posttarumatisk stress disorder

[kandelsdorff]

hvad er forskellen på en psykolog og en psykriater??

basse manden: jeg kan lytte til min krop, og ved hvor mine grænser går, i årevis. men kommunen har presset mig ud over disse grænser. og samtidig med de sendte mig ned til en træner/ fys der bare påstod det kunne trænes væk og jeg bare skulle klø på, ja så forsvinder den rest selvtillid man har.

det første jeg gjorde da jeg havde været til møde på kompetancecentret første dag var at tage direkt ned til min sags behandler og sige- det der, er ikke stedet for mig. de ting der laves der har jeg prøvet for år tilbage og det endte med flere smerter. men hun hørte ikke på mig og jeg fik bare beskeden: det er eneste mulighed elers lukker pengekassen. hvad havde du gjort?

jeg har i dag måttet ringe til kommunen 10 gange ang min langtidssygemelding, og først her for 10 min siden fik jeg fat på en der kunne hjælpe og rent faktisk kunne huske mig. det er en af dem man skal ringe til hver dag.

jeg er ikke meget for bare at få medicin udleveret. men hvis det virker så jeg kan få det bedre så kan man også løse de problemer der er.

[curls]

Oprindeligt indsendt af kandelsdorff

hvad er forskellen på en psykolog og en psykriater??

Svaret kan læses her: http://www.psykologkontakt.dk/info.asp?id=2

En psykiater er en læge med speciale.

En psykolog er derimod ikke læge.

[Enteneller]

Hos en psykiater er der ikke meget tid til terapi, men det er da bedre end ingen ting, tillige har han styr på det medicin du får og hvor meget du evt. skal have.

Hos en psykolog er det udelukkende terapi, hvor I taler om dine problemer pg han/hun professionelt kan hjælp dig med den rette adfærd til at håndtere disse.

Jeg har selv gået til afspænding hos en afspændings pædagog i forbindelse med at jeg gik til psykolog samme sted. Endvidere har jeg deltaget i et mindfull ness meditations kursus i 3 mdr. og har alt sammen være lærerigt. I dag bruger jeg meget min sofa til at få ro på og bare gå ind i mig selv og være. Det er en trænings sag for jeg overskrider stadig dagligt mine egne grænser, men så ved jeg at jeg kan finde helle på sofaen og der slapper min krop af.

Du er nok nødt til i første omgang at tage det til dig og få ro på, man kan ikke blive ved med at give andre skylden hvad enten det er kommunen eller andre, det kan der jo ikke laves om på. Prøv at hitte dine egne metoder til at få det bedre. Bare det at ligge på sofaen i ro og mag uden at man skal noget, men bare lytte til sin krop. Læg evt. en hånd på maven og mærk at den lever, det er så dejligt.

Kh. EE

[Bassemanden]

Det er helt forståeligt at du har reageret hvordan du har gjort, og jeg sikker på vi alle kun forsøger at give dig råd, så du kan have muligheden for det bedre.

Og jeg helt enig at det er da dybt frusterende, den behandling du har oplevet, men såfremt du skal have muligheden videre herfra er jeg helt enig med EE, om at gode brugbare muligheder vil være meditation, kognitiv adfærdsterapi, afspænding evt. på hold og evt. individuel kropsterapi hos en afspændingspædagog/kropsterapeut. Samt kun gøre en ting af gangen, lade være med at lave aftaler, sørge for at have med ting at gøre der ikke stiller krav til dig, prioriter din søvn højt, det er meget vigtigt.

En psykiater er en der primært behandler gennem medicin og en psykolog benytter ikke medicin men terapi for at lære dig nye og hensigtsmæssige handlemønstre.

Jeg ikke itvivl om at du kan finde ud af at sige fra, ved hvad du ikke vil kunne klare, men du er altså havnet i en stressbelastnings reaktion.

Nu jeg ikke 100% inde i din sygdoms historie, men jeg havde enten såfremt jeg havde penge, sagt fint jeg finder selv ud af det, og givet mig selv den ro og opsøgt hensigtsmæssig behandling jeg har behov for.

Havde jeg ikke penge og var afhængig af forsørgelse fra det offentlige, så havde jeg mødt op hver dag, men passet rigtig godt på mig, og sørget for at jeg på det sted ikke overstred mine grænser og haft en tæt kontakt med min læge som jeg havde sørget for sendte mig de relevante steder hen, sådan at jeg kunne få alt den bedste hjælp, samt udtalelser og herved fortalt hvordan jeg oplevede min situation og jeg sikker på at evt. psykiater osv. vil bede dig frameldt den aktivering du omtaler for en tid, til du havde nogle gode redskaber du kunne tærer på, sådan at du kunne håndtere aktiveringen.

Jeg synes det er så flot at du forsøger og ønsker det bedre, og super at du søger råd og vejledning :-)

Jeg siger dette for din skyld men du er 100% dit ansvar, og derfor er det også dig der skal passe på dig, for du kan på ingen måde forvente at andre gør det, og slet ikke en kommune. Men det kan du ikke bruge til noget nu, for lige p.t. står du midt i suppedasen og her er mit bedste råd at følge det som EE, jeg og andre kommer med af forslag, og hav tålmodighed for det tager tid, lang tid, og som EE skriver så vil du dagligt falde i, det gør vi alle, det vi kan blive bedre og bedre til at at lære at handle på signalerne inden det er for sent.


Jeg ønsker dig alt det bedste kære du og jeg sikker på at du vil komme igennem det og få dig et 'rigere' liv :-)

Medicinen kan ikke løse dine problemer, den kan dumle symptomerne, men ikke fjerne årsagen.. og sker der ikke ændringer vil dosis skulle højere og højere op.. det sådan mange syge ender med at blive narkomaner fordi det til sidst er deres eneste måde at dulme smerterne.

Jeg vil foreslå dig melatonin i forhold til dit søvnproblem, det er kroppens naturlige søvnhormon som en psykiater kan udskrive til dig.
Cykel eller gå en lang tur hver dag, det kan virke meditativt, tag et langt varmt bad, få noget massage, gå til blid træning/afspænding osv. det er vejen frem og ikke bare piller. Piller er ok for en tid, men ikke en løsning på lang sigt!!

[kandelsdorff]

jeg har mødt op i min arbejdsprøvning, jeg har lyttet til mig selv og gået hjem før det ramlede, og jeg har også mødt de kompetente mennesker der er på sådan et sted- og du får ikke lov til at sige fra! så uanet hvor stærk man er så blir man nedbrudt.
jeg er ked af at sige det men når kommunen stiller urimelige krav til ens arbejdsevne, som man ikke kan undgå at skal igennem- hvordan kan det så være min egen skyld?
du får det til at se ud som om kommunen er uden ansvar? jeg har sagt fra, jeg har sågar skrevet en erstatnigs ansvars erklæring til kommunen- og ingen ville røre den med en ildtang! jeg er blevet stillet nogle krav som har gjort mit liv til et *******, jeg havde før et liv hvor jeg kunne leve med mine skader. nu har jeg mest af alt bare lyst til at få fred for smerterne.

jeg hr i dag ringet på kommunen for at give besked om min langtidssygemelding, og da jeg endelig efter 10 opkald fik fat på en der kunne varetage beskeden, så ringed de tilbage efter en halv time og var meget venlige og sagde at jeg selvfølgelig ikke skulle ringe hver dag alligevel. jeg skulle nok også frameldeds på kompetancecentret, jeg måtte have været der nok uger nu til de kunne komme med en udredning. hun spurte ind til en masse ting vedr sygdom og de timetal jeg havde været derude.og så skulle jeg bare have fred og ro til at få det bedre. de fandt også ud af hvem jeg skal have som ny sagsbehandler. og i går ville der gå ca 4 uger før de vidste det.
gad vide om de har fattet nu at det er ramme alvor, når jeg siger jeg er syg??

nej piller er ikke løsningen, det er jeg ganske godt klar over. faktisk har jeg altid været modstander af piller, men man har vel et standpunkt til man tager et nyt??

jeg slapper totalt af når jeg er i selskab med heste- heldigvis har min veninde flere her hos mig.(jeg bor på landet hun gør ikke) og når jeg tager billeder så er det også rent afslapning.
og lange varme bade er også en af de gode ting- desværre har vi ikke badekar- men jeg købte en spa hvis jeg havde råd

[sakra]

Een vigtig ting du skal være opmærksom på, hvis du vælger hjælp fra en psykiater; hvis psykiateren anbefaler medicin som du ikke ønsker at tage og dette oplyses til kommunen, opfattes det ca således; "du vil ikke tage medicin, ergo vil du ikke have det bedre, ergo samarbejder du ikke om at komme tilbage i arbejde, ergo ingen penge"

Jeg siger ikke medicin er dårligt, det er et personligt valg hvad der er godt for dig!

Jeg fortæller dig bare noget som jeg har oplevet gang på gang og som måske kan vise sig at være gavnlig viden.

Der er forskellige hjælpecentre fx Kvindehuset i Kbh og andre steder hvor der er tilknyttet psykologer eller andre kompetente rådgivere, det kunne være en mulighed hvis du ikke har råd til psykolog.

Hvis ikke din kommune bløder op (som det lyder til at de har gjort -i det mindste i dag...) så tag fat på den med den erklæring der du snakker om. Tror pokker de ikke vil røre ved den slags med en ildrager; hvad tror du der sker den dag en evt retsag afgør at en borger er blevet invalideret af jobcentrene???

Held og lykke.

[kandelsdorff]

jeg har det mærkeligt- som om jeg går i søvne. er totalt træt også når jeg står op efter 9 timers sammenhængende søvn. ligner en der efter hånden ikke har set hverken bad eller hårbørste i flere dage. rødsprængte øjne. ligegyldig ligeglad med alt. gider hverken familie eller venner mere. har cuttet en masse forbindelser og dem der er tilbage er selv ved at trække sig væk.

jeg har nogle mærkelige brudstykker af minder der er begyndt at dukke frem- lyden af hvinende bildæk og en frontrude der med et slås itu så den blir helt hvid, men ikke falder fra hinanden. jeg kan opleve deja vu´når jeg ser en ambulance. ligeledes er hukommelsen blevet væsentligt værre. jeg kan side og redigere et billede( navn og dato) og så gemme det, og når jeg så vil lukke programmet ned, et secund senere- kan jeg ikke huske om jeg har gemt billedet. det er vildt stressende at skulle tilbage og kigge hver gang. så nu har jeg nærmest opgivet at lave billeder mere

hvad sker er lige?

[Bassemanden]

Der sker det som der sker med en computer, når den ikke kan mere.. den brænder sammen.

Som tidl. skrevet vil du kunne have glæde ved at opsøge en kropsterapeut/afspændingspædagog, psykolog og starte til noget blid træning evt. afspænding på hold eller yoga.

Du kunne evt. undersøge om der ligger en stressklinik i dit når område, tror ham bo netterstrøm holder til i hørsholm, hillerød eller sådan noget, få bevilliget et forløb hos dem, gennem kommunen. (hvilket er muligt, selv om det er i privat regi)

Jeg ved du ikke synes så godt om de ting jeg skriver, men du er nød til at handle for ellers bliver det kun værre og tager længere tid at komme igennem!

[kandelsdorff]

det er iorden de ting du skriver- men du skriver ligesom om det er ting jeg burde vide eller noget. og det er ikke rart at blive skrevet til sådan , hvis du forstår.

du skriver også at det er selvforskyldt- det har jeg meget svært ved at se det kan være- jeg har jo ikke haft et valg der ikke fik store økonomiske konsekvenser??

[kandelsdorff]

egentlig er det jo ikke stress men angst ifølge lægen??