Hvordan gør man?

[Godina]

Så kom dagen hvor jeg skulle mødes med speciallægen. Det gik egentlig meget godt, taget i betragtning hvor nervøs jeg var.

Han fortalte til sidst kort hvad han havde tænkt sig at skrive:
Tilstanden er kronisk uden mulighed for bedring (andet end af livskvalitet) og alle behandlingsmuligheder udtømte.
Muligheden for at komme på det ordinære arbejdsmarked regnes som usandsynlig.

Slam! Selv om han ikke sagde noget jeg ikke ved i forvejen, var det sgu lidt hårdt.

Han ville ikke anbefale arbejdsprøvning, så nu må vi se hvad der så skal ske.

[Godina]

Nu har jeg gået og tygget på det hele i et døgns tid, og spørgsmålene er begyndt at melde sig.

Går på et aktiverings/jobsøgningskursus som jeg 1) slet ikke kan overskue at møde op til. 2) er fuldstændig formålsløst, for hvorfor skal jeg sidde og skrive cv og ansøgninger når jeg ikke skal ud på det ordinære arbejdsmarked.

Min meget søde coach på kurset har givet mig lang snor og mere eller mindre sagt at jeg kan komme og gå som det passer mig, og det er selvfølgelig med til at tage presset lidt af, men har svært ved at se hvorfor jeg skal bruge det overskud jeg har på at sidde der, på bekostning af hjem og barn, når det absolut ingen steder fører.

Kan jeg sygemelde mig fra det? altså via egen læge, og vil det have nogen konsekvenser? Vil min sag gå helt i stå eller hvordan?

Og kan jeg forvente at blive indkaldt til samtale hos sagsbehandler når hun modtager erklæringen fra psykiater?

Hun kan vel ikke bare ignorere erklæringen og kræve at jeg fortsætter i aktivering..

[Ninja]

Ja, du kan altid blive sygemeldt fra ''kurset'' via din egen læge. Det er jo nok, som du udtrykker det, temmelig formålsløst...
Og nej, den eneste konsekvens der kan komme ud af en sygemelding er, at din sagsbehandler kan læse fra din læge, at det præcist er formålsløst.
Og når de andre papirer kommer fra psykiateren, jamen så kan sagsbehandleren jo se den røde tråd.....

[Godina]

Ja, det må man da håbe.
Har læst nogle af historierne herinde og Pyha, for helt sved på panden ved tanken om hvad man kan risikere at stå model til.

Allerede nu har jeg flossede nerver og mareridstforestillinger om hvad hun mon finder på.

For mig er der jo ikke så meget at rafle om. Jeg har været syg hele mit voksne liv, igennem alverdens behandlingsforløb og forsøg på at opnå kontakt til arbejdsmarkedet oog det kommer bare ikke til at ske. Orker ikke flere nederlag.

Næste skridt er altså sygemelding og meddele min sagsbehandler derom.

Er det mon et minus at jeg ikke er i behandling pt? Andet end med pn-medicin(angstdæmpende) som jeg tager efter behov.

Har jo været i behandling næsten altid, men det hjælper alligel ikke en døjt.

Er det mon noget hun lægger vægt på. Ala " så kan det jo ikke være så slemt hvis hun ikke engang får daglig medicin"

[Godina]

Opdaterer lige lidt..

Jeg blev jo sygemeldt/fritstillet fra mit aktiverings"tilbud" uden de store problemer.Lederen af stedet havde også meldt tilbage til sagsbehandler at det ikke var et sted at have mig gående.

Blev indkaldt til samtale med sagsbehandler til opfølgning, og hun sagde at en arbejdsprøvning var vejen frem, for selvom den psykiatriske vurdering ikke lagde op til tilbagevenden til det ordinære arbejdsmarked var det stykke papir alene ikke nok til at udløse førtidspension.

Blev henvist til anden aktør som nu er gået i gang med at finde et passende sted til mig.

I den forbindelse er nogle spørgsmål dukket op, og I herinde virker som nogle kompetente søde mennesker så here goes:

1) Har jeg forstået det rigtigt når jeg siger at det er meget meget vigtigt at dukke op hver dag ligegyldigt hvad? Hvad så hvis man har fravær? Har det konsekvenser for økonomi? For udfaldet af arbejdsprøvningen? I mit hoved bliver jeg jo kun væk hvis jeg har det skidt. Og når jeg har det skidt er det næsten umuligt at komme ud af døren.

2) Dagbog kan jeg forstå er en god idé.Skal jeg give den til sagsbehandler løbende? Er det egentlig et krav fra deres side at jeg gør det?

3) Hvor meget skal det sted hvor jeg skal afprøves informeres? Er det godt/skidt at de ved alt om hvad jeg fejler?

Ja, det var vist det i denne omgang.

[Zania]

Kun et lille pip, ved ikke, om jeg bare har en god lokal psykiatri, men de har sygemeldt mig fra alt der ligner kurser, jobprøvning etc. Har også i forvejen svært ved at forlade huset. De er min handlekraft, var også med på kommunen, og anbefaler FP, sagde det var op til mig, hvor meget de skulle pege på det i papirerne.

Jeg har også været i opus og har knap været uden psykologer de sidste 10 år, og droppet ud af gym., HF og tog så VUC. Droppede ud af pæd.studiet.

Som jeg læser det, kan jeg ikke forstå, du ikke fik svar på din ansøgning om fp, har de mon mistet nogle papirer? Gå til dem. Selvom jeg udmærket forstår, du ikke havde overskud til det.

Oprindeligt indsendt af Godina

1) Har jeg forstået det rigtigt når jeg siger at det er meget meget vigtigt at dukke op hver dag ligegyldigt hvad? Hvad så hvis man har fravær? Har det konsekvenser for økonomi? For udfaldet af arbejdsprøvningen? I mit hoved bliver jeg jo kun væk hvis jeg har det skidt. Og når jeg har det skidt er det næsten umuligt at komme ud af døren.

Det er helt sikkert vigtigt at møde op alt det du overhovdet kan, det bliver det der senere danne grobund for hvad vej du skal gå, selvfølgelig er der dage man bare ikke KAN og må melde fra, men ved for meget fravær risikere man at de forlænger arbejdsprøvningen ...

Så er det bedre at dukke op lade leder og kollegaer se hvordan man har det og så gå hjem igen efter 5-10 min


Det har ikke betydning for din økonomi så længe du samarbejder så godt du kan ..

2) Dagbog kan jeg forstå er en god idé.Skal jeg give den til sagsbehandler løbende? Er det egentlig et krav fra deres side at jeg gør det?

Nogen steder beder de dig om at lave jobdagbog og sende den engang om ugen (gjorde reva ved mig) andre gider slet ikke at have den, hvis din sagsbehandler ikke vil have den så send den alligevel hver 14 dag og bed om at den læses og lægges ind i din sag, så er ansvaret deres for ikke at følge med

3) Hvor meget skal det sted hvor jeg skal afprøves informeres? Er det godt/skidt at de ved alt om hvad jeg fejler?

De behøver ikke at vide alt om dig, jeg ville dog være åben og fortæller om de mest basale ting , de ting der gør at du har svært ved at møde op og de ting der gør at du har svært ved at udføre visse opgaver...

Men det er jo nok et temperaments spørgsmål og må være lidt op til dig selv hvad du ønsker at fortælle også...

Men kommunen vil dog oplyse en del ting til evt virksomhed inden du starter det er jo ret vigtigt at de kender dine skånehensyn og problemer for at du kan få det optimale ud af afprøvningen ...