Hvor meget kan i overskue.

[Webmaster]

Nogle gange hjælper det at tænke hvordan det kunne have været Sille81...

Du kunne have været helt alene med din datter...og måske kunne være i en situation hvor du slet ikke kunne klare det...

Så pas du godt på din kæreste...han fortjener det...

[Enteneller]

Nej det er det, så måske skal du sige fra endnu tidligere end du gør nu. Prøv såvidt muligt at lade være med at tælle timer og minutter frem til den næste time eller at du må holde pause der og der. Stop op når nok er nok. Tag hjem før nok er nok, du skal jo også kunne "overleve" derhjemme.

Jeg har kun været der med psykiske lidelser og i min sidste arbejdsprøvning sagde min vejleder til mig at det var vigtigt at jeg, når det hele spændte til, talte med hende den "skarpe" op i toppen og sagde nej, når det vitterligt var et nej.

Tror du ved hvad jeg mener.

[Sille81]

Oprindeligt indsendt af Webmaster

Nogle gange hjælper det at tænke hvordan det kunne have været Sille81...

Du kunne have været helt alene med din datter...og måske kunne være i en situation hvor du slet ikke kunne klare det...

Så pas du godt på din kæreste...han fortjener det...

Jeg ved skam godt hvordan det er at være alene med min datter, vi var alene i ca 3 år. Er ikke i tvivl om hvor meget det betyder at være to om det. "Heldigvis" for mig er min kæreste ftp, og har selv kæmpet med systemet i mange år, så han er en uvuderlig støtte.

Vi snakker om alt, så han ved også hvor meget jeg sætter pris på ham, og alle de ting han gør.

[Enteneller]

Jeg ville aldrig kunne have været alene med mine børn da jeg var længst nede eller ind i mellem er det. Jeg er så glad for at min eks er en super far der også bare helst vil have sine børn. Fra 2007 - 2008 have jeg mine børn solo, så spurgte deres far om han ikke nok kunne få dem meget mere, der blev jeg ufattelig lettet.

Når man er syg og belastet i alle henseender, tænker man kun på overlevelse, faktisk ville man ofte gerne være væk fra det hele så man ikke skulle tage stilling, men ellers handler det bare om overlevelse. Vores dejlige børn er der så også, men de skal jo også passes, som man skal passes sig selv og det er drøn hårdt, man aner det ikke før man er der.

Jeg er stadig meget glad for at mine børn er faldet godt til ved deres far og at jeg alligevel ser dem omtrent hverdag da vi bor tæt på. Både deres far jeg kender til min situation ved evt. overnatninger som f.eks i morgen og det både nyder jeg, men prioritere så også hvad jeg kan og ikke kan den næste dag.

Børn kan være en belastning i forbindelse med sygdom, det tager lang tid at erkende og naturligvis skal man søge at implementere dem i ens hverdag trods alt. Min sejr var f.eks at jeg kunne ligge på sofaen når de er her, jeg træner stadig for det er svært at vise sin sårbarhed.

[Sille81]

Oprindeligt indsendt af Enteneller

Jeg ville aldrig kunne have været alene med mine børn da jeg var længst nede eller ind i mellem er det. Jeg er så glad for at min eks er en super far der også bare helst vil have sine børn. Fra 2007 - 2008 have jeg mine børn solo, så spurgte deres far om han ikke nok kunne få dem meget mere, der blev jeg ufattelig lettet.

Når man er syg og belastet i alle henseender, tænker man kun på overlevelse, faktisk ville man ofte gerne være væk fra det hele så man ikke skulle tage stilling, men ellers handler det bare om overlevelse. Vores dejlige børn er der så også, men de skal jo også passes, som man skal passes sig selv og det er drøn hårdt, man aner det ikke før man er der.

Jeg er stadig meget glad for at mine børn er faldet godt til ved deres far og at jeg alligevel ser dem omtrent hverdag da vi bor tæt på. Både deres far jeg kender til min situation ved evt. overnatninger som f.eks i morgen og det både nyder jeg, men prioritere så også hvad jeg kan og ikke kan den næste dag.

Børn kan være en belastning i forbindelse med sygdom, det tager lang tid at erkende og naturligvis skal man søge at implementere dem i ens hverdag trods alt. Min sejr var f.eks at jeg kunne ligge på sofaen når de er her, jeg træner stadig for det er svært at vise sin sårbarhed.

Det er bestemt ikke let at være alene med et barn når man har kroniske smerter, men min datters far er i søvernet, og væk i op til 4 månder af gangen, så havde ikke så meget valg.

Har aldrig forsøgt at skjule for min datter at der er ting jeg ikke kan, men det er ikke sjovt når man for gang nr 10 en dag, bliver nød til at sige nej det kan mor desværre ikke holde til.

Hun har dog ikkr prøvet andet, så hun er vant til det. Der kan da godt komme en utilfreds mine, men hun tager det meget pænt.

[Enteneller]

Ja børn vænner sig til meget.

Har du ikke nogle der kan hjælpe dig eller kan du få hjælp evt. fra kommunen?

[Sille81]

Oprindeligt indsendt af Enteneller

Ja børn vænner sig til meget.

Har du ikke nogle der kan hjælpe dig eller kan du få hjælp evt. fra kommunen?

Nu har jeg jo fået en kæreste, så er jo ikke længere alene

[KatrineB]

Da det jo er lidt det samme dilemma jeg er røget i som sidst. jeg har jo en rigtig sød nabo her på vejen vi er faktisk blevet ret gode venner men nu hun blevet meget skuffet over mig da hun syntes at hun ser for lidt til mig hun vil gerne at vi skal have en fast dag hver uge hvor vi mødes og spiser sammen osv jeg skal kikke ind til en kop kaffe noget tiere siger hun det skal lige siges at hun snakker som et vandfald hvilket trætter mig meget vi har kreativ aften hver 14 dag men det vil hun ik nøjes med hun er blevet sur og tvær da jeg har sagt fra nu,føler at hun fylder rigtig meget for mig nu mere end jeg kan nagte hun er FTP og går der hjemme hver dag og hun har ingen familie osv,jeg føler bare at jeg nu har svigtet hende ved at sige fra.

[Vovse]

Oprindeligt indsendt af KatrineB

Da det jo er lidt det samme dilemma jeg er røget i som sidst. jeg har jo en rigtig sød nabo her på vejen vi er faktisk blevet ret gode venner men nu hun blevet meget skuffet over mig da hun syntes at hun ser for lidt til mig hun vil gerne at vi skal have en fast dag hver uge hvor vi mødes og spiser sammen osv jeg skal kikke ind til en kop kaffe noget tiere siger hun det skal lige siges at hun snakker som et vandfald hvilket trætter mig meget vi har kreativ aften hver 14 dag men det vil hun ik nøjes med hun er blevet sur og tvær da jeg har sagt fra nu,føler at hun fylder rigtig meget for mig nu mere end jeg kan nagte hun er FTP og går der hjemme hver dag og hun har ingen familie osv,jeg føler bare at jeg nu har svigtet hende ved at sige fra.

Hmmm, man kan vel også sige, at hun svigter dig, ved at være så uforstående overfor din situation.

Man er nødt til, at passe på sig selv, og sige fra overfor de ting, som man ved, at man ikke kan magte. Ellers ender det bare med, at man magter endnu mindre.

[KatrineB]

Ja det jo det Vovse 😊 kan se at jeg har været lidt nærrig med kommaer og punktummer i min tråd men mon ik det går afligevel