Fred fra kommunen

[Græshoppa]

Hej igen :-)

Tak fordi I gav jer tid til at svare, og du giver virkelig gode, lange og udførlige svar, LUM. Det er fedt!

Det er sgu' lidt svært at berette om min sag, men jeg har nu alligevel fået de svar, jeg har brug for. Jeg vil ikke prakke systemet på jer, hvis I nogensinde skulle få brug for hjælp, men jeg respekterer, det er jeres holdning til mig eller til livet som sådan.

Jeg smutter igen. Knus herfra. Græshoppa

[Tassi]

Græshoppa

Må indrømme, at jeg heller ikke rigtigt forstår.
Hvis jeg, personligt, skal have mulighed for at få overblik, er jeg nødt til at få nogle flere konkreter, hvad dette drejer sig om
Og noget tyder på at andre har det på samme måde

Du er nødt til at hjælpe os lidt på vej, før vi kan hjælpe dig

[annagw]

Hej Græshoppa.

Oprindeligt indsendt af Græshoppa

Jeg ved, det kan være svært at forstå min situation, men det handler jo om et overgreb, jeg var udsat for. Mon ikke nogle kan være behjælpelige med paragraffer omkring serviceloven og måske en smule empati :-)

Ja, det er MEGET svært at forstå din situation når du ikke fortæller om den.
Du skriver at du ikke er paranoid fordi du godt ved at det lyder sådan. Naturligvis gør det det, når du kun skriver at du er blevet forfulgt og krænket og ikke fortæller hvordan.
For at kunne få empati og hjælp med paragraffer bliver du simpelthen nødt til at svare på disse spørgsmål - og jeg er sikker på at jeg taler på alles vegne.
Grunden til at du ikke får de svar du ønsker er, at man kan ikke regne ud hvad det er for nogle paragraffer du søger når du ikke fortæller hvad der er foregået.

Oprindeligt indsendt af Græshoppa

Jeg blev udsat for et justitsmord, fordi jeg havde en psykiatrisk diagnose og oplyste den til den lille kommune i Jylland, jeg var flyttet til. Jeg føler mig 'voldtaget' med serviceloven. De krænkelser, hvoraf min egen praktiserende læges var de værste, kan jeg knap tænke på. Jeg har siden forsøgt at leve under jorden, da jeg ikke kan rumme de overgreb igen.

Hvorfor føler du dig "voldtaget med serviceloven"?

Hvad er det, du føler, at der er blevet presset ned over hovedet på dig?

Hvordan blev du krænket af din læge og kommunen?

Oprindeligt indsendt af Græshoppa

Kan det virkelig passe, at der ikke er nogen grænser for, hvor meget kommunen har lov til at rende én på dørene, presse og dele oplysninger?

Nej, naturligvis ikke.
Derfor må du fortælle hvad der er foregået.

Oprindeligt indsendt af Græshoppa

Min gamle kommune ringede i går og lagde en besked på min telefonsvarer. De sagde, de stod uden for min dør og bankede på, og at jeg godt måtte ringe tilbage. Nu har jeg bare ikke boet eller haft folkeregiseradresse der i et lille halvt år. Det er faktisk mærkeligt, for mit navn kan heller ikke være på postkassen...

Hvilke oplysninger har kommunen delt med hvem?

Hvad har kommunen forsøgt at presse dig til?

HVEM fra kommunen/hvilken "afdeling" af kommunen var det der opsøgte din tidligere adresse?

Hvad er grunden til, at de repræsentanter fra kommunen opsøgte din tidligere adresse?

Hvilket overgreb er det du har været ude for?

Oprindeligt indsendt af Græshoppa

Jeg er ikke økonomisk afhængig af staten

Hvordan/hvorfor kom du så på kontanthjælp til at starte med?

[Græshoppa]

Hej Tassi

Det er ok. Jeg skriver på den måde, fordi mine oplevelser har været meget voldsomme for mig, og jeg har desværre ikke haft nogen, jeg rigtig kunne tale om dem med nok til at komme i balance. Derfor ligger det i en rodekasse indeni, og jeg synes heller ikke, det er fedt at åbne op på nettet, har jeg desværre erfaret...

[LUM]

Oprindeligt indsendt af Græshoppa

jeg synes heller ikke, det er fedt at åbne op på nettet, har jeg desværre erfaret...

Det kan jeg godt forstå, men hvis du vil have mere konkret hjælp, er du også nød til at åbne op Altså fuld respekt for at du ikke ønsker det, men på den anden side så kan vi jo så heller ikke hjælpe dig ordentligt, valget er helt og holdent dit.

Men samtidig er k10 altså heller ikke en hvilken som helst side på nettet, fordomme findes der ikke mange af her ind (jo nogle få mod ikke danskere og en del mod systemet, men ikke direkte mod brugere af k10) Her er ikke som de fleste andre sider, end sige jeg kender ikke EN side som denne hvor der er plads.

Vi ser urtolige historier hver evig eneste dag, kun kun ekstrem få kan ikke bevise dem, på den ene eller den anden måde, der til kender vi efterhåndet systemet så godt at vi hurtigt at se hvlike historier der er FOR meget historie, og sjovt nok den type mennesker, eller dem der som lige skal finde ud af om man bare kan snyde sig i gennem systemet, med k10´s hjælp, dem ser vi fordufte lige så hurtigt som de er kommet.

Fx: tvangsmedicinering, det er absolut ikke noget nyt faomen, eller trusler eller lovbrud, eller sagsbehandleren der bliver personlig, eller, jarmen mane it, og det er set (tæt på)

Lige så ser vi også meget private ting her inde, kvinden der er ved at få tvangsfjernet sine børn, manden der beskyldes for socialtbedrageri, den unge pige som ikke kan finde ud af at holde sig selv eller sit hjem, den unge mand med totalt kaos i økonomien, og meget meget mere.
Nok er det private ting, men samtidig er vi jo som brugere anonyme (de fleste) vi er nogle få hvor det absolut ikke er nogen hemmelighed hvad vi hedder eller hvor vi bor, men det er jo så et valg vi selv har taget.

[annagw]

Rigtig flot indlæg, LUM. Beskriver rummeligheden ved K10 virkelig godt.
Jeg bliver helt rørt - er jo selv en af de unge piger.

[Græshoppa]

Hej alle (og tak for de dejlige svar :-)

Jeg søgte hjælp hos kommunen, fordi jeg havde det for hårdt. Set i bakspejlet havde jeg et ønske om at komme til at tale med et velmenende menneske om mine problemer og troede naivt, at en sagsbehandler/socialrådgiver kunne være løsningen. Jeg tog imod alle deres tilbud, men var noooget lukket omkring min psykiatriske historie, selv om jeg fortalte dem om den diagnose, jeg engang var i behandling for.
Mit største problem er, at min familie ikke støtter mig psykisk. De har penge og gode jobs, men min far er vel psykopat, og min mor følger ham i et og alt, så jeg ikke kan stole på hende.

Det er hårdt at være alene, men for at vende tilbage til begyndelsen igen, så tog jeg som sagt imod deres tilbud i form af en bostøtte og aktivering på LEARN-center. Min bostøtte mobbede mig, når jeg ikke indordnede mig, ergoterapeuterne på LEARN-centret var tossede selv, min sagsbehandler viste sig at være ikke så lidt af mobber, og når jeg sagde fra var responsen angreb som "Du vil jo ikke have hjælp!"

Jeg fik samtidig kontanthjælp, men meldte mig ud af systemet. Det var ved at dræbe alt i mig. Jeg bad mine forældre om penge, og der støtter de mig så noget. De har givet nogle, og ellers har jeg forsøgt at leve skrabet. Jeg vil ikke ind i systemet igen og kan efterhånden godt arbejde.

Nu kan jeg ikke skrive mere, men jeg meldte mig ud af systemet, men det kunne jeg bare ikke. Er først ved at finde ud af, man godt må sige nej til hjælp. Jeg troede ikke, det ville være noget problem selvfølgelig, men min sagsbehandler begyndte at køre skyttegravskrig imod mig. Jeg ville bare have fred.

Fortsætter :-) Knus

[LUM]

Oprindeligt indsendt af Græshoppa

Mit største problem er, at min familie ikke støtter mig psykisk. De har penge og gode jobs, men min far er vel psykopat, og min mor følger ham i et og alt, så jeg ikke kan stole på hende.

Det er hårdt at være alene

Jeg ved vi er flere med "sådan en" familie, jeg selv inklusiv, nok vil jeg ikke kalde min far psykopat, men hans lyst til at vide om systemet ligger på et MEGET lille sted, fx lyver jeg når jeg syger jeg ingen ting får overhovedet, at jeg kan bevise det... han lukker som en østers, han vil IKKE vide af det, for sådan er systemet ikke, det er til for at hjælpe, og dem der så ikke får hjelp er dem som ikke vil have den, basta slut.

Min mor står som en lus det meste tror hun på, men fatter hat, og dog for igen, dem der ingen ting får, vil ikke have det, er også hendes mening om den sag.

Stole på nogen af dem *hø* det s q flere år siden jeg er holdt op med det, jeg husker endnu dråben klart og tydeligt, af samme årsag er det MEGET vigtigt for mig at mine børn kan fortælle mig selv de værste ting, uden jeg sladrer til far, hvis de har bedt mig lade være, og vigtigt at han stoler op mig når jeg så fortæller at en af ungerne virkelig har lavet bæ i den, men at det ikke kommer ham ved hvad det er. Den tillid er virkelig vigtig, for mig at kunne give fordi jeg aldrig selv har fået den, heler ikke med de mere ubetydelige ting.

I forhold til lidt af det du fortæller fra systemet, nej der er du heller IKKE alene, ork jeg har bla fået smidt i hovedet at jeg da vel nok kan se at mine børn ikke har godt af en mor der er syg, altså sagt til mig med ADHD, et medfødt livslangt uhelbredeligt handicap (det sørme flot) eller at besvimelse ifb angstanfald da bare er fub, og jeg skulle tage mig sammen (sagt af sagsbehandler, endnu værre ikke henvendt til mig men til en læge, hen over hovedet på mig, fordi jeg ikke var i stand til at tale pga angst, heldigvis fik SB som hun havde fortjent af lægen, han var RASENDE på SB)

Her skal det med at jeg selv har forlangt at få set på min forælderevne, og den er vurderet ver middel, hvilket jo er positivt, bort set fra at det så nu giver andre problemer, fordi vores søn har brug for hjælp (som jeg ikke kan give i det jeg selv gør de ting, jeg kan selv sagt ikke lære en unge at side stille, når jeg ikke selv evner denne kunst) Men NÆ nej for vi er en velfungerende familie, så klar jer selv, til det går HELT galt, så måske....

Men sådan ER systemet altså nu en gang "bare", og sådan ER dem med tegnebogen iorden, uden sygdom tæt inde på kroppen altså "bare" (naturligvis ikke alle, men forbløffende mange)

[LUM]

Oprindeligt indsendt af annagw

Rigtig flot indlæg, LUM. Beskriver rummeligheden ved K10 virkelig godt.
Jeg bliver helt rørt - er jo selv en af de unge piger.

*ss* taak *Shy* dig, jeg er altså ikke så god til at tage imod ros *gg*

[Græshoppa]

Hejsa

Faktisk troede jeg, du var af hankøn, LUM. Havde slet ikke gættet, du var en kvinde. Men det ved jeg nu!

Jeg elsker selvfølgelig min far, men har bare brug for at lægge distance til hans manglende kærlighed og kalde det psykopati. Ja, det er et grimt ord, jeg har bare brug for at bruge det nu.

Jeg synes, det er fedt, at du formår at give dine børn nogle af de ting, du ikke selv fik såsom tilliden. Det betyder meget, og du lyder altså til at være en rigtig klog og fornuftig mor, præcis ligesom vurderingen af dig fortalte. Jeg ved ikke om det der med ADHDen. Der er jo så mange, som har det. Tror også det ligger lidt til min familie, f.eks. min mor og sikkert også jeg selv, selv om jeg synes, det er på retur. Jeg skal selvfølgelig ikke negligere det. Kan godt forstå, du er bekymret for dit barn, for det kan jo blive et problem.

Jeg ved ikke helt, hvordan jeg skal bearbejde mine oplevelser med systemet og familien. Synes faktisk, jeg havde en lykkelig barndom, men jeg kan ikke bruge min familie nu. De gør mig fortræd, og jeg tror faktisk, de har forandret sig. Min far er nærmest psykotisk nu. Han taler med sig selv og siger han har haft samtaler med mig, som vi aldrig har haft.

Selvom jeg er ked af, at min familie svigter mig i en vis grad, er det ikke hvad fylder. Oplevelser i psykiatrien for år tilbage fylder mig som ptsd. Hver dag hele tiden. Det er blevet bedre, men nu er det med kommune etc. kommet oveni. Øv Håber I har det bedre :-)