psykologisk undersøgelse uden smerteforværring???

[sniffeline]

Som tidligere skrevet, skal jeg til undersøgelse hos en psykolog, da jeg er under udredning til et fleksjob. 1.problem er hvordan jeg kommer derind. Min familie kan ikke køre mig, da de er på arbejde. Jeg må ikke selv køre pga. medicin. Jeg bor på landet, så jeg har langt til bussen, og da min gådistance begrænser mig til lige omkring 400 meter, finder jeg ingen mulighed for det + at 1 times buskørsel, vil resultere i et stykke meget smerteplaget menneske.
Jeg har ikke mulighed for taxa, da jeg ingen indtægt har, så derfor har jeg ikke penge til det.

Efter at ha' nærlæst papirerne er det gået op for mig at psykologen har hjemme på 2.sal uden elevator.......

Jeg kontakter sagsbehandleren med mine problemstillinger, og får en mail tilbage hvori der bl.a. står:
Det er meget vigtigt, at du ikke belastes af trapperne, således at dit smerteniveau er forværret, når du ankommer til undersøgelsen, og undersøgelsesresultatet således vil være påvirket af et øget smerteniveau.

Så er det lige at jeg må komme med flg. Jeg har store problemmer med trapper. Mht. mit smerteniveau så øges det også ved transport, så det ville være meget lidt muligt for mig, at ankomme til undersøgelsesstedet uden smerteforværring. Min situation er at smerterne kommer så snart jeg bevæger mig, så jeg har svært ved at se at jeg kan ankomme uden at mine smerter øges/forværres.

Jeg er senere kommet i tanke om, at hele ideen med denne undersøgelse er vel at vurdere min arbejdsevne mht. flexjob, og smerteforværringer er en stor del af min "normale" hverdag.
Er det så meningen at jeg skal vente til jeg har en extrem god dag, før jeg kan blive undersøgt? Når undersøgelseresultatet ikke må påvirkes af mine smerterforværring?
Og hvad skal jeg bruge en undersøgelse til, der ikke viser, hvordan jeg har det, når jeg har meget ondt?

I det hele taget ville undersøgelsen være spild af tid, hvis resultatet ikke kan bruges pga. smerteforværring..............FOR F.NDEN, det er min hverdag. Jeg oplever smerteforværringer hver dag. Hvis jeg går på toilet, hvis jeg går i bad, hvis jeg lufter mine hunde, hvis jeg laver mig en rugbrød.

Er det ikke meningen at undersøgelsen skal vise hvor stor en arbejdsevne jeg evt. har i et flexjob? Hvorfor så ikke lave undersøgelsen når jeg udsættes for min "normale" hverdag?
Jeg kan ikke bruge en undersøgelse, der viser hvordan jeg har det, når jeg har det godt (hvilket er sjældent).

Kan dette h.lvede ikke snart slutte?!? Jeg er led og ked, og forstår simpelthen ikke et system, der behandler mig som om jeg ikke fejler noget.

[MTVRV1]

psykologisk undersøgelse
er det kun engang du skal til det?
har brugt 22 timer på samtale og test
før man kan lave en ordenligt undersøgelse.
samt en psykolog kan ikke stille diagnoser som , det skal være en sammen med en psykiater
mener jeg, men det kan være jeg tager fejl


er du ikke sikker på det er en neuropsykologisk test du skal til
den er nemlig meget almindelig
den viser nemlig dine kognitiv evner i forbindelse med arbejde

[annagw]

Har din sagsbehandler ikke skrevet andet, end det du her skriver?

Du må kontakte sagsbehandleren igen på mandag, og sige at hun vist misforstod dig. At de problemstillinger du skitserer mht. transport og trapper ikke blot er gældende nogle dage, men er gældende ALLE dage.

Du kan prøve at tilbyde, at psykologen kan komme hjem til dig. Er det ikke en mulighed må de finde en anden psykolog - uden trapper.

[curls]

Jeg synes også, du bør kontakte sagsbehandleren og forklare, at du altså ikke kan klare trapper på den måde. De bør henvise dig til en anden, hvor der er handicapvenlig adgang eller blot et sted, som ligger i stueetagen.

De bør vise hensyn til dit helbred.

[gunvor]

Hej Sniffeline.

jeg sidder også og kan ikke rigtigt få det til at hænge sammen m. at du skal til en psykolog for undersøgelse af dit smerteniveau?

Står der noget i papirerne om hvad det er for en undersøgelse? Har du googlet psykolog, evt. via Dansk psykolog forenings hjemmeside, hvor man kan se deres specialer?

Synes det er et lidt mærkeligt svar din SB kommer med. Taler I forbi hinanden el. ??

Hvis det handler om dit smerteniveau skal være realitisk skal du jo hverken være smerterfri (hvilket du måske aldrig er) el. total i smerternes vold, for så ses jo yderpkt.'erne på skalaen.

[sanne mor]

jeg skal også selv til en psyklog som jeg heller ikke forstå jeg skal ,for hos mig er det og smæret i nakke og tyk...men min sagsbehanler sige det er fordi jeg har været ude for et traume ja ligger lige som 8 år tilbage siden ulykken.skal også til den 3 nurolog men kan godt passe de sender en til psyklog uden man forstå hvorfor føler lidt de spiller ders tid og andres tid samt penge. og kan fornemme det også gøre dig utryk at man ikke forstå hvorfor....i min papir til nurolog står der han skal tage stilling til mit forsørglses grundlag... troede ikke lige det er hans job


kan ikke hjælpe dig med rod bare fortælle du er ikk ene om det jeg håber det bedste for dig og pas godt på din krop

[sniffeline]

Godmorgen allesammen. Det jeg har kunne læse mig frem til, er at det er en erhvervspsykolog. Og at undersøgelsen varer 2 timer.

Jeg er ikke sikker på hvad undersøgelsen går ud på, da det er kommunens lægekonsulent, der har sent mig dertil. Samme lægekonsulent, der i sit lægeskøn af mig bl.a. skriver: Ansøger er ganske ung og ut. tror umiddelbart, at der er mange facetter i denne sag, også facetter, der desværre kan virke som barrierer i forhold til tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Alt i alt bør ansøger arbejde konstruktivt med henblik på tilbagevenden til arbejdsmarkedet.

De eneste barrierer jeg kender til, er de afsindige smerter jeg får når jeg bevæger mig. Jeg lever næsten mit liv i sengen, da motivationen for at bevæge mig, ligger på et meget lille sted........Fordi det gør h.lvedes ondt når jeg gør det.

Pga. lægekonsulentens udtalelse frygter jeg endnu mere, hvad det er de forsøger at påvise med en psykologisk undersøgelse.


Det er kun denne ene gang (indtil videre) jeg skal afsted, og jeg har det netop ligesom gunvor skriver:

Oprindeligt indsendt af gunvor

Hvis det handler om dit smerteniveau skal være realitisk skal du jo hverken være smerterfri (hvilket du måske aldrig er) el. total i smerternes vold, for så ses jo yderpkt.'erne på skalaen. .

Men igen....(med lægekonsulentens skøn rumsterende i baghovedet) er jeg i tvivl om hvad det er de forventer af mig.

Under alle omstændigheder vil jeg ikke kunne møde op til undersøgelsen uden smerteforværring.......

Min mand og jeg har også talt om muligheden for at få psykologen herhjem. Så kan hun ved selvsyn konstaterer hvordan min hverdag er......
Hvordan vores hjem forfalder, fordi min krop ikke fungerer normalt, og fordi min mand arbejder i døgndrift, for at vi kan beholde vores hjem.
Hvordan jeg har indrettet mit opholdssted (læs "sengen"), så alt hvad jeg har brug for er indenfor rækkevide.
Hvordan min bogreol bugner af bøger, der hjælper mig med af aflede, vel at mærke når jeg har det bedst.
Hvordan mit medicinskab er fyldt med alverdens medikamenter, der alle har det tilfældes, at de giver flere ulemper end fordele.
Hvordan min cykel ser ud, efter flere års stilstand.
Hvordan jeg holder håbet i live, om at jeg en dag vil få en normal tilværelse igen. Jeg har stadig min motorcykel til at stå, da den netop symboliserer mit håb om "helbredelse".

Uha, hvor bliver jeg ked af det, når jeg skriver og læser om hvordan min dag ser ud.......... Jeg ville håbe at kommunen snart ser det samme, for ellers tror jeg at jeg får brug for en psykiater i stedet for en psykolog.

[gunvor]

Hej Sniffeline.

Når du bliver sendt til en erhvervspsykolog, ja, så det jo i forhold til erhverv de 2 timers samtale skal omhandle.

DOG finder jeg lægekonsulentens henvisning interessant:

Ansøger er ganske ung og ut. tror umiddelbart, at der er mange facetter i denne sag, også facetter, der desværre kan virke som barrierer i forhold til tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Alt i alt bør ansøger arbejde konstruktivt med henblik på tilbagevenden til arbejdsmarkedet.

Som man jo desværre kan læse herinde, samt høre fra politikere: er det jo rigtigt synd for unge mennesker ikke at få dem tilbage på arbejdsmarkedet. En generel holdning, som man jo ikke kan sige meget imod, men mennesker er nu engang individer, hvorfor et enkelt element, som alder jo ikke kan opsumere hele ens liv. Men lægekonsulenten læner sig nok op ad denne holdning.

Yderliger kommer han ind på "facetter", hvilket eft. min mening er en omskrivning af lægekonsulentens ønske om at afdække, hvad dine barrierer er for at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Hvilket han jo også skriver, men skulle man gå efter den skjulte meddelse, tror jeg, det handler om at lægekonsulent vil have afdækket, hvordan du modarbejder en tilbagevenden til arbejdsmarkedet via din psyke. Hvilket jeg synes jeg har belæg for af denne sætning:

Alt i alt bør ansøger arbejde konstruktivt med henblik på tilbagevenden til arbejdsmarkedet.

Samtalen må derfor nøjes afvejes mel. at de får et realitisk billede af din sygdom, men også at du, hvis du kunne trylle, gerne ville trylle dig rask og tilbage i arbejdet, hvis det på nogen måde var dig muligt.

Denne samtale er jo vigtigt for din sag, har du googlet vedkommende el. spurgt herinde om nogen har været hos denne erhvervspsykolog. Hvis du ikke føler dig tryg efter dette, ville jeg bruge trappen, som løftestang til at komme til en anden.

[sniffeline]

Hvis lægekonsulenten har læst mine papirer, ville det gå op for ham at mit "problem" ikke er psykisk. Jeg har bl.a. været på et 4 ugers intensivt træningsophold, hvor vi skulle overnatte fra mandag til fredag.

I udtalelsen herfra er det klart og tydeligt, at mine smerter tager til ved bevægelse/belastning.
Og så vil jeg sige at hvis det er psykisk betonede smerter jeg har er det underligt, at de ikke har "opdaget" det på genoptræningsopholdet.

Jeg føler det ydmygende, at lægekonsulenten drager sine egne konklusioner, uden at ha' snakket med eller set mig. Han skriver jo mellem linierne at jeg psykisk holder mig selv på det her meget lave funktionsniveau.....

Desuden kan jeg ikke forstå at mine smerter skulle være psykisks betonede, for det gør ondt ligegyldig hvilken sindsstemning jeg er i.
Jeg er meget opmærksom på at det psykiske kan forværre mine smerter, for det oplever jeg bl.a. når jeg bliver stresset. Så derfor prøver jeg at undgå psykisk at stille mig i de situationer (hvilket er yderts svært, når man har med det danske offentlige system at gøre).

Jeg har gang på gang oplyst kommunen om, at der var ikke noget jeg hellere ville end arbejde. At ha' en identitet igen..........Men, men, men fordi jeg er "ung", kan det jo ikke passe at jeg har det så dårligt, som jeg har det.

I øvrigt vil jeg sige, at hvis mine smerter skulle være psykisk betonede, så må jeg virkelig være ligeglad med de mennesker jeg har omkring mig......
Min mand arbejder f.eks i døgndrift for at vi kan beholde vores tag over hovedet, og det tillader jeg fordi jeg har nogle "barrierer".

[gunvor]

Hej Sniffeline.

Jeg tror, at lægekonsulenter bliver ansat ud fra dels deres alm. lægelige kvalifikationer og dels deres syn på tildeling af ydelser. Hvilket er baggrunden for at så mange her inde oplever, at der kommer de mest mærkværdige udtalelser, anmodninger, og anvisninger til både afklaring og afhjælpning. Men buttom line handler det om penge og moral.

Hvad angår om lægekonsulenten har læst dine papir, tror jeg ligeså at de fremhæver det de kan bruge som løftestang til at sagen går deres vej, og udelader det som er i dit favør. Hvorfor det er endnu mere centralt selv at fremhæve hvad der er i dit favør, kan underbygge dine og lægers argumenter. Har selv oplevet dette, og at netop lægekonsulenten ignorere andre læger og lign. i deres opsumering.

Jeg har gang på gang oplyst kommunen om, at der var ikke noget jeg hellere ville end arbejde. At ha' en identitet igen..........Men, men, men fordi jeg er "ung", kan det jo ikke passe at jeg har det så dårligt, som jeg har det.

Har du sørget for at dette står i din RP?

Desværre handler dette system (generelt) ikke mere om, at hjælpe mennesker hurtigts og bedst muligt til en afklaring, men snarere om øk. politik og kassetænkning.

Således har man hvad tidl. kun gjaldt sygehusene: at man sørme skulle være rask for at henvende sig der, nu også kommet til at gælde denne del af systemmet.

Håber du kan klare dette med den sygdom du har.

Men jeg vil gentage flg.:

Denne samtale er jo vigtigt for din sag, har du googlet vedkommende el. spurgt herinde om nogen har været hos denne erhvervspsykolog. Hvis du ikke føler dig tryg efter dette, ville jeg bruge trappen, som løftestang til at komme til en anden.

Tror ikke du kan komme uden om den, hvor uretfærdig og uafklarende den kan føles.