Mine børn er blevet såret af at se mig fuld. Hvad gør jeg ?!!

[maruus]

Hej Enteneller

Det var da dejligt for dig, at du fik " klinket skårene" , moralske tømmermænd er slemme.

Men jeg vil alligevel give Lillevang medhold - søg hjælp ( behøver jo ikke være din egen ) hvis du ind imellem drukner dig for at holde livet ud. -



Og hav så en fortsat dejlig søndag.
maruus

Jeg kigged lige over på www.hope.dk for at se hvad det var for noget (er vokset op i et hjem med en alkoholisk mor og tænkte der måske var noget jeg kunne bruge ) men men , jeg må indrømme at der er en noget negativ tone derover ...

Ikke lige noget jeg selv tror jeg ville kunne bruge hvis jeg havde brug for støtte og hjælp i en svær tid ...

De omtaler så også et andet sted derover og det virker mere roligt (omend lidt tomt ) men ligger lige linket her http://www.xa-forum.dk/index.php


Og enteneller jeg vil give lillevang ret, måske det var en god ide at kigge med om ikke andet sådan et sted ..

Det kan jo være at der er noget du kan bruge og som du måske slet ikke var klar over ...

Jeg ved hvor meget det kan skade børnene i længden hvis man har et problem med alkohol og hvor meget det skader også på lang sigt (min bror og søster ser så godt som ikke vores mor mere medmindre jeg tvinger dem til det )

Nu ved jeg ikke hvor stort dit forbrug er og om der overhovedet er et problem men en ting er sikkert man skal tænke sig rigtigt godt om når det drejer sig om alkohol og børn...

Jeg kunne skrive side op og ned om min egen mor men det vil jeg skåne jer for blot konstatere at hun har været alkoholiker siden jeg var helt lille og i dag hvor hun runder de 64 er hun det stadig og man lære at leve med det men det er helt sikkert ikke nemt ...

Også min eksmand begyndte at kigge lidt dybt i flasken da vi blev skilt og jeg har også være large og hjælpsom så langt jeg kunne , men første gang min søn kom hjem og fortalte hvordan han segnede om og min datter viste utryghed ja da var det slut med at se dem til han havde lært at takle sine problemer på anden måde ...

I dag er han en god eksmand med jordens sødeste kone og vi kan både spise middage og holde familiefester sammen til stor glæde for os selv og ikke mindst vores børn , men der er ikke noget nært forhold mellem ham og vores sønner , de var for store da det hele skete og har det friskt i erindringen ...

Det jeg prøver at sige til dig er at din søde elskværdige eks mand kan blive ham der sparker dig ud af børnenes liv hvis problemet bliver for stort og dine børn mærkes af usikkerhed , børnene er og bliver det vigtigste og sådan skal det være ....

Og ikke mindst til sidst ...

Du skal passe på dig selv , medicin og alkohol er ikke en god kombination

Dette er ikke skrevet for at fordømme dig men for at få dig til at tænke over tingene og de ting du byder dig selv og din krop og din familie...

Jeg håber det bedste for dig og håber ikke at det er hverdag du har brug for din rødvin det er ikke godt

[Enteneller]

Hej Hejdien,

Åhh jeg troede lige at jeg var ved at blive smidt ud af K10, så var jeg d..

Det er så hårdt når man gang på gang fejler i sit liv og skal blive ved med at have chancer. Det er dog første gang med rødvinen og jeg har nok lært at jeg ikke skal drikke med medicinen og slet ikke når børnene er her.

Jeg ved, at de et par gange tidligere har bemærket at jeg bliver lidt halv snalleret (det gør deres far åbenbart ikke) jeg må jo slå bremserne i nu. Jeg kan udemærket forstå at min eksmand er meget bekymret, jeg må få vendt situationen med min psykolog også. Jeg drikke kun i weekenderne fredag lørdag og måske en dag i ugen. Men som regel er det bare et par glas. Dog kommer der restriktioner på nu og jeg tror at jeg vil starte med at holde fuldstændig pause i en måned også fordi at jeg skal trappe op på medicinen.

Efter min psykiske nedtur i marts, med indlæggelse et par dage, gik det stærkt efter, at jeg fik medicin igen og min psykolog havde sagt at jeg må have mine børn over nogle dage i løbet af ugen så de gradvist kommer igen. Det har bare også været lidt hårdt, men jeg prøver jo at overbevise mig selv om at jeg godt kan. Min eksmand syntes, at det er gået alt forstærkt med, at jeg fik det bedre, men jeg vil jo også gerne have mine børn skal kunne komme og gå som de vil og at min datter kan sove hos mig et par dage om ugen også selv om det er hårdt. Jeg fatter ikke hvorfor det kan være hårdt at have sine børn, min psykiater siger at det er måske fordi jeg føler at de ikke må se at jeg er syg og måske er det. Jeg arbejder meget med at slappe af når de er her og ikke bekymre sig om hvad de laver, de hygger sig jo bare. Jeg bliver nødt til at lære at have mine børn i mit liv, jeg skal jo ikke være bange for at have ansvaret for dem når de er her, jeg fatter det ikke.Når jeg ser dem så smelter de jo direkte ind i mit hjerte.

Jeg må bygge stille og roligt op igen og tage en dag ad gangen. Nu skal jeg til at lære lidt mere om ADHD som er min nyeste tillægs diagnose og så skal jeg lære at læse bøger. Jeg køber en masse, som jeg aldrig får læst, så det er med at komme igang. Det er bare med at få tid til det når man hænger på K10

Tak for rådene, dem vil jeg se nærmere på. Jeg blev også lidt skræmt omkring hope, men det er jo heller ikke et uproblematisk problem vi taler om..

KH. EE

[Lillevang]

Lad jer ikke skræmme af Hope lige nu, jeg ved at det virker negativt med den debat der lige har været, men det er trods alt kun i èn tråd. Foruden skal i tænke på at den debat ligger i fællesrummet, og et miks mellem en pårørende og en afhængig kan tit udvikle sig....Hope afspejler også det virkelige liv, ligesom k10.

Hope er delt op i rum....et rum for afhængige, et rum for ædru afhængige, et rum for storforbrugere, et rum for pårørende, og så fællesrummet hvor alle kan være. Så der er muligheder nok, hvis man ønsker at tale med ligesindede.

Foruden er der masser af faktuelle oplysninger, om, hvor man finder hjælpen, hjælpen for både en afhængig og en pårørende.

XA-forum er også en mulighed, men dèr skal man logge ind for at kunne skrive, et log in får man når man giver sin (en) mailadresse, og lige dèt får sikkert nogle til at afholde sig fra dèt forum.

Der er også familieklubben, hvor alle er velkomne.....men jeg har ikke personlige erfaringer med den.

Men Enteneller, der er også mulighed for at tale med din læge....jeg syntes du gør en indsats, og du virker vældig ked af det og vældig ked af din situation. Jeg syntes du bør vide at det stort set er umuligt at kæmpe en kamp med at sætte den rødvin alene og især fordi du også er plaget af andre ting....der er så mange mennesker, og flere end man tror, der slås med de samme problemer som dig. Så prøv at overvind dig selv, ræk din hånd ud og du vil erfare at hjælpen også er til for dig.

Stadigvæk god vind og bekymrende tanker fra mig.

Oprindeligt indsendt af Enteneller

Hej Hejdien,

Åhh jeg troede lige at jeg var ved at blive smidt ud af K10, så var jeg d..

Jamen du godeste Det må du da aldrig tro, for det første er jeg slet ikke i position til at smide nogen ud

Jeg er hverken ejer eller admin eller noget på den her side jeg er bare en bruger nøjagtigt som dig , tidligere ejer godt nok men det giver mig nu ikke nogen fordele , tror at den eneste fordel jeg har er at ejer og web i virkeligheden også er min kæreste og derfor kan jeg brokke mig face too face når jeg er sur over noget he he

Men jeg er nu også helt sikker på at der aldrig vil blive smidt nogen ud af den her side fordi de har nogle personlige problemer og tør være ærlig over for dem, for uanset hvad man måtte mene om dit problem så hatten af for at du tør skrive om det, ikke mange ville være så hudløs ærlig og det er en god ting ...

Så nej du er bestemt ikke på vej nogen steder hen , der skal være plads til andet end lov og § her på siden og om ikke andet så er der også vores sociale grupper og blogs hvor du også kan komme af med dine tanker om det hele, hvem ved måske det kunne hjælpe at få det hele ned på skrift (den bruger jeg selv når jeg har problemer, mange gange er det nemmere at overskue når man ser det hele samlet et sted )

Det er så hårdt når man gang på gang fejler i sit liv og skal blive ved med at have chancer. Det er dog første gang med rødvinen og jeg har nok lært at jeg ikke skal drikke med medicinen og slet ikke når børnene er her.

Jeg ved, at de et par gange tidligere har bemærket at jeg bliver lidt halv snalleret (det gør deres far åbenbart ikke) jeg må jo slå bremserne i nu. Jeg kan udemærket forstå at min eksmand er meget bekymret, jeg må få vendt situationen med min psykolog også. Jeg drikke kun i weekenderne fredag lørdag og måske en dag i ugen. Men som regel er det bare et par glas. Dog kommer der restriktioner på nu og jeg tror at jeg vil starte med at holde fuldstændig pause i en måned også fordi at jeg skal trappe op på medicinen.

'

Ingen er fejlfri og vi skal alle have chancer i livet og nogen flere end andre , men det vigtigste er at erkende sine fejl for kun på den måde kan man lave tingene om og det ser jo ikke ud til at du har noget problem med at indrømme når du har fejlet og det er helt sikkert den bedste måde at komme videre på ....

Men det er nok en god ide at tage en snak med psykologen omkring problematikken her og så kan jeg kun sige at jeg er lettet over at høre at det ikke er en hverdags ting med rødvin , det er vigtig nu mere end nogensinde at du får styr på det hele inkl dig selv og dit sind , sådan at du kan magte at være der for dine børn ..

Og det lyder som om du har en meget menneskelig og fornuftig eksmand og det kan du helt sikkert prise dig lykkelig for ...

Efter min psykiske nedtur i marts, med indlæggelse et par dage, gik det stærkt efter, at jeg fik medicin igen og min psykolog havde sagt at jeg må have mine børn over nogle dage i løbet af ugen så de gradvist kommer igen. Det har bare også været lidt hårdt, men jeg prøver jo at overbevise mig selv om at jeg godt kan. Min eksmand syntes, at det er gået alt forstærkt med, at jeg fik det bedre, men jeg vil jo også gerne have mine børn skal kunne komme og gå som de vil og at min datter kan sove hos mig et par dage om ugen også selv om det er hårdt. Jeg fatter ikke hvorfor det kan være hårdt at have sine børn, min psykiater siger at det er måske fordi jeg føler at de ikke må se at jeg er syg og måske er det. Jeg arbejder meget med at slappe af når de er her og ikke bekymre sig om hvad de laver, de hygger sig jo bare. Jeg bliver nødt til at lære at have mine børn i mit liv, jeg skal jo ikke være bange for at have ansvaret for dem når de er her, jeg fatter det ikke.Når jeg ser dem så smelter de jo direkte ind i mit hjerte.

Jeg tror personligt at det både for dig og for dine børn er vigtigt at du tager en dag af gangen og tager den tid det tager at komme til dig selv igen og være noget for dine børn , heller at det tager lidt tid og stille og roligt og dine børn og du så er trygge ved det , end at skabe en masse usikkerhed ...

Jeg vil til hver en tid tage hatten af for en mor der magter at sige .. jeg magter ikke mine børn hjælp ...

Det viser mere end noget andet kærlighed til børn , det viser meget mere end det at man partou skal holde sine børn tæt, trods det at man ikke selv magter at have dem eller at de magter at være der, bare man husker at forklare sine børn hvorfor og hvad det er man gør og det tror jeg ud fra det du skriver at både du og din mand er dygtige til ...

For ca tyve år siden havde jeg en veninde der ringede grædene til mig og fortalt at hun var nød til at snakke med mig , da jeg kom ud til hende fortalte hun at hun og hendes kæreste var gået fra hinanden og hun havde bedt ham om at tage deres fælles barn med , hun magtede ikke at passe hende og det barn hun havde fra første forhold (som havde psykiske problemer) derfor mente hun at det var bedst for hendes datter at tage med hendes far ...

Mange af dem vi kendte slog herefter hånden af hende , hun blev stemplet som en dårlig mor og ingen kunne forstå at hun gav den lille pige væk...

Men herregud hun gav hende ikke væk , hun valgte en tryg opvækst hos hendes far som hun forgude , og ikke mindst en hverdag uden alle de problemer der var i min venindes hjem og det store usikkerhedsmoment der var ved at hendes storebror var psykisk syg...

Helt sikkert i min verden var det de andre mødre i min omgangskreds der havde en skrue løs og min vendinde er havde fat i den lange ende og viste at hun elskede sit barn , hun valgte det bedste for barnet trods det at det gjorde mere end ondt på hende selv (inkl den fordømmelse andre ignoranter viste hende )

Og i min verden så er det , det samme du gør , så hatten af for dig du tager fat i problemet og gør noget ved det og du er helt ærlig om det , så det er klart dig der har fat i den lange ende ...

Jeg må bygge stille og roligt op igen og tage en dag ad gangen. Nu skal jeg til at lære lidt mere om ADHD som er min nyeste tillægs diagnose og så skal jeg lære at læse bøger. Jeg køber en masse, som jeg aldrig får læst, så det er med at komme igang. Det er bare med at få tid til det når man hænger på K10

Hehe ja det er lidt af en proces at læse bøger , har altid læst edder meget men de sidste ti år har jeg ikke kunne holde fokus , så jeg er også igang med at lære at læse igen ... meget kan man sige men for mit vedkommen er det billigt , når jeg når sidst i bogen kan jeg ikke huske halvdelen af det

Og lad da være med at købe bøger brug biblioteket

Tak for rådene, dem vil jeg se nærmere på. Jeg blev også lidt skræmt omkring hope, men det er jo heller ikke et uproblematisk problem vi taler om..

KH. EE

Nej det er bestemt ikke uproblematiske problemer det er både tabu belagt , folk dømmer og man skammer sig , men det er der nu ingen grund til , slet ikke hvis man gør noget ved det , og det tror jeg på at du kan ud fra det du fortæller ...

Men husk det er altid en styrke at kunne erkende at man har brug for hjælp

[Tanja]

Hej Enteneller

Mon ikke de fleste børn har set deres forældre mere eller
mindre påvirkede et par gange i deres liv, hvad med f.eks
nytårsaften.
Selvfølgelig var det uheldigt at du var alene, da det skete, så
jeg vil da også fraråde dig at drikke når du skal have børnene,
men det vidste du jo så ikke den her gang.
Jeg er blevet lidt bekymret, fordi du skriver at du på et tidspunkt
var bange for at du kunne finde på at dræbe børnene, det håber
jeg aldrig sker, de har krav på livet, og det har du også, jeg læste
det du skrev om din familie, og kan forstå at du går med en del
frustationer, men selvom du ikke skriver om det her i den tråd, så
vil jeg give dig et råd, skriv til din far, om hvad du føler, istedet for
at pine dig selv med alle de uafklarede spørgsmål, og naturligvis
skal du være ædru når du skriver, om du har et alkoholproblem
vil jeg lade dig bedømme.
Jeg tror du er en god mor, og ingen er perfekt, men skulle du få nogle
dystre tanker, så lov mig at søg øjeblikkelig hjælp, og gå ikke og
fordøm dig selv over det du har skrevet her på nettet.

[Ninja]

Jeg er alkoholiker, nu ædru alkoholiker på 9'ende år ((((( HEEEEEJ HEEELEEENEE ))))) - sætningen fik mig lige til at tænke på AA møderne

Nej, men hvis du kan lade være med at drikke 1, 2 eller 3 måneder uden at få det dårligt, og uden at tænke nævneværdigt over det, så er det nok ikke så slemt! Du kan jo prøve....og være ærlig over for dig selv!!!!

Selv kunne jeg kun gøre sådan hvis jeg tog Antabus, og lige så snart jeg havde slugt den, kunne jeg gå fuldstændigt i panik

Selv gik jeg til AA møder, tog antabus i perioder, drak igen osv....for mig var det en form for selvmedicinering. Syntes bare det var fedt at sidde i en halv eller hel brandert og høre musik, drømme, ringe til alle mulige og føre dybe samtaler klokken lort om natten, drikke lidt mere og få blackout og gå i brædderne. Min ældste søn boede for det meste hos min Mor (den gang havde jeg kun 1 barn). Og når han var hjemme, drak jeg ført når han var kommet i seng og blev aldrig opdaget...han var så lille, og jeg fik aldrig tømmermænd fordi jeg altid gik i en halv koger.

Selv blev jeg først sprutten kvit da jeg kom i behandling på Bispebjergs psykiatriske skadestue, hvor jeg gik til møder og kom og tog min antabus. Det var en frygtelig kamp!
Og selv den dag i dag, kan jeg få den vildeste lyst til at købe en flaske Captain Morgan golden spice og gå amok i CD'erne, men jeg har lært at kontrolere det. Og har ikke været fuld siden år 1999 hvor jeg besluttede at det skulle være slut.

Men prøv dig selv af. Lad være at drikke noget i 3 mdr og se hvad der sker. Hvis du kan holde det, så er der ingen grund til bekymring. Men kan du ikke holde det, så søg hjælp!!!

[Camille]

Vil også lige tilføje at udover at du rammer dine børn når du drikker, så rammer du altså også dig selv.
Det er ikke en speciel god coctail at drikke når man er på medicin. Udover at man bliver utrolig sløv og diverse, så har din krop heller ikke godt af det, og i værste tilfælde kan du ende med en udpumpning.

Du skal også tænke på dig eget ve og vel!
Har selv noget familie der drak ret tæt på et tidpunkt, og jeg kan sagtens sætte mig ind i dine børns sted - du skal overveje meget kraftigt at ikke kun din mand kan tage dine børn fra dig, men også at dine børn helt selv kan fravælge dig, fordi de ikke vil udsættes for din opførsel i fuldskab.
Det var det jeg og andre i familien gjorde til den person som drak, ikke fordi vi var egoistiske, for vi prøvede at hjælpe personen op til flere gange i mange år, men uden hjælp.
Da vi så slog hånden af personen skete der noget.

Du må tænke over konsekvenserne!
Held og lykke.

[Viper]

Der er noget jeg vil fortælle dig, som måske kan give dig lidt forståelse for hvad du selv går igennem i dit sygdomsforløb og de lidt uheldige oplevelser det giver dig EE.

Jeg har godt nok ikke ADHD eller andre skavanker (Bortset fra at være både blind, døv og jævnt tosset, hihi). Jeg har dog været noget ude på overdrevet på det følelsesmæssige område.

Jeg var så uheldig at blive født som den sidste af 3 børn i min familie, med et par forældre der magtede at elske 2 men ikke 3 børn. Resultatet blev at jeg fra starten selv måtte klare sådanne ting som trøst, kærlighed i familiemæssig forstand og lignende. Det kunne jo kun gå galt da et lille spædbarn jo slet ikke er gearet til at kunne den slags.

Som en konsekvens voksede jeg op med total mangel på følelsesmæssig kontakt med andre og et evigt kikset forsøg på at opnå den. Du ville korse dig hvis du vidste hvilke brølere jeg lavede på den bekostning.

For nu at gøre en lang historie kort, gik jeg rundt som en viljeløs robot, altid tjenende og aldrig mig selv. Denne tilstand fortsatte fra teenage årene gennem militæret, Bosnien konflikten, arbejdslivet og privatlivet. Først da jeg nåede 40 års alderen fik jeg den hjælp jeg havde brug for.

Det krævede flere håbløse psykologer og andre tiltag før jeg endelig mødte den der kunne hjælpe mig til at forstå hvad der virkelig var mit problem. Og så var hun ikke engang psykolog eller psykiater (ja, I gætter rigtigt. Jeg snakker om Hyanna).

Hun måtte faktisk rive hele mit verdensbillede og selvbillede fra hinanden for at bryde igennem muren jeg havde bygget op omkring mig. Men det lykkedes hende.

Siden har jeg med hendes støtte kæmpet og grædt og aset, men jeg nåede endelig frem til den oprindelige "Viper" og blev mig selv. Der var bare aldrig nogen der havde fortalt mig at jeg var god nok, kun "Gør dit, Gør dat. hvorfor kan du ikke gøre noget rigtigt?"

Nu lever jeg mit liv fuldt ud, og når verden ser sort ud eller jeg laver en brøler går jeg ud foran spejlet og giver mig selv et klap på skulderen for alt det jeg endelig gør rigtigt

Kort sagt; Jeg lever, og jeg er god nok.

Det jeg vil frem til EE, er at sige til dig at du også lever og du er også god nok. Lad aldrig nogen bilde dig noget andet ind!!!

Du har vist modet til at gøre det rigtige for dem du elsker. Du har søgt hjælp hvor du ikke kunne klare det alene. Du har kæmpet og kæmper stadig.

Du er et værdifuldt menneske!

Hav ikke dårlig samvittighed eller sorg fordi du skrev denne tråd. Gå ud foran dit spejl, kig godt og grundigt på det menneske du ser i spejlet og giv hende så et ordentligt klap på skulderen. Du fortjener det!

Mega Viper

[Enteneller]

Hej Hejdien, Gigipi, Helenekr og Tanja,

Hvor er jeg glad for det I har skrevet. Jeg er ikke for ferm til at kopiere indlæg og holde snorene lige i mine indlæg men jeg vil prøve.

Hejdien, ja jeg troede at du var en af "top posterne" i K10 (he, he), der står jo at du er skribent, men det bliver man måske når man skriver nok, det bliver jeg nok inden "sommerferien". Jeg er så glad for at læse dine indlæg og kommentarer for du er så rolig og ligetil når skriver. Det er nærmest balsam for sjælen.

Jeg skal nok prøve at lære at tage en dag ad gangen og holde mig fra alkoholen, i stedet går jeg til træning for det eksker jeg også skal jeg på "Den hæslige kål kur" for at så renset ud og jeg skal nok holde den for jeg er et meget standhaftigt menneske. Jeg er dog også meget impulsiv (det er nok min ADHD) og pæser frem, specielt det med at have børnene og er min eksmand bare diamentralt modsat, han er det roligste af det roligt og tager en dag ad gangen.

Jeg meditere også en del og det er skønt, det har lært mig at lytte til min krop og gør at når jeg i dyb smerte så sætter jeg og lytter til min cd på 30 min. mærker på min mave og så har jeg det meget bedre. Der er lang vej med min ADHD til at lære at leve i nuet, og jeg bliver nok aldrig den rolige og tålmodge type, men jeg må lave at gribe mig selv og passe på mit helbred af den vej også.

Gigipi. Ja jeg tænker også meget over mit ve og vel og at mine børn sagtens kan ende med at fravælge mig og det er da meget alvorligt. Jeg skal være her for dem resten af deres og deres børns liv og er der noget jeg har ønsket mig hele livet så er det at kunne blive en god mormor og farmor, så det må jeg leve efter. '

Helenkr, jeg er så glad for at du også har skrevet, Jeg har stor glæde af at læse dine indlæg. Vidste ikke at du også har været alkoholiker, det er super flot at du er kommet igennem det. Kender godt den der med at høre høj musik og fyre den af med et glas eller 2. Tak for rådene, jeg prøver den med måneder. I øvrigt er jeg vild med dine he, he, dem har jeg taget til mig.

Tanja, ja det var frygtelige tanker og derfor lod jeg mig også indlægge, det var simpelt hen så skræmmende og jeg var paralyseret af smerter når tankerne kørte. Efter en uge blev jeg sendt hjem fra psykiatrisk skade stue, var lige startet på lykke piller og skulle hurtigst op i dosis, men det tager jo tid inden de virker. Jeg kunne jo ikke gøre mine børn noget ondt, de smelter ind i mig når de kommer, de er bare den smukkeste del af mig. Kort tid efter tog min eksmand og jeg til min psykolog. Det var rigtigt godt for os begge. Min psykolog sagde, at det var jo tvangstanker, jeg havde for at skræmme mig selv, angsten i en nødde skal. Jeg var jo forfærdet over at jeg i det mindste ikke bare kunne tænke at jeg ville stå mig selv ihjel, det bliver vi jo altid spurgt om vi har tanker omkring. Men som min psykolog sagde "det skræmmer dig jo ikke". Min eksmand og jeg havde så kørt det op og bekymret hinanden godt og grundigt, men selvfølgelig er det noget der skal tages alvorligt og min psykolog og psykiater spørger nærmest hver gang hvordan det går med de tanker. Jeg kan mærke at medicinen har taget meget af det. og som min psykolog sagde, at når/hvis de dukker op igen, så lad dem være, "tilsidst" er det ikke skræmmende mere. Så puha, det var en super grim oplevelse dengang som nu også.

Jeg er i øvrigt en meget åben person, men jeg skal også huske at tale med min psykolog om det hun har forstand på og ikke skræmme "almindelige" mennesker såsom min eksmand dermed, men jeg er på rette vej ved jeg.

Há en god dag alle sammen.

Kh. EE