kender i det at man ikke orker livet mere ?

[Karo]

Jeg kunne aldrig drømme om at tage mit eget liv. Jeg har set en del af folk som kæmpede for at overleve på trods for deres uhelbredelige sygdomme men det mislykkes for dem.

For mange år siden en af mine bedste venner hængte sig fordi han var bange for livet, for sit fremtid.
Det er ikke ofte jeg tænker på ham, men på de andre tænker jeg meget ofte og har følelse af, at det er i minderne om dem hvor jeg henter mit styrke til at bekæmpe livets strabadser.

Jeg minder dem som raske og glæde, ikke som syge og jeg ved, at det er netop det som ville gøre dem glæde.

Men vi er ikke alle ens, derfor er det vigtigt at tale med andre om det hvordan man har det.
Jeg er ikke i tvivl om, at jeg ville betro mig til min bedre halvdel hvis jeg havde det sådan som du har det, hvad ellers har man den anden til?

[henningv]

jeg siger mange tak for de gode råd og svar, kan mærke der er mange gode mennesker herinde der selv om de selv har det svært, så prøver og hjælpe.
det giver stof til eftertanke.
jeg skal nok prøve og se ud over egen brille kant.
men hvor er det dog hård at se sin kone nærmest arbejde sig selv helt ned.
og de gode råd man får fra venner og familie (sælg dog huset) ja ja det er ikke nemt når vi har handlet og bygget om da alting var dyrt og tempoet højt.
kan være det træ jeg har udset mig til at ramme med 80-100 i timen ender med at blive mit livs træ?
et sted at begynde forfra. genstarte mit liv, og erkende at det er her jeg står lige nu, og være ærlig over for min familie om det.
vil osse lig sige at det ikke (kun) er bipolar lidelse jeg har, men osse dårlig hjerte som jeg tager ind og ud af sygehuse med, ja den der blev ældst på min mors side var 59 -54-48, da de døde af hjerte problemer.
min mor døde 3 uger før sin 60 års dag .så er livet sku ikke rimeligt.

[buster]

henningv, dejligt at se at du svarer os herinde og tro mig, ja, der sidder en masse empatiske mennesker der gerne lægger ører til, ingen tvivl om det.

Hm, nu gir jeg dig lige en "skideballe" til at begynde med() -når du skriver et indlæg vil så ikke være så sød at lave lidt linje afstand imellem -pleaaase...

Det kan knibe for en del(mig iblandt, det lægger jeg ikke skjul på) at fokusere og fastholde når jeg læser indlægget, såå...bare en lille bøn og tak på forhånd

Lige nu syns jeg det lyder som om at det vigtigste for dig/jer er at få talt om, om det nu ER den rigtige beslutning i har taget ang hvordan og hvorledes i vil bo etc..

Åh jo, tro mig, det er rigtig rigtig svært at gi slip og INGEN andre end jer selv, kan tage valget.

Du skal være ærlig overfor din søde kone og fortælle hende(måske med en buket plukkede blomster fra haven og nybagte boller ) at du bekymrer dig og er ked af, at det hele nu hænger på hende -eller...det er i hvertfald sådan du føler det -ikk´?

Jeg kan sagtens genkende følelsen, havde den selv da jeg blev ramt af sygdom og skulle træffe valget, i en rimelig ung alder, om at sadle om.
-alt imens vi havde 2 små børn og en mand der i forvejen knoklede mere end fuld tid -for som jeg yndede at sige: du har 3 børn hvor af den ene er handicapppet!

Noget andet er så om det reelt var et valg, vil sige det sådan, at det var min krop der bestemte hmm...(og alt hvad jeg gjorde var at passe mit dejlige job)

Nå men det blev lige en sludder...kom frit frem...spyt ud...og lad os vende dine tanker, følelser og alt det der "plager" dig og så skal du se, lige pludselig finder du/i ud af hvordan og hvorledes

Men vil sige som Bertel Haarder: så spørg for .....

[henningv]

jeg kan kun igen takke for de mange svar

skal nok prøve at skrive anderledes

som i nok har lagt mærke til så fik jeg hvis kun 8 i stavning eller hvad det nu hed tilbage i 1986,,, ja jeg er en gammel dreng

[buster]

ti hi, gamle dreng -velkommen i klubben

-og tak på forhånd, sagt af gammel "pige" hvis arme blir længere og længere og.... kender du det

[Karo]

Oprindeligt indsendt af henningv

... jeg skal nok prøve og se ud over egen brille kant...

Min bedste veninde døde 1 måned før hun skulle blive 55 år.
Hun kæmpede for sit liv i hele 6 år. Jeg glemmer aldrig det øjeblik i hvilket hun har fortalt mig at “ tiden er kommet”, alt mens hun stadigvæk var smuk og smilende og man ville aldrig tro, at det var muligt.

Mit hele jeg blev knust, hvad kan man sige til en som siger farvel på den måde, for altid…...

Jeg var ved at skrige af smerte men jeg smilte til hende i stedet og fortalte hende hvad hun betyd for mig i alle de år vi har kendt hinanden.

Hendes dødskamp varede i 4 timer, det var de værste timer i mit liv. Det er kun i sådan øjeblikke man ønsker at tiden gå hurtige, end den går…….

http://www.youtube.com/watch?v=aCnf46boC3I

[lunaQinde]

Hej Henning

Dejligt at høre fra dig.

Pyha det du lige skriver angående dårlig hjerte og din familie,det er jo lige netop det der er så uretfærdigt,at nogle mennesker skal fratages deres liv så tidligt.
Men det giver også os andre stof til eftertanke,vi skal for de afdødes skyld,lige netop leve vores liv ud,og have dem i tankerne når vi oplever noget smukt.
Men også have dem i tankerne når vi tænker på den nemme løsning.

Selv om det gør meget ondt og endnu mere kan blive draget til, at nu vil jeg ikke mer!

De havde ingen valg,det har vi. Og vi kan kun håbe på, vi er så heldige at få lov til at leve så længe at vi,når vi kommer på den anden side, kan fortælle om alle de ting vi oplevede i vores liv.

Jeg har mistet mange omkring mig
jeg har i mit job været ude for en del der tog livet af sig selv,det gør at jeg i dag har udviklet PTSD (posttraumatisk stress) Er i kontant panik for at miste mine børn,har mange flash backs hvor jeg ser deres ansigter og det er dem der dør.

Det har i dag gjort at jeg ikke er i stand til at være på mere end højst et par timer om dagen.Jeg har mareridt sover aldrig igennem,jeg har fået en masse følgesygdomme på grund af min lidelse.

Og føler mig som en grøntsag i dag.Har også selv tænkt det var bedre hvis jeg var væk,for så fik børnene min pension og de var også bedre uden mig,da jeg bare går rundt og ligner en der har givet op,det meste af tiden.

Nu har jeg fået min FTP,og det skræmmer mig,for hvad nu,hvordan finder jeg min nye identitet.
De sidste dag har jeg bare sovet og kigget ud i luften og følt jeg var i intetheden.
Men heldigvis kan jeg udtrykke mig.Jeg skriver her på K10 og på http://ptsdforum.dk med ligesindede,og det hjælper mig,når mine tanker bare bliver for meget.

Jeg vil ikke have ondt af mig selv,men blot prøve at udtrykke at jeg ved hvor ondt livet gør,og det med at have dårlig samvittighed over ens kære.

En rigtig god ting er som en anden skrev her; Køb en buket blomster ,lav /køb en bolle og sid lige så stille og rolig og fortælle din elskede kone om hvordan du har det.

Jeg har for nyligt, først haft et møde med psykologer og mine 4 børn,hvor vi fik sat ord på hvordan jeg havde det.

Min søn på 21 sagde bagefter; Mor hvorfor har du ikke fortalt det noget før,så havde vi da haft en bedre chance for at forstå dig.....

LQ

[picasso]

Tårene løber bare ned af mine kinder, hvor findes der bare mange skæbner her på K10. Bliver så rørt over at mange tager sig tiden til at fortælle deres historie.

Hvor er vi bare mange som der har ondt i sjælen/livet - troede naivt jeg var alene...

Kære alle pas godt på hinanden - husk at sende livet et smil, vi ved med sikkerhed kun vi er her en gang...

[henningv]

er bare ;;glad;; for at jeg ikke er den eneste, synes bare det er så tarvelig når vennerne falder fra pga man ikke lige er den store glade fest abe mere.

har heldigvis et par stykker tilbage, som jeg plejer at sige,,jeg er jo ikke lavet af glas,,

der er mange ulykkelige skæbner her på siden, så jeg skammer mig da osse lidt.

man kan ikke lade være med at tænke på hvorfor f.... skulle det lige ske for mig ?

tanker somme tider på om hvis der findes en gud, hvad man nu evt tror på er lige meget, ja hvorfor skal det så altid regne på mig /os.

[Tante Ana]

Oprindeligt indsendt af henningv

ja jeg burde ikke klage, fik fp fra den 1-4-2011. men føler livet er gået istå omkring mig, .
vores liv var mest baseret på min løn før jeg blev syg,
jeg har faktisk slet ikke ondt af mig selv, det handler det her ikke om !
men af min kone som må arbejde så meget mere at vi næsten aldrig ses.
og ja den dyre bil osv er solgt.
hvis man regner koldt og kynisk på det her så ville min kone fra div forsikringer modtage ca 1,5 mil før skat og arve afgift,,, man kunne jo kører galt.
er jeg helt seriøst den eneste der har sat med den tanke ??

Henning. Der er mange gode grunde til alt, også de grunde der ikke er der, men som man finder for at kunne forklare noget uforklarligt, som f.eks. hvorfor er du ikke lykkelig, når du har fået pension - du sikkert var længe om at slide for? Hvorfor er du ikke glad? Hvorfor gider du så lidt eller ingenting? Der må være noget som kan forklare dig, hvorfor du har det som du har det. Men det er ikke sikkert, at det som du tror, er årsagen - er det.

Det kan være noget ganske andet, flere her har oplevet, men få taler åbent om. For snart 2½ år siden skrev Dakota om at hun er gået helt i stå. Se om du kan bruge den tråd til noget (godt).