K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Politik og Samfundsdebat > Politik og Samfund

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Politik og Samfund Her er det tilladt at diskutere politik , nyheder og andre samfundsproblemer. Hvis du har problemer med at andre udtrykker deres uforbeholden mening om vores samfund, så er dette nok ikke stedet for dig.

Svar
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 14-11-2005, 23:25   #1
Hejdien
Gæst
 
Indlæg: n/a
Brev til Claus Hjort Fredriksen og svar fra samme.

Her følger så mit brev til vores kære beskæftigelseminister og tjaaa hvad skal man sige

Jeg blev ikke klogere

men men, så er det jo godt at jeg har skrevet med manden før, så det regnede jeg såmænd heller ikke med at blive

Jeg er såmænd bare glad for at han ikke et eneste sted i sit nye brev har skrevet...

DET SKAL KUNNE BETALE SIG AT ARBEJDE



Brev til Claus Hjort Fredriksen…


Kære Claus Hjort Frederiksen

Jeg sendte i 2003 et brev til dig ang. min situation som fleksjobber
(uden arbejde og på kontanthjælp)

Og selv om du ikke lige kan gå ind i personsager som du så fint
skriver, så syntes jeg da ikke at du helt skal leve i uvidenhed om
hvordan man lever her i Danmark som visiteret fleksjobber i et
kontanthjælpsmodtager...


Siden mit sidste brev til dig er der sket absolut intet....

Jeg gjorde som du henviste mig til og kontaktede kommunen (havde endda
dit brev med, men det er kommuner altså også græsk katolsk med)

Jeg har selvfølgelig søgt utallige job selv, hver gang jeg øjner en
chance for det kontakter jeg arbgiver for at høre om mulighederne for
at få lavet et evt job om til fleksjob, eller muligheden for at de evt
kan bruge en fleksjobber...
Desværre uden resultat..

En gang har jeg været ringet op af min jobkonsulent (som jeg ellers
INTET overhovedet høre fra, med mindre jeg selv kontakter ham hele
tiden)
Han ringede om et job, jeg mødte allerede dagen efter på jobbet, men
desværre fandt jeg ud af efter jeg startede at der ikke var noget job,
arbgiver havde gjort jobkonsulent opmærksom på at han IKKE havde råd
til en fleksjobber, men var blevet oplyst om at de tre månder var
gratis og man kunne altid bruge gratis arbkraft.

Heldigvis var arbgiver en fin fyr og var flov over det de havde gang i
da han lærte mig at kende, og oplyste mig derfor om det..
Og det ansættelse forhold blev sluttet med det samme...

Så har jeg været på et kursus som hed jobjagten men det var først for
nylig da den kommune jeg bor i blev valgt ud til at være med i en
undersøgelse om fleksjobber...

I det hele taget er situationen for fleksjobber håbløs i den kommune
jeg bor i .. feks er der eksempler på fleksjobber med søvnapnø der
bliver sat i job som chauffør og folk med sociale forbier der bliver
sendt til svømmehaller !!!


Så nu er det at jeg meget gerne vil høre dig, hvad gør regeringen for
at sørge for at deres fine målsætninger og love bliver overholdt??

Hvordan gør jeg som borger, for at mine rettigheder bliver opfyldt...

Siger man til kommunen at man har krav på et fleksjob eller andet der
kan kvalificere til et job, så sker der absolut intet!!!
Man får besked på at man selv kan finde sig et fleksjob, hvordan gør
man det når man er ude på arbejdsmarkedet og konkurrer med alle de
raske..
ville du Claus Hjort .. vælge mig som medarbejder, hvis jeg kom sammen
med en rask og vi søgte den samme stilling ?

Kan vi i Danmark 2005 være bekendt at sige til vores syge borgere at
ja det står i loven at de skal have arbejde, men der står ikke noget
om hvor hurtigt, for den sags skyld kan man gå ledig til man bliver 60
år..
Kan regeringen forsvare at man skære i fleksjobbers kontanthjælp fordi
de ikke kan få arbejde ?

Ja kontanthjælpsmodtager der er bevilliget fleks skal også motiveres
til at arbejde..
Problemet er bare .. motivation og sult er ikke nok!!! det kræver at
kommunerne gør deres, det kræver at fleksjobbene er der!!!

Kan du i det mindste give mig ret i det...?

Du skrev til mig i 2004 at fleksere også skulle motiveres ...

Så lad mig en gang for alle slå fast .. min motivation til at arbejde
fejler INTET overhovedet...

Min største fejl er en flytning mellem to kommuner midt i min sag, og
en kommune (sjovt som det ord går igen ikke) der ikke kunne finde ud
af at fortsætte min sag og derfor tog mine sygedagpenge og satte mig
på kontanthjælp indtil de vidste hvad de skulle stille op...

DERFOR er jeg nu på kontanthjælp... og ikke på ledighedsydelse og jeg
er sikker på at blandt de 2000 kontanthjælpsmodtagere der er visiteret
til job er der lige så mange forklaringer på hvorfor de havnede på
kontanthjælp...

Jeg er træt af at blive sultet til motivation...
Jeg er træt af at jeg midt i min sygdom er blevet alene ( når krybben
er tom bides hestene)
Og ikke mindst er jeg træt af at læse i nyheder og se en
arbejdsminister i tv udtale at der er mange arbdulige i fleks og
derfor skal der nu gøres noget..

Jeg håber et eller andet sted at du ved som jeg ved , at de få
arbejdsduelige der er fleksvisiteret er dem der med kommune og
arbejdsgivers hjælp får fleks og som nu er på deres gamle
arbejdsplads..

Så har du os andre 11 000 tilbage og det er os hvor mange af os er så
syge at der ikke kan findes passende job, det er os hvor mange af os
ikke har de reglementerede ressource profiler, det er os der faktisk
er de svageste og hvor af mange af dem der er visiteret til fleks nok
mere hørte til på en førtidspension (men hvad flekser får betalt 65 %
af staten førtidspensionister kun 35%)

Jeg ved fra min egen sag at der er begået mange fejl og og alt hvad
der står i loven er langt fra overholdt (alene ressource profilen er
et kapitel for sig selv)
Men jeg ved også fra mit møde med mange andre flekser, at det er
mennesker der er syge, det er mennesker der er nød til at bruge alt
deres energi og motivation til at holde sig oprejst hver dag, de er
nød til at bruge den smule overskud de har til at få et liv og
familieliv til at fungere Og de magter ikke at tage kampe med kommuner
og myndigheder også...

Kan du som arbejdsminister fortælle mig hvordan vi herude i samfundet
skal forholde os ??

Hvor er alle de job til os ?
Hvordan kommer vi igennem til vores kommuner?


Fortæl mig lige hvad jeg skal gøre for at få et job, jeg har gjort alt
hvad jeg kan... og ved ikke mere hvad jeg skal gøre!

Kan du fortælle mig det?


Med venlig hilsen
xxxx



Svar fra Claus Hjort Fredriksen

Kære xxxx


Tak for din mail, hvor du beskriver de vanskeligheder, du oplever i forbindelse med din søgen efter det fleksjob, du så gerne vil have.

Du skriver, at du efter mit svar til dig i januar 2004 kontaktede kommunen og også selv har søgt utallige job, og du har kontaktet arbejdsgivere for at høre, om de kunne bruge en person i et fleksjob.

Du skriver endvidere, at kommunens jobkonsulent fik dig i virksomhedspraktik, hvor du dog holdt op, da du blev klar over, at der ikke var udsigt til, at virksomheden ville ansætte dig i et fleksjob. Du har derefter for nylig været på et kursus, men du oplever det som håbløst at få et fleksjob i din kommune.

Du spørger mig derfor, hvordan du skal få dine rettigheder opfyldt. Du tvivler på, om det er muligt at få et fleksjob, da du oplever, at du er i konkurrence med personer, der har fuld arbejdsevne.

Jeg mener, at det er godt, vi har en ordning som fleksjobordningen. Det er regeringens klare politik, at alle, der har resurser og kvalifikationer, får mulighed for at bruge dem på arbejdsmarkedet til gavn for den enkelte og samfundet.

Som du sikkert ved, ser forligspartierne bag førtidspensionsreformen netop for tiden på fleksjobordningen, idet en rapport om ”Udviklingen i fleksjobordningen” har peget på nogle problemer ved ordningen. Forligspartierne ser derfor nu på, om der er behov for initiativer, der kan sikre, at ordningen bruges til den målgruppe, den var tiltænkt.

Fleksjobordningen har overordnet set haft succes med at skabe mere rummelighed på arbejdsmarkedet. Rapporten peger dog på en række væsentlige problemer bl.a. det høje ledighedsniveau blandt de fleksjobvisiterede.

Rapporten viser, at der er behov for, at nogle kommuner ser nærmere på deres visitationspraksis, og at kommunerne bliver bedre til at skaffe flere fleksjob i virksomhederne.

Jeg kan godt forstå, at det er frustrerende ikke at kunne komme i beskæftigelse i et fleksjob, da jeg jo kan se, at du selv gør en aktiv indsats for at finde et fleksjob. Heldigvis er efterspørgselen efter arbejdskraft generelt stigende igen. Jeg er derfor overbevist om, at det vil betyde, at det også vil blive nemmere at komme i beskæftigelse igen, også i fleksjob, fordi arbejdsgiverne generelt får brug for flere medarbejdere.

Jeg vil samtidig hermed fortsætte regeringens hidtidige linje med at iværksætte initiativer, der skal gøre virksomhederne opmærksomme på også at skabe job, der kan varetages af personer med et skånebehov.

Jeg håber, det må lykkes for dig inden for den nærmeste tid at komme i beskæftigelse i et fleksjob.


Med venlig hilsen

Claus Hjort Frederiksen
  Besvar med citat
Gammel 16-11-2005, 20:39   #2
DRAGEN
Hvor skulle jeg ellers være
 
Tilmeldingsdato: 06-10 2005
Indlæg: 109
Styrke: 19
DRAGEN er ny på vejen
RE: Brev fra Claus Hjort Fredriksen og svar fra samme.

Ja Hejdien
Claus Hjort undgår jo særdeles fint at svare direkte på dine spørgsmål.
Der skal åbenbart råbes meget meget højt for at vi bliver hørt,også har de nok sat ørepropper i når det kommer til stykket.
Er du ellers kommet videre med alle de gode ting ,Pia .B skrev om i emnet Låst fast?
Hilsen Dragen
DRAGEN er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 16-11-2005, 22:13   #3
Hejdien
Gæst
 
Indlæg: n/a
RE: Brev fra Claus Hjort Fredriksen og svar fra samme.

Citat:
DRAGEN skrev:
Ja Hejdien
Claus Hjort undgår jo særdeles fint at svare direkte på dine spørgsmål.
Der skal åbenbart råbes meget meget højt for at vi bliver hørt,også har de nok sat ørepropper i når det kommer til stykket.
Er du ellers kommet videre med alle de gode ting ,Pia .B skrev om i emnet Låst fast?
Hilsen Dragen
Ja spørgsmål dem svare han ikke meget på he he

og nej de ting PiaB svare på er ting jeg skal sidde med face to face med, altså lige over for sagsbehandleren ...
og jeg kunne såmænd ikke få tid før den 6 januar... godt det ikke er mere presserende end som så.. det er jo kun arbejde og en fremtid og økonomi og et stabilt liv man skal snakke om

Men jeg glæder mig da til det møde ... har såmænd tænkt mig at sende hende en hel roman inden jeg tropper op

For slet ikke at nævne alle de papir hun har glemt at sende med i den akt indsigt jeg har fået ....

og som jeg også lige har måtte påminde hende om
  Besvar med citat
Gammel 24-02-2009, 16:00   #4
Stella
Jeg bor her på K10
 
Stellas avatar
 
Tilmeldingsdato: 14-10 2005
Indlæg: 3.069
Styrke: 28
Stella har en fantastisk aura omkring sigStella har en fantastisk aura omkring sigStella har en fantastisk aura omkring sigStella har en fantastisk aura omkring sigStella har en fantastisk aura omkring sigStella har en fantastisk aura omkring sig
Thumbs up

Syntes lige denne tråd skal frem igen for det brev Hejdien skrev til Hjort i 2005 var så godt beskrevet og så mange fleksere føler lige netop sådan...og nu er vi I 2009 og intet har forandret sig ...jo nu er det endnu mere svært at få et fleksjob på grund af finanskrisen og mange fleksere kan se meget langt efter et fleksjob da almindelige mennesker bliver fyret i bunker...Hvad vil regeringen gøre for OS !

HVAD MON HJORT VILLE SVARE NU HEJDIEN ?

Stella er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 24-02-2009, 16:53   #5
Razmo
Gæst
 
Indlæg: n/a
Citat:
Oprindeligt indsendt af Stella Se meddelelser
Syntes lige denne tråd skal frem igen for det brev Hejdien skrev til Hjort i 2005 var så godt beskrevet og så mange fleksere føler lige netop sådan...og nu er vi I 2009 og intet har forandret sig ...jo nu er det endnu mere svært at få et fleksjob på grund af finanskrisen og mange fleksere kan se meget langt efter et fleksjob da almindelige mennesker bliver fyret i bunker...Hvad vil regeringen gøre for OS !

HVAD MON HJORT VILLE SVARE NU HEJDIEN ?

Måske Hedien skulle skrive en Quote på hans svar, sende det ind til ham med endnu et spørgsmål om, hvad der sker på området, og om han stadigvæk står ved de ord han kom med den gang... jeg tvivler på der kommer et svar retur næste gang.
  Besvar med citat
Gammel 24-02-2009, 23:58   #6
Hejdien
Gæst
 
Indlæg: n/a
Razmo jeg tager den op igen og sender den til ham en af dagene her , skal bare lige i tænkeboks over det nye spørgsmål

Jeg er jo ikke længere på kontanthjælp men ikke fordi kommunen skaffede job det gjorde jeg selv , et skrub hammer forkert job der ikke op fyldte minimum af skånehensyn og som i dag er en medvirkende årsag til at mit helbred er mange gange forværret....

Og da vi kan se på svarene han har sendt til sf andet sted om flekser på ægtefælleforsørgelse/kontanthjælp/særlig ledighedydelse at det åbenbart ikke er vigtigt nok til at man gider at give de reele tal men bliver ved at hænge sin hat op på 2006 tal ,og da vi jo også nu har fået slået fast en gang for alle at ikke kun ydelser er forskellige men også de muligheder og rettigheder man har henholdvis på kontanthjælp og ledighedydelse ja så er det vist på tide med en ny skrivelse....

Dog syntes jeg at alle skal huske at når vi skriver til CHF om den umulige flekslov så skal vi ikke glemme at det er forligskredsen der også har mulighed for at gøre vores liv mere tålelig og det består af andre end regeringen så der er flere at råbe op
  Besvar med citat
Gammel 25-02-2009, 00:14   #7
zuza
Jeg bor her på K10
 
zuzas avatar
 
Tilmeldingsdato: 21-08 2006
Indlæg: 6.810
Blog Indlæg: 1
Styrke: 31
zuza er en juvel for sidenzuza er en juvel for sidenzuza er en juvel for sidenzuza er en juvel for sidenzuza er en juvel for sidenzuza er en juvel for sidenzuza er en juvel for siden
Jamen, cirklen sluttes jo, når du bliver 60,5 år, Hejdien.

Så ender du på kontanthjælp igen, igen.

Og hvis du er gift, så står du uden forsørgelse indtil pensionsalderen.

Det er da en "flot" handicapordning, ikke?

Håber, fandeme der udskrives valg I MORGEN, når Fogh har bedt om taletid.

__________________
Hjort siger: "Det skal kunne betale sig at arbejde." Men siger IKKE for HVEM? Zuza
"The way my luck is running, if I was a politician I would be honest." Rodney Dangerfield
zuza er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 25-02-2009, 00:29   #8
Hejdien
Gæst
 
Indlæg: n/a
He he he Zuza valg det kan du godt skyde en hvid pil efter, den regering har ingen respekt for nogen som helst , hvis og når fjoget rejser ønsker 57 % af befolkningen valg ,men regering og DF har klister i r**** og skal ingen steder , de kan hage sig fast nogen år endnu .. og tænk på alt det L*** de laver lige nu .....

Hvem er det der skal rydde op efter dem ???
  Besvar med citat
Gammel 25-02-2009, 00:37   #9
zuza
Jeg bor her på K10
 
zuzas avatar
 
Tilmeldingsdato: 21-08 2006
Indlæg: 6.810
Blog Indlæg: 1
Styrke: 31
zuza er en juvel for sidenzuza er en juvel for sidenzuza er en juvel for sidenzuza er en juvel for sidenzuza er en juvel for sidenzuza er en juvel for sidenzuza er en juvel for siden
Ja, jeg drømte bare på en lyserød sky.

Jeg må hellere tilbage til virkeligheden ...

Rydde op...?!

Jeg synes, vi har temmelig travlt med at forsøge at afbøde de værste uhyrligheder her på siden. Ville være rart med noget "aflastning" af dem inde på borgen, så vi ikke har så travlt her.

Hvis ikke S, SF osv. kan gøre noget derinde alligevel, så kunne de måske anmodes om at hjælpe til her på k10, for vi får da RIGELIGT at se til i den nærmeste fremtid... vel også www.ladk.dk

Pyha.. nu kom jeg heeeelt ned på jorden igen.

__________________
Hjort siger: "Det skal kunne betale sig at arbejde." Men siger IKKE for HVEM? Zuza
"The way my luck is running, if I was a politician I would be honest." Rodney Dangerfield
zuza er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 25-02-2009, 06:12   #10
Razmo
Gæst
 
Indlæg: n/a
Citat:
Oprindeligt indsendt af Hejdien Se meddelelser
Razmo jeg tager den op igen og sender den til ham en af dagene her , skal bare lige i tænkeboks over det nye spørgsmål

Jeg er jo ikke længere på kontanthjælp men ikke fordi kommunen skaffede job det gjorde jeg selv , et skrub hammer forkert job der ikke op fyldte minimum af skånehensyn og som i dag er en medvirkende årsag til at mit helbred er mange gange forværret....

Og da vi kan se på svarene han har sendt til sf andet sted om flekser på ægtefælleforsørgelse/kontanthjælp/særlig ledighedydelse at det åbenbart ikke er vigtigt nok til at man gider at give de reele tal men bliver ved at hænge sin hat op på 2006 tal ,og da vi jo også nu har fået slået fast en gang for alle at ikke kun ydelser er forskellige men også de muligheder og rettigheder man har henholdvis på kontanthjælp og ledighedydelse ja så er det vist på tide med en ny skrivelse....

Dog syntes jeg at alle skal huske at når vi skriver til CHF om den umulige flekslov så skal vi ikke glemme at det er forligskredsen der også har mulighed for at gøre vores liv mere tålelig og det består af andre end regeringen så der er flere at råbe op
Har i øvrigt fået svar fra Öslem på den email jeg sendte til hende angående den nyeste fleksjob rapport fra Hjort... Hun skrev tusind tak, og at det ville hun kigge nærmere på.

Om hun så husker det, det er en anden sag
  Besvar med citat
Svar


Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum

Lignende emner
Emner Emnet er startet af Forum Svar Sidste indlæg
Claus Hjort Hexi Politik og Samfund 3 07-12-2010 19:16
Claus Hjort er Jesus?? Maj-Britt Politik og Samfund 8 16-10-2008 00:02
Claus Hjort's mening - og han får svar på tiltale Mella Den nyttige viden vi alle har 6 30-06-2008 11:19
Pris til Claus Hjort zuza Politik og Samfund 5 19-05-2008 20:00
Brev til Claus Hjort Fredriksen ang stavnsbinding af fleksere. Hejdien Politik og Samfund 3 03-04-2006 13:55




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 11:20.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension