Behandlings tid af Førtidspension

[khayman]

Hej. Nu har jeg læst jeres historier og vil gerne komme med et lille spørgsmål og samtidig dele min historie:

Jeg er et ungt menneske på 28. år startede mit sygeforløb med stress og ikke længe efter en psykose.
jeg startede hos en praktiserende psykolog (formodenligvis hentede hun pengene hos kommunen for min behandling for har aldrig modtaget en regning på de 12 gange jeg har gået der)
Hun henviste mig til C1 som er en psykiatrisk afdeling på slagelase sygehus. Ikke længe efter blev jeg indkaldt til et team som hedder OPUS som behandler folk med psykoser.

Jeg fik en kvinde ved navn Barbara Askham, som hev mig ud af psykosen og længere endu. Hun har hevet mig op når jeg faldt, og hun forstår mig og mine problemer. og vigtigst af alt: min sygdom.

Det er med bævren i hjertet at jeg må sige farvel til det dejlige kvindemenneske til december ( jeg er ellers blevet forlænget i 3 måneder ekstra)

Med min psykose kom vrangforestillinger, dødsangst, den uvirkelige virkelighed som om man går inde i en klokke eller at verdenen er et herup billede.
Jeg kom til en psykiater og kom først i behandling med abilyfy, men jeg fik det så fysisk dårligt at jeg straks droppede det igen. så var min psykiater ellers i gang igen med at søge nyt medicin til mig.

jeg havde et krav og det var at jeg ikke ville tage medicin som jeg tog på af og det har han overholdt til punkt og prikke! jeg er nu på zeldox og truxal og seroquel til at sove på ( så får jeg ikke cravings mens jeg sover)

Alt i alt er jeg stabil hvad angår min midicin, så det er jo godt

jeg blev tilknyttet noget som hed Job og helbred, men der kunne jeg ikke magte at stå op om morgenen, ordne mig , børste tænder og hvad der ellers skulle til, så jeg kom tit 2 timer og gik hjem igen. til sidst klappede fælden i og jeg fik et brev om at de ville trække mig i kontanthjælp fordi jeg ikke havde passet mit timetal. Grådkvalt ringede jeg til barbara og spurgte om hun ikke kunne snakke med kommunen for jeg kunne ikke få noget som helst til at hænge sammen.

Hun ringede - og fik mig fristillet så i løbet af det sidste år har jeg gået hjemme og passet mine behandlinger og samtaler.

Det har givet mig ro til at sove om natten og aldrig mere frygte at jeg skal blive trukket i kontanthjælp eller skal til en eller anden ubehagelig samtale på jobcentret.

Jeg er ligeledes tilknyttet en støtte kontakter person (skp) som jeg har samtale med en gang om ugen i 1 time.

Barbara tog med på jobcentret og hun tolkede mange samtaler for mig. - og tit forstod jeg ikke hvad de sagde til mig på jobcentret.

Med barabra kom også min skp med til møder på jobcentret og det er kun en bonus da jeg nu har 4 ører til at tolke for mig. - og det bedste er at jeg har barbara til at agere stopklods når jeg vakler eller tingene bliver for hårde.

Jeg har regnet den ud, hvis barbaras ringer eller min skp ringer, så bøjer jobcenter sig ( sikke et mægtigt våben at ha!)

Men tiden gik og jeg passede mine behandlinger, gik i grupper, til samtaler osv osv mens jeg fik lov til at gå hjemme.

så fik jeg en diognose som er skizoaffektiv med blandet type, hvilket betyder at jeg har skizofrene symptomer som vrangforetillinger og stemmer, samt jeg svingede mellem mani og depression.

min første diagnose havde været skizoeffektiv med mani, men en dag blev jeg depressiv i 14 dage og så ændres diagnosen sig igen.

så kom snakken på at søge Førtidspension for jeg følte mig ikke i stand til at klare et arbejde. Jeg er plaget meget af stress og negative symptomer.

Jeg fik en ny sagsbehandler på jobcenter, men hun kunne ikke røre mig så længe jeg gik i opus.
så fik jeg pludselig en ny, og hende kunne jeg pludselig grine med, pjatte med og jeg blev glad når jeg talte med hende.

Desværre når jeg har været i match grp 1 så smider de rundt med en i systemet og efter jeg begyndte i OPUS blev jeg match grp 3 og nu er jeg i en match grp 4. ( her må jerg slet ikke røres overhovedet)

Desværre har jeg kun haft dårlig faring med slagelse jobcenter, så det tager meget for mig at stole på jobcenter. For det var faktisk dem der i sin tid pressede mig så jeg fik stress.m ( så jeg har faktisk dem at takke for at jeg fik stress.) Jeg sidder stadigvæk og overvejer om jeg skal sagsøge dem for tort, svie og smerte. det har jeg fået at vide at jeg godt kan.

Ved dog ikke med tabt arbejdsfortjennelse? (Jeg kan søge fri process på en kontanthjælp så meget ved jeg da)

Jeg glemmer aldrig den dag jeg snakkede sort til en samtale! Det sidder stadigvæk dybt i mig den dag i dag.

Min sagsbehandler var helt med på at jeg skulle søge en FP, og ville jobprøve mig. Jeg gruede for det for jeg følte at jeg var helt ved siden af. - jeg skulle ud blandt "almindelige" mennesker, skulle ud til en chef som sikkert ikke forstod en psykisk syg eller hvordan man behandler sådanne en. ( vil jeg bare være endnu en gratis arbejdskraft?)

Hun satte et tilbud i gang med et konsulent firma som hedder Fairway consult, og jeg gruede for det.

Jo længere jeg gik og tænkte på det jo mere stresset blev jeg op de negative symptomer poppede op i endeløse baner. jeg kunne ikke sove om natten, jeg fik tankemylder, stress, angst og voldsomt ubehag. Jeg kunne ikke komme ud af sengen om morgen ( nogen gange gik der 1,5 time før jeg kom ud af sengen) jeg mistede appetitten og kunne ikke finde ud af at spise. - det var ondskaben uden lige!

Barbara fortalte mig at der skulle være konference og der ville hun sammen med min psykiater og andre læger tale sammen om min situation og min midicin. Hun ringede tilbag etil mig for at opdatere mig og sagde så at flere af lægerne anbefalede mig at jeg søgte FP.

Jeg blev SÅ glad da jeg fik den besked. Nu kunne jeg endelig få den ro som jeg gik og manglede og med den evt vende tilbage til jobmarkedet en gang i fremtiden under skånehensyn.

Ud over det ville min økonomi blive en del bedre end den er nu (jeg er på den højste sats af kontanthjælp. 10.330 kr før skat og 7900 efter skat) ud over det får jeg medicin igennem OPUS så længe jeg går der.

så til december skal jeg selv betale min egen medficin,men barbara hjælper mig med at søge tilskud så jeg kun skal betale omkring 3-600 kr for midicinen i alt.

Nåh tilbage til det andet...

dagen efter jeg havde fået at vide at min psykiater og andre læger anbefalede mig på FP ringede min skp til mig og spurgte om jeg sad ned. jeg undrede mig lidt. er du afslappet spurgte hun. det måtte jeg så sige ja til. min mave snørrede sig helt sammen. var der nu sket noget dårligt??
så kom de magiske ord: jobcentret er kommet frem til at du ikke skal i jobprøvning for en pension. - din sag skal direkte til vurdering af en FP.

Jeg blev bare SÅ glad!

Jeg spurgte om min sagsbehandler havde snakket med med barbara , men nej, det havde hun ikke. det var en konklusion de selv var kommet frem til.

og nu kan i måske spørge hvad er der så godt ved at et ungt menneske skal på FP?

jo. Jeg får ro på, så jeg ikke stresser mig selv. jeg får skånehensyn, når jeg kommer på jobmarkedet igen. + at min økonomi bliver stabil (her kan kommunen ikke true med at tage mine penge, hvis jeg ikke gør som de siger)

Jeg kan kun inderligt fortælle hvor glad jeg er over for den beslutning som er taget.

Nu er mit spørgsmål så: hvordan løber denne sag her? hvordan med ansøgningen? hvor længe vil der gå? hvad skal de ha af papirer? Hvordan forløber sagen (generelt)? ( håber i forstår hvad jeg mener?)

Jeg har en resourse profil (mener jeg)og diverse papirer fra OPUS, min psykiater, psykolog og sagsbehandler på jobcentret og C1.

Jeg venter spændt på hvad fremtiden bringer

Med dette kommer også den ubehagelige påmindelse: jeg vil sikkert være syg resten af mit liv og jeg har gjort alt for at jobcenter skulle betale for deres fejl og nu er jeg ude af deres hænder. det ser jeg som en lige tildelt straf. måske skal jeg se det her som være jobcentrets måde at gøre skaden god igen.

jeg har ambivalente følelser omkring det. for jeg har virkelig lyst til at hive dem igennem det samme som jeg har været igennem så de selv kan prøve det på deres egen krop.

jeg finder nok på en perfekt hævn en gang. De står i evig gæld til mig - og de kommer til at betale!

så længe jeg har en stemme, så skal de få at høre for det!


Hilsen Den Unge.

ps: hvis i bor i vestsjælland, så har vi på slagelse sygehus en Psykiatrisk skadestue og en psykiatrisk akut modtagelse kaldet PAM. - man kan ringe hele døgnet og evt tage en snak også hvis man ikke kan sove om natten, har brug for at spørge om sin midicin eller noget helt tredje.

Deres nummer er:58559303

[tumnus]

Vi er rigtig mange der har fået det markant værre af jobcenteres pres, mistænkeliggørelse, løgne, nedladende behandling m.m. og vi er nok osse mange der har tænkt tanken om at de burde stilles til ansvar.

Når så endelig man når dertil hvor der er overskud til stille dem til ansvar tror jeg at de fleste ikke orker endnu en kamp.

Enten er man kørt helt ned, ellers er man havnet der, hvor du gerne vil være (fleks, pension) - og man skal vælge sine kampe med omhu.

For mit vedkommende gik der knap tre måneder fra at jeg sagde ja til at der blev søgt penion, til den var godkendt - alle sager er ikke ens

[khayman]

Hej. tak for dit indlæg.

Det er jo godt at der ikke gik så lang tid igen. så er der da håb endnu for mig

Som du siger at tage kampen, men jeg er stærk nok til at tage kampen og heldigvis har vi gratis advokatvagt her i slagelse. det er bare spørgsmålet om hvornår jeg kan komme ned til dem.

jeg vil forsøge indtil min pension går igennem.

Godt at høre at du fik din pension så hurtigt

bedste hilsner

khayman