Hjæææælp!

[buster]

Hm, så ser man lige mig, give op overfor Ankestyrelsens side -SUK!

Jeg har prøvet igen og igen, så knolden nærmest er ved at eksplodere -men må gi op og erkende at den side lærer jeg aldrig at finde ud af, ej heller at kunne overskue -endnu større SUK!

Kan nogen hjælpe, det håber jeg, for jeg leder efter afgørelser der sir at man ikke kan/må deltage i aktivering når Rp eller anden opfølgning(fx ingen kontakt m borgeren og dermed lagt en jobplan mv i eksempelvis 5 år)?

Findes en sådan/disse -og hvis vil jeg blive uendeligt glad hvis jeg må få det direkte link/henvisning.

På forhånd STOR tak -fra buster som simpelthen bare må erkende at den side, er no go for mig, øv!

[zuza]

GISP!!!

Det var ikke meget information.

Men prøv, om du kan bruge den her.

http://ast.kommuneinformation.dk/Pri...essourceprofil



Det er her, du selv kan søge på siden:

Søg i Ankestyrelsens Principdatabase

Her kan du søge i Ankestyrelsens database over Principafgørelser eller antagne principsager.

Jo flere søgekriterier du udfylder, jo mere præcis bliver din søgning.

http://ast.dk/afgoerelser/principafgoerelser/

[Carmen]

Hej Buster!

Hvad er Rp?

[ace dk]

kan da lige svarer for buster ,,, om hun ikke selv er tilstede RECURSEPROFIL.....forkortet R.P.

mvh eders ace dk

[østerbro]

det er lidt af en opgave du sender ud,aks vil bare ikke ha at vi bruger negative ord, det er kun dem selv der må.

disse eksempler fandt jeg ved at afkrydse emneord.


P-19-05
Status: Gældende Gældende
Journalnummer: J.nr. 6000030-05
Afgørelse truffet af: Ankestyrelsen
Principafgørelse om: førtidspension - ressourceprofil - ufuldstændigt oplysningsgrundlag - dokumentation
Lov: Lov om social pension - lovbekendtgørelse nr. 1219 af 7. december 2004 - § 16, stk. 2 og § 20, stk. 2
Se denne Principafgørelse
Principafgørelse nr.: P-12-05
Status: Gældende Gældende
Journalnummer: J.nr. 6000990-04
Afgørelse truffet af: Ankestyrelsen
Principafgørelse om: social pension - ressourceprofil - arbejdsprøvning - beskrivelse af funktionsniveau
Lov: Lov om social pension - lovbekendtgørelse nr. 1219 af 7. december 2004 - § 20, stk. 2
Se denne Principafgørelse
Principafgørelse nr.: P-36-04
Status: Gældende Gældende
Journalnummer: J.nr. 6000394-04
Afgørelse truffet af: Ankestyrelsen
Principafgørelse om: ressourceprofil - sagsbehandlerens opgave - ugyldighed - pension
Lov: Lov om social pension - lovbekendtgørelse nr. 42 af 28. januar 2004 - § 19

[Carmen]

Tak, ace dk!

Nu forstår jeg Busters spørgsmål :-)

[annagw]

Jeg er nysgerrig... Hvad er der foregået i de 5 år?

[buster]

TAK for jeres uvurderlige hjælp som altid

Carmen, undskyld, sæføli burde jeg have skrevet ressourceprofil og ikke en indforstået forkortelse

Ja, det er ikke mange oplysninger jeg gir jer men i må bære over med mig da jeg ikke ønsker at "afsløre" alt for meget både af hensyn til den jeg hjælper men så sandelig også de af kommunens folk der følger med!

Jeg sir ligesom Egon fra Olsenbanden: jeg har en plan

-modsat hva jobcentret har!

Annagw, der ER foregået noget i de 5 år meeeen faktisk talt ikke det der BURDE være foregået! -mere kan jeg ikke sige pt, sorry

Kan dog sige så meget at det ikke skyldes borgeren, på nogen måde, tværtimod hvilket kommunen iøvrigt også selv noterer sig!
(derfor også mit tidligere indlæg om hvordan man henvender sig til Statsforvaltningen )

TAK igen, indtil videre og Østerbro, kan jeg lokke dig til at lægge de direkte links ind?
De oplysninger du gir lyder interessante men jeg kan ikke linke direkte til dem, øv.

[østerbro]

jeg kan ikke få link til at virke så du får dem i heltekst, det kan jo glæde nogle flere.


Status: Gældende Gældende

Principafgørelse om: ressourceprofil - sagsbehandlerens opgave - ugyldighed - pension

Lov:
Lov om social pension - lovbekendtgørelse nr. 42 af 28. januar 2004 - § 19


Resumé:
Ressourceprofilen skal udarbejdes af sagsbehandleren i kommunen i samarbejde med borgeren i en fremadrettet proces.


Hvis ressourceprofilen ikke er udarbejdet af sagsbehandleren, lider den af sådanne mangler, at den ikke kan bruges som grundlag for en gyldig afgørelse om førtidspension.


Ankestyrelsen lagde vægt på, at udarbejdelse af ressourceprofilen er en myndighedsopgave, som ikke kan uddelegeres.

Sagsfremstilling:
En 51-årig, ufaglært lønmodtager med smerter i bevægeapparatet blev sygemeldt i maj 2002. Forud herfor havde hun forhørt sig i kommunen om mulighederne for førtidspension, da hun ikke længere kunne klare arbejdet af helbredsmæssige grunde.


I efteråret 2002 blev hun arbejdsprøvet i en butik. Da arbejdsprøvningen ikke var tilstrækkelig til at belyse hendes fremtidige muligheder på arbejdsmarkedet, blev hun af kommunen visiteret til en privat arbejdsprøvningsvirksomhed som forrevalidering, jf. aktivlovens § 46 og § 50.


Efter 2 arbejdsprøvninger af henholdsvis 7,5 og 6 ugers varighed udarbejdede virksomheden en ressourceprofil, som blev modtaget i kommunen i september 2003. Virksomheden konkluderede, at lønmodtageren havde nogle varige skader, som nedsatte arbejdsevnen. Det var dog opfattelsen, at lønmodtageren ville kunne varetage et ikke fysisk belastende arbejde, såfremt hun fik den nødvendige hjælp til det huslige fra ægtefællen eller andre.


Virksomheden fandt ikke revalidering hensigtsmæssig, dels grundet alderen, dels fordi en revalidering ikke på sigt ville kunne gøre hende selvforsørgende.


Varighedsbegrænsningen indtrådte med udgangen af juli 2003, men kommunen havde forinden truffet afgørelse om forlængelse af dagpengeperioden efter dagpengelovens § 22, stk. 1, nr. 1, idet revalidering ansås for overvejende sandsynlig.


Kommunen foretog partshøring af forskellige akter, herunder ressourceprofilen, ligesom lønmodtageren fik tilbud om et møde med det team, der skulle træffe afgørelse om tilkendelse af førtidspension.


Kommunen gav afslag på førtidspension, men fandt lønmodtageren berettiget til et fleksjob.


Det sociale nævn tiltrådte kommunens afgørelse. Nævnet kritiserede dog kommunens sagsbehandling, herunder at ressourceprofilen og dermed også den samlede vurdering af lønmodtagerens arbejdsevne var foretaget af den private virksomhed og ikke af kommunen. Efter en konkret vurdering fandt nævnet dog, at kommunens afgørelse ikke var ugyldig.


Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af betydningen af, at ressourceprofilen ikke var udarbejdet af sagsbehandleren i kommunen i samarbejde med lønmodtageren.



Afgørelse:

Ankestyrelsen ophævede den trufne afgørelse og hjemviste sagen til kommunen med henblik på udarbejdelse af en ressourceprofil i samarbejde mellem sagsbehandleren i kommunen og lønmodtageren.


Ankestyrelsen henviste til, at afgørelse om førtidspension efter pensionslovens § 19 og § 6 i bekendtgørelsen om social pension træffes på grundlag af en ressourceprofil.


Efter arbejdsevnebekendtgørelsen (§ 1, nr. 2, § 6, § 7 og § 8) skal ressourceprofilen udarbejdes af sagsbehandleren i kommunen i samarbejde med borgeren i en fremadrettet proces med henblik på at afdække og udvikle evner hos borgeren, som kan udnyttes til selvforsørgelse.


Da dette ikke var sket, led ressourceprofilen af sådanne mangler, at den ikke kunne bruges som grundlag for en gyldig afgørelse om førtidspension.


Kommunens og det sociale nævns afgørelser var derfor ugyldige, og lønmodtageren var fortsat berettiget til dagpenge.

[østerbro]

Status: Gældende Gældende

Principafgørelse om: afslag på at sagen overgår til behandling som førtidspensionssag - ressourceprofil - sagsbehandlerens indstilling ikke fulgt - pension

Lov:
Lov om social pension - lovbekendtgørelse nr. 42 af 28. januar 2004 - § 18 og § 19


Resumé:
Kommunalbestyrelsen var berettiget til at træffe en anden afgørelse om ansøgningen om førtidspension end den, som kommunens sagsbehandler havde indstillet i ressourceprofilen.


Indstillingen kunne ikke betragtes som en afgørelse, da den ikke i sig selv havde nogen retsvirkning over for borgeren. Borgeren havde derfor ikke nogen beskyttelsesværdig forventning om, at det sociale udvalgs afgørelse var i overensstemmelse med indstillingen.


Det var dog i overensstemmelse med god forvaltningsskik, at kommunen orienterede borgeren om, at der alene var tale om en indstilling, og at det ikke var sikkert, at indstillingen blev fulgt.


Der var i den konkrete sag ikke grundlag for at påbegynde pensionssag. Der var behov for arbejdsprøvning, da ansøgeren på grund af ryglidelse ikke kunne fortsætte det hidtidige arbejde som maler, og dette måtte afklares, hvilke opgaver han kunne klare og muligheden for forbedring. Det var ikke dokumenteret, at han ikke kunne medvirke til hensyntagende arbejdsprøvning, selv om han havde psykiske vanskeligheder og havde haft lang tids fravær fra arbejdet.


Note:*) Der henvises til SM P-8-04

Sagsfremstilling:
Sagen drejede sig om en 55-årig maler, der søgte om pension.


Sagsbehandleren udarbejdede en ressourceprofil i samarbejde med ansøgeren og udtalte i den samlede vurdering følgende:


"Efter en del samtaler løbende i sygdomsforløbet er sagsbehandler og borger kommet frem til, at det anses som urealistisk, at han vil kunne vende tilbage til arbejdsmarkedet. Der arbejdes derfor hen imod, at han vil kunne få sin førtidspension."


Kommunen meddelte ansøgeren skriftligt, at hans sag nu var færdigbehandlet og klar til forelæggelse for pensionsteamet. Det blev oplyst, at han havde mulighed for at deltage i mødet i pensionsteamet. Han fremsatte ikke ønske herom.


Kommunen traf derefter afgørelse om, at ansøgeren efter kommunens vurdering havde en arbejdsevne, som ville sætte ham i stand til at blive selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde. Efter en samlet faglig vurdering anså kommunen det for dokumenteret, at hans arbejdsevne ikke var nedsat i et omfang, der udelukkede selvforsørgelse i et fleksjob, hvilket man kunne tilbyde ham at være behjælpelig med.


Det sociale nævn tiltrådte kommunens afgørelse.


Nævnet var enig i, at arbejdsevnen kunne forbedres ved revalideringsmæssige foranstaltninger. Nævnet fandt, at kommunen skulle have truffet afgørelsen efter § 18 i pensionsloven.


Sagen blev behandlet i principielt møde for at afklare praksis efter pensionslovens § 17- § 20.


Under behandlingen af sagen indhentede Ankestyrelsen en udtalelse fra Socialministeriet om, hvilken betydning det kan have, at der er stor forskel mellem den kommunale sagsbehandlers socialfaglige vurdering i ressourceprofilen og den afgørelse, der efterfølgende træffes af kommunalbestyrelsen.


Socialministeriet gjorde opmærksom på, at problemet ikke ses omtalt i forarbejderne til L 137 (førtidspensionsreformen). Det er heller ikke omtalt i lov eller bekendtgørelse.


Sammenfattende var det Socialministeriet vejledende vurdering, at


1) hvis der foreligger en utilstrækkelig ressourceprofil, bør kommunalbestyrelsen ikke træffe afgørelse, men returnere sagen til sagsbehandleren, med henblik på udarbejdelse af en fyldestgørende ressourceprofil. Hvis der bliver truffet afgørelse på baggrund af en utilstrækkelig ressourceprofil, må afgørelsen som hovedregel anses for ugyldig, og det sociale nævn bør derfor hjemvise sagen til kommunen. *)


2) hvis der foreligger en korrekt og fyldestgørende ressourceprofil, udfyldt i overensstemmelse med reglerne herom, kan kommunalbestyrelsen træffe den afgørelse, som efter kommunalbestyrelsens opfattelse, er den korrekte, uanset om der er indstillet til en anden afgørelse. Kommunalbestyrelsen har i den forbindelse ikke pligt til at foretage yderligere underretninger eller høringer af borgeren.

Afgørelse:

Der var ikke grundlag for, at sagen overgik til behandling efter reglerne om social pension.


Ankestyrelsen kom således til samme resultat som kommunen og det sociale nævn.


Afgørelsen betød, at kommunen skulle hjælpe ansøgeren med at få afklaret sine fremtidige muligheder for at blive selvforsørgende ved behandling og aktivering.


Særligt om vurderingen af arbejdsevnen:


Ankestyrelsen vurderede, at det ikke var dokumenteret eller helt åbenbart, at arbejdsevnen ikke kunne forbedres ved aktiverings-, revaliderings- og behandlingsmæssige samt andre foranstaltninger.


Ankestyrelsen lagde vægt på, at der var behov for arbejdsprøvning, da ansøgeren efter det oplyste på grund af ryglidelse ikke kunne fortsætte det hidtidige arbejde som maler, og at der derfor var behov for afklaring af, hvilke opgaver han kunne klare og muligheden for forbedring.


Desuden blev der lagt vægt på, at han havde mulighed for at deltage i en arbejdsprøvning, hvor der ville blive taget skånehensyn, således at han undgik tunge løft og ensidige bevægelser, men at han selv havde afbrudt arbejdsprøvningen.


Ankestyrelsen vurderede, at det ikke var dokumenteret, at han ikke kunne medvirke til hensyntagende arbejdsprøvning, selv om han havde psykiske vanskeligheder og havde haft lang tids fravær fra arbejdet. Oplysninger i klagen om, at han gik til undersøgelse på håndkirurgisk afdeling, og at han havde en nerve i klemme i venstre tommelfinger, samt at han skulle til undersøgelse med højre knæ var ikke til hinder for, at han kunne deltage i den foreslåede arbejdsprøvning.


Særligt om reglerne, der er anvendt:


Ankestyrelsen var enig med det sociale nævn i, at sagen skulle afgøres efter den almindelige regel om krav til helhedsvurdering efter pensionslovens § 18.


Efter Ankestyrelsens vurdering var sagen omfattet af kravet om helhedsvurdering, selv om ansøgeren over for kommunen havde givet udtryk for, at han ønskede pension. Der var ikke oplysning om, at han havde anmodet om, at sagen særligt blev behandles på det foreliggende dokumentationsgrundlag efter reglen i pensionslovens § 17, stk. 1, 2. og 3. punktum.


Særligt om ressourceprofilen:


Ankestyrelsen vurderede, at der forelå en korrekt og fyldestgørende ressourceprofil, der var udfyldt og udarbejdet i overensstemmelse med reglerne i arbejdsevnebekendtgørelsen, og at sagen i øvrigt var tilstrækkeligt oplyst til, at der kunne træffes afgørelse efter pensionslovens § 18.


Det fremgik af den samlede faglige vurdering i ressourceprofilen, at sagsbehandleren og ansøgeren var kommet frem til, at det ikke var realistisk, at han ville kunne vende tilbage til arbejdsmarkedet.


Kommunalbestyrelsen var dog berettiget til at træffe en anden afgørelse end den, der var blevet indstillet af sagsbehandleren. Indstillingen kunne ikke betragtes som en afgørelse, da den ikke i sig selv havde nogen retsvirkning over for borgeren. Borgeren havde derfor ikke nogen beskyttelsesværdig forventning om, at kommunalbestyrelsens afgørelse var i overensstemmelse med indstillingen.


Det var dog i overensstemmelse med god forvaltningsskik, at kommunen orienterede borgeren om, at der alene var tale om en indstilling, og at det ikke var sikkert, at indstillingen blev fulgt.