Familiens tøven!!!

[Maja44]

Hej EE

Jeg synes helt klart du skal gøre hvad du kan for at få dine penge "af vejen", du har tjent dem og får brug for dem i hverdagen hvis/når du får din pension. det er ok at tænke på sig selv og sine børn - også økonomisk ! selvfølgelig kan du leve af en førtidspension, men det er altså noget sjovere at have lidt mere at leve for. og hvis dine børn feks får brug for noget ekstra (briller, et par gange ved en fys, en anden tandlæge ellign) er det guld at kunne give dem det. så jo jeg synes du skal få dig en boks og lægge din opsparing der.

Hilsen Maja

[Indiansummer]

Hej Maybe. Godt nok synd for den lille pige. Jeg voksede selv op i en hjem med alkohol. Jeg blev aldrig et helt menneske. Har dog fundet en kæmpe hjælp i Al Anon, og ACA. Håber at denne lille pige, trods alt har fået et godt liv. Kh Indiansummer

[Maybe]

Tak Indiansummer. Den omtalte pige var så heldig, at der i hendes nære omgangskreds var en mor-substitut, som lærte hende hvad hendes rigtige mor og far ikke magtede.

I den situation er det vigtigt, at folk har ressourcer til at tager konsekvensen af situationen. Ved det ikke er nemt, tro mig. Men en evig jagt på noget der ikke er/kan blive, vil ende i et ulykkeligt liv.

Står man i det - så søg hjælp! Ganske som du har gjort.

Kram

[V_Brask]

Hej

Hvad med at ligge pengene i en bank boks. Der er de jo sikret også ved familie stridigheder mv.
Bare en tanke, da jeg kender en som har gjort det.

[Enteneller]

Hej V Brask,

Ja og hvis det skal være, så skal det vel være lidt ad gangen.

Hvad med åbne opsparinger som ens børn har. Altså opsparinger der kan hæves og hvor jeg som forældre har "råde retten" over, kan man på kontanthjælp blive tvunget til at skulle leve dem om først ?.

Mvh. EE

[c.l.e.o.]

de indregnes da i hustandens indkomst .

[Ragdoll]

....allerførste, bundne børneopsparinger i børnenes navne, det er ikke dine penge og ergo kan kommunen ikke forlange at du skal bruge dem til at leve for, for det andet, selv om det måske ikke er helt lovligt, og ej heller så sikkert som banken. Så kan en gammel sok under et løst gulvbrædt (som vi altid sagde derhjemme) også være med til at løse problemet. Eller investering i ejendom, som så at sige er den eneste legale form for opsparing en pensionist kan have, uden at blive straffet for det.

Det var pengene, og nu til det følelsesmæssige, jeg er selvfølgelig ked af at du bliver ked af det og at du bliver skuffet. Og det er ikke dig som sådan jeg vil sige noget om men helt generelt.

Skuffelse og den medfølgende sorg (der hvis vi ikke passer på, kan udvikle sig til bitterhed), er noget vi selv skaber, vi skaber vore egne skuffelser, os selv og ingen andre. Hvorfor, fordi vi selv skaber vore forventninger. Til vore børn, vore forældre, søskende, venner, omgangskreds og omgivelser. Og jo større vore forventninger er, jo større bliver skuffelserne og sorgen.
Dette lyder hårdt, måske endda trist, men kun fordi vi har en eller anden forventning om et "lykkeligt liv", men hvis vi kunne lægge alle forventninger til andre længt væk, ude af øje, ude af sind, så ville man opleve at livet blev fuld af overraskelser og glæder. Det er nok den største gave min mand nogensinde har givet mig, at han lærte mig ikke at have nogen forventninger til andre mennesker.
Jeg voksede op med en mor der konstant og hele tiden havde enorme forventninger til omgivelserne, og som igen og igen blev skuffet og derefter bitter, hun beklagede sig til alle hun kom i nærheden af og anglede for empati, efterhånden trak alle sig væk fra hende, familien holdt op med at ringe for at høre hvordan hun havde det, for til sidst gad de ikke høre på hendes beklagelser mere, og til hendes begravelse kom kun et familiemedlem, udover den allernærmeste familie. Jeg græd som pisket til hendes begravelse, ikke på grund af hendes død, men på grund af hendes liv som havde været en lang stor skuffelse.
Det lærte jeg noget af, ved hjælp af min elskede mand. Jeg lærte at skrue ned for forventningerne, og jeg er i de sidste år ikke blevet skuffet en eneste gang. Jeg har famile og venner der elsker at komme hos mig, ofte alt for meget, så jeg må bede dem om at skride. Folk ringer og kan ikke holde op med at snakke.
Jeg bliver ikke skuffet mere, men jeg undre mig somme tider hehe.



Ragdoll

[Trold]

Hvor har du dog ret, Ragdoll.

[c.l.e.o.]

tjaa, når jeg fortæller om min opvægst og mit liv bare i små brudstykker , siger folk tit det utroligt du ikk er bukket under men har klaret dig og 3 unger så godt . Ja så er svaret nok også at jeg har ikk haft og stadig ikk har de helt store forventninger til livet ,og tager en dag af gangen. det har virket for mig ,nogle har måske brug for langsigtede planer for det hele, og så kan der letter komme skuffelser tror jeg..

[Maybe]

Helt enig Ragdoll!

Når man jagter noget nogen ikke kan give, er det jo netop en jagt på noget man forventer.

Det der også bliver rigtigt svært er at være tro mod sig selv og sige - du skal heller ikke leve op til det de andre forventer fra dig.

Fortællingen om din mor viser jo med al tydelighed en person, som stillede urealistiske høje forventninger til andre, og endte som en bitter person. Som barn af en sådan person er det utroligt nemt selv at ende i samme spor - og ingen af jer bliver lykkelige af det.

Men var det ikke svært at sige fra, svært at trække sig? Var du ikke i tvivl mange gange?

Jeg synes det er en svær - men sund - øvelse at stå midt i. At være tro mod mig selv og mine værdier, - uanset omverdenens forstilling om hvad jeg burde gøre. Være fuldstændig ligeglad med hvad andre mener, prøve at bryde en negativ arv og give sig 100% til egen familie og børn.

Det er ejendommeligt, at mine børn (der ikke ved noget om alt dette), gennem det sidste 1-2 år ikke har taget initiativ til at se deres bedsteforældre til den side. Vi har hver gang taget inititativet indtil nu. Pt. har de ikke set dem i over 2 måneder, og efterlyser dem slet ikke.

Det skal siges at også de har oplevet - og undret sig over - de krav, de skulle leve op til.

Så sidder der en snert af forventning og undren i mig stadigvæk (den skal jeg arbejde med ) - hvordan kan bedsteforældre dog vælge børnebørn fra, fremfor druk og gejl?