Høje Tåstrup Kommune vandt bedragerisag

[PiaCP]

Rent medmenneskeligt er denne sag fuldstændig horror for mig!

Jeg har levet i 10 år med at skulle afleverer min søn til en mand der brugte alt hvad jeg sagde eller gjorde mod mig!
En mand der ikke gav sønnen det medicin han havde med, for det var jo bare pjat! Og bare mig der mente han var syg! (Lægen udskriver penicillin fordi jeg ber om det)????? Nå...det var som samfundet ønsker en "skismisse" skal være ikke? for:

Her har vi 2 forældre der elsker deres børn nok til at kunne samarbejde for deres bedste, lave mad sammen og spise sammen - det er sq da den ideelle verden for ungerne, lad nu være med at ødelægge det for dem!

De samarbejder så deres hverdage kan fungerer, uden om statsamt osv. - de deles om udgifterne til den mad de spiser fælles, det er vel okay?

Husk nu på medmenneskeligheden og ungerne der her får hvad vi alle efterlyser, når vi læser og hører om skræmmende eksempler hvor ungerne kastes frem og tilbage og forældrene bagtaler hinanden og ødelægger børnene i "legen".

Lad være med at døm andre, fordi de laver det ideelle og fordi de kan det du ikke kan! Danmark GIV PLADS - TIL ALLE!
lad være med at tro at alle bedrager lige din lille bitte pung!
Hvis nogen i dette land burde kunne forstå, den lille familie(for de er stadig en familie selvom de bor adskilt) - så er det os!

Vi der bliver mistænkeliggjort hele tiden!

Jeg bliver sq gal, når vi herinde følger vores "søde" regerings påbud om at mistænkeliggøre alle - melde alle og være spion konstant!

Husk vi er mennesker - lige nu opfører Danmarks befoldning sig som dyr eller endnu værre Nazister....

Jeg er flov og skræmt fra vid og sans!

[Karo]

Mella,
jeg tror ikke at kommuner kræver, at man skal være uvenner med sin ex.
I "detektivarbejde" bruges mobiltelefoner/billeder og udskrifter af ens konto i banken.
Forsikringsselskaber bruger også billeder som dokumentation i bedrageri sager.
Jeg tror at først skal der en afgørelse med dokumentation, før man kan blive dømt til at betale penge tilbage. Den afgørelse kan man påklage.

Jeg bruger mig ikke om DDR regler i DK, men hvis man snyder ( og det gør virklig mange ), så skal der jo gøres noget.
Ellers? hvad kan kommuner bruge som alternativ til detektivarbejde?

[MTVRV1]

der er et eller galt med systemet
siden 98 kommuner kan få 371 mio ind på social snyd
det er lyder som vanvid i mine øre

[Tassi]

Oprindeligt indsendt af buster

Hmmm...nu har jeg ikke lige fulgt med i denne sag, men hvem har anmeldt hende, tænker jeg -er det kommunens spionkorps eller?

Selvfølgelig må man ikke snyde, klart, men syns godt nok det er et ubehageligt stikkersamfund vi har fået!

Jeg er fuldstændig enig!

Jeg har selv oplevet det møgubehagelige i at blive anonymt anmeldt for bedrageri af en emsig nabo

Min store søns far boede i den anden ende af landet, og kom her for samvær, hvor han så boede nede i kolonihaven. Dette var et tidspunkt, hvor jeg ikke modtog nogen hjælp fra nogen, men ikke kunne klare mig selv. Når han var herovre, hjalp han mig med indkøb, madlavning, slå græs mm. Alle de ting, jeg ikke selv kunne klare. Vi havde ikke været sammen i 13 år på det tidspunkt, og han hjalp mig ene og alene fordi jeg ikke fik hjælp andre steder fra, og ønskede at gøre det godt og hyggeligt for børnene

Istedet for at spørge mig om tingenes rette sammenhæng, besluttede en nabo så at anmelde mig for bedrageri. Når man er helt nede at kysse støvet med neurasteni og angst, er dette ikke lige noget, man kan tåle (jeg har siden også bare ventet på en mulighed for at flytte herfra. Kan simpelthen ikke holde ud at bo her fordi jeg føler mig overvåget)

Jeg måtte stå skoleret på kommunen til et meget ubehageligt forhør. Som selvfølgelig endte med at der ikke var nogen sag, og den blev derfor lukket

Nogle måneder senere fik vores fælles barn konstateret problemer med stofskiftet, og udsigten var livslang medicin. Den kunne jeg ikke acceptere, og fandt ud af at der via streng diæt var mulighed for at ændre på tilstanden før der skete irreversibel skade. Jeg kontaktede hans far, som omgående kom herovre for at hjælpe mig med at lave diæt, madplaner, handle ind, få lavet forskellige retter. Det var vinter på det tidspunkt, og han fik derfor lov til at overnatte hos os inde på drengenes værelse
Dagen efter han kom, lå der et anonymt trusselsbrev i min postkasse. At jeg bare havde at opgive min status som enlig mor omgående, ellers...
Og selvfølgelig gik der ikke lang tid før jeg havde kommunen på nakken igen

Jeg kan slet ikke begynde at beskrive, hvad det har gjort ved mig. For en person i min tilstand er det intet mindre end psykisk terror, og jeg kan brække mig over, når jeg hører om anonyme anmeldelser nu

Hvis man tror, der foregår noget ulovligt, som man absolut skal stikke sin næse i, SÅ UNDERSØG FOR FANDEN OM DET HAR NOGET PÅ SIG FØRST FØR MAN INVOLVERER MYNDIGHEDERNE!

Jeg var allerede så mærket af første runde at jeg ikke var i stand til at møde op til endnu en 'afhøring'. Jeg kunne slet ikke styre min angst. Konsekvensen blev at de ville lukke sagen uden et yderligere møde, hvis jeg lovede højt og helligt at min søns far ikke mere satte sine ben på matriklen. Så det gjorde jeg. Og sådan blev det

Behøver jeg fortælle, hvordan det har påvirket min søn at hans egen far ikke længere har lov at komme her??
At de få gange han er kommet til byen, har måttet mødes med min søn ved et busstoppested langt fra mit hjem, blot så den anonyme nabo ikke skulle finde på at anmelde at han nu var her igen

Og så er det min anden søn. Hvis far, der ikke kan komme til Danmark (pgra udlændigereglerne), og som han derfor ikke har noget forhold til. Han har nydt når den ældstes far har været her, og den ældstes far har været god til at tage den lille med, når de gjorde ting sammen. Så på et eller andet plan blev den ældstes far en form for 'reservefar' de gange han kom på besøg herovre.

Da han nu ikke længere måtte komme i mit hjem, skulle al samvær foregå ved at min søn rejste over til sin far, og den lille måtte blive hjemme hos mig. Han mistede nu den eneste 'faderfigur', han havde kendt

(Den ældstes far har oven på dette så besluttet at følge en drøm om at flytte til udlandet, når han alligevel ikke kan få regelmæssigt samvær. Fordi det i princippet er ligegyldigt om man skal rejse i tog til den anden ende af landet, eller tage en flyver, når rejsetiden ender med at være det samme. Så nu står jeg helt alene, som fuldtidsalenemor til to børn. Blot fordi en emsig nabo havde ondt i røven over at faderen engang imellem kom og hjalp hans søns mor)

Når man anmelder anonymt, har man overhovedet ikke begreb om, hvad det er, man sætter i gang. Nogle gange kan det vitterligt være at der foregår noget ulovligt af udspekulerede, samvittighedsløse mennesker, der blot vil udnytte systemet
Andre gange kan det ramme så ekstremt, som i mit tilfælde

Det er så nemt at anmelde anonymt. Man behøver slet ikke spekulere over sin gerning. Behøver ikke tage ansvar. Kan være fuldstændig ligeglad med, hvordan det rammer i den anden ende. Fordi det man ikke ser, eksisterer ikke

PS - min søns stofskifte blev reddet, og han er sluppet for at skulle have medicin resten af sit liv

PPS- Min mor har så det efterfølgende år været her dagligt, og har sørget for ALT. Altså LANGT mere end hvad den store søns far gjorde, når han var herovre. Men fordi det er min mor, og ikke min søns far, er der lige pludselig ikke nogen, der stiller spørgsmålstegn ved det
Og hvad hvis jeg havde haft en god ven, der havde gjort det samme?
For man hjælper jo folk, ikke?
Men altså bare ikke, hvis man har et barn sammen. Så skal der laves en skarp adskillelse, for ellers er man en bedrager

[PiaCP]

Oprindeligt indsendt af Tassi

Jeg er fuldstændig enig!

Jeg har selv oplevet det møgubehagelige i at blive anonymt anmeldt for bedrageri af en emsig nabo

Min store søns far boede i den anden ende af landet, og kom her for samvær, hvor han så boede nede i kolonihaven. Dette var et tidspunkt, hvor jeg ikke modtog nogen hjælp fra nogen, men ikke kunne klare mig selv. Når han var herovre, hjalp han mig med indkøb, madlavning, slå græs mm. Alle de ting, jeg ikke selv kunne klare. Vi havde ikke været sammen i 13 år på det tidspunkt, og han hjalp mig ene og alene fordi jeg ikke fik hjælp andre steder fra, og ønskede at gøre det godt og hyggeligt for børnene

Istedet for at spørge mig om tingenes rette sammenhæng, besluttede en nabo så at anmelde mig for bedrageri. Når man er helt nede at kysse støvet med neurasteni og angst, er dette ikke lige noget, man kan tåle (jeg har siden også bare ventet på en mulighed for at flytte herfra. Kan simpelthen ikke holde ud at bo her fordi jeg føler mig overvåget)

Jeg måtte stå skoleret på kommunen til et meget ubehageligt forhør. Som selvfølgelig endte med at der ikke var nogen sag, og den blev derfor lukket

Nogle måneder senere fik vores fælles barn konstateret problemer med stofskiftet, og udsigten var livslang medicin. Den kunne jeg ikke acceptere, og fandt ud af at der via streng diæt var mulighed for at ændre på tilstanden før der skete irreversibel skade. Jeg kontaktede hans far, som omgående kom herovre for at hjælpe mig med at lave diæt, madplaner, handle ind, få lavet forskellige retter. Det var vinter på det tidspunkt, og han fik derfor lov til at overnatte hos os inde på drengenes værelse
Dagen efter han kom, lå der et anonymt trusselsbrev i min postkasse. At jeg bare havde at opgive min status som enlig mor omgående, ellers...
Og selvfølgelig gik der ikke lang tid før jeg havde kommunen på nakken igen

Jeg kan slet ikke begynde at beskrive, hvad det har gjort ved mig. For en person i min tilstand er det intet mindre end psykisk terror, og jeg kan brække mig over, når jeg hører om anonyme anmeldelser nu

Hvis man tror, der foregår noget ulovligt, som man absolut skal stikke sin næse i, SÅ UNDERSØG FOR FANDEN OM DET HAR NOGET PÅ SIG FØRST FØR MAN INVOLVERER MYNDIGHEDERNE!

Jeg var allerede så mærket af første runde at jeg ikke var i stand til at møde op til endnu en 'afhøring'. Jeg kunne slet ikke styre min angst. Konsekvensen blev at de ville lukke sagen uden et yderligere møde, hvis jeg lovede højt og helligt at min søns far ikke mere satte sine ben på matriklen. Så det gjorde jeg. Og sådan blev det

Behøver jeg fortælle, hvordan det har påvirket min søn at hans egen far ikke længere har lov at komme her??
At de få gange han er kommet til byen, har måttet mødes med min søn ved et busstoppested langt fra mit hjem, blot så den anonyme nabo ikke skulle finde på at anmelde at han nu var her igen

Og så er det min anden søn. Hvis far, der ikke kan komme til Danmark (pgra udlændigereglerne), og som han derfor ikke har noget forhold til. Han har nydt når den ældstes far har været her, og den ældstes far har været god til at tage den lille med, når de gjorde ting sammen. Så på et eller andet plan blev den ældstes far en form for 'reservefar' de gange han kom på besøg herovre.

Da han nu ikke længere måtte komme i mit hjem, skulle al samvær foregå ved at min søn rejste over til sin far, og den lille måtte blive hjemme hos mig. Han mistede nu den eneste 'faderfigur', han havde kendt

(Den ældstes far har oven på dette så besluttet at følge en drøm om at flytte til udlandet, når han alligevel ikke kan få regelmæssigt samvær. Fordi det i princippet er ligegyldigt om man skal rejse i tog til den anden ende af landet, eller tage en flyver, når rejsetiden ender med at være det samme. Så nu står jeg helt alene, som fuldtidsalenemor til to børn. Blot fordi en emsig nabo havde ondt i røven over at faderen engang imellem kom og hjalp hans søns mor)

Når man anmelder anonymt, har man overhovedet ikke begreb om, hvad det er, man sætter i gang. Nogle gange kan det vitterligt være at der foregår noget ulovligt af udspekulerede, samvittighedsløse mennesker, der blot vil udnytte systemet
Andre gange kan det ramme så ekstremt, som i mit tilfælde

Det er så nemt at anmelde anonymt. Man behøver slet ikke spekulere over sin gerning. Behøver ikke tage ansvar. Kan være fuldstændig ligeglad med, hvordan det rammer i den anden ende. Fordi det man ikke ser, eksisterer ikke

PS - min søns stofskifte blev reddet, og han er sluppet for at skulle have medicin resten af sit liv

PPS- Min mor har så det efterfølgende år været her dagligt, og har sørget for ALT. Altså LANGT mere end hvad den store søns far gjorde, når han var herovre. Men fordi det er min mor, og ikke min søns far, er der lige pludselig ikke nogen, der stiller spørgsmålstegn ved det
Og hvad hvis jeg havde haft en god ven, der havde gjort det samme?
For man hjælper jo folk, ikke?
Men altså bare ikke, hvis man har et barn sammen. Så skal der laves en skarp adskillelse, for ellers er man en bedrager

Tassi - hvor er jeg ked af du har oplevet dette
Det beviser bare så meget hvad jeg skrev!

Medmenneskelighed har ingen adgang i Danmark -
ikke engang den mellem voksne mennesker der deler børn -
må eksisterer.

Håber virkelig du engang igen kan have tillid til nogen,
et spørgsmål jeg selv står midt i pt.

Pas nu godt på jer

[Stonie]

Jeg så i nyhederne igår (kanal ?) om damen hvis eksmand henter børnene og spiser med.
Hun skulle tilbagebetale over 70.000,- for social snyd.

Det der gav mig kvalme var den måde Socialchefen (tror jeg det var) som blev interviewed forsvarede deres spionage med....."Hvis en medarbejder tilfældigt kommer forbi og ser en bil parkeret"
Hvordan hulen kan man komme tilfældigt forbi ???.....Og evt "tilfældigt" komme til at glo ind gennem folks vinduer.
Der er sgu da love imod sådanne perverse typer....dem der kaldes "Lurer". De skal da idømmes en behandlingsdom.
Ring da straks til politiet hvis man føler sig overvåget/luret på.


Med hensyn til at melde folk anonymt: Min bros eks-kone (bosiddende i Sverige) anmeldte "anonymt" min bror (bosiddende i Danmark) for narkomisbrug. De har 2 børn sammen.
Den svenske socialvård skrev straks til københavns social som straks mødte op på min brors adresse og krævede en forklaring !!! De sagde at de skulle tage affære når noget sådant var blevet anmeldt...Fair nok.
Der stod så min bror og skulle forsvare noget han ikke havde gjort. Han nægtede selvfølgelig (og med god grund !) og krævede at de øjeblikkelig sammen tog ned for at få taget en blodprøve.
Dem fra socialen mente så at det var der ingen grund til og sagen var ude af verden igen...De sendte besked tilbage til Sverige om at det var pure opspin. Hvad der skete med kællingen ved jeg ikke.
Men mon ikke der står et sted i min brors sagsakter at en sådan anmeldelse har fundet sted ?...Og hvad tænker folk mon når de ser det ?

Hvad sker der hvis man anonymt anmelder en latterlig nabo der anonymt har anmeldt een ???

[frklarsen]

Selfølgelig skal ingen da snyde.. Heller ikke manden der står bag amagerbankens bank krak ?.. Får det nogle konsekvenser for de mennesker der er skyld i mange andre's tab ?
En artikel fortalte at kronprinsessen var god for 12 mill kr ? jamen herligt, fratag da ydelsen fra den danske befolkning og lad dem selv tjene hvor de kan.. de kan jo alt muligt de mennersker og har udd i både dit og dat
lad os fælde alle de små mennesker der bare prøver at overleve i dette dikterede og overvågede samfund.. De er sku nemmere at vinde over..
Sådan Danmark, jeg er vild med udviklingen ( IRONI KAN MEGET VEL FORKOMME )

[Den ulykkelige]

@Tassi

Sikke noget forbandet svineri, den nabo skulle have nogle ordentlige T... Det piner mig at læse din historie og føler med dine knægte som ikke kunne få et ordentlig forhold til en mand som lyder som god faderfigur for begge drenge.

Jeg ved ikke hvad jeg ellers skal skrive, er dybt harm og agressiv over din historie.

[Tassi]

Oprindeligt indsendt af Den ulykkelige

@Tassi

Sikke noget forbandet svineri, den nabo skulle have nogle ordentlige T... Det piner mig at læse din historie og føler med dine knægte som ikke kunne få et ordentlig forhold til en mand som lyder som god faderfigur for begge drenge.

Jeg ved ikke hvad jeg ellers skal skrive, er dybt harm og agressiv over din historie.

Tak for omsorgen

Der er heller ikke så meget, man kan sige. Det er ganske forfærdeligt, og en konsekvens af den anonyme anmelderidentitet vi har fået udviklet

Efter trusselsbrevet tog min søns far affære. Ringede på hos alle naboer, som vi kunne tænke, kunne have gjort det, men ingen ville stå ved det, selvfølgelig

Men snart var det via sladderpressen ud over det meste af lokalområdet, og jeg er sikker på den anonyme ved besked at vi forsøgte at finde ham. Jeg har en stærk mistanke om hvem det er, men han har bedyret sin uskyld

Det er så pisse ubehageligt ikke at kunne føle sig tryg i sit hjem. I mange måneder derefter levede jeg for nedrullede gardiner, fordi jeg ikke vidste, hvem der kiggede ind. Følte mig konstant overvåget når jeg gik uden for en dør
Lad verden ramle sammen om ørene på mig, men tru mig lige midt i mit eget hjem, min base, min tryghed - og så kan der ikke findes nogen værre måde at ramme mig på

Jeg snakkede med en kvinde (enlig mor), hvis børn engang havde overnattende gæster. Selvfølgelig var der larm og skrål. Et stykke tid efter skulle hun til afhøring på kommunen. Hun var anonymt blevet anmeldt for børnemishandling. En person i opgangen havde nemlig hørt et barn skrige
Det lykkes hende at finde ud af at det er en psykisk syg beboer i opgangen, der er den anonyme anmelder, da denne betror sig til en anden. Kort tid efter begår anmelderen selvmord
Kvinden her står nu med en anonym anmeldelse af en psykisk syg, der har begået selvmord, og forsøger at forklare sagens rette sammenhæng. Men der er ikke noget at gøre - sagen er åbnet, og skal føres til dørs, for der er snak om børn her.
Hun og børnene trækkes nu gennem hele møllen med børnesagkyndig, indhentede udtalelser på børn fra hhv skole og institution, samt forhør

Jeg behøver vist ikke sige, hvad hele denne historie gjorde ved hende

Jeg kan kun gentage: Anonyme anmeldelser er ÆKLE. Hvis man mener man skal blande sig i andre menneskers liv, så vis dig i det mindste som en mand, og gør det med navn!
Hvis man ikke vil stå ved det med sit navn, er det nok fordi man skulle tænke sig om en ekstra gang, før man beslutter at ødelægge andre menneskers liv


Havde jeg haft et navn, havde jeg anmeldt min anonyme anmelder til politiet for chikane. Men det kunne jeg jo behændigt ikke....

[PiaCP]

Oprindeligt indsendt af Tassi

Tak for omsorgen

Der er heller ikke så meget, man kan sige. Det er ganske forfærdeligt, og en konsekvens af den anonyme anmelderidentitet vi har fået udviklet

Efter trusselsbrevet tog min søns far affære. Ringede på hos alle naboer, som vi kunne tænke, kunne have gjort det, men ingen ville stå ved det, selvfølgelig

Men snart var det via sladderpressen ud over det meste af lokalområdet, og jeg er sikker på den anonyme ved besked at vi forsøgte at finde ham. Jeg har en stærk mistanke om hvem det er, men han har bedyret sin uskyld

Det er så pisse ubehageligt ikke at kunne føle sig tryg i sit hjem. I mange måneder derefter levede jeg for nedrullede gardiner, fordi jeg ikke vidste, hvem der kiggede ind. Følte mig konstant overvåget når jeg gik uden for en dør
Lad verden ramle sammen om ørene på mig, men tru mig lige midt i mit eget hjem, min base, min tryghed - og så kan der ikke findes nogen værre måde at ramme mig på

Jeg snakkede med en kvinde (enlig mor), hvis børn engang havde overnattende gæster. Selvfølgelig var der larm og skrål. Et stykke tid efter skulle hun til afhøring på kommunen. Hun var anonymt blevet anmeldt for børnemishandling. En person i opgangen havde nemlig hørt et barn skrige
Det lykkes hende at finde ud af at det er en psykisk syg beboer i opgangen, der er den anonyme anmelder, da denne betror sig til en anden. Kort tid efter begår anmelderen selvmord
Kvinden her står nu med en anonym anmeldelse af en psykisk syg, der har begået selvmord, og forsøger at forklare sagens rette sammenhæng. Men der er ikke noget at gøre - sagen er åbnet, og skal føres til dørs, for der er snak om børn her.
Hun og børnene trækkes nu gennem hele møllen med børnesagkyndig, indhentede udtalelser på børn fra hhv skole og institution, samt forhør

Jeg behøver vist ikke sige, hvad hele denne historie gjorde ved hende

Jeg kan kun gentage: Anonyme anmeldelser er ÆKLE. Hvis man mener man skal blande sig i andre menneskers liv, så vis dig i det mindste som en mand, og gør det med navn!
Hvis man ikke vil stå ved det med sit navn, er det nok fordi man skulle tænke sig om en ekstra gang, før man beslutter at ødelægge andre menneskers liv


Havde jeg haft et navn, havde jeg anmeldt min anonyme anmelder til politiet for chikane. Men det kunne jeg jo behændigt ikke....

Tassi - jeg må tilstå i den sag du der beskriver - er det ikke kun den anonyme anmeldelse jeg "ækles" over - men især en kommune, der får den fra en psykisk syg og ikke bruger deres realitetssans!!!!!

For F***** da os' hvor jeg blir jeg harm når folk lægger deres ansvar og deres sans for hvad der er ret og forkert i en skuffe, sammen med handsker og hat, når de møder ind på job!!!!

AAAARGH