Kender I denne afgørelse?

[Multe]

Mener der tidligere har været problemer med at få slettet ukorrekte(løgnagtige) oplysninger i ens ressurceprofil, så denne afgørelse kan måske løse problematikken:

http://www.dukh.dk/hjelp-til-selvhje...nytnr82011.pdf

http://www.dukh.dk/hjelp-til-selvhje...-oplysninger-i


Især denne oplysning er vist værd at hæfte sig ved:

Hvad betyder det, at oplysningen skal berigtiges?

Dette betyder, at kommunen skal sikre, at det "klart og utvetydigt" bliver anført samtlige steder, hvor den fejlagtige oplysning fremgår, at den er fejlagtig og grundløs, hvorfor den ikke kan tillægges betydning.


.

[Carmen]

Tak for links, Multe, nyttig viden at ha' i baglommen :-)

[gunvor]

Hej Multe

Tak for dette link og info. omkr. begrebet berigtigelse - jeg har tidl. omtalt denne vinkel via Persondatalovgivning på flg. tråd:

http://www.k10.dk/showthread.php?t=17891

Måske ville det være en ide, hvis du lagde link til din tråd ind der også, for overskuelighedens skyld. Da det jo er med Persondataloven i "hånden", at denne ret skal håndhæves, og for den sags skyld anmeldes, således at det kommer frem, hvor ofte en urigtige oplysninger forekommer, og henstilling ikke efterkommes trods anmodning om dette.

Det er jo meget fint, at kommunerne har notatpligt, men har de notatpligt til at notere noget, som man kan være i tvilv om kan være sandt. Efter min mening nej, og jeg har i mit tidl. arbejde altid undladt en sådan praksis af for mig åbenlyse grunde.

Der står også i Principafgørelse F-2-03 flg.:

...offentlighedslovens § 6... at en myndighed har pligt til at notere mundtlige oplysninger om en sags faktiske omstændigheder

Kilde: Ankestyrelsen principafgørelse F-2-03

Ordet der er centralt her: "...faktiske..." omstændigheder, hvorfor jeg vil fastholde, at hvis f.eks. en anonym anmeldelse IKKE kan omhandle faktiske omstændigheder.

Hvorfor praksis nøje må overvejes før man notere noget omkr. mennesker, som derpå kun kan berigtigtes!

Derimod finder jeg flg. interessant, når først fadæsen er gjort:

Ankestyrelsen fandt, at ansøgers ønske om at få oplysningen om alkoholmisbrug slettet burde vige for hensynet til myndighedernes og ansøgers egne dokumentationsmuligheder.


Ved denne vurdering blev der bl.a. lagt vægt på, at både ansøger og myndighederne kunne have behov for at dokumentere oplysningerne og forløbet i sagen f.eks. i forbindelse med en eventuel genoptagelse af ansøgers sag, i forbindelse med klager til de sociale klageinstanser, Folketingets Ombudsmand eller ved sagsanlæg.

Samme kilde som ovenfor, men min understregning.

Hvorfor jeg går ud fra man vil kunne rejse en sådan wrong doing hos henvholdvis Ombudsmanden og ved et sagsanlæg!?

Samtidig vil jeg gøre opmærksom på Persondatalovens § 2:

§ 2. Regler om behandling af personoplysninger i anden lovgivning, som giver den registrerede en bedre retsstilling, går forud for reglerne i denne lov.

Link: https://www.retsinformation.dk/Forms/r0710.aspx?id=828

Hvorfor jeg vil mene, at Dattilsynet må tage/el. har taget stilling til om et sådan hensyn til evt. indbringelse for ombudmanden el. et sagsanlæg giver den reg. en bedre retsstilling en berigtigelse frem for en sletning.

Det kan i hvert fald ikke være Forvaltningslovens § 6, notatpligten og almen embedsskik, som ikke er lovbefalet, der giver en bedre retsstilling i sig selv.

Hvorfor jeg vil vende tilbage, når jeg har fundet de afgørelser, som tidl. må være afgjort i Datatilsynet regi.

[gunvor]

Hej herinde.

Jeg lovede at vende tilbage, når hovedet var lidt mere klart (kun lidt mere klart).

1. Persondataloven tilsidesættes KUN, når en en anden lov giver en bedre retsstilling, som tidl. skrevet af § 2, hvilket på lament dansk vil sige:

en anden lovgivning har større skærpelse af de sikkerhedskravene, det kan være på et specifikt område.

Hvorfor offentlighedslovens §6 omkr. notatpligt ikke kan være over netop Persondataloven, da den ikke stiller én bedre.

Samtdig vil jeg gøre opmærksom på flg. § i Persondataloven:

§ 5, stk. 4, at den dataansvarlige skal tilrettelægge behandlingen således, at der foretages fornøden ajourføring af oplysningerne. Der skal endvidere foretages den fornødne kontrol for at sikre, at der ikke behandles urigtige eller vildledende oplysninger. Oplysninger, der viser sig urigtige eller vildledende, skal snarest muligt slettes eller berigtiges.

Kilde Persondataloven, se tidl. link via Retsinforamtion.

Mine fremhævninger.

Denne § er jo central for journalførring, da man altså forud for notat skal (det er en skal §) kontrollere om notat enten er urigtigt el. vildledende!

I det konkret tilfælde, som Ankestyrelsen har behandlet som principafgørelse skal man samtidig være opmærksom på at Datatilsynet indleder oplysninger i 3 typer el. niveauer:

Kort:

1. almindelige personoplysninger (dvs. ikke vedrører rent private forhold)

2. personfølsomme oplysninger (dvs. vedrører rent private forhold: racemæssig eller etnisk baggrund, politisk, religiøs
eller filosofisk overbevisning, fagforeningsmæssige tilhørsforhold
og oplysninger om helbredsmæssige og seksuelle forhold.)

3. andre typer af private forhold, også følsomme (dvs. strafbare forhold,
væsentlige sociale problemer og lignende følsomme privatlivsoplysninger,
f.eks. om interne familieforhold)

For yderligere forklaring se flg. link: http://www.datatilsynet.dk/fileadmin...alovspjece.pdf

Hvorfor sagen omkr. reg. af alkoholmisbrug hører under personfølsomme oplysninger, og afhængig af vinkel enten den ene type el. den anden.

Desværre har dt kun været mig muligt at finde en afgørelse i Datatilsynets søgemaskine, og sjovt nok også fra 2003, men ikke samme sag som Ankestyrelsen principafgørelse.