K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Politik og Samfundsdebat > Politik og Samfund

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Politik og Samfund Her er det tilladt at diskutere politik , nyheder og andre samfundsproblemer. Hvis du har problemer med at andre udtrykker deres uforbeholden mening om vores samfund, så er dette nok ikke stedet for dig.

Svar
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 23-12-2007, 13:25   #1
Stella
Jeg bor her på K10
 
Stellas avatar
 
Tilmeldingsdato: 14-10 2005
Indlæg: 3.069
Styrke: 28
Stella har en fantastisk aura omkring sigStella har en fantastisk aura omkring sigStella har en fantastisk aura omkring sigStella har en fantastisk aura omkring sigStella har en fantastisk aura omkring sigStella har en fantastisk aura omkring sig
Thumbs down Karen J.ved ikke, om ulighed er godt eller skidt

Karen J siger NEJ til mere lighed...så ved vi det ...sikke en socialminister jeg fortsætter med at kalde dem socialminister selvom de kalder sig velfærdsminister
En kransekage på toppen af VK regeringens nedskæringer og tiltag i ulighed i samfundet er Karen Jespersen...FØJ for en nedladende person .


Karen J.ved ikke, om ulighed er godt eller skidt

22. december 2007 Nyhedsavisen.

http://avisen.dk/karen-j-er-orden-ul...et-211207.aspx

Velfærdsminister Karen Jespersen (V) har ændret mening. Nu må uligheden i samfundet pludselig godt vokse eller må den. Ministeren er ikke helt sikker.
Af: Per Thiemann (Journalist)


Karen Jespersen (V) er normalt en kvinde af mange og meget velvalgte ord. Men denne fredag aften i sit kontor i Velfærdsministeriet må hun lede efter ordene, da talen falder på et tilsyneladende særligt svært spørgsmål – spørgsmålet om ulighed i Danmark.

Sidste søndag sagde den nye minister Karen Jespersen ligeud, at afstanden mellem rig og fattig er blevet større, og at uligheden ikke må blive for stor.

Siden søndag har Nyhedsavisen over fire dage bragt landets førende eksperters vurderinger af, hvad Karen Jespersen skal gøre, hvis hun virkelig vil sørge for, at uligheden ikke vokser. Men denne fredag aften tager det et halvt minuts tænketid, før Karen Jespersene kan sætte ord på, om den økonomiske ulighed er blevet for stor.

»Nej, altså, jeg mener, at vi er verdens mest lige samfund. Hvis man kun fokuserede på afstanden mellem rig og fattig, ville man ikke sætte ind, hvor der var mest behov for det. Jeg vil hellere sige det på den måde, at der er grupper i vores samfund, der har det dårligt, og dem skal vi hjælpe.«


Du mener altså ikke, at uligheden er blevet for stor?

»Nej. Eller kan jeg sige både ja og nej? Den er for stor i den forstand, at der er nogle, der har det for svært. Den er ikke for stor i den forstand, at vi er verdens mest lige samfund. Vi skal sætte ind for at hjælpe nogle bestemte grupper frem for at se på indkomstfordelingen mellem rig og fattig.«


Må uligheden blive større, end den er nu?

»Jeg vil sige, at det skal man være opmærksom på, men vi er stadigvæk langt fra britiske tilstande. Hvis man fokuserer alene på forskellen i indkomster, risikerer man at gøre de dårligst stillede en bjørnetjeneste, for så er man ikke opmærksom nok på deres problemer. Børn, der vokser op i familier med vold, bliver ikke hjulpet af, at vi fokuserer på at mindske indkomsterne for dem i toppen.«


Eksperterne vurderer, at hovedårsagen til den stigende ulighed i Danmark skyldes, at danske boligejere samlet set er blevet mangemilliardærer i friværdi, fordi de ikke beskattes fuldt ud af værdistigningen. Vil du arbejde for at beskatte boligejerne hårdere, eller skal uligheden mellem dem og lejerne have lov at vokse sig endnu større?

»Vi har netop nedsat en skattekommission. Jeg skal ikke foregribe noget, men jeg tror ikke, der er den store lyst til at røre ved boligskatterne. Slet ikke, hvis udviklingen i boligpriserne er ved at vende.«

En anden væsentlig årsag til den stigende ulighed er ifølge eksperterne, at nogle både får folkepension og store summer fra deres private pensionsopsparinger, mens andre kun har folkepensionen at leve for. Er du klar til at skære i de rigestes folkepension for til gengæld at give mere til de fattigste?

»Det gør ældrechecken allerede. Det er et udvidet pensionstillæg til de fattigste. Den er efterhånden blevet ret omfattende.«


Med kontanthjælpsloft og starthjælp er de fattigste blevet fattigere. Hensigten var at presse folk i arbejde, men de lave ydelser har ikke virket efter hensigten. Synes du, det er rimeligt at gøre mennesker fattigere, når det ikke får flere af dem i arbejde?

»Ja. Helt grundlæggende skal man have et socialsystem, hvor ydelserne ikke er over mindstelønnen.«


Men undersøgelserne viser, at starthjælpen ikke får folk i arbejde de første to år. Behøver den så at være så lav de første to år?


De fattigste er også dem, der får mindst ud af de skattelettelser, som regeringen og Dansk Folkeparti har gennemført. Er det rimeligt, at de fattigste både får mindst ud af skattelettelserne og skal betale relativt mere i afgifter end de rigeste?

»I alle internationale undersøgelser ligger vi i top som et af de lande, der klarer sig bedst i globaliseringen, så vi må jo gøre et eller andet rigtigt. Når der er høj vækst, er det også til gavn for de dårligst stillede.«


De rigeste lever længere og er mindre syge, mens de fattigste dør tidligere og har flere år med sygdom. Eksperterne anbefaler blandt andet at indføre lav moms på sunde varer. Vil du arbejde for at indføre det?

»Jeg er skeptisk over for momsnedsættelser på sund mad. De penge, det ville koste, ville man kunne bruge bedre. Hvis der er vold i familien og dine børn pjækker fra skole, sætter du dig ikke ned og drikker grøn te.«


Vil den voksende ulighed blive bremset i din tid som velfærdsminister?

»Det, der skal til, er, at de dårligst stillede i lavindkomstgruppen får det bedre. Den økonomiske ulighed kan man ikke få has på ved traditionel omfordeling.«

Uligheden er vokset siden 90'erne. Skal uligheden blive mindre igen?

»Nej, vi er stadig verdens mest lige samfund. Der er ikke den store afstand mellem mennesker. Men derfor advarer jeg alligevel mod at tro, at det slet ikke er noget problem.«



Der bliver meget at råbe vagt i gevær om i 2008...


Glædelig jul trods alt...

Stella.
Stella er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 23-12-2007, 20:52   #2
Stella
Jeg bor her på K10
 
Stellas avatar
 
Tilmeldingsdato: 14-10 2005
Indlæg: 3.069
Styrke: 28
Stella har en fantastisk aura omkring sigStella har en fantastisk aura omkring sigStella har en fantastisk aura omkring sigStella har en fantastisk aura omkring sigStella har en fantastisk aura omkring sigStella har en fantastisk aura omkring sig
Se karen J i ugen der gik på Lorry nu eller se det på nettet senere den 23 dec 07, hvor hun direkte siger at man ikke hjælper fattige folk ved at give dem flere penge det er deres egen skyld siger hun faktisk...selv førtidspensionister skal ikke have mere hjælp.
Stella er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 23-12-2007, 22:23   #3
popiae
Jeg bor her på K10
 
popiaes avatar
 
Tilmeldingsdato: 18-09 2007
Lokation: Hillerød
Indlæg: 6.266
Styrke: 25
popiae er fast beboer på K10popiae er fast beboer på K10popiae er fast beboer på K10
unskyld mig lige. Hun er fuld af løgn. Hun ved udmærkedet at der findes masse syge på kontanthjælp, hvor det ikke er gæld eller andre årsager end det faktum at man som syg havner på kontanthjælp, istedet for den pension man burde have.
Igen bare sørgeligt at det ikke er de historier man hiver frem.
vh popiae
popiae er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 24-12-2007, 13:06   #4
Hejdien
Gæst
 
Indlæg: n/a
Pia e larsen kan kun give dig ret , de er udmærket godt klar over inde på borgen såvel regering som velfærdsminister og dem i oppositionen at der findes masser af mennesker der er syge på kontanthjælp...

De vælger bare at lege de tre aber , ikke høre ikke se ikke tale , og så forsvinder alle problemer nok ....

Alene det at folk mister deres sygedagpenge for efterfølgende at sættes på kontanthjælp er jo noget alle ved sker ....

Desværre tror den gængse del af befolkningen der ikke selv har det tæt inde på livet eller som kender nogen der har det tæt inde på livet , at sådan noget foregår ikke i vores velfærdssamfund ...

At folk mister deres sygedagpenge sættes på kontanthjælp og så visiteres til feks fleks , det er heller ikke noget man taler om , man kan ganske få steder i loven se at det faktisk forholder sig sådan , men ellers høre man kun om at flekser der er ledige er på ledighedsydelse ....

Så jeg forstår så udmærket din harme .....

Man kan kun håbe at store dele af befolkningen kan se hvad vores såkaldte velfærdsminister står for når hun som i går , er ude og advare om at herberge mister deres statsstøtte hvis og så frem at de hjælpe de østeuropæer der sover på gaden, og risikere at dø af kulde og sult ....

Det viser så ganske godt den velfærdsministers sans for empati og medmenneskelighed , hvorfor skulle hun mon behandle fattige uproduktive dansker bedre end østeuropære ???

Regeringen har et samfund der hedder noget for noget...

Kan du noget, er du noget er du produktiv så er du velkommen her til lands men ellers er du ikke vores land værdigt .....

At regeringen så står med deres påstande om at syge mennesker ikke høre til på kontanthjælp , det er ren og skær løgn , de ved de er det og de billigere det , de vil bare ikke gøre det for højt for resten af befolkningen skal jo helst ikke vide det , de skal fyldes med løgn og tro på at vi syge ikke er på kontanthjælp....

Jeg kan se det blandt min familie og venner , det tror vitterlig at der kun er folk der ikke gider at arbejde på kontanthjælp , når de høre at feks flekser der er visiteret til fleks også er på kontanthjælp så er de ved at gå baglæns af forbavselse , så det viser jo ganske godt at regeringens strategi med at holde folk hen i uvished lykkedes ganske godt ....


Den eneste måde vi kan få det ud at vi faktisk findes os syge på kontanthjælp er at blive ved med at sige det lige så tit som regeringen siger at vi ikke findes


Håber at du får en god jul trods alt

Hejdien
  Besvar med citat
Svar


Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum

Lignende emner
Emner Emnet er startet af Forum Svar Sidste indlæg
Godt eller skidt??? funklen Spørgsmål ang Sygedagpenge/Kontanthjælp 12 21-09-2013 20:44
stationær lidelse - Godt eller skidt ?? mortilm Alt det andet 5 25-05-2012 08:27
Er det godt eller skidt at have et flexjob? Christina♥ Spørgsmål ang fleksjob 13 01-10-2011 22:09
Hvad synes I, godt eller skidt.... Susanne2412 Alt det andet 5 04-11-2010 14:30
godt eller skidt? rosemus Alt det andet 22 12-07-2010 07:34




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 20:29.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension