdere, hvor de skal sende din sag videre til Ankestyrelsen, som desværre har servicefrister, som fastsættes af embedsmænd.

Hilsen Peter

Bilag

"KAN" & "SKAL" love

http://www.k10.dk/showthread.php?t=12230&page=4 indlæg # 39

Ankestyrelsens Hotline, hvor kommunernes sagsbehandlere kan spørge ind til tvivlsspørgsmål
https://ast.dk/om-ankestyrelsen/juri...iske-hotline#/

Find spørgsmålet "Er servicelovens § 95, stk. 3, en kan-bestemmelse, som kommunen helt kan fravælge at anvende? "

Svar:

"Nej, kommunen kan ikke fravælge anvendelsen af servicelovens § 95, stk. 3, om kontant tilskud til nærtstående, medmindre borgerens behov for hjælp kan dækkes efter andre bestemmelser i serviceloven."

Sidst redigeret af phhmw; 24-12-2015 kl. 14:39.
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 16-01-2016, 19:28   #8
Kurtine55
På vej til at lære K10
 
Tilmeldingsdato: 09-12 2015
Indlæg: 5
Styrke: 0
Kurtine55 er ny på vejen
Fratagelse af vedligeholdelse træning efter SEL. Par. 86. Stk. 2

Kære phhmw

Jeg forstår at kommunen udnytter sin ret til at få mig genvurderet.

Den træning jeg modtager nu,er en benhård ryg træning, således at jeg får mulighed for at opbygge max muskelstyrke , og dermed færre smerter.
Udover dette, bliver træningen hver gang tilpasset min dagsform. Ved feks mange smerter/ føleforstyrrelser, inddrages evt tekniske hjælpemidler.
Dette muliggør, at jeg kan træne optimalt , selv om jeg har en dårlig ryg dag.

Jeg har fortsat par. 86.2, da jeg stadig træner pågældende sted. Kommunen har forlænget min bevilling frem til 12.02. Med den betingelse, at jeg inden for dette tidsrum skal vurderes af en fysioterapeut.
Jeg har fået tid hos fysioterapeuten den 26 januar.

Den paragraf, jeg evt skal videretrænes under, kender jeg ikke endnu.

Jeg har aldrig opfattet fjernelsen af min træning som personligt rettet mod mig. Men det opleves som meget personligt, i og med at jeg frygter igen at skulle blive afhængig af hjemme hjælper 6 gange i døgnet, skulle spise morfin etc. Igen, miste muskelmasse, således at det ene lændehold / bækken låsning vil afløse det andet.

I 2008 lå jeg i sengen i et halvt år,uden at kunne komme ud af den, og på gaden. Det medførte bla. At jeg psykisk blev meget dårlig, samt udviklede anal incontinens. Jeg blev også indlagt akut på hjerte afd. På Hvidovre, på mistanke om blodprop i hjertet. Det var det heldigvis ikke, men skyldtes stress og langt senge leje.
Jeg lider stadig af stress, anal incontinens, og har fortsat hjerte problemer. Jeg havde ikke disse problemer før 2008.
Udover dette led min psykisk sårbare datter ekstra meget i den periode. Hun var bla bange for, at jeg kune dø.

Men så endelig, ved en dygtig persons hjælp / utallige breve til kommunen, bevilget den rigtige vedligeholdelse træning. Siden er det kun gået fremad.

Du skriver til mig : " hvad gør så pt. Med ingen økonomi til selv at betale de 60 pct. ? Og du giver mig råd om dette.

Vedr. Min praktiserende læge, så har han støttet mig siden 2008, samt løbende genhenvist mig til special træningen, med udg. Punkt i special læge diagnose fra 2005.

Det har kommunen respekteret , og betalt de 60 pct. Frem til nu, hvor jeg altså skal revurderes af en fysioterapeut. Så min læge er ikke problemet. Det er derimod kommunen.

Så jeg tænker, den mulighed er udtømt ?

Jeg er meget glad for evt at kunne være berettiget til SL par. 102. " den glemte paragraf "

Ved du, om den kan bevilges, hvis man både har psykiske og fysiske lidelser .

Og er du bekendt med, om nogen har fået special træning bevilget gennem par. 102 .

Da jeg er usikker på, om jeg kan finde ud af at sende denne besked til k10 ( det er gået galt før ) vil jeg sende beskeden nu. Hvis det lykkes denne gang, vil jeg fortsætte med resten af mit indlæg

Sidst redigeret af Kurtine55; 16-01-2016 kl. 20:24.
Kurtine55 er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 17-01-2016, 22:55   #9
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.787
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Jeg skal nok råde dig...

Kære Kurtinde57

..... inden du skal møde fysioterapeuten den 26 ds.

Jeg er hårdt spændt for med journalister og politikere, som jeg er nødsaget til at færdiggøre, inden deadline.

Hvis ikke du har svar inden onsdag aften sender du mig en sms eller PB Personlig Besked og rykker for svar

Denne tråd skal du have viden om. Læs den igennem og bliv klogere.

http://www.k10.dk/showthread.php?t=15813 incl Servicelovens § 102 som en del har glæde af som du kan læse lidt på i indlæg # 54

Hilsen Peter

Sidst redigeret af phhmw; 17-01-2016 kl. 23:02.
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 18-01-2016, 09:14   #10
Vovse
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 29-03 2010
Lokation: Sjælland
Indlæg: 9.664
Styrke: 26
Vovse er fast beboer på K10Vovse er fast beboer på K10Vovse er fast beboer på K10
Citat:
Oprindeligt indsendt af Kurtine55 Se meddelelser
Da jeg er usikker på, om jeg kan finde ud af at sende denne besked til k10 ( det er gået galt før ) vil jeg sende beskeden nu. Hvis det lykkes denne gang, vil jeg fortsætte med resten af mit indlæg
Når det går galt, så kan det være fordi man bliver logget af siden hvis man ikke "bevæger sig rundt" i x antal minutter.
Hvis du vil skrive et længere indlæg kan du evt. skrive det i et word-dokument, og så kopiere det over til K10.

Du kan også gøre det, at når du har skrevet dit (lange) indlæg, så kopierer du det inden du trykker på "send svar", hvis du så er blevet logget af logger du bare på igen, og så kan du kopiere dit indlæg ind.

Hvis du glemmer alt dette, og får trykket på "send svar" uden at have kopieret, og du er blevet logget af, så klik tilbage til foregående side (enten ved hjælp af en knap på siden af din mus eller pilen i øverste venstre hjørne af din skærm), så kommer du tilbage til det du har skrevet, og kan så kopiere det.
__________________
"Lediggang som saadan er ingenlunde Roden til alt Ondt, tværtimod, den er et sandt guddommeligt Liv, naar man ikke keder sig"

Søren Aabye Kierkegaard (5. maj 1813 - 11. november 1855), dansk teolog, filosof og psykolog.
Vovse er ikke logget ind   Besvar med citat
Svar


Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 13:40.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension