Hvordan skal jeg "leve" med min eksmand.

[Ninja]

Sjov verden, den ene kæmper med for megen kontakt - den anden med for lidt

Jeg syntes det var hårdt IKKE at have kontakten til min ældste søns Far, for han ringede ALDRIG, det var altid mig der skulle ringe til ham, og det var sindssygt hårdt. Syntes også det var synd for min søn, at han aldrig fik set sin Far, og jeg ærgrede mig enormt over, at vi heller aldrig kunne holde jul sammen eller at han bare kom en time eller to til vores søns fødselsdag osv.

Da han så fik en kæreste blev det LIDT bedre, så kom de da engang i mellem til hans fødselsdag - og senere tog de deres små fælles børn med, det var helt enormt hyggeligt, men det har nok været kæresten der pressede på, for eks'en var fløjtende lige glad.

Nu er vores søn så 20 år, og de ringer da sammen engang i mellem - jeg høre naturligvis aldrig fra ham, men det er okay, for jeg har ikke brug for kontakten rent personligt, det var mere pga min søn da han boede hjemme osv.

Så jeg ville den gang ønske, at jeg druknede i kontakt og fællesskab omkring sønnen og ville have elsket at han ringede meget (gerne dagligt). Så jeg synes du har sådan et rigtigt luksusproblem

Bare en sidebemærkning fra én der aldrig har haft det, men som altid drømte om det

[frida]

Hej Enteneller

Som jeg forstår det du skriver, så er du meget glad for den kontakt i har i forhold til børnene. Altså at det alt i alt har været en "pæn" skilsmisse, hvor I begge har sørget rigtig godt for omgivelserne dvs børn, hund osv.

Jeg forstår udmærket godt din frustration omkring din eksmand.
Hvordan skal man forme sit nye single-liv, når man har en ex i røret hver dag, der småpludrer om løst og fast, som om man egentligt stadig var i nær relation til hinanden.
Jeg synes han overskrider dine grænser i den grad, fordi du jo utallige gange har gjort ham opmærksom på at dette er en grænse for dig.

Ingen daglige opkald, tak.

Han holder dig som følelsesmæssigt gidsel og bruger jeres børn, som undskyldning for at mase sig ind på dine enemærker.

Det er ikke iorden. Det er den "pæne pige" i os alle og vores trang til at opføre os ordentligt over for andre, der gør det svært at sige fra når et andet menneske ikke har det filter på gang på gang overskrider vores grænser.

Jeg kan rigtig godt forstå, at du gerne vil have at din ex skal forstå det her af sig selv. Det tror jeg bare ikke sker, for han viser jo igen og igen, at dine grænser rager ham en fjer.
Og han kender dig, og ved også at du kan ikke lade være med at svare, sådan er du opdraget.

Her er et par forslag, jeg ved godt det er svært, men øv dig lidt først.

Du laver en aftale, dvs du fortæller ham hvordan du ønsker tingene skal være.
Fx Tlf opkald to gange pr uge(i starten)

Tlf ringer, det er exen.

Du siger:Ja, Hej ex-mand, er det dig?
Exen:ja, jeg ringer bare lige for at høre...
Du siger: ex-mand, jeg bliver simpelthen lige nødt til at afbryde dig nu. Vi har en aftale om, at hvis du har et behov for at ringe til mig, så er det enden mandag eller torsdag Kl 18, ikke?
Exen:jo, det har vi, men....
Du siger: derfor vil jeg gerne have, at du respekterer den aftale du selv har sagt ja til, ex-mand. Du må hilse børnene, jeg håber I vil få et par dejlige dage og så vil jeg glæde mig til at tale med dig på torsdag, som aftalt. Vi snakkes, Hej!

Du skal overtage samtalen med det samme, så du er ovenpå. Hold fast, sig det du har øvet og læg røret på. Sæt din Tlf på lydløs og vend den om, så du ikke ser om han ringer op igen.
Og så laver du ellers noget der ikke involverer din Tlf de næste to timer, så du ikke når at få skyld med skyld på.

Jeg håber du kan bruge det til noget.

Glædelig JulFrida

[Pip]

Jeg tror det er vigtigt at du holder dig prisen for øje..

Det vil være top nice hvis din eksmand gjorde det på den måde du helst vil have.

Men I har modsat rettede behov.

Din eks har brug for meget kontakt.

Du har brug for lidt kontakt.

Du har i mange år prøvet at få ham til at respektere dit behov og nedtone sit eget uden effekt.

Du kan vælge at lære at leve med det, eller du kan tage kampen.

Da du ikke er kommet igennem på den pæne måde, er der kun de mere barske tilbage, som nok vil såre eller fornærme ham.. plus han sidder tilbage og føler at du ikke respekterer hans behov..

Du skal være klar over at hvis du sætter tingene på spidsen, risikerer du at han bliver tøsefornærmet og går over i den anden grøft, så der slet ingen kontakt er, og samarbejdet bliver minimalt eller måske endda på tværs.. og at kontakten fremover måske kun er via en bog der følger børnene, og at børnene selv rejser frem og tilbage ifølge samværsaftalen, uden kontakt overhovedet eller mulighed for ændringer.

Det skal være den pris du er parat til at betale, hvis du sætter tingene på spidsen.

Nu har du jo i mange år talt med ham næsten dagligt, så han vil nok opfatte det ret kritisk, hvis det går op for ham at du i virkeligheden har hadet de samtaler.. for det har han jo ikke opfattet endnu.

Det samarbejde der risikerer at gå i stykker, vil også gå ud over børnene, og du skriver jo at de er ved at være store.

Når de er så store, tænker jeg at jeg nok ville have holdt ud de par år mere, og så skippet kontakten når de var 18, for så vil den kamp ikke risikere at gå ud over dem.

[c.l.e.o.]

Du har jo skrevet om problemet før,og jeg tænker nu lidt om han har dårligsamvitighed over for dig,om han tror at han er skyld i at du har det som du nu har det,og det er derfor at han vil så meget snik snak,bare en tanke jeg har.

Jeg tror du skal vende dig til det,for i har jo meget sammen jo,så måske det vil endre sig børne er jo ved at skulle flyve fra reden,og så følger hunden vel med,så har i jo ikke mere at tale om ,for så er det kun børne der kommer til enden far eller mor,og så behøver i ikke kontakten mere.

Jeg tanker også at hvis du i de dårlige perioder som alle kan have så ber eller bruger hans hjælp så får i jo aldrig rigtig sluppet hinanden.

Men hænger jo lidt samme mange gange mere en godt er så længe børnene er børn,så jeg vil tro at det vil endre sig når de bliver lidt ældre

Ind til da kan du nok ikke gøre så meget andet end som i har gjort ind til nu ,
Hvis i på 5 år stadig ikke har endret jer er jeg da bange for at det skal være en hel ny forandring der skal til,for at det bliver anderledes,som eks. at børne flytter hjemme fra.

Jeg forstår godt du er frustredet,for det er fustrende at side fast i et mønster man gerne vil ud af

[Vovse]

Den er lidt svær.

Men jeg sidder og tænker på mit eget forhold til mine børns far.

Vi skiltes da den yngste var 1 år, nu er han 12.
I starten var det største problem, at x'en nogle gange mødte op i en ikke helt ædru tilstand, eller også drak han mens han var hos os.

Jeg var hård og viste ham døren mange gange, og måtte efterfølgende samle ungerne op.

Efterhånden lærte han lektien, at han måtte nøjes med at drikke når han ikke skulle være sammen med ungerne (det foregik, og foregår, altid i mit hjem).

Det er sket, at han er faldet i og har glemt lektien, og jeg har bandet ham hen hvor peberet gror.

Men, hvis jeg har haft brug for hjælp til nogle praktiske ting, f.eks. et møbel der skulle flyttes, eller en hel flytning, som vi var igennem i sommers, så er han altid på pletten, smider alt hvad han har i hænderne og står på hovedet for at hjælpe.

Så nogle gange når han irriterer mig allermest, så må jeg lige minde mig selv om, at han jo også har nogle gode sider, at han også er et menneske, og ender med at blive enig med mig selv om, at jeg hellere må opføre mig ordentligt.

Jeg valgte selv at få børn med ham, og det må jeg tage konsekvenserne af.

[c.l.e.o.]

Ja, det er jo mange gange både pludser og minuser i et forhold,og så må man op veje om der er for nuft i at forsætte .

Jeg har selv haft et længer ufrivilligt brud med et af mine børn og vi er nu ved at finde melodien igen,jeg vil så bare ikke have helt den samme melodi igen.
Jeg vil sætte granserne noget skarpper op for ikke at falde i de samme rammer igen.

Men det er virkelig svært at endrer et adfærds mønster når man ikke kan diskutere sig til enige om spilde reglerne.

Det var så nok heller ikke til meget hjælp,jeg håber i tros alt får en god jul og et godt nytår trods alt

[Enteneller]

Ja Helene det er da nok et såkaldt "luksus problem", men det er også noget der kan æde een op indefra specielt sikkert for "sådan nogle som os. Det går jo lige i min dårlige samvittighed når jeg igen har cuttet ham på telefonen eller på anden vis har været "harpen" i forholdet.

Min eks og jeg er utroligt forskellige, hvor jeg f.eks nærmest aldrig ringer til nogle pr. tlf. bruger han den maks og ser det ikke som noget problem.

Jeg tror at må gøre som en del af jer skriver, tage det i stiv arm og lære at leve med det. I det mindste er jeg da kommet så langt at jeg ikke giver kaffe hvis han f.eks har en fridag eller lige kommer forbi med hunden f.eks.

Jeg gad rigtigt godt at han fandt en kæreste, det var måske noget for dig Helene

[Ninja]

Uha nej, jeg er sgu for kompliceret, mig er der ingen der kan holde ud på længere sigt
Og så har jeg det også eeekstreeemt godt i mit eget selskab, vi hygger sådan, mig og skyggen

[Vovse]

Oprindeligt indsendt af helenekr

Uha nej, jeg er sgu for kompliceret, mig er der ingen der kan holde ud på længere sigt
Og så har jeg det også eeekstreeemt godt i mit eget selskab, vi hygger sådan, mig og skyggen

Sådan har jeg det også.

Nogle gange kan jeg ligefrem glæde mig, til den dag begge ungerne er flyttet hjemmefra.

[Enteneller]

Jeg har det også rigtigt godt alene, det er godt for mig kan jeg mærke.

I starten da jeg blev syg hvor jeg ikke var skilt, men "blot" en del af en "kerne familie", der begyndte jeg at gå rundt og undersøge hvornår folks børn flyttede hjemmefra og så kunne jeg ellers tælle år i forhold til mine egne. Jeg var simpelthen så udkørt og misundede bare pensionisterne der INTET skulle lave, det var en drømme tilværelse for mig dengang.

Nu nyder jeg at jeg kan have mine unger on off og vil naturligvis også derfor acceptere, at jeg til tider har en lidt "emsig" eksmand, der dog er en god far for mine børn.