K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Politik og Samfundsdebat > Politik og Samfund

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Politik og Samfund Her er det tilladt at diskutere politik , nyheder og andre samfundsproblemer. Hvis du har problemer med at andre udtrykker deres uforbeholden mening om vores samfund, så er dette nok ikke stedet for dig.

Svar
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 24-02-2016, 21:16   #1
Webmaster
Webmaster
 
Webmasters avatar
 
Tilmeldingsdato: 06-10 2005
Lokation: Køge
Indlæg: 9.806
Blog Indlæg: 3
Styrke: 67
Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10
Statsforvaltningen kritiseres kraftigt af statsrevisorerne

Tja hvad kan man sige...måske der alligevel er en årsag til hvorfor statsforvaltningens tilsyn med kommunerne ikke virker optimalt..

Statsrevisorerne, den 24. februar 2016

Citat:
BERETNING OM STATSFORVALTNINGENS TILSYN MED KOMMUNERNE
Statsforvaltningen skal gennem sit tilsyn sikre, at kommunernes dispositioner overholder lovgivningen og kommunalfuldmagten.
Statsforvaltningen havde den 1. november 2015 i alt 523 årsværk, hvoraf godt 3 % var beskæftiget med tilsynet med kommuner, regioner og kommunale fællesskaber.
Statsforvaltningens øvrige opgaver er bl.a. skilsmisse-, adoptions- og værgemålssager og sager om indfødsret og statsbor- gerskab

Statsrevisorerne kritiserer skarpt, at Statsforvaltningens tilsyn med kommunerne er utilstrækkeligt, og at Statsforvaltningens tilrettelæggelse af tilsynsopgaverne ikke er tilstrækkelig målrettet og effektiv.

Statsrevisorerne finder det således kritisabelt: at sagsbehandlingstiderne kan være så lange, at en ulovlig praksis kan fortsætte i flere år, mens kommunen venter på en afgørelse at tilsynssagerne ikke prioriteres, men primært behandles ud fra den rækkefølge, de modtages at tilsynsopgaverne ikke er prioriteret efter, hvor der er størst risiko for lovbrud, og hvor det kan have væsentlige konsekvenser at Statsforvaltningens data kun i få tilfælde understøtter en effektiv resurseanvendelse eller muliggør intern styring og planlægning af tilsynsopgaverne at Statsforvaltningen kun medtager få udtalelser på sin hjemmeside, selv om en mere omfattende offentliggørelse kunne forebygge lignende tilsynssager.
Citat:
KONKLUSION

Rigsrevisionen vurderer, at Statsforvaltningens tilsyn med kommunerne ikke er tilrettelagt hensigtsmæssigt.
Statsforvaltningen samler ikke systematisk op på viden om og erfaring med de forskellige typer af tilsynsopgaver, og derved er det vanskeligt fx at prioritere de rejste tilsynssager efter, hvor der er størst risiko for lovbrud, og hvor lovbrud har den største væsentlighed.

Som det er nu, prioriterer Statsforvaltningen i høj grad opgaverne ud fra den rækkefølge, de modtager dem i, og tager kun få sager op på eget initiativ.
Statsforvaltningens tilgang til at opsamle viden om og planlægge tilsynsopgaverne betyder, at der er risiko for, at tilsynet ikke bruger resurserne tilstrækkeligt effektivt, og at Statsforvaltningen ikke prioriterer sager, der kan have betydning for den kommunale opgavevaretagelse som helhed.

Rigsrevisionen vurderer, at Statsforvaltningen har et bedre grundlag for at planlægge et hensigtsmæssigt tilsyn, hvis de har mere fokus på at generere viden og erfaringer fra deres nuværende opgaveløsning.

Undersøgelsen viser, at Social- og Indenrigsministeriet ikke fuldt ud sikrer, at Statsforvaltningen har en relevant og retningsgivende ramme for tilsynet. Rigsrevisionen konstaterer, at Statsforvaltningen og ministeriet har opstillet relevante resultatmål for Statsforvaltningens produktion i forhold til det kommunale tilsyn.

Rigsrevisionen vurderer, at Social- og Indenrigsministeriets sagsbehandlingstider for egne tilsynssager i kommunerne – som i 2015 var mere end 3 år i gennemsnit – er utilfredsstillende.

Ministeriets lange sagsbehandlingstider kan udfordre Statsforvaltningen, da ministeriets udtalelser i sagerne kan være retningsgivende for Statsforvaltningens udførelse af tilsynsopgaven.
Rigsrevisionen vurderer også, at dialogen mellem ministeriet og Stats- forvaltningen om ministeriets afgivne udtalelser bør styrkes, så det sikres, at udtalelserne bidrager til styring og koordinering af tilsynspraksis. Styringsakter er akter i en sag i Statsforvaltningens sagsstyringssystem, som skal føre til særskilt sagsbehandling.
En styringsakt er fx anmodning fra en kommune om en forhåndsudtalelse, gennemgang af en kommunes regnskab eller oplysninger fra en borger om et muligt lovbrud.

Statsforvaltningens udtalelser dækker både over tilsynssager, hvor Statsforvaltningen afgiver en forhåndsudtalelse om en påtænkt kommunal disposition, og over sager, hvor Statsforvaltningen tager stilling til en kommunal beslutning, der allerede er truffet og eventuelt gennemført.

Statsforvaltningen er udfordret af en stadig stigende sagsmængde, hvor antallet af styringsakter steg med 20 % fra 2013 til 2014.
Samtidig er den gennemsnitlige sagsbehandlingstid 115 uger for de 25 % ældste sager, som endte med en udtalelse i 2014.

En lang sagsbehandlingstid kan fx betyde, at en ulovlig praksis fortsætter, indtil kommunen får en afklaring.
Udfordringerne i antallet af sager og sagsbehandlingstiderne skyldes bl.a. en stigning i antallet af aktindsigtssager.

Statsforvaltningen har mulighed for at prioritere og hastebehandle sager, og Statsforvaltningen prioriterer aktindsigtssagerne højt, bl.a. som følge af en henvendelse fra Folketingets Ombudsmand.

Rigsrevisionens undersøgelse viser, at få af Statsforvaltningens nøgletal fokuserer på en effektiv anvendelse af resurser i tilsynets opgaver. Undersøgelsen viser også, at Statsforvaltningen har opstillet nogle interne mål for sagsbehandlingstid på udvalgte opgavetyper, men at de ikke har data, så de kan følge op på, om målene indfries.

Rigsrevisionen finder, at Statsforvaltningen i samarbejde med departe- mentet bør vurdere, om de eksisterende nøgletal er relevante og fyldestgørende for Statsforvaltningens interne styring af tilsynsopgaverne, og om andre eller flere nøgletal i højere grad vil kunne understøtte en effektiv resurseanvendelse.
Med den stigende sagsmængde og de lange sagsbehandlingstider bør Statsforvaltningen sikre en planlægning, som er gennemsigtig og baserer sig på viden og erfaring om bl.a. opgavetyper, resurseforbrug, sagsbehandlingstider og forventet kompleksitet i sagerne.
Det skal bl.a. give Statsforvaltningen mulighed for på eget initiativ at kunne tage de sager op, som er mest risikofyldte, og som er af størst væsentlighed

Rigsrevisionen vurderer, at det ikke er gennemsigtigt, hvilke udtalelser Statsforvaltningen vælger at offentliggøre på sin hjemmeside.

Samtidig kan Rigsrevisionen konstatere, at Statsforvaltningen kun offentliggør et fåtal af det samlede antal udtalelser.

Rigsrevisionen anbefaler, at Statsforvaltningen sikrer, at udtalelser bliver offentliggjort i deres database med det formål at forhindre tilsvarende tilsynssager i kommunerne og anmodninger fra kommuner om forhåndsudtalelser af givne dispositioner
Kilde: http://www.ft.dk/samling/20151/almde...3143/index.htm

Taget herfra http://www.ft.dk/samling/20151/almde...htm?param1=abb
__________________
Webmaster er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 24-02-2016, 22:39   #2
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.787
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Så er det dokumenteret, at k10 ikke er de eneste der finder Tilsynet uansvarlig...

http://www.k10.dk/showthread.php?t=5664&page=58

Tilsynet har afvist begge mine henvendelser med begrundelsen: ”Du oplyser, at Kalundborg kommune ikke har opfyldt sin forpligtigelse i retssikkerhedslovens §3 stk.2, om at fastsætte og offentliggøre frister for sagsbehandlingen på det sociale område.

Statsforvaltningen har besluttet ikke at rejse en tilsynssag, da vi ikke finder grundlag for at antage, at en nærmere undersøgelse, af sagen ville føre til en konstatering af, at Kalundborg kommune har overtrådt den i lovgivning, som Statsforvaltningen påser overholdelse af"

Det må siges, ikke at være det samme, som at lovliggøre kommunens sagsbehandlingsfrister.

PH.: Jeg går straks i gang med endnu en klage over Kalundborg kommunes ulovlige sagsbehandlingsfrister.

Tak, Web

Tråden er nu kørt ud på Facebook

Hilsen Peter

Sidst redigeret af phhmw; 24-02-2016 kl. 22:56.
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat
Svar


Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 13:17.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension