Fred fra kommunen

[Græshoppa]

Som led i min aktivering ved kontanthjælp blev jeg tvunget til at tage imod mentorstøtte, dvs. en person, du lukker ind i dit private hjem. Det virkede umiddelbart urimeligt for mig. Kan man virkelig blive tvunget til at lukke en person fra kommunen ind i sit private hjem for at få offentlig forsørgelse? En af mine venner mente, det gik imod loven om boligens ukrænkelighed. Det lader imidlertid til, at den kun beskytter borgere, der har begået noget kriminelt.

Nogen der har viden på området?

Knus Græshoppa

[LUM]

Hum tror nok hvis det kom til en disideret sag, at kommunen vil gå ind og slå på den med at ALT skal være afprøvet, fuldstændig som de gør med medicinering.

Men ellers er det korrekt Græs, det har sågar været i nyhedderne for nogle år siden (husker ikke nøjagtigt) at man IKKE er forpligtet til at åbne døre for mennesker man ikke ønsker ind i ens hjem, heller ikke selv om at det er kommunen, og politiet har lige så heller ikke bare fri adgang, med mindre der er en meget god grund, ellers skal de faktisk have en dommerkendelse.

Dog er der faktisk undtagelser, men det er så i en helt anden sammenhæng, antaget at barsebæk ryger i luften, så vil jeg faktisk have ret til at konfiskere folks private hjem, til opbevaring af berørte mennesker, lige som jeg vil have ret til at gå ind i en hvilken som helst forretning og konfiskere tøj mad forbindinger madræsser ol nødvendige ting (inden for rimelighedens grænser, naturligvis må jeg ikke konsfiskere fx alt folks tøj) Åbner folk ikke frivilligt kan og må jeg foretage en andholdelse af folk... men det er jo under helt andre forhold, og har noget med en krisesituration at gøre, så den gælds absolut ikke, der til har vi faktisk aldrig haft brug for det i lille DK, og gud forbyde at vi nogen sinde får, får så er den altså helt gal.

[DortheJ]

Hey

Livet er nu engang som det er.... vi har ikke selv valgt vore forældre men kan jo vælge dem fra - ganske som med meget andet her i livet. Livet er ingen dans på roser der er også torne og jeg tror jeg har trådt på dem alle :-) spøg til side...

Føler du ikke din familie kan hjælpe dig er det ok at vælge fra.

Brug langt hellere tiden på at finde ud af hvad du selv kan gøre for dig selv :-)

Hvorfor du er bange for SB skal kontakte din nye kommune ved jeg ikke.

Men såfremt du er i stand til det så ville jeg såmænd bare tage et job og klare mig selv :-)

Som det lyder for mig har du dog været så påvirket af din situation at du ikke har kunne magte det?

Såfremt du ønsker det skal jeg gerne hjælpe dig med evt at kontakte din gamle kommune osv. men du skal vide at jeg stiller krav og siger min mening :-) jeg kæmper gerne for andre men vil ikke være til grin. Mine erfaringer siger mig at det mange gange hjælper når andre beder om den hjælp man har behov for da man ikke altid selv kan få formuleret sig på de tider der passer dem.

Men lad mig endelig høre nærmere og skriv pb såfremt du ønsker min hjælp til noget :-)

Har ikke selv kontakt til min familie :-) min familie er mine børn og svigerbørn.

[Græshoppa]

Hejsa

Tak for støtten DortheJ :-)

Det er rigtigt, at jeg har været overordentlig meget påvirket af situationen. I ville nok også forstå det endnu bedre, hvis jeg skrev alle detaljerne ned, men jeg kan bare ikke rumme det endnu. Men tak fordi I støtter alligevel.

Jeg har det dog godt, og jeg har droppet en stor del af kontakten til min familie og har opdaget, det i virkeligheden meget var dem, der gjorde mig syg. I stedet er jeg begyndt at se mere til venner i det hele taget - gamle som nye, og det er RART :-) Dråben med min familie var bl.a. da min far nedladende kritiserede min opførsel som psykisk sygdom og min mor behandlede mig som et lille barn. Mine venner siger sgu', jeg er hel normal, og de er betydeligt federe at være sammen med end mine forældre :-) Jeg lover også snarligt at begynde jobjagten!

Min SB ville sgu nok have mig institutionaliseret og inden for psykiatrien. Hun gik efter at nedbryde mig psykisk, indtil jeg makkede ret. Jeg tror aldrig, hun slipper tanken om mig helt. For hendes virkelighedsopfattelse vil det jo være forkert, at jeg kan leve i en anden by, have et normalt liv og arbejde. I sin syge bevidsthed vil hun søge at få bevist, jeg skal have hjælp. Da jeg boede i kommunen søgte hun med alle midler at skaffe sig allierede imod mig (så trist), lægen, psykiateren. Hun tromlede, mobbede, manipulerede, bagtalte, you name it. Det lykkedes også næsten. Hun var sgu sympatisk. Jeg faldt også for det til at starte med. Så begyndte jeg at mærke, hvor dårligt jeg fik det, når jeg havde talt med hende - i uger efter. Jeg følte, hun begyndte at overtage mit liv. Jeg var en ting. Hun kunne ikke se, der var grænser for, hvad hun kunne gøre. Så uhyggeligt!!! Har I nogen sinde haft folk fra kommunen, der banker på, når I bare trænger til ro. "Jeg kunne jo ikke klare mig selv", mente de. De var tumper. Jeg mødte dem, talte med dem, og de var uempatiske og kunne ikke håndtere deres følelser. Men de greb aldrig i egen barm. Jeg blev et offer. Jeg var alene. Ringede forgæves til mine forældre. "Ring og sig, de skal lade mig være". De ville ikke røre en finger for mig.

Jeg tog væk.

Slut prut finale...

PS. Kære DortheJ, tak fordi du tilbyder din hjælp og vil ringe til kommunen. Jeg vil hellere prakke journalister på dem, men det kommer nok ikke til at ske. Men kontakt til kommunen tager jeg først, når der kommer to tirsdage i en uge. Møgrystet er bare hvad jeg er. Kæmpemange knus til alle jer dejlige mennesker.

[Græshoppa]

Nå, nu har jeg fået job. Tak fordi I ikke støttede mig...
Så må vi se, hvornår I får job :-/