Kræftramte jages i job

[Stella]

Ja hvad skal man efterhånden tænke ...ja sådan helt fagligt om System Danmark ? Der er noget helt råddent i DK som virkelig kræver protest fra os der er I det og politikerne burde virkeligt gå ind i det ...Når folk er fysisk syge bliver de svinet til i mange tilfælde og så sendes de til Psykiater de bliver gjort psykisk syge og så alligevel får de altid en benægtelse også om den psykiske diagnose..hvilket sætter dem i en endnu sværere situation....svært at finde et arbejde når man er psykisk syg oven i de fysiske sygdomme...

Det med at lægekonsulenter og sagsbehandlere sender alle til psykiater ender altid med noget endnu værre ...nemlig at man ikke kan få et arbejde når man har fået afslaget på det man har søgt...så står man med håret i postkassen og totalt ydmyget ...for hvorfor vil de vide om man er psykisk syg...er det fordi de ikke vil acceptere fysiske sygdomme og regner med at man så nok bare er skør.

HOLD KÆFT EN YDMYGENDE BEHANDLING AT FÅ NÅR MAN DØDSSYG med cancer...gå til psykiater skyldes måske også overvægt...blablabla...incompetente Jensemand Banger over hele landet med de samme floskler...jeg græmmes og tager totalt afstand fra et sådant system.

Håber der er nogle ordentlige politikere der læser det her.

SÅ STOP VANVIDDET.

Kræftramte jages i job

Et fornærmende og uprofessionelt forløb – og et stort ressourcespild, kalder en tidligere kræftramt sit møde med jobcenteret, da senfølger tvang hende ned i arbejdstid.


- Lægekonsulenten kommenterede hospitalslægernes beskrivelse af mine hoftesmerter som noget, der “også kan skyldes overvægt”. Hvis han havde mødt mig, havde han vidst, at jeg hverken har vægtproblemer eller andet, der “kan reguleres med medicin”, som han også var inde på, fortæller hun.

Susanne Lech fik afslag på den første ansøgning om fleksjob. Dermed stoppede refusionen til hendes arbejdsplads. Afslaget blev anket og sagen måtte gå om, da Ankestyrelsen fandt, at kommunen ikke havde overholdt deres lovmæssige forpligtelser, blandt andet havde den kikset partshøringsdelen, fortæller hun videre.

En måde at komme videre herfra på, var ifølge Susanne Lechs sagsbehandler en samtale med en psykiater:

- På det her tidspunkt havde jeg opgivet at finde fornuft i det, jeg blev bedt om. Jeg har aldrig haft psykiske problemer, så det var da fornærmende. Senfølger er jo andet end ikke at kunne bruge sin ene arm eller at have ondt i ryggen, men systemet ville kun acceptere det konkrete og det målbare. Det med underskud og træthed fatter de ikke – dér bragede jeg ind i en mur af mistillid.

- Jeg følte mig samlebåndsbehandlet. Hver gang måtte jeg fremlægge, at jeg har været syg og har senfølger – og hver gang skulle senfølgerne uddybes, forklares og begrundes. Nogle sagsbehandlere var søde, mens andre var blottet for respekt og situationsfornemmelse. Generelt følte jeg mig anset for én, der ville lukrere på det offentlige.

http://www.socialrdg.dk/index.dsp?page=9195

Fortsætter her I artikel 2

Føler sig “puttet i samme kasse som dem, der ikke vil arbejde”, eller “betragtet som en, der vil tiltuske sig et fleksjob uden at være syg nok”.

http://www.socialrdg.dk/index.dsp?page=9197