Vi har Folketinget med 179 oftes dygtige politikere... - K10

phhmw · 16-09-2015, 17:06

...hvor regeringspartierne, har et enorm juridisk embedsmands apparat til sin rådighed.

At fremsætte og få vedtaget et lovforslag, er både omfattende og kostbart. Men når selve loven er underskrevet af Dronning Margrethe den 2 er loven gældende.

Efterfølgende kan "systemet" så udsende Bekendtgørelser og Vejledninger rettet imod embedsmænd/kvinder der således har en god mulighed for både forstå og træffe afgørelser efter en given lov.

Embedsmænd/kvinder har mange muligheder for at få eventuelle tvivlsspørgsmål besvaret, bla ved juristerne, Ankestyrelsen.

Skulle det blive nødvendigt, det sker ofte, så må Ankestyrelsen træde i funktion med Principafgørelser og fortolkning, som er bindende for alle.

Her ser vi desværre konsekvensen, hvis politikerne ikke har udformet lovens tekst tydeligt, så overlades ansvaret til Ankestyrelsen at fortolke lovgivningen.

Også her desværre med nogle besynderlige fortolkninger, som politikerne udmelder at det var ikke det de havde aftalt. (Principafgørelse 108-13)

Disse svage politikere løser ikke problemet men lader som om det ikke eksisterer. Derved bliver det juristerne ved Ankestyrelsen, som bestemmer over befolkningen, uden om Folketinget. (antal timer, minutter eller sekunder til et fleksjob eller patienter der bliver tvunget ud i arbejdsprøvninger i hospitalssenge)

Ovenstående beskriver muligheden for en nogenlunde forståelse for hvordan kommunernes embedsmænd/kvinder skal arbejde, fortolke og afgøre borgernes sociale sager.

Her kunne vi sammenligne regler og anvisninger i et større firma. Alle kender reglerne og udføre deres arbejde til firmaets bedste.

Udover alt dette, så har kommunerne en yderligere mulighed for at få hjælp til deres daglige arbejde, gennem Task forcen.

http://socialstyrelsen.dk/nyheder/20...viklingsforlob

"Nu kan landets kommuner igen ansøge Task forcen på handicapområdet om et længerevarende analyse- og udviklingsforløb, der kan styrke sagsbehandlingen. Formålet med Task forcen er at gå i dialog med og rådgive kommunen om kvaliteten af sagsbehandlingen."

Selv DUKH har kommunerne mulighed for at trække på. Eller Ankestyrelses Juridiske Hotline https://ast.dk/om-ankestyrelsen/juridisk-hotline#/

Men kan man påstå, at kommunernes sagsbehandling de sidste år, ikke har noget med forståelse, men viljen til at passe sit arbejde.

Hvor mange gange skal en afdeling have besked på, hvordan loven skal fortolkes?

Når man tænker på, hvordan k10 hurtigt kan finde §§ og Principafgørelser og sammenligner med kommunernes forståelse må vi snart kræve en forklaring.

Er de kommunalt ansatte virkelig dygtige nok til at erhverve sig viden?

Eller drejer det sig om bevidst chikanering af borgerne.

Noget må der være om snakken, når afgørelser efter lovgivningen gang på gang er forkerte og samtidig med at Ankestyrelsen taber sager ved civilretslige domstole.

Nogle sager er vanskelige, men vi må holde fast på at det ikke er raketvidenskab.

Dokumentation for disse påstande mangler desværre ikke.

Hvor der trænger til at blive ryddet op i kommunernes afdelinger.

Hilsen Peter

Bilag

https://scleroseforeningen.dk/nyhed/...lje-eller-evne

I 2013, 2012, 2011 og 2010 håndterede vi årligt mellem 3.500-3.750 henvendelser og ankede ligeledes omkring 200 sager årligt. Vi fik medhold i henholdsvis 72 %, 70 %, 81 % og 75 % af de ankede sager.
Det er tal, der taler for sig selv, og som taler højt om en kommunal afgørelsespraksis på afveje og manglende kommunal vilje

phhmw · 16-09-2015, 17:40

... oftest med stor nidkærhed.

Man kan muligvis fornemme, at de kommunale embedsmænd føler sig som verdens nagle.

https://ast.dk/om-ankestyrelsen/juri...c-cfc1f994cc32

Kan klinisk funktion nægte at foretage yderligere undersøgelser?

Teamet har derfor anmodet klinisk enhed om at foretage yderligere undersøgelser af borgeren

I begge sager har klinisk enhed afvist at behandle sagen - den ene med den begrundelse at sagen efter deres vurdering var tilstrækkeligt belyst

Waoooow, her er kommunens pensionsteam uenige med "Klinisk Funktion" som formodentligt er en speciallæge og hvad og hvem i denne sag er pensionsteamets medlemmer ved vi ikke, men bestemme vil de sgu.

Men at en "Klinisk Funktion" melder at sagen ikke må overbelyses, bringer mig ind på egen erfaringer, med en scleroseramt borger, der under sit møde med Rehabiliteringsteamt måtte høre sin "Koordinerende sagsbehandler" spørge teamets medlemmer "om sclerose er en alvorlig diagnose.

Det var på de niveau det foregik.

Min tillid til kommunernes evne og især vilje er desværre ikke eksisterende mere.

Hilsen Peter

Bilag

Kan klinisk funktion nægte at foretage yderligere undersøgelser?
18.08.2015

Rehabiliteringsteam » Rehabiliteringsplan » Klinisk funktion og sundhedskoordinator
Sagsbehandling og forvaltningsloven
Øvrige lovområder

Kommune og region indgår aftale om levering af sundhedsfaglig rådgivning og vurdering fra regionernes kliniske funktion til kommunerne. Efter reglerne kan en sundhedskoordinator rådgive og anbefale, og regionens kliniske funktion kan bidrag med vurderinger og erklæringer.
Juridisk hotline har modtaget følgende spørgsmål

Vi sidder med et par sager hvor en borgere på rehabiliteringsteamets møder ikke har kunne indstilles til pension fordi pensions afd. har vurderet at der skal indhentes yderligere lægelige oplysninger.

Teamet har derfor anmodet klinisk enhed om at foretage yderligere undersøgelser af borgeren - i den ene sag var der var der tale om en neuropsykologiskundersøgelser, en anden sag undersøgelse hos neurolog.

I begge sager har klinisk enhed afvist at behandle sagen - den ene med den begrundelse at sagen efter deres vurdering var tilstrækkeligt belyst ( neuropsykologen ) den anden med at undersøgelse skulle ske via henvisning fra egen læge.

Hvad angår den neuropsykologiske undersøgelse ønsker pension forsat den neuropsykologiske undersøgelse - borger bliver derfor klemt mellem hvad vores pensionsafd ønsker og hvad klinisk enhed vurderer er tilstrækkeligt.

Spørgsmål: kan Klinisk Enhed vurdere hvad kommunen ønsker som dokumentation i en sag ? Hvad angår den anden sag henvises borgeren jo reelt til et offentligt tilbud hvilket somme tider tager tid - kan der her indhentes en speciellægeerklæring direkte via mediconnect?
Juridisk hotline svarede

Det ligger uden for rammerne af juridisk hotline at tage stilling til konkrete sager. Et svar fra juridisk hotline er derfor alene en generel vejledning.

Ankestyrelsen har ikke behandlet problemstillinger i forhold til sundhedskoordinator eller klinisk funktion i en principafgørelse og har derfor ikke offentliggjort praksis, der besvarer spørgsmålet. Vi kan derfor kun vejlede på grundlag af reglerne.

Reglerne om samarbejde mellem kommunen og regionen om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering fremgår af §§ 13-17 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. Det er lov nr. 1482 af 23.12.2014.

Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.

Det fremgår af § 15, stk. 1, nr. 2, at kommunen alene kan rekvirere lægeattester fra den praktiserende læge og speciallægeattester fra den kliniske funktion i sagsbehandlingen af sager, som skal behandles i rehabiliteringsteamet, og i sager om jobafklaringsforløb, ressourceforløb, fleksjob og tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende og i sygedagpengesager visiteret til kategori 3 efter § 12 i lov om sygedagpenge.

En tilsvarende regel findes i § 19, stk. 3, i lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 10 af 12.1.2015.

Lov om social pension

Om det betyder, at kommunen kan – eller ikke kan – anvende mediconnect, må bero på, om anvendelse af mediconnect ligger inden for rammerne af lovgivningen, herunder om mediconnect er en del af samarbejdet mellem kommunen og regionen i klinisk funktion.

På området for sundhedskoordinator og klinisk funktion gælder desuden bekendtgørelse om kommuner og regioners samarbejde om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering i sager om ressourceforløb, fleksjob, førtidspension m.v. Det er bekendtgørelse nr 1555 af 23.12.2014.

Bekendtgørelse om kommuner og regioners samarbejde om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering i sager om ressourceforløb, fleksjob, førtidspension m.v.

Det fremgår af reglerne, at sundhedskoordinatoren kan rådgive og anbefale, og at klinisk funktion kan bidrag med vurderinger og erklæringer. Forholdene er nærmere uddybet i bekendtgørelsen.

Fx fremgår det af § 2, stk. 2, at en sundhedsfaglig vurdering er en vurdering af borgerens helbredsmæssige muligheder for arbejde eller uddannelse, og at klinisk funktion afgiver den sundhedsfaglige vurdering i form af en speciallægeattest på baggrund af en konsultation med borgeren.

Det fremgår af § 4, hvilke ydelser klinisk funktion skal levere til kommunen. I den forbindelse er ”vurdering” nævnt i stk. 1, nr. 2. Det vil sige, at klinisk funktion skal levere en speciallægeerklæring, fx en erklæring fra en neurolog.

Kommunen skal betalte for de ydelser, der rekvireres fra den kliniske funktion. Det fremgår af § 16 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.

En neuropsykologisk undersøgelse udføres sædvanligvis ikke af en speciallæge, men af en klinisk neuropsykolog.

I det omfang det er inden for samarbejdsaftalen mellem kommunen og regionen, må det på tilsvarende vis være muligt at betale klinisk funktion for at få foretaget en neuropsykologisk undersøgelse.

Det fremgår af lovens § 13, stk. 2, en kommune kan vælge at opsige samarbejdsaftalen og indgå en ny samarbejdsaftale om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering med en anden region, hvis en kommune ikke er tilfreds med regionens ydelser.

Vi kan i øvrigt henvise til et tidligere svar i juridiske hotline på vores hjemmeside:

Hvilke beføjelser har rehabiliteringsteamet i forhold til at udsætte sagen med henblik på, at der indhentes yderligere lægelige oplysninger i sager om førtidspension

Ankestyrelsens svar i juridisk hotline er en vejledning - ikke en afgørelse.

phhmw · 20-09-2015, 19:59

... og ikke 179 rimelige acceptable kløgtige politikere.

Håber jeg bliver tilgivet.

Der er 178 politikere i Folketinget......

.... og een pauseklovn, som SAXO-bank snart må stoppe.

https://www.youtube.com/watch?v=SYFApupQAY4

Det er simpelthen under lavmålet, af almindelig anstændighed, at denne får lov til at fortsætte med sine udtalelser.

Hilsen Peter

TimeGuest · 23-09-2015, 02:38

Citat:

Oprindeligt indsendt af phhmw

Der er 178 politikere i Folketinget......

.... og een pauseklovn, som SAXO-bank snart må stoppe.

https://www.youtube.com/watch?v=SYFApupQAY4

Det er simpelthen under lavmålet, af almindelig anstændighed, at denne får lov til at fortsætte med sine udtalelser.

Nu er det vel generelt ikke i demokratiets ånd, at ekskludere nogen fra at deltage i den demokratiske proces, blot fordi de viser sig at være faktuelt mindre begavede mennesker?

Omvendt kan et flertal altid beslutte, at når den demonstrerede begavelse hos en given deltager i den demokratiske proces, når under et vist niveau, så tildeles den pgl. én eller flere støttepersoner, med det sigte at kompensere den pgl. for det tilsyneladende begavelsesmæssige handicap ud fra devisen: lige muligheder for alle :-)

Lige muligheder for alle er jo et tilsyneladende bredt forankret demokratisk mål i sig selv - så hvorfor skulle en mindre begavet ikke kunne ende med en ph.d.? Selv en klinisk hjernedød i respirator kan vel nå dertil, bare støtten er massiv nok?

PS: Der var et meget klogt & vist menneske, der efter en lang rundtur på den politiske venstrefløj, incl. et par runder som MF'er sagde flg.: Man kan ikke gøre ulige mennesker lige.

Den kan man så lige tygge en omgang på.

Hvis man derimod havde flg. politiske mål: Værdig og anstændig plads til alle uanset evner eller fortjeneste, så ville ånden i dansk politik givet blive forbedret ...

16-09-2015, 17:06	#1
phhmw Moderator Tilmeldingsdato: 08-12 2005 Lokation: Dragør Danmark Indlæg: 11.789 Styrke: 33	Vi har Folketinget med 179 oftes dygtige politikere... ...hvor regeringspartierne, har et enorm juridisk embedsmands apparat til sin rådighed. At fremsætte og få vedtaget et lovforslag, er både omfattende og kostbart. Men når selve loven er underskrevet af Dronning Margrethe den 2 er loven gældende. Efterfølgende kan "systemet" så udsende Bekendtgørelser og Vejledninger rettet imod embedsmænd/kvinder der således har en god mulighed for både forstå og træffe afgørelser efter en given lov. Embedsmænd/kvinder har mange muligheder for at få eventuelle tvivlsspørgsmål besvaret, bla ved juristerne, Ankestyrelsen. Skulle det blive nødvendigt, det sker ofte, så må Ankestyrelsen træde i funktion med Principafgørelser og fortolkning, som er bindende for alle. Her ser vi desværre konsekvensen, hvis politikerne ikke har udformet lovens tekst tydeligt, så overlades ansvaret til Ankestyrelsen at fortolke lovgivningen. Også her desværre med nogle besynderlige fortolkninger, som politikerne udmelder at det var ikke det de havde aftalt. (Principafgørelse 108-13) Disse svage politikere løser ikke problemet men lader som om det ikke eksisterer. Derved bliver det juristerne ved Ankestyrelsen, som bestemmer over befolkningen, uden om Folketinget. (antal timer, minutter eller sekunder til et fleksjob eller patienter der bliver tvunget ud i arbejdsprøvninger i hospitalssenge) Ovenstående beskriver muligheden for en nogenlunde forståelse for hvordan kommunernes embedsmænd/kvinder skal arbejde, fortolke og afgøre borgernes sociale sager. Her kunne vi sammenligne regler og anvisninger i et større firma. Alle kender reglerne og udføre deres arbejde til firmaets bedste. Udover alt dette, så har kommunerne en yderligere mulighed for at få hjælp til deres daglige arbejde, gennem Task forcen. http://socialstyrelsen.dk/nyheder/20...viklingsforlob "Nu kan landets kommuner igen ansøge Task forcen på handicapområdet om et længerevarende analyse- og udviklingsforløb, der kan styrke sagsbehandlingen. Formålet med Task forcen er at gå i dialog med og rådgive kommunen om kvaliteten af sagsbehandlingen." Selv DUKH har kommunerne mulighed for at trække på. Eller Ankestyrelses Juridiske Hotline https://ast.dk/om-ankestyrelsen/juridisk-hotline#/ Men kan man påstå, at kommunernes sagsbehandling de sidste år, ikke har noget med forståelse, men viljen til at passe sit arbejde. Hvor mange gange skal en afdeling have besked på, hvordan loven skal fortolkes? Når man tænker på, hvordan k10 hurtigt kan finde §§ og Principafgørelser og sammenligner med kommunernes forståelse må vi snart kræve en forklaring. Er de kommunalt ansatte virkelig dygtige nok til at erhverve sig viden? Eller drejer det sig om bevidst chikanering af borgerne. Noget må der være om snakken, når afgørelser efter lovgivningen gang på gang er forkerte og samtidig med at Ankestyrelsen taber sager ved civilretslige domstole. Nogle sager er vanskelige, men vi må holde fast på at det ikke er raketvidenskab. Dokumentation for disse påstande mangler desværre ikke. Hvor der trænger til at blive ryddet op i kommunernes afdelinger. Hilsen Peter Bilag https://scleroseforeningen.dk/nyhed/...lje-eller-evne I 2013, 2012, 2011 og 2010 håndterede vi årligt mellem 3.500-3.750 henvendelser og ankede ligeledes omkring 200 sager årligt. Vi fik medhold i henholdsvis 72 %, 70 %, 81 % og 75 % af de ankede sager. Det er tal, der taler for sig selv, og som taler højt om en kommunal afgørelsespraksis på afveje og manglende kommunal vilje Sidst redigeret af phhmw; 16-09-2015 kl. 17:19.

16-09-2015, 17:40	#2
phhmw Moderator Tilmeldingsdato: 08-12 2005 Lokation: Dragør Danmark Indlæg: 11.789 Styrke: 33	Embedsmænd i kommunerne færdes godt i det sociale ... oftest med stor nidkærhed. Man kan muligvis fornemme, at de kommunale embedsmænd føler sig som verdens nagle. https://ast.dk/om-ankestyrelsen/juri...c-cfc1f994cc32 Kan klinisk funktion nægte at foretage yderligere undersøgelser? Teamet har derfor anmodet klinisk enhed om at foretage yderligere undersøgelser af borgeren I begge sager har klinisk enhed afvist at behandle sagen - den ene med den begrundelse at sagen efter deres vurdering var tilstrækkeligt belyst Waoooow, her er kommunens pensionsteam uenige med "Klinisk Funktion" som formodentligt er en speciallæge og hvad og hvem i denne sag er pensionsteamets medlemmer ved vi ikke, men bestemme vil de sgu. Men at en "Klinisk Funktion" melder at sagen ikke må overbelyses, bringer mig ind på egen erfaringer, med en scleroseramt borger, der under sit møde med Rehabiliteringsteamt måtte høre sin "Koordinerende sagsbehandler" spørge teamets medlemmer "om sclerose er en alvorlig diagnose. Det var på de niveau det foregik. Min tillid til kommunernes evne og især vilje er desværre ikke eksisterende mere. Hilsen Peter Bilag Kan klinisk funktion nægte at foretage yderligere undersøgelser? 18.08.2015 Rehabiliteringsteam » Rehabiliteringsplan » Klinisk funktion og sundhedskoordinator Sagsbehandling og forvaltningsloven Øvrige lovområder Kommune og region indgår aftale om levering af sundhedsfaglig rådgivning og vurdering fra regionernes kliniske funktion til kommunerne. Efter reglerne kan en sundhedskoordinator rådgive og anbefale, og regionens kliniske funktion kan bidrag med vurderinger og erklæringer. Juridisk hotline har modtaget følgende spørgsmål Vi sidder med et par sager hvor en borgere på rehabiliteringsteamets møder ikke har kunne indstilles til pension fordi pensions afd. har vurderet at der skal indhentes yderligere lægelige oplysninger. Teamet har derfor anmodet klinisk enhed om at foretage yderligere undersøgelser af borgeren - i den ene sag var der var der tale om en neuropsykologiskundersøgelser, en anden sag undersøgelse hos neurolog. I begge sager har klinisk enhed afvist at behandle sagen - den ene med den begrundelse at sagen efter deres vurdering var tilstrækkeligt belyst ( neuropsykologen ) den anden med at undersøgelse skulle ske via henvisning fra egen læge. Hvad angår den neuropsykologiske undersøgelse ønsker pension forsat den neuropsykologiske undersøgelse - borger bliver derfor klemt mellem hvad vores pensionsafd ønsker og hvad klinisk enhed vurderer er tilstrækkeligt. Spørgsmål: kan Klinisk Enhed vurdere hvad kommunen ønsker som dokumentation i en sag ? Hvad angår den anden sag henvises borgeren jo reelt til et offentligt tilbud hvilket somme tider tager tid - kan der her indhentes en speciellægeerklæring direkte via mediconnect? Juridisk hotline svarede Det ligger uden for rammerne af juridisk hotline at tage stilling til konkrete sager. Et svar fra juridisk hotline er derfor alene en generel vejledning. Ankestyrelsen har ikke behandlet problemstillinger i forhold til sundhedskoordinator eller klinisk funktion i en principafgørelse og har derfor ikke offentliggjort praksis, der besvarer spørgsmålet. Vi kan derfor kun vejlede på grundlag af reglerne. Reglerne om samarbejde mellem kommunen og regionen om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering fremgår af §§ 13-17 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. Det er lov nr. 1482 af 23.12.2014. Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. Det fremgår af § 15, stk. 1, nr. 2, at kommunen alene kan rekvirere lægeattester fra den praktiserende læge og speciallægeattester fra den kliniske funktion i sagsbehandlingen af sager, som skal behandles i rehabiliteringsteamet, og i sager om jobafklaringsforløb, ressourceforløb, fleksjob og tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende og i sygedagpengesager visiteret til kategori 3 efter § 12 i lov om sygedagpenge. En tilsvarende regel findes i § 19, stk. 3, i lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 10 af 12.1.2015. Lov om social pension Om det betyder, at kommunen kan – eller ikke kan – anvende mediconnect, må bero på, om anvendelse af mediconnect ligger inden for rammerne af lovgivningen, herunder om mediconnect er en del af samarbejdet mellem kommunen og regionen i klinisk funktion. På området for sundhedskoordinator og klinisk funktion gælder desuden bekendtgørelse om kommuner og regioners samarbejde om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering i sager om ressourceforløb, fleksjob, førtidspension m.v. Det er bekendtgørelse nr 1555 af 23.12.2014. Bekendtgørelse om kommuner og regioners samarbejde om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering i sager om ressourceforløb, fleksjob, førtidspension m.v. Det fremgår af reglerne, at sundhedskoordinatoren kan rådgive og anbefale, og at klinisk funktion kan bidrag med vurderinger og erklæringer. Forholdene er nærmere uddybet i bekendtgørelsen. Fx fremgår det af § 2, stk. 2, at en sundhedsfaglig vurdering er en vurdering af borgerens helbredsmæssige muligheder for arbejde eller uddannelse, og at klinisk funktion afgiver den sundhedsfaglige vurdering i form af en speciallægeattest på baggrund af en konsultation med borgeren. Det fremgår af § 4, hvilke ydelser klinisk funktion skal levere til kommunen. I den forbindelse er ”vurdering” nævnt i stk. 1, nr. 2. Det vil sige, at klinisk funktion skal levere en speciallægeerklæring, fx en erklæring fra en neurolog. Kommunen skal betalte for de ydelser, der rekvireres fra den kliniske funktion. Det fremgår af § 16 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. En neuropsykologisk undersøgelse udføres sædvanligvis ikke af en speciallæge, men af en klinisk neuropsykolog. I det omfang det er inden for samarbejdsaftalen mellem kommunen og regionen, må det på tilsvarende vis være muligt at betale klinisk funktion for at få foretaget en neuropsykologisk undersøgelse. Det fremgår af lovens § 13, stk. 2, en kommune kan vælge at opsige samarbejdsaftalen og indgå en ny samarbejdsaftale om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering med en anden region, hvis en kommune ikke er tilfreds med regionens ydelser. Vi kan i øvrigt henvise til et tidligere svar i juridiske hotline på vores hjemmeside: Hvilke beføjelser har rehabiliteringsteamet i forhold til at udsætte sagen med henblik på, at der indhentes yderligere lægelige oplysninger i sager om førtidspension Ankestyrelsens svar i juridisk hotline er en vejledning - ikke en afgørelse. Sidst redigeret af phhmw; 16-09-2015 kl. 17:45.

20-09-2015, 19:59	#3
phhmw Moderator Tilmeldingsdato: 08-12 2005 Lokation: Dragør Danmark Indlæg: 11.789 Styrke: 33	Undskyld, jeg mente 178 folketingsmedlemmer.... ... og ikke 179 rimelige acceptable kløgtige politikere. Håber jeg bliver tilgivet. Der er 178 politikere i Folketinget...... .... og een pauseklovn, som SAXO-bank snart må stoppe. https://www.youtube.com/watch?v=SYFApupQAY4 Det er simpelthen under lavmålet, af almindelig anstændighed, at denne får lov til at fortsætte med sine udtalelser. Hilsen Peter