Stres

[Enteneller]

Åhh, jeg er ved at nå det tidspunkt hvor jeg lige skal over og ligge på sofaen i ro og mag, men jeg vil lige svare på indlæg på denne tråd også.

Stress har livet igennem gjort mig "høj", jeg sansede ikke hvor meget fart jeg havde på, der var ikke det jeg ikke kunne klare, overskue eller hjælpe med. Jeg kan huske at jeg ofte undrede mig over hvor mine grænser egentlig var. Man mærker jo ikke noget i kroppen når man er rask. Det er stadigvæk svært på et meget lavere niveau for mig at sige nej til at hjælpe andre og svært at stoppe mig selv og mit "tempo".

Psykiateren, der har lavet mine special læge erklæringer kalder mig for en "andrealin kicker", men samtidig med at stress også kicker mig så giver den mig ulidelige smerter, angst og en voldsom såbarhed. Dette kommer i flæng også når jeg ikke har lavet noget eller planer om noget.

Jeg har måtte erkende at jeg ikke kan fungere på arbejdsmarkedet overhovedet, men må igennem en pension lære mig selv at kende. Selv når jeg ikke laver noget spænder det hele til, min krop er i alarm beredskab, som da jeg var på arbejdsmarkedet og i familie forhold, det er svært at lære den anderledes.

De 40 mg. cipralex har jeg umiddelbart ikke nogle bivirkninger af og er måske derfor gradvist blevet sat op i dosis. Jeg sveder nogle nætter, men ved ikke om det er deres skyld. Det var på tale om jeg skulle højere op i dosis, men jeg holder mig til de 40 mg.

Há det godt alle sammen, lad os alle håbe at vi finder melodien

EE

[popiae]

Det må ikke opfattes som kritik, idet stresskurser selvsagt KAN være hjælpsomme. men bare ikke alt tid. Det var ligesom poienten.
VH POpiae

Popiae oki tog det ikke som kritik ... nogen kan bruge det og nogen kan ikk .. og vi er jo også nogen der prøver alt fra healer til bungyjump (overdrevet) for at se om det kan hjælpe ...

Selv syntes jeg at noget af det bedste til at få stress hormoner ned er afspænding men det skal godt nok være det rigtige for ellers kan det stresse mere end det gavner

[Enteneller]

Hej,

Ja afspænding, mindfullness, ro og meditation er noget af det bedste man som stresser kan gøre for sig selv. Desværre har disse metoder fået et lidt "snobbet" ry og det er ærgerligt, jeg kan også kun anbefale at man prøver det. Det er endvidere vigtigt at man giver det en chance så det kommer ind i ens hverdag.

Jeg har også prøvet yoga og pilates, det er meget godt for udstrækningen og styrken, men føles ikke at have nogle stress nedsættende evner, det er blot for dem der "tror" de har stress, for det er jo desværre også blevet et modefænomen.

Det der kommer bag på mig er når min krop går i dyb dyb smerte, selv efter en mindre samtale på telefonen, måske endda bare med mine børn (som er ok store). Jeg bliver så ked af det og måske bare efter at have talt i 2 - 3 min. må jeg gå i dyb afslapning bagefter for at komme smerterne nogenlunde til livs. Det er underligt, jeg ved at jeg har et stort tale pres. Jeg er dybt fysisk udmattet og i smerte når jeg har været til en halv - 1 times psykolog, psykiater eller lign. Det er sindssygt hårdt at være på. Jeg vil utroligt gerne lære at slappe af i det seancer også, men det er nok noget der tager rigtigt meget tid.

Ved ikke om I andre også har det på samme måde. !!?.

Mvh. EE

[Connie]

Enteneller, jeg genkender i den grad den med telefonen! Dejligt at se det beskrevet!

Jeg kan næsten ikke holde ud at tale i telefon. Og samtalen behøver ikke engang at have et ubehageligt emne, jeg er bare ikke god til det. Det er som om, den forpligter mig for meget.

Også messenger, som jeg ellers har været flittig bruger af, når jeg sidder her ved min computer, er jeg blevet nødt til at lukke ned. Jeg orker ikke en samtale, der fastholder mig det mindste.
Mine venner undrer sig såre - men det jeg bedst kan kapere lige nu er faktisk bare mails. jeg ved ikke, hvad der sker.
Men det trækker nedad. Sær fornemmelse, da jeg faktisk er et ultrasocialt menneske.

[Enteneller]

Hej Connie,

Dejligt at høre fra dig og rart, at høre, at jeg ikke er den eneste der har det sådan med tale pres og opspænding.

Faktisk, kan jeg heller ikke klare de store perioder foran computeren, det er som om min krop siger, stop, stop, pas nu på det ikke går for hurtigt. Det er blevet bedre, men jeg skal passe på og søge at finde balancen. Ofte er der dage / tidspunkter hvor jeg bare må sidde og surfe på computeren uden at lave det store, så er det med den ene hånd på maven og den anden på "surfer" tasten for faktisk hjælper det lidt, at få tankerne lidt væk og så fx. læse lidt på K10.

Det er svært, at forklare "normale" mennesker og også svært ikke at "tage" over i tlf. samtaler. Folk forventer ofte at det er os, der skal tale da det er jo som oftest os der har "noget" at fortælle. Jeg ville ønske, at det bare var mig der kunne være tavs i den anden ende og slappe af og lytte. Jeg taler ikke så meget i tlf. og med mine børn går det ok som regel, jeg elsker dem jo, men jeg får total nedtur over at jeg fræser en samtale igennem og ikke bare slapper af. Det må jeg lære - åhh gud der er så meget jeg skal lære. Da jeg lagde mig på sofaen efter en nedtur i morges, tænkte jeg på om jeg måske skulle på psykiatrisk afd. igen, men det er jo ikke det værd, der sker ikke en skid alligevel. Men tænk sig der er ikke langt fra op til nedture, heldigvis har jeg en rideskole i nærheden hvor jeg lige kan smutte ned. Jeg bonder totalt med de heste, selvom jeg ikke rider (min datter gør), dyr er bare det bedste og da vi ikke kan have husdyr (min søn er højallergisk), så er hestene altså bare sagen. Dyr kan i den grad anbefales til folk med stress, angst, depression og alskens lidelser.

Há en fortsat god dag til alle.

Kh. EE

[hla72]

Enteneller og Connie, jeg kan sagtens nikke genkendende til det i skriver, mit viser sig så bare med fx uro og ondt i maven og/eller hovedpine.

Jeg har aldrig været god til det med at tale i telefon, har en direkte fobi når det kommer til at tale med især fremmede, ringe op og spørge om ting osv. Selv folk jeg kender kan jeg have svært ved at ringe til.

Når jeg kommer fra psykolog er jeg bombet, jeg er både fysisk og psykisk træt og ender ofte med at sove. Jeg skal have HELT blank kalender efter en times psykolog ellers knækker jeg. Jeg fungerer bedst, hvis jeg KUN har psykologen på som aftale den dag og heller ikke skal handle ind osv.

Når det kommer til messenger, facebook osv, der er der folk jeg har lukket helt ned for, simpelthen fordi jeg ikke kan rumme deres spørgsmål eller snak. Har det ultra dårligt med det, men det er for at passe på mig selv.

Det ER hårdt at være på, selv på mine gode dage hvor jeg måske har lidt for meget fart over feltet, går jeg totalt død, bliver øm i hele kroppen, træt i hovedet, får hovedpine osv.

Så jow, jeg kan godt kende det I skriver

[Connie]

Pauser er det, der skal til. Hvad det så end kan bestå i. Hvis man bare lige kan finde den halve times fordybelse i noget andet end bekymringer, så føles det godt.

Jeg bruger også internettet til pauser. K10 kan jeg dog ikke klare på alle tidspunkter. Og også jeg har mærket, at min tid på internettet er blevet nødt til at blive reduceret lidt - jeg har ikke den store fornemmelse af hvorfor, jeg bliver bare nødt til at gå væk oftere end før.
Og den bedste pause jeg kan få er, når jeg er til hundetræning (jeg er temmelig engageret i brugshundesport og træner hold). Når jeg er der, så glemmer jeg alt andet og er kun tilstede nu og her.
Desværre er det så langt væk, at jeg ikke længere har råd til at køre de gange om ugen, jeg gerne vil. Og energien bliver også mindre og mindre.
Det er ellers der, min livskvalitet ligger lige nu...

[Enteneller]

Jeg kan heller ikke tåle computeren i længere tid ad gangen. Jeg bor alene og har det aller bedst alene, der henter jeg energi og ro til at klare livet. Det med at handle er en dagsbegivenhed og helst ikke i centre eller lign. blot et smut i netto og så er det hjem og få slappet af.

D. 20 nov. vil jeg gerne tage mine børn i biffen. Jeg er dog ikke vild med biografer, men jeg vil så gerne. Jeg vil også gerne sige til min datter at hun kan tage sin veninde med (om min søn vil det eller ej), for hendes mor er også god til at tage sig af min datter. Jeg tror at jeg kan klare det og glæder mig også, men det bliver en hård dag. Det er ofte hårdt når jeg har børnene alene, når deres far er på arbejde og jeg er lidt hos dem, men sådan må det være, det kommer nok med tiden. Heldigvis kan jeg mærke på min krop at der er forskel på hvem jeg er sammen med, således at den ikke er "skræmt" over hvem som helst. Jeg skal bare vende mig til at det er ok at ligge sig på sofaen når det bliver for meget.

Nå nu skal jeg snart ud af døren, det er faktisk også rart, selv med det vejr, det må vi jo tage med.

[Lotus]

Når man er til Psykolog - Psykiater, er det = Deltagelse i hårde Fysiske sports præstationer.
Forskellen = du er i "KAMP - FIGHT", med dit indre. Derfor er det, udmattende, præstations krævende at være hos psykolog - psykiater.
= Behov - Brug for, afslapning, en "lur", = kroppen beabejder, arbejder videre med, samt "heler" - de "Ting", man har haft oppe og vende, arbejdet med.