Hjælp, hvad skal jeg nu?!

[PutteHundested]

Hej K10.

Jeg er en pige på 26 år, som har haft en svær barndom, præget af psykisk terror, misbrug, incest, og meget andet. Jeg blev alt for tidligt voksen, flyttede hjemmefra som 14 årig, og har siden klaret mig selv. Jeg har ingen kontakt med min familie overhovedet.

Jeg klarede mig selv de første mange år, job og så videre det hele fungerede bare. Jeg har dog skiftet bopæl, og vennekreds mange gange, fordi jeg har svært ved at have et forhold til andre mennesker. Ingen af disse vennekredse har nogen sinde mødt hinanden, man kan vel sige at jeg skifter personlighed for hver gang.

Nå men for 3 år siden, gik jeg ned med stress, og depression. Jeg vågnede op en fredag morgen og kunne ikke huske hvem jeg var, hvad jeg hed, hvor gammel jeg var eller noget som helst. Har aldrig oplevet noget så skræmmende. Mandag morgen blev jeg sygemeldt, 3 måneder senere blev jeg fyret.

Siden da har jeg kæmpet og kæmpet, jeg kører på overlevelses instinkterne konstant, og gang på gang falder jeg ned i det sorte hul igen. Jeg har gået til psykolog, psykoterapeut, psykiater, men er aldrig blevet 100% udredt, andet end de diagnoser som de mener at jeg har, stress, angst, ocd, kontrolfreak, depression, manidepresiv.. Jeg mener selv at jeg har en personlighedsforstyrrelse..

Mit problem er at jeg ikke får den hjælp jeg har brug for, kommunen svigter gang på gang, alene i ÅR har jeg haft 5 forskellige sagsbehandlere, og ikke en eneste af dem har overholdt hvad de har lovet. Seneste møde, handlede om at jeg skulle have hjælp af voksenrådgivningen.

Jeg har en kæreste, gennem 5½ år, men ellers har jeg absolut ingen som kan hjælpe mig.

Siden januar, har jeg været i praktik 10 timer om ugen, jeg får kontanthjælp, kommunen bliver ved at presse på for at jeg skal få flere timer, men lige så snart jeg kommer op på 15 timer så siger min krop fra. De sidste 5 uger har jeg været syg 4 gange, simpelthen fordi jeg er stresset.
Kommunen er ikke til at snakke med, jeg har flere gange spurgt mht til flexjob, eller andre muligheder, men de siger nej. De mener at jeg ikke er syg nok, fordi jeg HAR været fuld funktionsdygtig på arbejdsmarkedet, og det mener de at jeg nok skal komme igen. Det håber jeg da også, men det er bare ikke inden for det næste år, eller mere.

Jeg har prøvet at læse side op og side ned, med regler vedr flexjob, men jeg kan ikke koncentrere mig mere end 10 sekunder af gangen, så derfor er det meget svært for mig at sætte mig ind i det her. Måske er der en anden mulighed der er bedre?

Er der nogen af jer, som kunne råde mig til hvad jeg skal gøre, evt komme med nogle regler for hvad jeg må og kan og har krav på?!
Jeg føler at kommunen bare holder mig hen, de er bedøvende ligeglade med mig, svarer ikke på mine mails, og de gør INTET for mig.

Jeg er så utrolig træt hele tiden, og mit hjem ligner en sprunget bombe, fordi jeg kan ikke overskue både 10 timer om ugen på job, + alle de daglige gøremål herhjemme. Jeg har ikke nogen korttidshukommelse, glemmer faktisk alt hvad der ikke har med jobbet at gøre, fordi alt min energi går på det. Regningerne blir ikke betalt, jeg orker ikke at lave mad til os, og jeg magter faktisk ingenting.

Det sørgelige er, at jeg ikke engang magter at gå i bad, jeg sidder bare og kigger ud i luften. Hver dag når jeg har været på arbejde 2-3 timer, sover jeg middagslur i lige så mange timer. Resten af tiden går med at blive mentalt klar til at gå på arbejde næste dag. Mine weekender går med at falde ned oven på en stresset uge, (hvem blir stresset af 10 timer på arbejde?) og med at samle mig selv op fra gulvet, fordi kroppen bare ikke kan klare mere.

Men når jeg prøver at forklare kommunen dette, så siger det at det bare er en periode, og at jeg nok skal klare det. Okey, nu har jeg været i job siden januar, før det var jeg 8 måneder et andet sted, samme antal timer, samme arbejde, der blev jeg så fyret fra da de ikke længere fik løntilskud til mig...

Hallo ?! jeg er 26 år, hvad har jeg gjort siden jeg har fortjent det her? Sikke et velfærdssamfund vi lever i!!

Hjælp en meget fortvivlet person, som overhovedet ikke kan finde hovede eller hale i noget som helst mere... )=

Camilla

[jasch]

Du skal være udredt rent heldbreds mæssigt, dvs diagnoser hvor behandlinger er udtømte, og dernæst i en arbejdsprøvning, hvor din arbejdsevne vurderes, før der kan blive tale og flex.

Umiddelbart lyder det til, at du har lang vej igen, har du talt med din egen læge omkring din situation ?

[Pip]

Tal med din læge, bliv evt henvist til psykiater.. det er nemlig gratis, hvor psykologen koster.

Du har brug for speciallægeerklæringer, der tilkendegiver at din tilstand er varig og uden flere behandlingsmuligheder, samt at din arbejdsevne i ethvert erhverv er nedsat varigt.

Plus en arbejdsprøvning der viser hvor meget arbejdsevne der er...

Det er en lang proces... hvis du er i fagforening, kan de måske også råde dig.

[jasch]

Umiddelbart, kunne jeg tyde det som du har belastnings syndrom med henblik på din opvækst, alle de ting du har oplevet i din korte levealder.

Det vil sige man faktisk har en kronisk depression, og man ikke tåler yderligere belastninger både fysisk og psykisk.

Men ja en psykiater kunne være vejen frem til en start, du skal nok komme helskindet ud, på den anden side, de er kun til for at hjælpe dig.

[PutteHundested]

Jeg har fler speciallæge erklæringer, men de modsiger lidt hinanden...

Især mht til hvilken medicin de mener at jeg bør tage..

Men jeg har allerede bedt om henvisning til en psykiater, venter bare på svar.

[jasch]

Fint nok, så skal du nok blive udredt, egentligt lidt underligt mht. modsigelser ang. medicin, kunne jo tyde på de ikke er enige omkring dit sygdomsbillede.

Hvis du bliver her i tråden kommer der sikkert flere gode råd.

[Enteneller]

Kære PutteHundested,

Velkommen til, sikke et liv du har bag dig, du har fortjent medgang i stedet for al den modgang ud har haft ingen tvivl om det.

For det første skal du begynde at arbejde med og acceptere at du kan det du kan og det er det. Du vil gang på gang sikkert stadig opleve at du overskrider dine grænser, men sådan er det, nogle gange harmonere det og andre ikke.

Det kan ikke nytte at du siger til dig selv at du er så og så ung, sygdom har ingen alder, sådan er det bare. Tillige skal du holde for øje hvad du har været igennem, kroppen kan huske sagde min psykolog til mig og det kan altså begrænse ens funktionsevne noget så man ikke fatter det.

F.eks kunne jeg dårligt gå ned af trapperne om morgenen fra mit sove værelse for 2 år siden uden at blive overvældet smerter, det kan jeg nu, sikke et fremskridt. Det skal lige siges at jeg har accepteret at ftp. er fremtiden for mig, jeg er så noget ældre (42) end dig, men jeg kender til "dit krudt i enden".

Det sidste jeg vil høre dig om er om der er nogle der har sagt ADHD til dig som evt. diagnose ? Jeg har været inde over ADHD skalaen fordi jeg tørner derudaf uden at tage noget for noget som helst, det skal jo nok gå, man skal bare lige igang ikk ?

[tlf_dame]

Hejsa PutteHundsted

Velkommen til, her er mange, der kan hjælpe dig hen ad vejen.

Jeg kan se at vi bor i samme kommune og de er dælme ikke morsomme at have med at gøre... du kan gå ind på min sag og se hvor meget jeg har kæmpet imod dem, i løbet af det sidste års tid.
Min sag finder du på dette link : http://www.k10.dk/showthread.php?t=15103.

Jeg håber det bedste for dig.

Knuzzz og det fortjener du.

tlf_dame

[PutteHundested]

Enteneller

Jeg har været meget igennem ja, og det jeg har skrevet her, er kun en meget lille del af det. Om jeg har adhd ved jeg ikke, det er ikke et emne vi har været inde over. Jeg ved blot at jeg er stærkt uenig i mange af de udtalelser jeg har fra lægerne. Blandt andet ocd'en, ja jeg gør mange mærkelige ting, og ja det kan sidestilles med ocd, men det hele bunder faktisk i min barndom, hvis jeg ikke puttede tingene i opvaskemaskinen på den ENESTE rigtige måde, så fik jeg tæsk. Og ja, nu er det så min kæreste der får tæsk (VERBALT KUN) fordi han ikke gør det på "den eneste rigtige måde!"

Men hvad skal man egentlig stille op, den ene psykoterapeut kaldte mig "camilla 5 år" og lavede grænseoverskridene øvelser med mig, som for eks at skubbe til mig, og sige (med høj stemme) så sig dog fra camilla, bliv dog voksen. - Som om jeg ikke allerede har hørt det en million gange i min barndom.
Min aller første læge, hun mente bare at jeg skulle blive gravid og få børn, så ville jeg få noget andet at tænke på..

Og mine sagsbehandlere mener bare det skal arbejdes væk. i starten ville de slet ikke forstå at jeg var syg, de mente at jeg skulle tilbage på arbejdsmarkedet hurtigst muligt, hvilket de har presset mig til flere gange, hvorefter jeg er blevet sygemeldt igen.

Jeg har een gang været hos en psykiater, han var så ufattelig sød, venlig, forstående, ja han var perfekt til mig. ikke noget "kigge hen over brillerne og se skolelærer agtig ud" og heller ikke noget "pegefinger du er alt for ung"... nej han var faktisk menneskelig. Han har bare 2½ års ventetid..

TLFDAME: Jeg var ude i den samme situation, ved sygedagpengestop der nævnte de 6 punkter, og fortalte så at jeg ikke levede op til nogen af dem. punkterne de nævnte var noget i stil med 1, du er døende, 2, du er død 3, dine helbredelses muligheder er udtømte, 4, 5 og 6 kan jeg ikke huske. Men da jeg så et par måneder senere læste om det på nettet, var de 6 punkter bare HELT anderledes end sådan min sagsbehandler havde forklaret. Og jeg husker at jeg faldt ind under det ene punkt, hvor der stod at jeg inden for det næste halve til hele år kunne være udredt og tilbage på arbejdsmarkedet ved hjælp af div foranstaltninger. Da jeg så spurgte kommunen sagde de at det kun gjaldt hvis man var FYSISK syg...!

Jeg fik aldrig klaget over det, men jeg føler mig virkelig taget godt og grundigt i røven.

Kan se du også har haft dine problemer med dem, og det er simpelthen så trist at høre.
Hvad skal jeg egentlig stille op? jeg har ikke nogen hukommelse, og jeg har bedt om løbende aktindsigt fordi så kan jeg altid læse hvad mødet handlede om, når jeg har glemt det... men det de skriver er bare ikke det som JEG oplevede til mødet, når jeg så konfronterer dem med det, så benægter de...

Jeg bad iøvrigt om fuld kopi af min journal, og der gik flere måneder før jeg fik den, først da jeg klagede til borgmesteren skete der noget. (de har 10 dage til at udlevere den, med mindre der er en gyldig grund til at de ikke kan)

Suk!

Forstår nogen gange godt hvorfor folk vælger at hænge sig selv, jeg har været i de tanker mange gange, har bare ikke modet til det. Men der er mange andre måder at gøre det på, ja undskyld men det spøger meget i mine tanker. For hvad er det for et liv jeg har? og har jeg overhovedet en fremtid?

[PutteHundested]

Spørgsmål? skal ressurceprofilen være iblandt alle de papirer jeg fik fra kommunen? (der er 800 sider) jeg har læst det hele igennem for længe siden, men synes aldrig jeg fandt en ressurceprofil, og husker faktisk ikke jeg har været med til at lave en????