jer syge med børn..et spørgsmål

[ASR]

Synes der er meget fokus på forældrenes ret og det evigt positive ved moderrollen i den her tråd. Og det er bestemt rigtigt! Mine børn er det abselut bedste i mit liv. Jeg har ingen ydre familie og min eksmand/deres far er ikke specielt deltagende i deres liv. Jeg har 2 drenge på knap 5 og 10 og en datter på 8.

Men det at vokse op med en psykisk syg mor giver dem nogle sociale konsekvenser i og med jeg skiller mig en smule ud. Der er ( heldigvis få) forældre der fravælger deres børn må lege med mine pga min sociale status. Jeg synes ikke det at være førtidspensionist er at være den bedst tænkelige rollemodel for mine børn. De er vokset op med jeg i perioder har svært ved at rumme andet end dem.

Jeg er først og fremmest mor, der er simpelthen ikke rigtigt noget til overs til at være bare mig. Men sådan håber jeg ikke de bliver som forældre når de bliver voksne, jeg håber deres liv bliver rigere og mere bredt. Men hvordan lærer jeg dem det når jeg ikke selv kan??

Det at få børn er super egoistisk og en meget følelseladet beslutning, at elske et barn er bare ikke nok! Man skal kunne rumme et barn, altid. Man skal skulle kunne udsætte sig selv.

Havde jeg før jeg havde fået børn haft en krystalkugle om hvordan mit liv ville udvikle sig er jeg seriøst i tvivl om jeg havde fået dem. Så er bare dybt taknemmelig over jeg ikke vidste det.

[Ukken]

Et tankevækkende ærligt indlæg som burde læses af alle med en psykisk sygdom inden valget af at sætte børn i verden. Modigt.

[jjsonn]

Min bror skrev også lidt tykt på, så han kunne få sin pension denne erklæring fra hans pysiatiker bliver nu brug så meget mod ham (efter skilsmisse) at han kun ser set barn under opsyn 2 timer ugeligt.

Er det retfærdigt? det ved jeg ikke han har jo selv sagt han er så syg og komunnen beskytter jo bare barnet, så det er vel ok. bare synt, at det rammer hans barn, så hårdt.

[LUM]

Oprindeligt indsendt af jjsonn

Min bror skrev også lidt tykt på, så han kunne få sin pension denne erklæring fra hans pysiatiker bliver nu brug så meget mod ham (efter skilsmisse) at han kun ser set barn under opsyn 2 timer ugeligt.

Er det retfærdigt? det ved jeg ikke han har jo selv sagt han er så syg og komunnen beskytter jo bare barnet, så det er vel ok. bare synt, at det rammer hans barn, så hårdt.

Nu ved vi af gode grunde ikke hvad der er skrevet om ham, men uanset så NEJ! gu er det jeg spor retfærdigt, det er fint systemet vil beskytte ungerne, men det er bestemt ingen hemmelighed at rigtig mange især kvinder bruger beskidte triks til skade for samkvem (vi er noget af nogle djævle) Der til stort set uanset hvad der står så behøver psykisk sygdom/handicap IKKE være til skade for evt børn det er ikke en selvfølge, og slet ikke set i lyset af at for lidt eller slet ingen kontakt (når det ikke er frivilligt fra barnets side, og evt modstand ikke er prægning fra en mere eller mindre sindssyg mor/far) med den ene eller bække forældre er til skade for barnet, det er SUPER vigtigt at vide hvor man kommer fra.

Det ved systemet udemærket, de har haft massere af år til at lære det i (i hvert fald 33) så i stedet for BARE at tro på en sur løgnagtig forælder og nogle evt lægelige dokumenter (som absolut ikke er det samme som evnen til at tage vare på andre, naturligvis alt efter hvad den indeholder for de kan jo være ekstreme) bør de iværksætte en undersøgelse af den syge/handicappedes floræderevne, og ind til den er afsluttet evt benytte overvåget samvær hvis de mener det er så farligt for barnet, frem for bare at bare.
Ja det er DYRT men lur mig om ikke rigtig mange især fædre vil få ful samkvem og måske endda fuld forældremyndighed på den konto, fordi det bliver belyst at det er den anden part som er den skadelige og som ikke evner at tænke ud over egen næse på barnets tarv.

Det handler ikke om at din bror ligger som han har ret, for jo det gør han da, det hanlder s q om han BARN, og dets trav.

Dog skal jeg ærligt indrømme at jeg er glad for at jeg har de papirer jeg har, i tilfælde af, for jeg VED med mig selv at jeg ikke vil kunne magte opgaven alene tilfredsstillende, altså systemet sys jeg gør det glimragende, men hvad nytter det når jeg selv kan se at jeg ikke kan magte 24/7/352 altså de weekender manden er på øvelse, kan være temmelig hårde, især mens jeg var i systemet måtte jeg trække meget på min mor og min veninde.
Jeg ved heldigvis hvornår jeg skal sige fra, og evner at gøre det, og det er jo så en af grundene til at systemet ikke frygter for mine unger, og gud ske tak og lov er det sådan for de fleste med svært i psyken, det er jo altså kun et få-tal der ikke har den der stop sensor, nok har vi det svært, men det gør os ikke til dumme og blinde der værgen kan eller vil se hvornår den er ved at være gal.

Hvis nu for mit vedkommende, bliver det nødvendigt vil jeg bruge mine papirer modsat og det er jeg alvorligt bange for at jeg vil, for manden har en eller anden ide om at det er helt normalt aldrig at være hjemme, i hans verden er det normalt at tage af sted ved 5-6 tiden om morgenen komme hjem ved 17-17.30 tiden og så smutte igen ved 18-19 tiden for først at komme hjem ved 22 tiden, 2-3 aftner om ugen, og tit også gerne smutte mindst en hel dag i weekenden (og en del weekender hele weekenden) og han har absolut INGEN intentioner om at lave om på det, når jeg bliver tilpas sur over en tilpas lang periode, kan jeg for nogle uger få ham til at skære ned, men .... Dog skal det siges at han sjældent er længere væk, end hvis det virkelig brander på kan jeg SÅ DET S Q HJEM MAKKER! om end han gerne bliver sur, men det kan jeg heldigvis ikke tage mig af, for det handler ikke om hvad HAN gerne vil, men om vores ungers ve og vel slut basta Så jeg ved desværre at jeg vil få brug for at kæmpe for ikke at skal have ungerne alene for meget, 2-3 dage og så pause, ville jeg godt kunne magte, men meget mere end det alene, nej for ungernes skyld.

Heldigvis er det blevet 20 gange bedre efter jeg er kommet ud af systemet, før kunne jeg knapt slæbe mig i gennem de dage hvor han kom hjem og spiste (hvor han så tog 100% over den times tid) det er ikke noget problem for mig nu, lige som jeg kan nubbe en weekend uden de store problemer (og så sørger jeg altid for at have en i baghånden hvis nu, inden min mor eller veninde, som kan tage en af ungerne nogle timer) det kunne jeg slet ikke for 2 år siden, bare tanken var nok til hovedet koksede.

At have børn er hårdt, men at have ondt i psyken gør IKKE folk dumme eller blinde eller ude af stand til at bede om hjælp når de har behov for det, og folk skal filme have lov at bevise at de kan eller ikke kan før børnene fratages deres ellers grundlæggende ret til at have ordentlig kontakt til bække deres forældre, og i skilsmisse/dele sager er samfundet nød til at gå ind og undersøge det frem for bare at tro på den ene forælder (stort det) uanset hvad den anden så har af papirer eller ej.

Så nej jeg syntes IKKE det er ok for din brors barn, din bror er jeg i bund og grund ligeglad med, det er hans barn jeg tænker på.

[Vovse]

Oprindeligt indsendt af LUM

, men det er bestemt ingen hemmelighed at rigtig mange især kvinder bruger beskidte triks til skade for samkvem

Og ved du hvad LUM, jeg håber så meget, at disse børn vil agere, som mange adoptivbørn gør, og en dag opsøge deres far, måske vil de så finde ud af, at han da er en ok fyr, og derefter spørge deres mor hvad f..... hun har haft gang i.

Mine børns far er alkoholiker og har psykiske problemer, siden vi gik fa hinanden for 10,5 år siden (den mindste var 1 år, den store 5) har han besøgt børnene i mit hjem enten lørdag eller søndag, lidt oftere i ferier.

Jeg har villet presse på for, at han skulle have dem på weekend ell.l., for den opgave har han ikke kunnet magte.

Men uanset hvad, så har børnene ret til, at have kontakt til den forælder de ikke lever sammen med, medmindre selvfølgelig, at der er ting, som alvorligt taler mod dette.

[nensypigen]

hvis man er meget psykisk syg skal man måske tænke sig ekstra om før man får børn men hallo jeg er altså ingen (jørns mor) natascha nikita fra de unge mødre eller dea louise derfra... jeg er hverken misbruger, eller har en lav iq, jeg har bare fået nogle smerter der har gjort mig ked af det... men som andre også har sagt vil en pension jo give umådelig ro og sikkert et umådeligt overskud...

men når det så er sagt er det kun drømme pt, jeg er ikke naiv og vil naturligvis ikke sætte et barn i verden så længe vi ikke har en bedre økonomi, og så længe jeg har det skidt. min søster har en baby pt så den må jeg "insnuse" så længe for ja tro mig når jeg ser ham bliver jeg blødi knæerne og helt varm.. jeg er simpelthen så skruk at jeg græder hver gang jeg ser babyer i tv, hungrer sådan efter at få et barn, men det må bare vente til der kommer ordentlige forhold...

forkælet ville den dog blive selvom vi ikke har mange penge for min kærestes far er en af danmarks øverste erhvervsmænd og de andre børnebørn kommer på golfcamps osv med dem så det ville vores også.. så det ville se to verdener... en på alm lav indkomst (os) og så dem der flyver i skyerne og bor i villaer i charlottenlund til 15 mil. selvom de ikke har villet hjælpe os særlig meget økonomisk er de der for deres børnebørn.

denne debat var heller ikke for at diskuterer hvorvidt jeg skal have børn for i kender mig jo ikke, men mere hvor meget de papirer betyder og hvem det er der læser dem... altså vil en sundhedsplejerske feks læse dem? hun er vel ansat af kommunen?

[nensypigen]

og lige en ting til hvis jeg var naiv og dum kastede jeg mig jo bare ud i en graviditet som så mange andre, har været skruk min. 5 år så er ikke ligefrem en ny ide, dog er jeg godt klar over hvad det kræver (har 5 små søskende) og flere nevøer og niecer og selvom mine søskende har fine stillinger og pletfrie papirer siger de selv at jeg ville blive en god mor, tror en god mor er mere end bare et stykke papir.

[jjsonn]

Da de fik deres pige havde sundhedsplejesken læst min bror papir, han lider af letter skifioen og personligheds spaltning i letter grad, de var tvunget i familie center lige så snart hun blev født og efter 4 månder, fik de lov til at tage hjem, hvis der stadig var tæt kontakt (overvågning)med kommunen, selv om han ikke nogen sinde har gjort noget forkert ang. hende, viste det sig så konen blev meget psysisk syg og barnet blev tvangsfjernet.

Han har nu brugt 5 år på at få kommunen overbevist om der burde laves eb ny psykilo report men uden i held, for i den første står der, der er ikke nogen mulighed for bedering, hverken ved medicin eller psygoligi ( kan ikke stave det)

sådan går det ikke i alle tilfælde men det er en ting jeg ville overveje, når der skal laves psykolo report.

[Tutteren]

Oprindeligt indsendt af nensypigen

hej alle,

jeg er ikke på medicin så det ville ikke være et problem med medicin. og nej ville da ikke vælge min mand fra genetisk fordi han har adhd. tror egentlig mest af alt min angst og depression er kommet pga mine fysiske smerter og komunen stress, hvis jeg får pension ville jeg helt sikkert have det bedre.

egentlig tænker jeg i og med man altid er hjemme på mange måder kan blive en bedre mor en karrierer fiduserne. for kærlighed ville den lille ikke mangle, jeg er den mest kærlige person og har en kæmpe familie og en god svigerfamilie der ville kunne forkæle den lille... men ja det er klart man bliver lidt nervøs for det der bliver skrevet om en kan have indflydelse...

der bliver immervæk smurt lidt tykt på erklæringerne for at få et budskab igennem til kommunen. men hvis det kan skade en er det jo ligefør man ikke tør få lavet den erklæring....selvom det skal jeg jo.. æv

Da jeg blev indlagt første gang på den lukkede pga. selvmordstanker mm. Så lavede sygehuset en underretning på mine børn. Resultatet af den underretning blev, at vi fik en aflastningsfamilie til dem, som vi bruger hver 14. dag og det er virkelig dejligt. Især fordi vi ikke har et netværk der står klar til at passe dem. Men jeg har tænkt på at det måske ikke vil se så godt ud hvis vi blev skilt. Heldigvis har jeg en fantastisk mand og ja undskyld hvis jeg diskreminere, men jeg er meget glad for at han er normal og rask.

Jeg syntes det lyder som om du har en god tilgang til det at få børn og uden at kende dig, vil jeg da mene at du kan blive en god mor.

[Enteneller]

Jeg er også sikker på at Nensy kan blive en god mor. Jeg ville med mit tidligere indlæg bare advarer, idet jeg som 28 år rask og rørig kvinde med en ligeså rask mand (dog lidt sløvere end mig ) blev mor for første gang, da tænkte jeg; "hvorfor har min mor ikke fortalt mig dette" om hvor hårdt det var.

Man elsker jo de unger, men alt drejer sig herom, så man har ikke meget tid til sig selv ellers end forhold for den sagsskyld. Tilbage i 1996 var skilsmisseprocenten på 40 % ved førstegangs barnet og 60% ved anden gang, så det er hårde odds man er oppe i mod.

Den da i dag hvor jeg er hjemmegående og mine børn primært bor hos deres far, der kan jeg i den grad mærke de to dage om ugen hvor jeg har min datter overnattende og hun er altså 13 år og klarer sig selv. Uden at jeg vil være ved det, så kan jeg bare ligge på sofaen i 12 timer og magte ingenting, jeg bliver knock outet på no time. Ved simpelt hen ikke lige hvad det er og jeg har altså "kun" en "generaliseret angst" diagnose.

Meen hvis du har et godt netværk en god mand og god kommende far (det havde og har mine børn heldigvis) så er det jo fint, man kan aldrig få svar på hvordan det vil gå før man er i det.

Af tidligere indlæg vil jeg også anbefale at du taler med dine nærmeste læger om deres besyv på et evt. forældreskab. De kender dig sikkert bedre end så mange andre.