K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Politik og Samfundsdebat > Politik og Samfund

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Politik og Samfund Her er det tilladt at diskutere politik , nyheder og andre samfundsproblemer. Hvis du har problemer med at andre udtrykker deres uforbeholden mening om vores samfund, så er dette nok ikke stedet for dig.

Svar
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 11-12-2013, 21:31   #1
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.787
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Hvad mener de unge om sagsbehandling?

Jeg gamle 68er, ønsker at de unge skal bestemme meget mere, de har min fulde tillid til at tage over.

Kom så i unge.

Hilsen Peter


http://www.sumh.dk/side.asp?menu=4&a...253&stykke=490

Unges bud på bedre sagsbehandling
– SUMHs ønske om en lettere og mere tilgængelig sagsgang via en sikret internetportal


Ønske:

At der oprettes en portal i forbindelse med sagsbehandling.

SUMH ønsker en sikret internetportal der kan være med til at sikre bedre sagsbehandling. Portalen skal selvfølgelig være tilgængelig for alle uanset handicap. Portalen tænkes som en mellemting mellem www.skat.dk og homebanking og en god mulighed ville være at udbygge de eksisterende muligheder på www.borger.dk og at indtænke det arbejde der i øjeblikket sker i kommunerne for at øge anvendelsen af digitale selvbetjeningsløsninger frem mod år 2012. Portalen skal selvfølgelig kun være et ekstra tilbud til at sikre nem og tilgængelig sagsbehandling.

Udfordring:
De eksisterende systemer rummer ikke de muligheder vi ønsker og der skal sikres en fortsat udvikling af samkøringen af statslige, kommunale og evt. regionale systemer. Videreudviklingen vil koste penge og samkøringen kan skabe problemer. Det krævede sikkerhedsniveau burde kunne sikres ved at brugerne skal have digital signatur. Der kan evt. være problemer med registersammenføring (hvis en offentlig myndighed kan se oplysninger fra andre offentlige myndigheder uden at borgeren har givet tilladelse til det).

Fordele:
Sagsgangen vil blive lettere for både offentlig myndighed og borger, inkl. mindsket risiko for forsvundne sagsakter, reduceret spildtid ved at skulle finde de rigtige papirer frem, reducerede omkostninger til kopi, print, forsendelse m.v., direkte kontakt mellem myndighed og borger lettet. Ved lang distance mellem myndighed (geografisk eller ved kun få personlige møder) er det en stor fordel at kunne sætte navn og ansigt på ens sagsbehandler. Det vil også betyde en væsentlig forbedring af retssikkerheden, hvis borgeren altid har mulighed for at tjekke sagsbehandlingstider og klage/ankemuligheder.

Delønske til portal: Billede af ens sagsbehandler (sagsbehandlere) med kontaktoplysninger
SUMH ønsker at man altid kan finde navnet, kontaktoplysninger og et billede af ens sagsbehandler – eller af ens sagsbehandlere såfremt man har flere (fx i fht. sociale forhold, i forhold til hjælpemidler, i forhold til bil og i forhold arbejde eller uddannelse). Dette vil være en mulighed man har på de fleste netbanker (homebanking) og det betyder at man altid kan finde ud, hvem der sidder med ens sag, det letter kontakten og gøre den mere personlig. Denne mulighed vil især være en stor fordel for de borgere der har svært ved at huske navne og ansigter – især i de sager hvor der er stor udskiftning af sagsbehandlere og/eller man har mange forskellige sagsbehandlere. Billedet skal være på den sikrede del af portalen så den enkelte borger kun har adgang til at se ens egen sagsbehandler, som en ekstra sikkerhed kunne borgerens navn indgå som vandmærke på billedet for at undgå misbrug.

Delønske til portal: Chatfunktion (for at sikre mere direkte kontakt – også for døve og folk med problemer med at udtrykke sig mundtligt)
SUMH ønsker at det er muligt at arrangere en chat mellem sagsbehandleren og borgeren. Dette vil især være en fordel for mennesker med handicap der har stærkt nedsat hørelse, der er døve, som har problemer med at udtrykke sig mundtligt, fx pga. hjerneskade eller talefejl. Det vil også være en fordel for borgere der finder det mere trygt at være i hjemmet og dermed bedre ro til at kunne udtrykke sig. Fordelen vil være at det giver mulighed som samme umiddelbarhed som der er ved fx en telefonsamtale, men i modsætning til en telefonsamtale registreres det skrevne i en logfunktion. Tanken er at der skal være mulighed for at aftale en chat på forhånd (booke tid, fx via portalen) og at det i første omgang kun skal være en mulighed for de borgere der har behov for en sådan funktion. Eventuelt ville det også være muligt at bruge chatfunktion til at gennemføre den første visitation af den unge med et handicap. Således kan det hurtigt afklares, hvilke problemer der er tale om og hvor den unge med handicap bedst henvender sig henne for at få den bedste hjælp.
Udover at kunne chatte med ens egen sagsbehandler kunne der også være en mere generel chatfunktion til diverse spørgsmål, denne funktion kunne evt. betjenes af socialrådgiver studerende.

Delønske til portal: Links til ansøgningsskemaer samt andre relevante dokumenter såsom anke/klagevejledninger
På portalen skal det være lige til at finde ansøgningsskemaer og andre relevante dokumenter såsom anke- og klagevejledninger, aktuelle satser på ydelser osv. På den måde bliver disse tilgængelige for alle (inkl. at det bliver muligt at bruge skrivehjælpsprogrammer) og det vil spare en masse papir, tid og porto. Det vil også spare sagsbehandlerne for at sidde og prøve og tyde dokumenterne og for evt. selv at skulle taste svarene ind. Muligheden for at finde ansøgningsskemaer og andre relevante dokumenter på portalen skal selvfølgelig ses i sammenhæng med den overordnede vejledning – inklusiv de muligheder der ligger i chatfunktionen.

Delønske til portal: Mulighed for at indsende ansøgningsskemaer via sikret portal
På portalen skal det være muligt at ”indsende” ansøgninger elektronisk. Ved at gøre det via at have logget ind med digital signatur er sikkerheden bevaret. Det vil gøre det lettere for alle og man kan sikre en bekræftelse straks ved modtagelse. Det skal være fortsat være muligt at indsende i papirversion eller få hjælp til at udfylde skemaerne af en sagsbehandler.

Delønske til portal: At kunne logge på og følge ens egen sag (aktuelle og historiske dokumenter, tidsfrister, hvem der er sagsbehandler, hvor i forløbet sagen er, anke/klagemulighed)
Det skal være muligt at logge ind på portalen og følge ens sag, dvs. man skal kunne finde både historiske dokumenter (fx gamle ansøgninger), aktuelle sagsdokumenter, se tidsfrister (fx hvornår har man ret til at få svar på en ansøgning) og se hvornår i forløbet sagen er aktuelt (”fx ansøgningen er modtaget og afventer modtagelse af lægeerklæring” eller ”alle oplysninger er modtaget og sagen afventer beslutning på mødet den xx/xx-xxxx”). Dette vil være en fordel for både kommune og borger. Det skal også være muligt at se hvilke anke og klagemuligheder man har. Ved at kunne følge med i ens sag via portalen, bliver det også lettere at følge med i overholdelsen af sagsbehandlingstider og det vil blive lettere for kommunen at kunne trække statistiker ud af systemet, fx om overholdelse af sagsbehandlingstiderne, antal anker m.v.

Delønske til portal: Advisering via sms og/eller email når der er nyt i ens sag
På samme måde som man i dag for en sms eller email (efter eget valg) når der er sket noget i ens skattemappe, skal det også være muligt at få besked når der sker noget nyt i ens sagsbehandlingsmappe. Dette vil være mere tilgængeligt end advisering pr. post da der ved elektroniske beskeder bl.a. er mulighed for at bruge talesyntese.

Info http://www.spsu.dk/
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 12-12-2013, 08:05   #2
frida
Klart Afhængig af K10
 
fridas avatar
 
Tilmeldingsdato: 17-08 2007
Indlæg: 482
Styrke: 17
frida er rigtig godt på vej
Hej Peter

Sikke en spændende side og nye tanker de unge mennesker har.

Den må jeg give mig tid til at nærlæse.

Det er interessant med de unges forslag til ny sagsbehandling.

Der kan en gammel rotte som mig (i hvert fald gammel i beskæftigelsessystemet) finde inspiration til nye tanker.

Jeg kan mærke, at selv om jeg er i trediverne, så bliver min tankegang ensporet, hvis man kan kalde det sådan, og jeg synes det kan være svært at se nye udveje og måder man kunne gøre tingene.

Jeg vil tænke mere over din opfodring, Peter.

Du har ret, nogen skal overtage en dag, når vi andre går tør for strøm

Frida
frida er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 12-12-2013, 12:03   #3
Bodrum
Lever på K10
 
Bodrums avatar
 
Tilmeldingsdato: 04-09 2012
Lokation: Aarhus
Indlæg: 1.457
Styrke: 13
Bodrum er ny på vejen
Jeg ser mange forslag, som burde gælde for alle, og ikke kun unge.
Alle uanset alder.
Bodrum er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 12-12-2013, 18:33   #4
frida
Klart Afhængig af K10
 
fridas avatar
 
Tilmeldingsdato: 17-08 2007
Indlæg: 482
Styrke: 17
frida er rigtig godt på vej
Peter, du refererer tit til "de unge".

Hvem er "de unge" for dig?

For mig er de unge dem under 30

Ikke at jeg anser dem der er 30+ for gamle

Frida
frida er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 12-12-2013, 19:00   #5
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.787
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
De unge er...

Kære Frida

.... dem fra 62 og nedefter. Alle dem derunder skal snart gøre oprør

.... min ryg er 1000 år gammel.

.... resten er smuk og smidig....... i store træk, forstås.

..... min hjerne og sjæl er 18 år.

Bedste hilsner

phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 12-12-2013, 22:08   #6
frida
Klart Afhængig af K10
 
fridas avatar
 
Tilmeldingsdato: 17-08 2007
Indlæg: 482
Styrke: 17
frida er rigtig godt på vej
Hahahahaha, tænkte nok du definerede "ungdom" bredt, peter

Frida
frida er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 13-12-2013, 00:19   #7
Nøgne tær
Lever på K10
 
Tilmeldingsdato: 07-07 2013
Indlæg: 1.878
Styrke: 12
Nøgne tær er rigtig godt på vej
Citat:
Oprindeligt indsendt af frida Se meddelelser
Peter, du refererer tit til "de unge".

Hvem er "de unge" for dig?

For mig er de unge dem under 30

Ikke at jeg anser dem der er 30+ for gamle

Frida
Der ser man, alt er relativt...

Jeg er 46 og ung, det siger min søn på 23 i hvert tilfælde at jeg er

Jeg har bestemt heller ikke tanker om mig selv der gør at jeg ikke opfatter mig selv som ung.

Jeg ser mig faktisk mere relateret til min søns generation end min egen.
Nøgne tær er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 22-02-2016, 19:48   #8
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.787
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Blå og røde unge: Magten over velfærden skal ud til borgerne

http://denoffentlige.dk/blaa-og-roed...d-til-borgerne

Unge politikere opfordrer til et fundamentalt opgør med velfærdssystemet, som vi kender det. SF Ungdom, Radikal Ungdom og Liberal Alliance Ungdom vil have borgeren tilbage i centrum.

Er der to ting, som tre vidt forskellige ungdomspartier er enige om, så er det, at velfærdsstaten er blevet for stor, stærk og styrende samtidig med at den enkelte borger er blevet offer.


http://denoffentlige.dk/sf-ungdom-la...-foer-systemet

SF Ungdom: Lad os sætte borgeren før systemet


http://denoffentlige.dk/la-ungdom-dr...r-med-dig-selv

LA Ungdom: Drop offermentaliteten - velfærd begynder med dig selv

http://denoffentlige.dk/radikal-ungd...faerdsmodellen

Radikal Ungdom: Civilsamfundet skal være en del af velfærdsmodellen

Hilsen Peter (ung og smidig)
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Svar


Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 05:13.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension