Pludselig blev mit liv så anderledes end forventet

[Blomsterglad]

Ups... vedr. min bemærkning til Agnes Marie - mente naturligvis denne helt uforudsigelige sygdom

[Lunasdatter]

Blomsterglad... alt tager tid også erkendelsen af at nu er du førtidspensionist... Så tag det stille og roligt med at søge skånejob....

Jeg er/var social- og sundhedsassistent.. levede og åndede for mit arbejde.. nu er det 5 år siden jeg blev sygemeldt.. og jeg kommer aldrig til at arbejde som SSA igen... og det er stadig bare pokkers hårdt at erkende...

Er visiteret til flexjob.. og pt samler min sagsbehandler sammen til at søge ftp til mig..

Kh
Lone

[Agnes XXX]

Oprindeligt indsendt af Blomsterglad

Også lige til Agnes Marie... Jubiii.... der er en som mig! Kan godt føle mig noget alene med denne mærkelige, uforståelige og helt forudsigelige sygdom. Den er svær at forstå - både for mig - men i særlig grad for mine omgivelser.

Hej igen!

Jeg kan sagtens følge dig. Og du er bestemt ikke alene!
Jeg læste engang en statistik om at der findes 15.000-20.000 mennesker med skizofreni i Danmark, mens der findes cirka 40.000 med bipolar lidelse. Underligt at der så findes mest fokus på de skizofrene.
Jeg har følt mig overset i mange år på det punkt. For andre unge på min alder med f.eks. skizofreni har de OPUS som er et tilbud specifikt rettet mod dem. Som ung bipolar har jeg nul steder at gå hen, ingen der kan oplyse mig om hvordan jeg skal håndtere min sygdom. Hvad jeg kan forvente, hvad prognoserne er. Jeg har kun Google! Det "sjove" i mit tilfælde er at jeg får lige så slemme psykoser som de skizofrene, men ingen tilbud udover medicin.
Jeg kan dog trøste mig med at mine symptomer med årerne vil blive mildere ligesom det er sket med min mor. Forhåbentligt.

Jeg har en, i øvrigt rigtig dejlig, kæreste som tit spørger mig. "Men Agnes, er du overhovedet syg?". Til det må jeg jo sige, ja, men ikke lige nu.
Og hvad er det for et svar? Det bedste jeg kan give...
Jeg har dog også en spiseforstyrrelse som jeg kæmper imod hvilket tit spænder ben og sender mig ud over kanten.

Tror dog "kun" at det er pg.a. min bipolare lidelse at jeg har fået tilkendt førtidspension, kan dog ikke helt huske det.

[LUM]

Jeg tror faktisk at det, for de fleste er meget normalt, at gå lidt i chok over at man ikke er den man troede man var (eller gerne vil være)

Det er heldigvis mange år siden jeg har erkendt den side af mig, men det var edder hakme hårdt mens det stod på, og jeg har stadig tidspunkter hvor jeg entlig godt ved, men hvor jeg... nej f.. nej jeg vil ej.
Dog er tingene lidt anderledes her, end hos dig... jeg har hele mit liv randt ind i; Du kan godt du skal bare tage dig sammen... ja flot så det kan i s q sagtens sige, hvad med at høre på mig?
Først efter jeg har fået min ADHD diagnose er folk (de fleste, ikke alle) holdt op med... bare tag dig sammen, og er begyndt at stole på mig, når jeg siger det DER duts ikke for mig. Kun et sted har jeg oplevet succes både via, guuud jeg kan en hel masse (jeg kan bruges til noget, og skidt med at det ikke er det hele jeg kan som jeg gerne vil, for lidt har så absolut ret... det er virkelig godt for selvtilliden, og ens identitet) og ved at andre har, hold da ferie, du kan jo meget mere end jeg troede, og det er Beredskabet, uden ville jeg for længst være visnet bort, både fordi jeg der får anderkendelse for det jeg kan (og gør) uden sure miner eller bebrejdelse på det jeg så må sige fra over hvor (også selv om at jeg nogle gange kan, men andre gange ikke kan, da jeg oven i har bækkenløsning og dårlige knæ, så nogle gange kan jeg tage de tunge ting, mens jeg andre gange ikke kan) Det er første sted (og gang) i mit liv hvor folk har... det her skal du bare, for det er du hammer god til, det går meget bedre hvis DU er der (hvor folk "lokker" for at få mig til at komme hvis jeg har sagt nej)

Beredskabet er mit "arbejde", det er der jeg har social omgang med andre mennesker (kollegaer) det er der jeg kommer ud hjemmefra og får lov at lave noget fornuftigt, frem for bare at side og glo ind i en væg her hjemme (og være opdragende rengørings kone, det er til at blive sindsyg af) Hvor jeg er noget for andre, og samfundet, ikke KUN mine kollegaer, men alle, uden mig (folk som os) vil det være pænt dyrt for samfundet, når der sker store ting, som stormflod og kæmpe fabriks brænde, snestorme, store trafikuheld osv.
Men det bedste er nu at jeg har noget at identificere mig med, jeg er nogen, jeg er ikke bare hende den dovne, som BARE skal tage sig lidt sammen, og jeg får lov til at være nogen, på trods af at jeg ikke altid er lige nem at have med at gøre, helt uden nogen bliver sure, selv om at jeg kan stå og være halvt færdig med noget, og så siger; "jeg går, mit hoved vil ikke mere lige nu" så bliver der bare sagt ok, og en anden tager over, og jeg får lov at gøre tingene i mit helt eget tempo, på min krops primisser, nogle gange kan jeg langt mere end der forventes (faktisk for det meste *gg* men det fordi jeg er en lille undervægtig langhåret "blondine" ting at se på, jeg ligner sådan en lille forsigtig, lidt yffet kvinde, så man forventer ikke jeg faktisk er ret stærk, og absolut ikke er bange for værgen at blive beskidt kold, eller bange for at kaste mig hovedkuls ud i de mere adrenalin susende ting)

Det kan godt lade sig gøre at finde noget man kan, og som man kan få lov til, på trods af evt begrænsninger, jeg er glad for at jeg har fundet mit "kald" og at jeg så oven kan være med, og bidrage, med det jeg kan, uden det forlanges at jeg skal kunne det hele, og have 50 års erfaring, samtidig bare må være mig, på godt og ondt. Det bedste er vel at vi fungere akkurat lige som en ganske alm arbejdsplads, forskellen er bare at vi ikke har en sur chef som forlanger resultater (helst i går) som ikke bliver sur hvis vi vælger at "tage fri" og som respektere hver enkelt af os, som vi nu en gang er, bort set fra det arbejder vi sammen og er sociale akkurat som havde det været en hvilken som helst anden arbejdsplads.

Oprindeligt indsendt af nille60

ja skånejob er det ikke noget med max 10 timer pr uge ?

Der er ikke timer på det er kroner og øre der tæller , du må tjene ca (gider ikke lige slå det op igen ) lidt over 60.000 om året , jeg kender folk i (såkaldte skånejob) *løntilskudsjob til førtidspensionister* som arbejder for 50 kr i timen men kender også nogen der arbejder til mindstelønnen ...

Så det er noget der laves individuelt ..

Men kan man arbejde over 10 timer så skal man nok overveje og fleks kan være noget i stedet for , kender til en førtidspensionist der arbejder 15 timer om ugen til mindstelønnen hun er så fra den gamle ordning (ftp før 2003) og mister en del penge på at arbejde men kan ikke undvære det , ikke en eneste har snakket med hende om at det kan laves om til fleksjob hvis arbejdsgiver er med på den , så hun var ved at falde ned af stolen da hun fandt ud af det og er pt igang med at søge om at få lavet det om til fleksjob hun har arbejdet og mistet penge på det i over 6 år samme sted ... for dårlig service fra kommunen ...

Blomsterglad velkommen til og jo jeg kan sagtens følge dig jeg er en af dem der bestemt ikke kunne forstå hvorfor nogen sagde førtidspension til mig allerede for 5 år siden , men jeg kunne heller ikke forstå hvorfor nogen sagde fleks for slet ikke at tale om det at blive sygemeldt og tro at man kommer på arbejdet i morgen og så kommer man aldrig tilbage ...

Så jo kan mere end godt forstå dig

Men jeg kan så sige at jobkonsulent og sagsbehandler sagde pension til mig for flere år siden men efterfølgende har jeg kunne se i mine akter at det lige så meget er brugt som en trussel for at få mig til at makke ret fordi de vidste at jeg ikke ville på pension, da dagen kom hvor jeg selv kunne se det var det eneste der var tilbage for mig (vil også gerne finde et job ved siden af ) ja så var lyden lige pludselig en anden ...

MEN Jeg har så ikke måtte kæmpe så hårdt som mange andre herinde, mit problem har været at få min sag til den rigtige afdeling da først min sag lå her tog det lidt over et år og alt blev kørt efter bogen

Håber det bedste for dig og folk der kender lidt til loven kan vi altid have brug for herinde

[Ninja]

Oprindeligt indsendt af Blomsterglad

Ups... vedr. min bemærkning til Agnes Marie - mente naturligvis denne helt uforudsigelige sygdom

Der er også stor forskel på, om man er skånet for systemests dårlige sider, og bliver 'båret' direkte til førtidspensionen, eller om man - som mange af os, skal gennem en lang række prøvelser..
Mange af os er jo så syge at det nærmest skriger mod himlen, og påtrods af dét, skal mange alligevel gennem arbejdsprøvninger, skidt sagsbehandling med skiftende sagsbehandlere, rod og venten. Man bliver automatisk rigtig rigtig TRÆT og drømmer kun om fred, og om at kunne se vejs ende, samtidig med at man håber på, at man ikke når at blive mere syg af systemest vriddemaskeine (for rigtig mange bliver mere syge af sagsbehandlingen!) og er nærmest nervevrag når de får tilkendt førtidspensionen og har fået nye diagnoser uservejs pågrund af den dårlige håndtereing og manglende rummelighed fra systemest side.
Og de drømme der end måtte være i form af drømme om jobs, uafhængighed og livsanskuelse, bliver ganske enkelt pillet af én undervejs, for man kan simpelthen ikke magte at tænke så langt hvis sagen trækker ud. Og ret ofte får sagsbehandlerne vreddet borgerne så voldsomt, at de sidste få ressourcer ganske enkelt siver ud....

Og har man først været dén tur igennem, så er man ikke længere i tvivl om, at førtidspensionen er rette hylde, for den kommer somregl med et håb om, at man igen kan få lov at blive et menneske, at den bringer fred og ro, og frem for alt, tid til at sunde sig oven på kampen...