Sagsbehandlernes beføjelser ifht. spørgsmål.

[Karo]

Uden tvivl sagsbehandleren ville skabe en tryk stemning under jeres møde, og som jeg læser det nu, så der er sandsynlighed for, at det måske kan være hende alligevel, som skal overtage din sag.

Og nu ved du hvordan hun er, derfor næste gang burde det være dig som bestemmer om, hvad i to skal tale om.

En gode måde for at få en afklaring på er, at selv skrive på et papirslap i punkter, alt det man vil tale om , det har jeg altid gjort.

Hvis man er lidt “bange” for sig selv, dvs. måden man udtrykke sig på i pressede situationer, kan man selv starte med at gøre den anden opmærksom på, at man reagere sådan og sådan…. , eller at man er meget træt i dag, for at undgå, at den anden fks.gå i koma af angst og vil tilkalde jobcenters betjente, som det var tilfald under mit første møde med min ny sagsbehandler….

Også en god søndag til dig Enteneller

[FrkNorden]

EE - jeg kan til fulde forstå din frustration over jeres samtale. Jeg mener også at det mindste sb'en kunne have gjort, var at læse/skimme rp'en. Var der, ud fra den, spørgsmål hun gerne vil have udpenslet, skal hun selvfølgelig spørge. Men på denne måde vil hendes spørgsmål nok have været stillet anderledes...

Du ved jeg har været forholdsvis heldig med min sb'er og nu med min jk'er. Jeg tror at de problemer vi har (læs JEG har) er fordi jeg er så usikker og paranoid. Jeg tror virkelig ikke de vil mig det bedste. Jeg tror de KUN tænker i penge - og indtil det modsatte er bevist, vil jeg nok altid have den knugende fornemmelse af, at de snyder mig. Min nuværende sb'er har jeg haft (hold fast.....) siden marts 2010. Det er jo næsten helt uhørt.

Dog vil jeg sige, at da jeg boede i min gamle kommune - din nuværende - følte jeg, at jeg bare var et nummer. Ikke et menneske. Jeg skiftede sb'er konstant. Flere af dem mødte jeg aldrig. Og igen en del jeg bare så én gang, før de blev skiftet ud - eller jeg blev overflyttet eller hvad der nu skete. HVER gang jeg kom til et nyt møde eller havde en tlf opfølgning skulle jeg starte forfra. Og jeg følte mig utrolig krænket hver gang. Det er bla pga den omgang, jeg lærte at alt skal foregå på skrift, samt at jeg vil have referat af ALT jeg går igennem. Det ved du jo godt, men jeg skulle som sagt igennem denne mølle af upersonlighed inden jeg fattede det

Det samme gør sig gældende hos anden aktør, som jeg også var hos i Kbh. De havde ikke læst noget som helst. Jeg skulle vitterligt fortælle ALT. Og som psykisk syg, med ret grumme historier, triggede de mig på det groveste. I referaterne blev alt gengivet, så jeg ikke kunne genkende mig slev - og ej heller kunne genkende de diagnoser jeg fik påklistret.

For at kommentere på det med at hun var af ikke-dansk oprindelse, så forstår jeg godt hvor du vil hen. Der er ikke det mindste racistisk i det. MEN mange gange er andre nationaliteters tilgang til tingene anderledes end "rene danskeres". Jeg mener det ikke negativt på nogen måde. Men fx i Kina, som du tror hun oprindeligt er fra, er arbejdsmoralen helt anderledes og det samme er fænomenet "at være syg". Jeg har arbejdet med mange nationaliteter og har lært utrolig meget af disse. Om ALT... Og om mig selv. Og jeg vil ikke være det foruden... Det/de ER bare anderledes....

MEN da jeg var hos anden aktør i Kbh, var min kontaktperson pakistansk. En SUPER sød ung pige. For det første var hun sosu' studerende - hun var lige fyldt 19!!! Og hun sad med EKSTREMT personfølsomme oplysninger, som hun skulle spørge til. Og det var altså helt ind til benet spørgsmål - som bagefter skulle diskuteres med hendes chef, da hun ikke selv havde beføjelse til at kommentere på noget af det. For det andet var hun ikke rent talende - og så snakkede hun ekstremt hurtigt, å jeg kunne slet ikke være med.

De fleste af vores samtaler gik med at jeg måtte stille spørgsmål til alt hun sagde, for jeg forstod simpelthen ikke hvad hun sagde. Hun fortalte mig selv, at hun havde svært ved det danske sprog og svært ved at udtrykke sig. Alt hvad jeg modtog fra hende på skrift skulle rettes, omskrives og på alle måder ændres, så de viste hvem jeg EGENTLIG var. På trods af hun prøvede, var hun bare ikke klar til at være i praktik et sted som dér. Det endte med at jeg sad og spurgte ind til hendes uddannelse, hendes familie, hendes kultur og alt muligt andet, fordi jeg simpelthen ikke ville udlægge mig til en person, som alligevel måtte bruge halvdelen af vores ugentlige samtale tid, på at rende til andre, prøve at læse op på hvad hun skrev efter forrige møde samt ikke kunne gøre sig forståelig om noget så vigtigt som mig og min sag.

Jeg ved godt du nævner sb'er - men jeg mener at anden aktør er lige så vigtig i denne sammenhæng...

Anyway - jeg håber virkelig den indkaldelse til Espelunden kommer hurtigst muligt. Jeg ønsker for dig, at du får styr på de sidste ting i din sag, så du forhåbentlig snart kan få ro.

[annagw]

Jeg forstår GODT, at det har været ubehageligt, for det er dælme ikke sjovt at skulle forklare sin historie igen og igen og igen og igen og sidde og krænge sit inderste ud...
Har selv været der alt for mange gange.
Måske skulle vi begynde at stille modspørgsmål.
"Det kniber noget med at få lavet mad... Og jeg sover også rigtig dårligt for tiden. Hvad med dig? Har du mareridt..?"

Når det er sagt, så er jeg sikker på, at sagsbehandlerne mener det godt, når de stiller de spørgsmål.

Men det er et svært spørgsmål.Hvordan er det de skal opføre sig?
Jeg vil hellere have en der stiller alle de spørgsmål (og øve mig i at give igen med glimt i øjet) end jeg vil have en af dem der sidder med kritisk hævede øjenbryn, ryggen halvt vendt bort fra mig fordi h*n skriver på computeren og "hvor svært kan det være"-attitude.

Oprindeligt indsendt af Karo

Det må være h*****e, at være farvet og bo i DK.

Ja, det må det godt nok.

Racisme eller ej.
Jeg kan se det relevante i at nævne etnicitet hvis der er decideret sprogproblemer som nævnes andet sted i tråden, men personlighed..?

Skrev en længere smøre om generalisering på baggrund af etnicitet, køn og religion, men den er nu væk. Denne sætning siger nok det hele.

[MTVRV1]

det har jo ikke en meter med hvordan en sagsbehandler ser ud

problemet er nogen kommer fra en kultur og mentalitet som er langt fra min
må indrømme at jeg aldrig vil føre en samtale med nogen fra nogle bestemte kultur
det vil påvirke min sagsbehandling og derfor vil jeg i hvertfald bede om en ny

Racisme eller ej.

[Enteneller]

Oprindeligt indsendt af Karo

En gode måde for at få en afklaring på er, at selv skrive på et papirslap i punkter, alt det man vil tale om , det har jeg altid gjort.

Karo det var en super idé at gøre det at lave en seddel om det man ville tale om og så kunne man derefter se om der var noget de havde spørgsmål til i ens sag og ellers referer til rpén, hvis det er noget de direkte vil kunne finde i denne. Dette bør de jo også selv vide på forhånd !!??

Frk. Norden, jeg har haft en del sagsbehandlere og ikke mødt eller talt med så mange af dem, så jeg syntes at det er mere reglen end undtagelsen at der skiftes ud. Dog ville jeg, Mtv, næppe bede om en ny, medmindre der var misforståelser i ens sag. Selvom hun ikke var dansker, men forstod mig ok, så ville jeg da beholde hende.

Fx. oplevede jeg i sygedagpenge tilbage i 2007 at have en dansker af en kæ....g og hende kunne man godt have undværet. Hun var jo også træt når hun kom fra arbejde, som hun tilsvarende, mig sagde, sikke en trøst. Hun var sten hård altid.

Nu må vi se, i næste uge tager jeg i al fald fat i dem omkring kopi af møde referat og min sag som sådan.

I øvrigt fortalte hende jeg havde møde med at i Kbh. kommunen, der har man ikke længere sin egen sagsbehandler, dette i relation til at jeg sagde at det igen virkede som om der havde været en del udskiftning. Så i Kbh. er man måske bare et sags nr. i rækken af mange, utåleligt.