Kvinde alene I verden.

[Odenseaneren]

Her er opgørelse over, hvad der - iflg. min overbevisning - kan dokumenteres omkring sociallægen i min sag.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn

　
　
　
　
　
　
　
　

Blommenslyst, den 11. November 2009’

　
　
　
　
　
　
　
　
Nedenstående mine kommentarer til Sociallægeerklæringen

Tillad mig at fremsende skrivelse til brug for min klagesag. Jeg har prøvet – punkt for punkt – at liste samtlige uoverensstemmelser og kritikpunkter i min klage. Jeg henviser i den forbindelse til flere indrømmelser fra Odense Kommune, som – hvis ønskes – kan eftersendes.

Den fejlbehæftede sociallægeerklæring har haft en direkte økonomisk konsekvens for mig, idet jeg fik frataget forsørgelsen i 12 måneder på grund af denne. Jeg er i dag tildelt førtidspension udfra fysiske problemstillinger, og der er i den forbindelse ikke indhentet yderligere speciallægeerklæringer hvad angår det fysiske, mellem påklagede sociallægeerklæring og tildeling af førtidspension. Dette må betyde, at grundlaget var tilstede allerede ved 1. ansøgning.

　



Med fed og kursiv ordret hvad sociallægen har skrevet

• I punkomstilling den dokumentation der modsiger dette

Med lilla skrift mine uddybende kommentarer.

Sammenfattende vurderes der at være tale om en 34-årig kvinde med en stabil og fast tilknytning til arbejdsmarkedet frem til aktuelle sygemelding 2004 på grund af en smerteproblematik. Lena er relevant og grundigt udredt i flere specialistregier, blandt andet med MR-scanning af halsdel og brystdel, ud over dette MR-myolografi, hvor nerveafgange er blevet visualiseret samt endelig angiografi – disse parakliniske undersøgelser har alle været normale.

• Odense Kommune har i berigtigelser af 8. Januar 2008 skrevet "Oplysningerne om, at Lena Bæk Michelsen har fået foretaget MR-myelografi og angiograti er fejlagtige, og kan derfor på ingen måde tillæges betydning."

• Odense Kommune skriver i brev af 13. Juli 2007 "Vi har forståelse for, at en indikation af sammenblanding af 2 sager, reference til 2 ikke-eksisterende undersøgelser samt henvisning til dateret lægeskrivelse, der ikke findes, skaber utryghed. Det er meget beklageligt, at en sådan situation er opstået.

Sociallægen har i ovenstående alene vægtet parakliniske undersøgelser, trods det faktum, at såvel Fibromyalgi, som Hypermobilitetssyndrom i svær grad og Ehlers Danlos (undtaget den vaskulære variant) stilles via en klinisk undersøgelse, og at parakliniske undersøgelser ikke kan anvendes til at diagnostisere i forhold til de 3 diagnoser.

Sociallægen vægter en angiografi-undersøgelse. Såfremt sociallægen var bekendt med diagnosen Ehlers Danlos, ville sociallægen være vidende om, at angiografi kraftigt frarådes Ehlers Danlos patienter, idet en sådan undersøgelse er risikobetonet i forhold til Ehlers Danlos patienters skøre væv.

Eneste faktuelt korrekte lægelig oplysning i ovenstående er således MR-scanningen af hals og øvre ryg, af hvilken man ikke kan forvente fund i forhold til mine diagnoser.

Speciallæge har stillet diagnosen Ehlers-Danlos hypermobilitet samt fibromyalgi (Glen Gorm Rasmussen, jfr. Statusattest fra denne august 2005). Reumatolog Jannie Beier har overvejet en variant af Ehlers-Danlos syndrom, har stillet diagnosen hypermobilitet forud for denne overvejelse.

• Odense Kommune skriver i berigtigelser af 8. Januar 2008 "følgende vildledende oplysninger skal hermed berigtiges – speciallæge har stillet diagnosen Ehlers-Danlos hypermobilitet samt fibromyalgi – de rigtige oplysninger er; Speciallæge har ved klinisk undersøgelse fundet, at Lena Bæk Michelsen har et svært hypermobilitetssyndrom og sekundær fibromyalgi. Speciallægen har tillige oplyst, at Lena Bæk Michelsen opfylder Holzberg kriterier for Ehlers Danlos synddrom og således lige akkurat opfylder kriterierne for Ehlers Danlos Syndrom, hypermobil type. Endvidere har speciallæge oplyst, at diagnosen Ehlers-Danlos syndrom understøttes af manglende effekt af lokalbedøvelse, rigelige blødninger ved operationer og svær sårheling.

• Jf. journal fra Jannie Beier findes Ehlers Danlos syndrom, supplerende skriver Jannie Beier "findes hypermobil sv.t. samtlige led, øget elasticitet i hud især sv.t. hænder, multiple små ekvimoser uden at der foreligger traume, moderate striae sv.t. abdomen samt femora, B DQ796 Ehlers-Danlos syndrom"

Samtlige referencer til kliniske undersøgelser (som er måden man diagnostiserer Ehlers Danlos, svært hypermobilitetssyndrom og Fibromyalgi), er omtalt vildledende og urigtigt, ligesom der er udelukket væsentlige oplysninger, f.eks. at den ene lidelse er i svær grad.

Sociallægen undlader her at gøre opmærksom på, at samtlige kliniske undersøgelser understøtter mine gener, ligesom speciallægerne udelukker enhver psykisk medkomponent. Dette virker bestemt ikke objektivt, ej heller som et forsøg på grundig og uvildig/uhildet udarbejdet erklæring.

Det virker åbentlyst som om, sociallægen ikke har haft den fornødne viden om hverken Ehlers Danlos eller Hypermobilitetssyndrom i svær grad, og hun har på intet tidspunkt søgt denne viden hverken ved Klinik for Sjældne Diagnoser eller hos VISO (Den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation). Viso nævner netop på deres hjemmeside, at de tilbyder kommunerne sparring omkring borgere med sjældne handicaps.

Ud fra Lenas kliniske fremtræden og sygehistorie samt ved vurdering af de samlede lægelige sagsakter skønnes der ikke at være tale om en fysisk tilstand, som nedsætter funktionsniveauet i svær grad. Såfremt Lena har diagnosen Ehlers-Danlos, skønnes dette i så fald at være i let grad.

• Jf. berigtigelser fra Odense Kommune af 8. Januar 2008 fremgår det "Følgende vildledende oplysninger skal hermed berigtiges – såfremt Lena har diagnosen Ehlers-Danlos, skønnes dette i så fald at være i let grad – de rigtige oplysninger er; Lena har diagnosen Ehlers Danlos. Det skønnes at Lena har denne lidelse i let grad.

• Jf. sociallægeerklæring af 9/6-08 foretaget af Tine Boesen Larsen fremgår det "at funktionsevnen nu varigt er nedsat i svær grad". Denne erklæring er baseret på nøjagtig samme diagnoser som Elisabeth Schmidts vurdering, ligesom denne erklæring er udarbejdet uden yderligere arbejdsprøvning. I forbindelse med Tine Boesen Larsens erklæring er der ikke hentet yderligere speciallægeerklæringer hvad angår diagnoserne Ehlers Danlos, Hypermobilitetssyndrom i svær grad og Fibromyalgi, hvorfor disse erklæringer – jf. sociallæge Tine Boesen Larsen - kan begrunde mine fysiske gener. Til gengæld er der indhentet psykiatererklæring, som underkender såvel Elisabeth Schmidt som Anette Ellermann.

• Jf. sociallægeerklæringen mangler diagnosekoderne for Fibromyalgi og Ehlers Danlos.

• Jf. journalnotater fra egen læge af 7. Juli 2005, 2. Samt 29. December 2005 fremgår det, at jeg har akutte fysiske gener fra arbejdsprøvningerne. Heller ikke i disse akter er der nævnt psykiske barrierer og/eller diagnoser.

• Jf. Glen Gorm Rasmussens erklæring af 20. Juli 2005 fremgår "Det må konkluderes, at helbredstilstanden ikke muliggør, at klienten helt eller delvis kan vende tilbage til sit hidtidige arbejde som kontorassistent" og "Hvorvidt helbredstilstanden gør, at klienten kan vende helt eller delvis tilbage på arbejdsmarkedet må afhænge af arbejdsprøvning, g det foreløbige resultat er negativt."

• Citat fra Sundhedsstyrelsens hjemmeside; "Det kan være særdeles vanskeligt at stille en korrekt diagnose af Ehlers-Danlos syndrom alene baseret på det kliniske billede på grund af undertypernes kompleksitet, overlapning og varians. Genetisk og biokemisk diagnostik er mulig, men dog ikke altid nødvendig. Undersøgelserne er komplicerede og tidskrævende og indgår ikke rutinemæssigt i udredningsprogrammet" samt " Der er i Danmark kun beskeden viden og ekspertise vedrørende Ehlers-Danlos syndrom. En centralisering til højt specialiseret landsdelsniveau, må anses for en nødvendig forudsætning for udvikling af ekspertise på området. I den forbindelse bør eksisterende

• ressourcepersoners ekspertise inddrages."
  (http://www.sst.dk/publ/Publ2001/handicap/html/index19.html)

Sociallæge Elisabeth Schmidt begrunder ingen af disse påstande, hverken i de på sagen foreliggende papirer eller ud fra kliniske test eller andre prøver. Hendes påstand står således ubegrundede.

Der er diskrepans – det vil sige uoverensstemmelse – mellem de på sagen foreliggende lægelige akter, og såvel Elisabeth Schmidts oversættelse samt vurdering. En lægekonsulent kan godt være uenig med speciallægerne, men i så fald skal uenigheden begrundes. Det er ikke sket her!

At Elisabeth Schmidt kan udføre et lægeligt skøn om hvorvidt jeg har Ehlers Danlos, og i givet fald i hvilken grad jeg er ramt, finder jeg meget ejendommeligt, idet reumatologer for at stille diagnosen dels skal foretage klinisk undersøgelse, dels medregne familieanamnese. I fald man accepterer at Elisabeth Schmidt har foretaget dette skøn, må det jo samtidig betyde man underkender Sundhedsstyrelsens anbefalinger omkring Ehlers Danlos.

Såfremt en sociallæge på forsvarlig vis kan gøre dette, vil det jo faktisk betyde Sundhedsstyrelsen anbefalinger omkring Ehlers Danlos ville være overflødige, ligesom det vil betyde at der er fejl i Sundhedsstyrelsens hjemmeside, jf. citat "Undersøgelserne er komplicerede og tidskrævende og indgår ikke rutinemæssigt i udredningsprogrammet".

Der skønnes at være diskrepans, det vil sige uoverensstemmelse mellem det svært nedsatte funktionsniveau og hvad der kan forklares rent fysisk rent helbredsmæssigt. Der skønnes at være tale om en betydlig funktionel/psykisk medkomponent forklarende det svært nedsatte funktionsniveau fysisk.

• Jf. speciallægeerklæring fra psykiater Kim Balsløv fremgår følgende "Diagnosticeringen af somatieseringstilstand kræver til gengæld, at organisk grundlag for symptomer og funktionsindskrænkning ved grundig undersøgelse er udelukket, hvilket jo ikke er tilfældet her, hvor der foreligger flere speciallægevurderinger, der bekræfter tilstedeværelse af lidelse i bevægeapperatet.

• Jf. speciallægeerklæring fra Glen Gorm Rasmussen fremgår det, at der er overensstemmelse mellem beskrevne symptomber og objektive fund.

• Jf. speciallægeerklæring Claus Madsen fremgår det, at jeg fremstår reel i min sygdomsfremstilling.

• I mail af 13. Februar 2006, omkring hele forløbet med arbejdsprøvninger, herunder faktiske lægelige fund hos egen læge, skriver speciallæge Glen Gorm Rasmussen "Jeg kan hermed bekræfte at forløbet er fuldt foreneligt med Ehlers Danlos syndrom og min erklæring af 20. Juli 2005 til Danica Pension.

• Jf. jurist fra Den Sociale Højskole – Bo Møller Petersen – er der i den grad grundlag for kritik af min sagsbehandling, se gerne

• http://www.tv2fyn.dk/modules/tv2fyn/arkiv.php?vids=20409 – Bo Møller Petersen udtaler sig 3,2 minutter inde i indslaget konkret om min sag.

Der er intet grundlag for denne passage i erklæringen, grundlaget fra eksterne læger støtter ikke denne vurdering.

Jf. Velfærdsministerens svar omkring sociallægers rolle, blandt andet spørgsmål 470 - http://www.folketinget.dk/doc.aspx?/samling/20072/almdel/SOU/spm/470/index.htm – fremgår det, at sociallæger "har til opgave at bistå myndigheden med at klarlægge indholdet af andre lægers udtalelser. Hvis oplysningerne ikke er tilstrækkelige, har lægekonsulenten/sociallægen til opgave at pege på, hvilke helbredsmæssige oplysninger der mangler i en sag" Det kan derfor undre, dels at Elisabeth Schmidt ikke peger på behovet for en vurdering hos psykiater, dels tillægger en psykologs vurdering status som læge udtalelse. Annette Ellermann er ikke lægeuddannet, faktisk var Annette Ellermann på daværende tidspunkt nyuddannet, og end ikke autoriseret psykolog, og derfor heller ikke underlagt psykologloven.

Med hensyn til behandlingsmuligheder og prognose i forhold til dette henvises der venligst til psykolog Annette Ellermanns psykologvurdering. Set isoleret skønnes de fysiske forhold at nedsætte funktionsniveauet forventeligt i let grad.

• Jf. Anette Ellermanns vurdering fremgår følgende " Der kan overvejes et terapeutisk forløb, der formentlig vil blive langvarigt, men der synes ikke at være en reel motivation for at behandlingsforløb med henblik på at generhverve sin funktionsevne.

Min undren er stor over, at en sociallæge lader en ikke-lægelig uddannet udstikke behandlingsforslag. Anette Ellermann har endog gisnet om, hvorvidt jeg skulle være motiveret for behandlingsforløb. Det er i alle ender og kanter en udokumenteret og ikke-lægefaglig vurdering.

Igen jf. psykiater Kim Balsløv er dette skøn slet ikke lægefagligt muligt.




Jf. Velfærdsministerens besvarelse, tillader jeg mig at gengive dette igen, med understregning af mangler hos Elisabeth Schmidts vurdering;

• "har til opgave at bistå myndigheden med at klarlægge indholdet af andre lægers udtalelser. Hvis oplysningerne ikke er tilstrækkelige, har lægekonsulenten/sociallægen til opgave at pege på, hvilke helbredsmæssige oplysninger der mangler i en sag"

Tillad mig igen at understrege;

• Annette Ellermann er ikke læge

• 
  
• Elisabeth Scmidt har ikke klarlagt indholdet af andre lægers udtalelser, men tværtimod gentagne gange vildledt omkring diagnoser og medtaget urigtige oplysninger.

　
Jf. Patientklagenævnets side om kompetence vedr. klager fremgår;
"Denne særstilling for erklæringer skyldes, at de urigtige oplysninger i følge klager ofte er årsag til, at lægens konklusion er forkert. De urigtige oplysninger hænger således uløseligt sammen med lægens skøn, som nævnet i næsten alle erklæringssager tager stilling til."
Sociallæge Elisabeth Schmidts vurdering, kan jf. ovenstående pilles fuldstændig fra hinanden, således at grundlaget for det lægelige skøn er ikke-eksisterende.

Vedhæftet fremsender jeg resultatet af en MR-scanning af min lænd, af nyere dato. Jeg kan af gode grunde ikke argumentere for, at de visualiserede forhold var så slemme på tidspunktet for Elisabeth Schmidts vurdering. Alligevel mener jeg denne MR-scanning er relevant forstået på den måde, at såfremt min ryg så sådan ud på daværende tidspunkt, ville det ikke fremgå af nogen af de nævnte speciallægeerklæringer, simpelthen fordi det var andre undersøgelser jeg blev underlagt på daværende tidspunkt. Denne MR-scanning dokumenterer – i mine øjne – at Ehlers Danlos for mig ER et stærkt invaliderende handicap, som ydermere bliver kompliceret af tilstedeværelsen af sekundær Fibromyalgi og Hypermobilitetsyndrom i svær grad.

At gisne/skønne psykiske problemstillinger, fremfor at henvise til speciallæge indenfor psykiatri for afklaring af dette, mener jeg ikke er i harmoni med lægeløftet. Specielt ikke når dette skøn sker på baggrund af ikke læge-faglig terapeut. Sociallæge Elisabeth Schmidt skriver jo netop i sit referat fra mødet at hun skønner mig psykisk upåfaldende, hvorfor så denne ændrede holdning senere?

Det er derfor fortsat min opfattelse, at Elisabeth Schmidt ikke har udvist tilstrækkelig omhu og uhildethed. Jeg skal anmode om at denne skrivelse indgår i sagens grundlag.


med venlig hilsen

Linket til tv2fyn er http://www.tv2fyn.dk/video/20409

Hvordan kan Patientklagenævnet hævde ikke at kunne behandle klagen, hvordan kan den passere samtlige ankeinstanser, og hvor er retssikkerheden så henne??

Forskellen på gud og lægekonsulenter er vist, at gud ved han ikke er læge

[Odenseaneren]

Jeg har nu fået et skriv om, at Patientklagenævnet KAN behandle min klage, og samtidig et forslag til afgørelse.

Altså erkender Patientklagenævnet, at Odense kommune - ved at indkalde mig til lægesamtale - indleder et læge/patientforhold.

Sammen med brevet får jeg så 2 eksterne lægers vurdering af sagen, altså en vurdering af sagkyndige. Nu bliver det så igen interessant. Disse er dateret i maj 2009 og november 2009.

Hvorfor indhente disse, og derefter i januar 2010 skrive at de alligevel ikke kan behandle anken`??????

Oplæg til afgørelse går desværre ud på, at jeg IKKE får medhold i min anke

Jeg kan nu komme med mine kommentarer, mit forløbige udkast er som flg.

　
　
　
Bemærkninger til udkast af afgørelse –

Patientklagenævnet har i skrivelse af 19. Februar 2010 lagt op til, at Sociallæge Elisabeth Fossar Schmidt ikke kritiseres i forbindelse med min sag.

Følgende punkter er dokumenterbare i min sag;


Sociallæge Elisabeth Schmidt ønsker en psykologvurdering jf. skrivelse af 29.07.05. Hun vælger at få denne psykologvurdering foretaget af kommunens egen uautoriserede psykolog, altså ikke en ekstern uafhængig psykolog, og ikke en psykolog der er underlagt psykologloven. Derimod en psykolog der – ligesom Elisabeth Schmidt – er aflønnet af Odense Kommune (Odense Kommune har en økonomisk gevinst ved ikke at tildele mig førtidspension).

• Såfremt der er mistanke om psykisk sygdom, mener jeg der – for at udvise tilstrækkelig omhu og uhildethed og nøje - skulle være henvist til en speciallæge indenfor psykiatri. Det er for let – og usagligt - at forklare mine smerter med en gisning om psykologiske problemstillinger.

• Enhver usikkerhed Elisabeth Schmidt måtte have, burde søges afdækket af eksterne specialister, og ikke fremstå som udokumenteret gisninger. Der ses således ingen lægelig dokumentation for vurdering af psykisk medkomponent, ligesom dette skøn ikke ses begrundet.
  
• Elisabeth Schmidt har ikke henvist mig til nogen eksterne specialister overhovedet, hverken hvad angår det fysiske eller det psykiske. Dokumenterne fra reumatolog Glenn Gorm Rasmussen og neurolog Claus Madsen er således dokumentation der er rekvireret af Danica Pension, i forbindelse med de vurderer min arbejdsevne til under 1/3, og tilkender mig fuld dækning fra min forsikring vedr. tab af erhvervsevne. (Der er således også her diskrepans mellem Danicas vurdering og Elisabeth Schmidts vurdering). Øvrig lægelig dokumentation er rekvireret af egen læge løbende under min sygemelding.
  
• Elisabeth Schmidts erklæringens er et vigtigt delelement for at træffe afgørelse om mit videre forsørgelsesgrundlag. Dette mener jeg er skærpende for, at sociallæge Elisabeth Schmidt får fuldt afklaret, hvad jeg fejler. Erklæringen har i min sag bevirket, at jeg mistede 1 års førtidspension, og har derfor betydet et økonomisk tab i størrelsesordenen ca. kr. 100.000,00 Jeg mener ikke der kan være udvist tilstrækkelig omhu og uhildethed og nøje, når erklæringen ikke underbygges af specialister, - i dette tilfælde en psykiater.
  
• Jeg er efterfølgende tilkendt førtidspension på samme speciallægepapirer, suppleret med en psykiatererklæring (Kim Balsløv), der tilbageviser såvel Elisabeth Schmidts som Annette Ellermanns erklæring.
  
• Jeg er – inden Elisabeth Schmidts vurdering – tilkendt fuld dækning for tab af erhvervsevne, hos Danica Pension. Denne tilkendelse sker på baggrund af erklæringerne fra Glenn Gorm Rasmussen og Claus Madsen. Dette mener jeg ligeledes dokumenterer, at Elisabeth Schmidts vurdering ikke harmonere med de på sagen liggende speciallægeerklæringer.
  
• Kravet om tilstrækkelig omhu og uhildethed og nøje kunne være imødekommet ved at inddrage den fornødne lægefaglige specialist, indenfor de punkter hvor Sociallæge Elisabeth Schmidt måtte være i tvivl.
  
• På side 4 i Elisabeth Schmidts vurdering fremgår "Skønnes umiddelbart psykisk upåfaldende". Elisabeth Schmidt ser altså heller ingen psykiske problemstillinger ved konsultationen, ej heller notere hun noget om appellerende fremtoning.

Omkring diagnosen Ehlers Danlos fremgår det af forslag til afgørelse, at "tegn på, at LBM lige netop opfyldte kriterierne for diagnosen Ehlers Danlos". Med formuleringen "opfylder således lige akkurat kriterierne for Ehlers Danlos" menes, at min hud kun akkurat opfylder kravet om overstrækbarhed for Ehlers Danlos (som for øvrigt er et meget omdiskuteret kriterier jf. udlandske specialister). Det er således huden der "lige akkurat opfylder", - og huden har som sådan intet med de smertende symptomer at gøre. Derimod er der talrige minor-kriterier der understøtter at jeg har Ehlers Danlos.

Jeg har efterfølgende fra anden side fået oplyst, at lægeerklæringer udarbejdet til/for forsikringsselskaber ikke er udformningsmæssigt egnet i socialsager.

Elisabeth Schmidt har på et møde udtalt "jeg vælger at tilsidesætte Glenn Gorm Rasmussens vurdering, idet jeg mener han er farvet af det er hans speciale". Dette kan bevidnes af jurist i min fagforening, Tine Svarer. Her kunne Elisabeth Schmidt have valgt – for at udvise tilstrækkelig omhu og uhildethed og nøje – at inddraget nok en specialist, såfremt hun var i tvivl om diagnosen. Dette skal ses i lyset af, at Ehlers Danlos er et sjældent handicap. Se vedhæftede "kort om Ehlers Danlos" fra Sjældne Diagnoser, hvoraf det fremgår "diagnosen stilles af en ekspert, og personen bør kontrolleres hos specialister alt efter symptomer." Anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen går ligeledes på at inddrage specialister.


I "forslag til afgørelse" skrives, at psykolog – som er ansat i Odense Kommune - finder, at jeg fremtrådte appellerende og at jeg ønskede bekræftelse i, at jeg skulle søge pension. Indsigelser til dette;

• Der mangler begrundelse for denne påstand
  
• Der er diskrepans mellem dette, og psykiater Kim Balsløvs vurdering. Jeg mener det bør vægtes, at Kim Balsløv er speciallæge indenfor psykiatri, samt at Kim Balsløv er uafhængig.
  
• I det hele taget finder jeg det bekymrende, at Elisabeth Schmidt ikke undrer sig over den manglende begrundelse i Annette Ellermanns erklæring, og ikke søger undersøgelse hos ekstern lægefaglig specialist på området.

Jeg står uforstående overfor at Elisabeth Schmidt kan mene der er tale om "betydelige psykiske komponenter" når hun samtidig finder, at jeg "skønnes umiddelbart psykisk upåfaldende". At Elisabeth samtidig fejlagtigt får indført, at jeg har fået foretaget en angeografi, tyder tværtimod på et meget ringe kendskab til diagnosen Ehlers Danlos, idet angeografi direkte frarådes Ehlers Danlos patienter pga. det skøre væv.

Der skrives i afgørelse at jeg har en let grad af Ehlers Danlos. Denne formulering finder jeg bekymrende, for det fremgår INGEN steder af mine lægelige papirer. Eneste der fremgår er, at min hud er knap så hårdt angrebet, men som tidligere skrevet er det ikke min hud der giver mig mine symptomer. Derimod skal jeg henvise til efterfølgende mailkorrespondance mellem Glenn Gorm Rasmussen og undertegnede, der bekræfter at min funktionsnedsættelse i arbejdsprøvningerne hænger udmærket sammen med diagnosen Ehlers Danlos. Desuden skal jeg henvise til de 3 lægekonsultationer hos egen læge, der ligeledes bekræfter de fysiske skader/symptomer, som arbejdsprøvningen påførte mig.

I en lægeerklæring – der har til formål at afklare en borgers forsørgelsesgrundlag – finder jeg det kritisabelt, at en læge giver udtryk for usikkerhed om en borgers helbredsmæssige situation, når denne usikkerhed faktisk kan af- eller bekræftes ved en henvisning til en psykiater. Dette finder jeg ikke foreneligt med at udvise tilstrækkelig omhu og uhildethed og nøje. Konsekvensen blev et afslag på førtidspension for mig, og dermed også tab af forsørgelse i 1 år. Efterfølgende er jeg nu tilkendt førtidspension på nøjagtig samme speciallægepapirer, kun suppleret med en statusattest fra egen læge, samt en psykiatererklæring fra Kim Balsløv, der tilbageviser psykolog Annette Ellermanns vurdering, samt skriver, at man ikke kan sætte en somatiseringsdiagnose, når der er fysisk diagnose tilstede, der forklarer generne.

Elisabeth Schmidt har ikke inddraget specialister på området. Derved tilsidesætter hun Sundhedsstyrelsens anbefalinger omkring Ehlers Danlos, der blandt andet siger " Der er i Danmark kun beskeden viden og ekspertise vedrørende Ehlers-Danlos syndrom. En centralisering til højt specialiseret landsdelsniveau, må anses for en nødvendig forudsætning for udvikling af ekspertise på området. I den forbindelse bør eksisterende ressourcepersoners ekspertise inddrages."

Efter "Almindelige regler for afgivelse af lægeerklæringer" tilknyttet Lægelovens § 8, stk. 1 må lægen ikke
afgive erklæring om sygdomme eller forhold, der ikke foreligger fornødent lægeligt kendskab til. Således kan
lægen eksempelvis ikke attestere noget om det psykiske arbejdsmiljø på arbejdspladsen. Der skal, hvor
særlige grunde ikke taler derimod, i videst muligt omfang benyttes danske og alment forståelige betegnelser
for sygdomme, anatomiske forhold m.v. I forbindelse med angivelse af diagnoser anføres betegnelsen
normalt på såvel latin som dansk. Oplysningerne skal være så fyldige og tydelige, at formålet med
erklæringen opfyldes. Det skal fremgå, hvilke oplysninger der stammer fra undersøgte selv, og hvilke der er
resultatet af egne undersøgelser eller er meddelt fra andre - fx sygehus. Kilde "Socialt-lægeligt samarbejde
2005"

Patientklagenævnet har i flere sager oplyst, at det fremgår af § 1 i bekendtgørelse nr. 212 af 20. juni 1935 om almindelige regler, der skal iagttages ved afgivelse af lægeerklæringer, at lægen ved afgivelse af lægeerklæringer stadig bør erindre, at lægeerklæringer er dokumenter, der kan få afgørende betydning såvel i offentlige som i private retsforhold. Lægen skal derfor nøje iagttage, at han ikke i denne sin egenskab afgiver erklæringer om sygdomme eller forhold, som han ikke har fornødent lægeligt kendskab til.


En accept af sociallæge Elisabeth Fossar Schmidts erklæring, vil derfor være en accept af;

• Der vægtes undersøgelser der aldrig har fundet sted

• 
  
• Der vægtes at parakliniske undersøgelser intet viser, trods det at parakliniske undersøgelser ikke kan bruges til at diagnostisere Ehlers Danlos og Fibromyalgi.
  
• Parakliniske undersøgelser af en begrænset del af kroppen kan bruges til at udelukke gener i hele kroppen (i dette tilfælde er undersøgelserne foretaget af nakke og øvre ryg, selvom smerterne forekommer i hele kroppen)
  
• Der bliver sået tvivl om allerede stillede diagnoser, uden der argumenteres for tvivlen. Ligeledes ønsker Elisabeth Schmidt heller ikke at henvise mig til eksterne speciallæger, selvom vi foreslår dette.
  
• Der foretages gisninger/formodninger, uden lægefaglig undersøgelse af dette, og uden at dette først søges be- eller afkræftet (hvilket også er i strid med retssikkerhedslovens §10)
  
• Der stilles en somatiseringsdiagnose, selvom denne – jf. psykiater Kim Balsløv – slet ikke er lægefaglig mulig
  
• Det accepteres, at en psykolog der hverken er autoriseret eller uafhængig, kan så tvivl om speciallæges diagnose og prognose. Der er tale om en speciallæge indenfor en sjælden diagnose, med årelangt kendskab til diagnosen, og som arbejder som ledende overlæge på Aalborg Sygehus.
  
• At bruge psykiske vinkler på de problemstillinger, sociallægen ikke formår at afklare, uanset om dette måtte være fysisk eller psykisk!
  
• Det er acceptabelt at kommunens egen læge og egen uautoriserede psykolog – i modstrid med anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen og Sjældne Diagnoser – underkender den specialistviden der fordres.

Berigtigelser/indrømmelser fra Kommunen er i den forbindelse ikke formildende, da de først blev givet efter afslag på førtidspension, og kun på foranledning af henvendelse fra Datatilsynet. Berigtigelserne blev således først vedhæftet sociallægeerklæringen fra Elisabeth Schmidt i 2008, mens afslaget på førtidspension fandt sted i 2006.

Jeg skal venligst anmode Patientklagenævnet om at gennemse denne udsendelse http://www.tv2fyn.dk/video/20409 hvor en jurist udtaler sig om min sag.

Jeg skal desuden henlede opmærksomheden på følgende dom http://www.folkebladet.dk/glostrup/artikler/laegekonsulent-kraenkede-borger-med-ulovlig-diagnose.aspx
" En borger fra Glostrup har nu rettens ord for, at det var et klart brud på lovgivningen og en krænkelse, da kommunes tidligere lægekonsulent erklærede ham psykisk syg
GLOSTRUP: Ifølge dommen fra Glostrup Ret den 30. maj handlede Glostrup Kommunes forhenværende lægekonsulent, der senere blev fyret, i strid med retningslinierne og lovgivningen, da han under en pensionssag i 2002 pludselig gav sig til at stille en psykiatrisk diagnose på en 54-årig mandlig Glostrup borger. Glostrup Kommune er nu dømt til at give manden 30.000 kr. i tortgodtgørelse.Udover at det er ulovligt for kommunale lægekonsulenter at stille diagnoser i sager som kommunen behandler, lagde retten vægt på at lægekonsulenten havde stillet diagnosen uden først at underrette sagsøger om formålet med samtalen. Sagsøgte blev heller ikke efterfølgende oplyst om, at diagnosen eksisterede, og havde dermed heller ikke mulighed for at klage over diagnosen.Diagnosen blev efterfølgende brugt under sagsbehandlingen i Glostrup Kommune, og blev sendt til andre offentlige myndigheder, herunder Arbejdsskadestyrelsen.'Stemplede mig gak'Ifølge sagsøgers advokat, Sandra Boding Møller fra Advokatfirmaet Christian Harlang, opdage hendes klient først, at der var en diagnose, da han senere søgte aktindsigt.- Min klient føler sig krænket. Det er jo dybt rystende for ens retsikkerhedsfølelese, at kommunen på denne måde handler i åben strid med reglerne, siger Sandra Boding Møller.For den 54-årige borger har det været en lang sej kamp. Han glæder sig nu over, at have bevist, at han havde ret, og at han er blevet skidt behandlet af kommunen.- Retssikkerheden har jo været ude af drift i Glostrup. De troede de kunne stemple mig som gak. Men nu går skuden bagud for kommunen. De troede, de fik ret per automatik, fordi de er en myndighed, men den gik ikke, siger den 54-årige mand, der ønsker at være anonym.- Kommunen kunne have undgået det her. De havde fået en henstilling fra socialministeriet og tilsynsrådet. I sidste ende er det Glostrups borgere, der nu skal betale. Kommunen skal betale 30.000 kr. og jeg vil også have mine sagsomkostninger dækket, siger den 54-årige borger"

Desuden skal jeg anmode om, at kommentar fra min rådgiver ligeledes indgår i sagen, - se bilag 1.

Såfremt Patientklagenævnet fastholder afgørelsen, skal jeg venligst forespørge om afgørelsen kan ankes videre, eller om næste tiltag vil være et civilt søgsmål.

　
　
BILAG 1 – KOMMENTAR FRA MIN RÅDGIVER

1) 5. februar 2005 – Undersøgt af speciallæge i neurologi.
2) 31. august 2005 & 12. september 2005 – Samtaler hos psykolog.
3) 15. februar 2006 – Sociallæge E. Schmidts vurdering, med blandt andet følgende konklusion:
4) "………… at der skønnes at være en betydelig funktionel psykisk medkomponent forklaret med svært nedsat funktionsniveau. Endelig er det konkluderet, at de fysiske forhold nedsætter funktionsniveauet i let grad".
5) "……………… og det er derfor vurderet, at sociallæge Elisabeth Fossar Schmidt har foretaget en selvstændig lægelig vurdering………………
6) …………………… gav udtryk for sin usikkerhed om Lena Bæk Michelsens helbredsmæssige situation."
7) "Nævnet finder på den baggrund at Elisabeth Fossar Schmidt handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard i forbindelse med udfærdigelse af erklæringen den 15. februar 2006."

Jeg vil da gerne vide; at når en sociallæge foretager en selvstændig lægelig vurdering (punkt 5)
og den selvsamme sociallæge giver udtryk for sin usikkerhed (punkt 6), hvad og med hvilken lovhjemmel dette kan udgøre en anerkendt faglig standard (punkt 7), som Nævnet oven i købet "blåstempler"?

Der er foretaget psykologiske undersøgelser (punkterne 1 & 2) forud for denne sociallæges usikkerhed, og der er (mig bekendt) IKKE fundet nogen tegn/symptomer på psykisk medkomponent!!!
Mener Nævnet dermed, at når en læge ikke lige kan overskue hvilken sygdom der eventuelt kan være, så smider man bare en psykisk diagnose i erklæringen?
En faglig korrekt standard ville være, at man som usikker sociallæge skriver, at man ikke har været i stand til at foretage en anerkendt faglig standard.
I og med at hun er usikker, kan der IKKE være tale om en anerkendt faglig standard!

Retssikkerhedsloven § 10 siger;
" § 10. Myndigheden har ansvaret for, at sager, der behandles efter denne lov, er oplyst i tilstrækkeligt omfang til, at myndigheden kan træffe afgørelse.

Det må man jo sige at din sag er. Dette kan derfor ikke føre til en usikker sociallæges tvivlsomme vurderinger, konklusioner og beskrivelser, da man som udgangspunkt, skal bruge de – til sagen oplyste dokumenter. Loven giver ikke hjemmel til at bruge en usikker sociallæge, til at pådutte andre sygdomme, der slet ikke er belæg for.

Officialprincippet;

Der står blandt andet det her: (jeg har fremhævet det du skal bide mærke i)
Bestemmelserne i retssikkerhedslovens § 10 om oplysning af sociale sager bygger på officialprincippet, som er en forvaltningsretlig grundsætning, der har været gældende i mange år. Officialprincippet bliver også kaldt undersøgelsesprincippet. Efter officialprincippet er det som udgangspunkt myndighedens ansvar at sørge for, at der bliver indhentet tilstrækkelige oplysninger til, at myndigheden kan afgøre, hvilken hjælp borgeren er berettiget til. Oplysningerne skal være pålidelige, jf. FOB 99.140, somhandler om manglende kontrol af rigtigheden af nye oplysninger i en sag om inddragelse af opholds- og arbejdstilladelse. Er der tvivl om holdbarheden af et væsentligt faktum, hører det med til sagsoplysningen, at myndigheden skal forsøge at få denne tvivl afklaret, således at det ved en sædvanlig bevismæssig vurdering kan afgøres, om den pågældende oplysning kan lægges til grund ved afgørelsen. Dette gælder også oplysninger indhentet fra en anden myndighed. Officialprincippet gælder for oplysningen af alle typer af sager på det sociale område, det vil sige alle de sager, der er omfattet af retssikkerhedsloven, jf. §§ 1 - 4 i retssikkerhedsbekendtgørelsen.

　
Pia Mortensen
Socialrådgiver

Jeres kommentarer modtages med kyshånd!



Venner er som fødder. De behøver hinanden for at komme fremad og videre

[buster]

uh ha, dér må jeg melde pas men SEJT at se at du fortsat kæmper for retfærdighed -RESPEKT

[Odenseaneren]

Tak skal du have Buster

Jeg håber på nogle gode input, da jeg virkelig tror det er nu eller aldrig! Hvis Patientklagenævnet blåstempler min sag, - hvor er vi så henne????

Hvad med de næste i systemet?

[buster]

selvtak, du

-og du har da så ganske ret, for hvor er vi så henne!!

Hm, vi har én gang prøvet at klage over Sygehusets(manglende) behandling og tja, vi fik da medhold i at man IKKE havde noteret i journalen at der var taget blodprøver!
SAMT man nærmest "nægtede" at tage billeder for som udtalt af lægerne: det koster rigtig mange penge!!!!

At man så i Patientklagenævnet IKKE tog stilling til OM dette havde konsekvenser tja, det kunne vi åbentbart ikke forvente!

MEN alt i alt, jo, det fik konsekvenser = fejlbehandling, dvs man reagerede IKKE på blodprøvesvarene(som iøvrigt viste for rigtig mange ting en ca 500 gange forhøjelse af normalværdierne)
-og dermed ingen handling
Øhh, nå jo, vi kunne da henvende os til ledende overlæge og bede om at få indført disse blodprøvesvar i journalen -OG

Konsekvens: et "dødt" ben (bla.)

Nå, undskyld, men måtte lige berette! -Og spørger du til hvilket sygehus det foregik på ja, så er svaret: Slagelse Sygehus.
(behøver jeg sige at i tilfælde af vi skulle have brug for et sygehusbesøg, ja, så står det med blinkende lamper i vores journal at vi IKKE ønsker Slagelse sygehus, no matter what )


Krydser alt hvad krydses kan for at du må få et positivt svar/resultat

[Odenseaneren]

Så er brevet sendt - med kopi til Jesper Tynell og Socialpolitisk forening. Kunne simpelthen ikke holde ud at have det liggende, - den skulle sendes så jeg kan tænke på noget andet.

Resultat blev;

　
　
　
　
　
　

Blommenslyst, den 20. februar 2010

　
　
　
Bemærkninger til udkast af afgørelse – j.nr.
Patientklagenævnet har i skrivelse af 19. Februar 2010 lagt op til, at Sociallæge Elisabeth Fossar Schmidt ikke kritiseres i forbindelse med min sag.

I Patientklagenævnets skrivelse af 31. Marts 2008 skrives, at Patientklagenævnet vil tage stilling til, hvorvidt erklæringen er udfærdiget på relevant grundlag. Denne vurdering ser jeg ikke i forslaget til afgørelse. Det er min påstand, at sociallæge Elisabeth Schmidts usikkerhed dokumenterer, at erklæringen IKKE er udfærdiget på relevant grundlag, idet usikkerheden burde være afklaret ved indhentelse af lægelig dokumentation fra speciallæger.

Jeg mener fortsat der er grundlag for kritik af Elisabeth Fossar Schmidt, med begrundelse jf. nedenstående.


Sociallæge Elisabeth Schmidt ønsker en psykologvurdering jf. skrivelse af 29.07.05. Hun vælger at få denne psykologvurdering foretaget af kommunens egen uautoriserede psykolog, altså ikke en ekstern uafhængig psykolog, og ikke en psykolog der er underlagt psykologloven. Derimod en psykolog der – ligesom Elisabeth Schmidt – er aflønnet af Odense Kommune (Odense Kommune har en økonomisk gevinst ved ikke at tildele mig førtidspension).

• Såfremt der er mistanke om psykisk sygdom, mener jeg der – for at udvise tilstrækkelig omhu og uhildethed og nøje - skulle være henvist til en speciallæge indenfor psykiatri. Det er for let – og usagligt - at forklare mine smerter med en gisning om psykologiske problemstillinger.
  
• Jf. sagkyndig Carsten Westphal Andersen giver foreliggende sagsakter et ikke-entydigt billede af forhold mellem fysiske og psykiske komponenter i sagen. Sagkyndig Steffen Brynskov skriver desuden, at Elisabeth Schmicts udtalelse giver udtryk for usikkerhed, samt baggrunden herfor. Da Elisabeth Schmidts opgave er at afdække min lægelige situation med henblik på fremtidig forsørgelsesgrundlag, må det være skærpende, at Elisabeth Schmidts erklæring efterlader usikkerhed, frem for at afdække hvad der er op og ned i min sag. Elisabeth Schmidt har overhovedet ikke taget initiativ til – via speciallæger – at få afdækket den tvivl der måtte være. Elisabeth Schmidt har derfor ikke levet op til det ansvar, hun som sociallæge er pålagt i min sag. Se vedhæftede filer om snitfladen for sociallæger samt sociallægers rolle.
  
• At Elisabeth Schmidt bevæger sig ind på fagområdet psykiatri – uden af have det speciale – vil svare til at en psykiater antyder f.eks. øjensygdomme. I sådanne tilfælde ville det være oplagt at inddrage en øjenlæge, ligesom det i min sag burde være oplagt at inddrage en psykiater!
• Elisabeth Schmidt har ikke henvist mig til nogen eksterne specialister overhovedet, selvom hun er i tvivl om hvorvidt jeg har Ehlers Danlos. Hun sår tvivl om reumatolog Glenn Gorm Rasmussens diagnostisering, uden at søge tvivlen afdækket ved at rekvirere en second opinion ved specialist på området. Hun går her direkte imod anbefalinger fra såvel Sundhedsstyrelsen som Sjældne Diagnoser.
  
• Elisabeth Schmidt begrunder ikke sin tvivl om, hvorvidt jeg har Ehlers Danlos. Dette harmonere ikke med sociallægers rolle, hvor enhver tvivl skal begrundes. Hun forholder sig ej heller til de begrænsninger jeg har haft i arbejdsprøvningerne, ligesom hun ikke inddrager de konsultationer jeg har haft ved egen læge, ligeledes på grund af smerter i forbindelse med arbejdsprøvningerne. Hun afdækker således overhovedet ikke mine fysiske begrænsninger – se vedhæftede filer omkring sociallæger i Odense Kommune.
  
• Elisabeth Schmidt skøjter let og elegant hen over diagnosen Hypermobilitetssyndrom i svær grad, - en diagnose der i sig selv kan være invaliderende. Denne diagnose gengives ikke korrekt, hun vægter den alene som hypermobiltet, hvilket absolut ikke er det samme!
  
• På intet tidspunkt vælger Elisabeth Schmidt at henvise mig til speciallæge, selvom hun er i tvivl. Dokumenterne fra reumatolog Glenn Gorm Rasmussen og neurolog Claus Madsen er således dokumentation der er rekvireret af Danica Pension, i forbindelse med de vurderer min arbejdsevne til under 1/3, og tilkender mig fuld dækning fra min forsikring vedr. tab af erhvervsevne. (Der er således diskrepans mellem Danicas vurdering og Elisabeth Schmidts vurdering). Øvrig lægelig dokumentation er rekvireret af egen læge løbende under min sygemelding.
  
• Elisabeth Schmidts erklæringens er et vigtigt delelement for at træffe afgørelse om mit videre forsørgelsesgrundlag. Dette mener jeg er skærpende for, at sociallæge Elisabeth Schmidt får fuldt afklaret, hvad jeg fejler. Erklæringen har i min sag bevirket, at jeg mistede 1 års førtidspension, og har derfor betydet et økonomisk tab i størrelsesordenen ca. kr. 100.000,00 Jeg mener ikke der kan være udvist tilstrækkelig omhu og uhildethed og nøje, når erklæringen ikke underbygges af specialister, - i dette tilfælde en psykiater.
  
• Enhver usikkerhed Elisabeth Schmidt måtte have, burde søges afdækket af eksterne specialister, og ikke fremstå som udokumenteret gisninger. Der ses således ingen lægelig dokumentation for vurdering af psykisk medkomponent, ligesom dette skøn ikke ses begrundet.
  
• Jeg er efterfølgende tilkendt førtidspension på samme speciallægepapirer, suppleret med en psykiatererklæring (Kim Balsløv) samt en erklæring fra Smerteklinikken på OUH. Begge tilbageviser såvel Elisabeth Schmidts som Annette Ellermanns erklæring.
  
• Jeg er – inden Elisabeth Schmidts vurdering – tilkendt fuld dækning for tab af erhvervsevne, hos Danica Pension. Denne tilkendelse sker på baggrund af samme erklæringer fra Glenn Gorm Rasmussen og Claus Madsen. Dette mener jeg ligeledes dokumenterer, at Elisabeth Schmidts vurdering ikke harmonere med de på sagen liggende speciallægeerklæringer.
  
• Kravet om tilstrækkelig omhu og uhildethed og nøje kunne være imødekommet ved at inddrage den fornødne lægefaglige specialist, indenfor de punkter hvor Sociallæge Elisabeth Schmidt måtte være i tvivl.
  
• På side 4 i Elisabeth Schmidts vurdering fremgår "Skønnes umiddelbart psykisk upåfaldende". Elisabeth Schmidt ser altså heller ingen psykiske problemstillinger ved konsultationen, ej heller notere hun noget om appellerende fremtoning.
  
• Smerteklinikken på OUH, psykiater Kim Balsløv samt Danica Pension når alle 3 frem til den direkte modsatte konklusion end Elisabeth Schmidt. Det vil sige, at alle eksterne instanser/specialister er uenige i Elisabeth Schmidts vurdering.

Omkring diagnosen Ehlers Danlos fremgår det af forslag til afgørelse, at "tegn på, at LBM lige netop opfyldte kriterierne for diagnosen Ehlers Danlos". Med formuleringen "opfylder således lige akkurat kriterierne for Ehlers Danlos" menes, at min hud kun akkurat opfylder kravet om overstrækbarhed for Ehlers Danlos (som for øvrigt er et meget omdiskuteret kriterier jf. udlandske specialister). Det er således huden der "lige akkurat opfylder", - og huden har som sådan intet med de smertende symptomer at gøre. Derimod er der talrige minor-kriterier der understøtter at jeg har Ehlers Danlos.

Jeg har efterfølgende fra anden side fået oplyst, at lægeerklæringer udarbejdet til/for forsikringsselskaber ikke er udformningsmæssigt egnet i socialsager.

Elisabeth Schmidt har på et møde udtalt "jeg vælger at tilsidesætte Glenn Gorm Rasmussens vurdering, idet jeg mener han er farvet af det er hans speciale". Dette kan bevidnes af jurist i min fagforening, Tine Svarer. Her kunne Elisabeth Schmidt have valgt – for at udvise tilstrækkelig omhu og uhildethed og nøje – at inddraget nok en specialist, såfremt hun var i tvivl om diagnosen. Dette skal ses i lyset af, at Ehlers Danlos er et sjældent handicap. Se vedhæftede "kort om Ehlers Danlos" fra Sjældne Diagnoser, hvoraf det fremgår "diagnosen stilles af en ekspert, og personen bør kontrolleres hos specialister alt efter symptomer." Anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen går ligeledes på at inddrage specialister.


I "forslag til afgørelse" skrives, at psykolog – som er ansat i Odense Kommune - finder, at jeg fremtrådte appellerende og at jeg ønskede bekræftelse i, at jeg skulle søge pension. Indsigelser til dette;

• Der mangler begrundelse for denne påstand
  
• Der er diskrepans mellem dette, og psykiater Kim Balsløvs samt Smerteklinikkens vurdering. Jeg mener det bør vægtes, at Kim Balsløv er speciallæge indenfor psykiatri, samt at Kim Balsløv er uafhængig. Ligeledes bør det vægtes at forløbet hos Smerteklinikken strækker sig over længere tid, og at Elisabeth Schmidt står alene med sin konklusion.
  
• I det hele taget finder jeg det bekymrende, at Elisabeth Schmidt ikke undrer sig over den manglende begrundelse i Annette Ellermanns erklæring, og ikke søger undersøgelse hos ekstern lægefaglig specialist på området.

Jeg står uforstående overfor at Elisabeth Schmidt kan mene der er tale om "betydelige psykiske komponenter" når hun samtidig finder, at jeg "skønnes umiddelbart psykisk upåfaldende". At Elisabeth samtidig fejlagtigt får indført, at jeg har fået foretaget en angeografi, tyder tværtimod på et meget ringe kendskab til diagnosen Ehlers Danlos, idet angeografi direkte frarådes Ehlers Danlos patienter pga. det skøre væv.

Der skrives i afgørelse at jeg har en let grad af Ehlers Danlos. Denne formulering finder jeg bekymrende, for det fremgår INGEN steder af mine lægelige papirer. Der findes ingen begrundelse herfor. Eneste der fremgår er, at min hud er knap så hårdt angrebet, men som tidligere skrevet er det ikke min hud der giver mig mine symptomer. Derimod skal jeg henvise til efterfølgende mailkorrespondance mellem Glenn Gorm Rasmussen og undertegnede, der bekræfter at min funktionsnedsættelse i arbejdsprøvningerne hænger udmærket sammen med diagnosen Ehlers Danlos. Desuden skal jeg henvise til de 3 lægekonsultationer hos egen læge, der ligeledes bekræfter de fysiske skader/symptomer, som arbejdsprøvningen påførte mig.

I en lægeerklæring – der har til formål at afklare en borgers forsørgelsesgrundlag – finder jeg det kritisabelt, at en læge giver udtryk for usikkerhed om en borgers helbredsmæssige situation, når denne usikkerhed faktisk kan af- eller bekræftes ved en henvisning til en psykiater. Dette finder jeg ikke foreneligt med at udvise tilstrækkelig omhu og uhildethed og nøje. Konsekvensen blev et afslag på førtidspension for mig, og dermed også tab af forsørgelse i 1 år. Efterfølgende er jeg nu tilkendt førtidspension på nøjagtig samme speciallægepapirer, kun suppleret med en statusattest fra egen læge, en erklæring fra Smerteklinikken samt en psykiatererklæring fra Kim Balsløv, der tilbageviser psykolog Annette Ellermanns vurdering. Psykiater Kim Balsløv slår fast, at man ikke kan sætte en somatiseringsdiagnose, når der er fysisk diagnose tilstede, der forklarer generne.

Elisabeth Schmidt har ikke inddraget specialister på området. Derved tilsidesætter hun Sundhedsstyrelsens anbefalinger omkring Ehlers Danlos, der blandt andet siger " Der er i Danmark kun beskeden viden og ekspertise vedrørende Ehlers-Danlos syndrom. En centralisering til højt specialiseret landsdelsniveau, må anses for en nødvendig forudsætning for udvikling af ekspertise på området. I den forbindelse bør eksisterende ressourcepersoners ekspertise inddrages."

Psykiater Kim Balsløv skriver bl.a. " Der foreligger særdeles fyldigt sagsmateriale, der påviser tilstedeværelse af Ehlers-Danlos Syndrom, hypermobilitet og fibromyalgi. Der har i behandling af pensionsansøgning været usikkerhed om, hvorvidt de fysiske lidelser fuldt ud har kunnet forklare de symptomer og det funktionstab, klienten har gennemgået, og klienten har således ved tidligere ansøgning fået afslag på førtidspension. Der har her ud over været uenighed mellem psykologiske vurderinger, hvor klienten er beskrevet henholdsvis med få personlige ressourcer og med tilstedeværelse af psykisk overbygning, og henholdsvis som psykisk velfungerende og robust, og uden psykiske symptomer eller funktionstab, der ikke fuldt ud kan forklares af den tilstedeværende smertetilstand. Som anført finder undertegnede ikke i dagens samtale eller vurdering holdepunkter for hverken forud bestående eller aktuel psykisk lidelse, og personlighedsmæssigt findes hun ganske upåfaldende. Om undersøgelsen skal selvfølgelig bemærkes, at en samtale af få timers varighed er behæftet med en vis usikkerhed, og desuden at tilstedeværelsen af somatiseringslidelse ikke nødvendigvis kræver tilstedeværelse af psykopatologi. Diagnostiseringen af somatiseringstilstand kræver til gengæld, at organisk grundlag for symptomer og funktionsindskrænkning ved grundig undersøgelse er udelukket, hvilket jo ikke er tilfældet her, hvor der foreligger flere speciallægevurderinger, der bekræfter tilstedeværelse af lidelse i bevægeapperatet."

Smerteklinikken på OUH skriver "Det vurderes at Lena fremstår med kroniske komplekse smerter med klassiske følgevirkninger som koncentrationsbesvær, hukommelsesproblemer og søvnforstyrrelser. Lenas billede af de kroniske komplekse smerter fremstår ikke anderledes end det, der vanligt behandles i Smertecentret. Lena fremstår som en personlighedsmæssigt upåfaldende og alderssvarende kvinde med det klassiske billede af kroniske komplekse smerter. Der er fravær af egentlig psykisk sygdom" og "det vurderes at Lena oprigtigt har forsøgt at bibeholde en tilknytning til arbejdsmarked, idet arbejdet har betydet meget for hende. Der vurderes ikke at være grundlag for at konkludere at Lenas funktionsnedsættelse skyldes psykiske problemstillinger. Der vurderes derimod at være tale om et klassisk kronisk smertesyndrom med fravær af psykologisk/funktionel overbygning, hvor tilstanden er stationær, og hvor behandling fra Smertecentret ikke vil kunne øge Lena arbejdsevne."

De lægelige akter på sagen beskriver tydeligt at jeg HAR Ehlers Danlos, og at jeg har hypermobilitetssyndrom I SVÆR GRAD. Uanset om jeg så måtte have psykiske diagnoser – hvad jeg jo ikke har – ville det ikke fjerne de fysiske problemer!

Efter "Almindelige regler for afgivelse af lægeerklæringer" tilknyttet Lægelovens § 8, stk. 1 må lægen ikke
afgive erklæring om sygdomme eller forhold, der ikke foreligger fornødent lægeligt kendskab til. Således kan
lægen eksempelvis ikke attestere noget om det psykiske arbejdsmiljø på arbejdspladsen. Der skal, hvor
særlige grunde ikke taler derimod, i videst muligt omfang benyttes danske og alment forståelige betegnelser
for sygdomme, anatomiske forhold m.v. I forbindelse med angivelse af diagnoser anføres betegnelsen
normalt på såvel latin som dansk. Oplysningerne skal være så fyldige og tydelige, at formålet med
erklæringen opfyldes. Det skal fremgå, hvilke oplysninger der stammer fra undersøgte selv, og hvilke der er
resultatet af egne undersøgelser eller er meddelt fra andre - fx sygehus. Kilde "Socialt-lægeligt samarbejde
2005"

Patientklagenævnet har i flere sager oplyst, at det fremgår af § 1 i bekendtgørelse nr. 212 af 20. juni 1935 om almindelige regler, der skal iagttages ved afgivelse af lægeerklæringer, at lægen ved afgivelse af lægeerklæringer stadig bør erindre, at lægeerklæringer er dokumenter, der kan få afgørende betydning såvel i offentlige som i private retsforhold. Lægen skal derfor nøje iagttage, at han ikke i denne sin egenskab afgiver erklæringer om sygdomme eller forhold, som han ikke har fornødent lægeligt kendskab til.

Elisabeth Schmidt afgiver erklæring dels om psykisk specialviden, dels Ehlers Danlos, uden at have det fornødne lægelige kendskab hertil.


En accept af sociallæge Elisabeth Fossar Schmidts erklæring, vil derfor være en accept af;

• At Elisabeth Schmidt overtræder §1 i bekendtgørelse nr. 212 af 20. Juni 1935

• Der vægtes undersøgelser der aldrig har fundet sted

• 
  
• Der vægtes at parakliniske undersøgelser intet viser, trods det at parakliniske undersøgelser ikke kan bruges til at diagnostisere Ehlers Danlos og Fibromyalgi.
  
• Parakliniske undersøgelser af en begrænset del af kroppen kan bruges til at udelukke gener i hele kroppen (i dette tilfælde er undersøgelserne foretaget af nakke og øvre ryg, selvom smerterne forekommer i hele kroppen)
  
• Der bliver sået tvivl om allerede stillede diagnoser, uden der argumenteres for tvivlen. Ligeledes ønsker Elisabeth Schmidt heller ikke at henvise mig til eksterne speciallæger, selvom vi foreslår dette.
  
• Der foretages gisninger/formodninger, uden lægefaglig undersøgelse af dette, og uden at dette først søges be- eller afkræftet (hvilket også er i strid med retssikkerhedslovens §10)
  
• Der stilles en somatiseringsdiagnose, selvom denne – jf. psykiater Kim Balsløv – slet ikke er lægefaglig mulig
  
• Det accepteres, at Elisabeth Schmidt tillæger en psykolog - der hverken er autoriseret eller uafhængig, -retten til at så tvivl om speciallæges diagnose og prognose. Der er tale om en speciallæge indenfor en sjælden diagnose, med årelangt kendskab til diagnosen, og som arbejder som ledende overlæge på Aalborg Sygehus.
  
• At bruge psykiske vinkler på de problemstillinger, sociallægen ikke formår at afklare, uanset om dette måtte være fysisk eller psykisk!
  
• Det er acceptabelt at kommunens egen læge og egen uautoriserede psykolog – i modstrid med anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen og Sjældne Diagnoser – underkender den specialistviden der fordres.
  
• Der accepteres en vurdering, der ikke har hold i de på sagen liggende dokumenter, og som efterfølgende tilbagevises af de specialister, jeg faktisk mener burde være inddraget for at imødegå Elisabeth Schmidts faglige tvivlen.

Berigtigelser/indrømmelser fra Kommunen er i den forbindelse ikke formildende, da de først blev givet efter afslag på førtidspension, og kun på foranledning af henvendelse fra Datatilsynet. Berigtigelserne blev således først vedhæftet sociallægeerklæringen fra Elisabeth Schmidt i 2008, mens afslaget på førtidspension fandt sted i 2006.

Det er ejendommeligt, at samtlige specialister finder jeg fremtræder reelt, at min fremlægning virker troværdigt, og at INGEN af de eksterne specialister finder tegn på psykiske diagnoser/psykiske blokeringer eller smertestyrende adfærd. Det billede der forsøges tegnet af en psykisk overbygning, en appellerende fremfærd mv. tegnes alene af kommunalt ansatte personer, hvis arbejdsgiver har en økonomisk interesse i at underkende min berettigelse til førtidspension.

Jeg skal venligst anmode Patientklagenævnet om at gennemse denne udsendelse http://www.tv2fyn.dk/video/20409 hvor en jurist udtaler sig om min sag.

Jeg skal desuden henlede opmærksomheden på følgende dom http://www.folkebladet.dk/glostrup/artikler/laegekonsulent-kraenkede-borger-med-ulovlig-diagnose.aspx
" En borger fra Glostrup har nu rettens ord for, at det var et klart brud på lovgivningen og en krænkelse, da kommunes tidligere lægekonsulent erklærede ham psykisk syg
GLOSTRUP: Ifølge dommen fra Glostrup Ret den 30. maj handlede Glostrup Kommunes forhenværende lægekonsulent, der senere blev fyret, i strid med retningslinierne og lovgivningen, da han under en pensionssag i 2002 pludselig gav sig til at stille en psykiatrisk diagnose på en 54-årig mandlig Glostrup borger. Glostrup Kommune er nu dømt til at give manden 30.000 kr. i tortgodtgørelse.Udover at det er ulovligt for kommunale lægekonsulenter at stille diagnoser i sager som kommunen behandler, lagde retten vægt på at lægekonsulenten havde stillet diagnosen uden først at underrette sagsøger om formålet med samtalen. Sagsøgte blev heller ikke efterfølgende oplyst om, at diagnosen eksisterede, og havde dermed heller ikke mulighed for at klage over diagnosen.Diagnosen blev efterfølgende brugt under sagsbehandlingen i Glostrup Kommune, og blev sendt til andre offentlige myndigheder, herunder Arbejdsskadestyrelsen.'Stemplede mig gak'Ifølge sagsøgers advokat, Sandra Boding Møller fra Advokatfirmaet Christian Harlang, opdage hendes klient først, at der var en diagnose, da han senere søgte aktindsigt.- Min klient føler sig krænket. Det er jo dybt rystende for ens retsikkerhedsfølelese, at kommunen på denne måde handler i åben strid med reglerne, siger Sandra Boding Møller.For den 54-årige borger har det været en lang sej kamp. Han glæder sig nu over, at have bevist, at han havde ret, og at han er blevet skidt behandlet af kommunen.- Retssikkerheden har jo været ude af drift i Glostrup. De troede de kunne stemple mig som gak. Men nu går skuden bagud for kommunen. De troede, de fik ret per automatik, fordi de er en myndighed, men den gik ikke, siger den 54-årige mand, der ønsker at være anonym.- Kommunen kunne have undgået det her. De havde fået en henstilling fra socialministeriet og tilsynsrådet. I sidste ende er det Glostrups borgere, der nu skal betale. Kommunen skal betale 30.000 kr. og jeg vil også have mine sagsomkostninger dækket, siger den 54-årige borger"

Desuden skal jeg anmode om, at kommentar fra min rådgiver ligeledes indgår i sagen, - se bilag 1.

I Odense Kommunes skrivelse til Embedslægen af 14. November 2008 fremgår det, at Elisabeth Schmidt udelukkende har haft til hensigt at vurdere, om der var behov for indhentelse af yderligere oplysninger fra behandlende/diagnosticerende læger – hvorfor er dette så ikke sket?

Elisabeth Schmidt har i skrivelse af 19. April 2009 til Patientklagenævnet skrevet at hun alene har oversat lægelige aktier. Dette er ligeledes faktuelt forkert.

Såfremt Patientklagenævnet fastholder afgørelsen, skal jeg venligst forespørge om afgørelsen kan ankes videre, eller om næste tiltag vil være et civilt søgsmål.

Med venlig hilsen

Lena Bæk Michelsen






BILAG 1 – KOMMENTAR FRA MIN RÅDGIVER

1) 5. februar 2005 – Undersøgt af speciallæge i neurologi.
2) 31. august 2005 & 12. september 2005 – Samtaler hos psykolog.
3) 15. februar 2006 – Sociallæge E. Schmidts vurdering, med blandt andet følgende konklusion:
4) "………… at der skønnes at være en betydelig funktionel psykisk medkomponent forklaret med svært nedsat funktionsniveau. Endelig er det konkluderet, at de fysiske forhold nedsætter funktionsniveauet i let grad".
5) "……………… og det er derfor vurderet, at sociallæge Elisabeth Fossar Schmidt har foretaget en selvstændig lægelig vurdering………………
6) …………………… gav udtryk for sin usikkerhed om Lena Bæk Michelsens helbredsmæssige situation."
7) "Nævnet finder på den baggrund at Elisabeth Fossar Schmidt handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard i forbindelse med udfærdigelse af erklæringen den 15. februar 2006."

Jeg vil da gerne vide; at når en sociallæge foretager en selvstændig lægelig vurdering (punkt 5)
og den selvsamme sociallæge giver udtryk for sin usikkerhed (punkt 6), hvad og med hvilken lovhjemmel dette kan udgøre en anerkendt faglig standard (punkt 7), som Nævnet oven i købet "blåstempler"?

Der er foretaget psykologiske undersøgelser (punkterne 1 & 2) forud for denne sociallæges usikkerhed, og der er (mig bekendt) IKKE fundet nogen tegn/symptomer på psykisk medkomponent!!!
Mener Nævnet dermed, at når en læge ikke lige kan overskue hvilken sygdom der eventuelt kan være, så smider man bare en psykisk diagnose i erklæringen?
En faglig korrekt standard ville være, at man som usikker sociallæge skriver, at man ikke har været i stand til at foretage en anerkendt faglig standard.
I og med at hun er usikker, kan der IKKE være tale om en anerkendt faglig standard!

Retssikkerhedsloven § 10 siger;
" § 10. Myndigheden har ansvaret for, at sager, der behandles efter denne lov, er oplyst i tilstrækkeligt omfang til, at myndigheden kan træffe afgørelse.

Det må man jo sige at din sag er. Dette kan derfor ikke føre til en usikker sociallæges tvivlsomme vurderinger, konklusioner og beskrivelser, da man som udgangspunkt, skal bruge de – til sagen oplyste dokumenter. Loven giver ikke hjemmel til at bruge en usikker sociallæge, til at pådutte andre sygdomme, der slet ikke er belæg for.

Officialprincippet;

Der står blandt andet det her: (jeg har fremhævet det du skal bide mærke i)
Bestemmelserne i retssikkerhedslovens § 10 om oplysning af sociale sager bygger på officialprincippet, som er en forvaltningsretlig grundsætning, der har været gældende i mange år. Officialprincippet bliver også kaldt undersøgelsesprincippet. Efter officialprincippet er det som udgangspunkt myndighedens ansvar at sørge for, at der bliver indhentet tilstrækkelige oplysninger til, at myndigheden kan afgøre, hvilken hjælp borgeren er berettiget til. Oplysningerne skal være pålidelige, jf. FOB 99.140, somhandler om manglende kontrol af rigtigheden af nye oplysninger i en sag om inddragelse af opholds- og arbejdstilladelse. Er der tvivl om holdbarheden af et væsentligt faktum, hører det med til sagsoplysningen, at myndigheden skal forsøge at få denne tvivl afklaret, således at det ved en sædvanlig bevismæssig vurdering kan afgøres, om den pågældende oplysning kan lægges til grund ved afgørelsen. Dette gælder også oplysninger indhentet fra en anden myndighed. Officialprincippet gælder for oplysningen af alle typer af sager på det sociale område, det vil sige alle de sager, der er omfattet af retssikkerhedsloven, jf. §§ 1 - 4 i retssikkerhedsbekendtgørelsen.

　
Pia Mortensen
Socialrådgiver

[Odenseaneren]

Jeg havde sørme lige et skud mere i bøssen, og har sendt til Socialudvalget i Folketinget;

Venligst tillad mig at erindre om vedhæftede spørgsmål, idet Tilsynet endnu ikke har truffet afgørelse i sagen.

Hvilken betydning har det, at Patientklagenævnet – i min sag – har erkendt, at der VAR tale om et læge/patientforhold, i forhold til retssikkerheden for mig som borger.


I forbindelse med seneste aktindsigt i min sag kan jeg konstatere, at der faktisk foreligger 2 afmeldingsskrivelser fra Reva Odense. Den 1. Afmeldingsskrivelse - som jeg ikke tidligere har set – indstiller til pension. Denne er åbenbart blevet ændret efter sociallægens erklæring, en erklæring der:

• er baseret på lægepapirer der ikke er mine
• sår tvivl om eksisterende diagnose – uden at begrunde tvivlen
• stiller en udokumenteret psykisk diagnose – en diagnose 2 år senere tilbagevises af såvel psykolog som psykiater på OUH.

Som bekendt bliver jeg 2 år senere tilkendt førtidspension på de fysiske diagnoser, der allerede fra start var dokumenter, og om hvilke der ikke blev indhentet supplerende oplysninger.

Konsekvensen for mig var 1 år uden forsørgelse.

I indslag på TV2 Fyn udtaler jurist fra Den Sociale Højskole, at min sag er kritisabel, og retssikkerheden krænket. Alligevel fik jeg ikke medhold i Det Sociale Nævn, og Ankestyrelsen antog ikke min sag. Se gerne indslaget på http://www.tv2fyn.dk/video/20409

Jeg er nu ved at finde midler til en retssag, men håber med denne henvendelse, at det ikke bliver nødvendigt.

Med venlig hilsen

Lena Bæk Michelsen

vedhæftede fil er http://www.ft.dk/samling/20081/almde...113/631906.PDF

[Odenseaneren]

Har skrevet flg. til den nye rådmand i Odense;

Til rådmand Peter Rahbæk Juel.

　
　
　
　
　

Blommenslyst, den 23. februar 2010

　
　
　
　
　
Vedr. førtidspensionssag i 2006

Jeg vil bede dig gennemse TV-indslag på 20 minutter fra TV2-Fyn, omhandlende min sagsbehandling - herunder venligst bemærk udtalelse fra jurist fra Den Sociale Højskole - http://www.tv2fyn.dk/video/20409. Bemærk at han udtaler at min sagsbehandling er kritisabel, der er ikke belæg for påstandene, og retssikkerheden er krænket.

Jeg har netop i weekenden modtaget bekræftelse fra Patientklagenævnet på, at sociallæge Elisabeth Schmidt – i modstrid med retningslinier for Sociallægers Rolle – havde et læge/patientforhold i forhold til min sag, og således er underlagt lægeloven.



Derudover har jeg i forbindelse med seneste aktindsigt modtaget en afmeldingsskrivelse fra REVA der anbefaler førtidspension. I den forbindelse har jeg følgende kommentarer;

• Det er yderst ejendommeligt at denne erklæring ikke er modtaget ved tidligere aktindsigter!

• 
  
• Det er yderst ejendommeligt at der er 2 REVA afmeldinger i min sag, med 2 forskellige resultater.

Jeg mener at det faktum, at Elisabeth Schmidt nu er erklæret som værende underlagt lægeløftet i min sag – og altså ikke "kun" administrativ medarbejder – åbner op for et erstatningsansvar i forhold til det økonomiske tab jeg har lidt, på grund af en forkert erklæring, der medfører et fejlagtigt afslag på førtidspension for mig i 2006.

Som argumentation for ovenstående, se da venligst også erklæring fra Smerteklinikken OUH samt psykiater Kim Balsløv, der direkte skriver, at Elisabeth Schmidts skøn slet ikke er lægefagligt muligt.

Jeg skal desuden henlede opmærksomheden på følgende dom http://www.folkebladet.dk/glostrup/artikler/laegekonsulent-kraenkede-borger-med-ulovlig-diagnose.aspx
" En borger fra Glostrup har nu rettens ord for, at det var et klart brud på lovgivningen og en krænkelse, da kommunes tidligere lægekonsulent erklærede ham psykisk syg
GLOSTRUP: Ifølge dommen fra Glostrup Ret den 30. maj handlede Glostrup Kommunes forhenværende lægekonsulent, der senere blev fyret, i strid med retningslinierne og lovgivningen, da han under en pensionssag i 2002 pludselig gav sig til at stille en psykiatrisk diagnose på en 54-årig mandlig Glostrup borger. Glostrup Kommune er nu dømt til at give manden 30.000 kr. i tortgodtgørelse. Udover at det er ulovligt for kommunale lægekonsulenter at stille diagnoser i sager som kommunen behandler, lagde retten vægt på at lægekonsulenten havde stillet diagnosen uden først at underrette sagsøger om formålet med samtalen. Sagsøgte blev heller ikke efterfølgende oplyst om, at diagnosen eksisterede, og havde dermed heller ikke mulighed for at klage over diagnosen. Diagnosen blev efterfølgende brugt under sagsbehandlingen i Glostrup Kommune, og blev sendt til andre offentlige myndigheder, herunder Arbejdsskadestyrelsen. 'Stemplede mig gak' Ifølge sagsøgers advokat, Sandra Boding Møller fra Advokatfirmaet Christian Harlang, opdage hendes klient først, at der var en diagnose, da han senere søgte aktindsigt.- Min klient føler sig krænket. Det er jo dybt rystende for ens retsikkerhedsfølelese, at kommunen på denne måde handler i åben strid med reglerne, siger Sandra Boding Møller. For den 54-årige borger har det været en lang sej kamp. Han glæder sig nu over, at have bevist, at han havde ret, og at han er blevet skidt behandlet af kommunen.- Retssikkerheden har jo været ude af drift i Glostrup. De troede de kunne stemple mig som gak. Men nu går skuden bagud for kommunen. De troede, de fik ret per automatik, fordi de er en myndighed, men den gik ikke, siger den 54-årige mand, der ønsker at være anonym.- Kommunen kunne have undgået det her. De havde fået en henstilling fra socialministeriet og tilsynsrådet. I sidste ende er det Glostrups borgere, der nu skal betale. Kommunen skal betale 30.000 kr. og jeg vil også have mine sagsomkostninger dækket, siger den 54-årige borger"

Efter "Almindelige regler for afgivelse af lægeerklæringer" tilknyttet Lægelovens § 8, stk. 1 må lægen ikke afgive erklæring om sygdomme eller forhold, der ikke foreligger fornødent lægeligt kendskab til. Således kan lægen eksempelvis ikke attestere noget om det psykiske arbejdsmiljø på arbejdspladsen. Der skal, hvor særlige grunde ikke taler derimod, i videst muligt omfang benyttes danske og alment forståelige betegnelser for sygdomme, anatomiske forhold m.v. I forbindelse med angivelse af diagnoser anføres betegnelsen normalt på såvel latin som dansk. Oplysningerne skal være så fyldige og tydelige, at formålet med erklæringen opfyldes. Det skal fremgå, hvilke oplysninger der stammer fra undersøgte selv, og hvilke der er resultatet af egne undersøgelser eller er meddelt fra andre - fx sygehus. Kilde Socialt-lægeligt samarbejde 2005"

Patientklagenævnet har i flere sager oplyst, at det fremgår af § 1 i bekendtgørelse nr. 212 af 20. juni 1935 om almindelige regler, der skal iagttages ved afgivelse af lægeerklæringer, at lægen ved afgivelse af lægeerklæringer stadig bør erindre, at lægeerklæringer er dokumenter, der kan få afgørende betydning såvel i offentlige som i private retsforhold. Lægen skal derfor nøje iagttage, at han ikke i denne sin egenskab afgiver erklæringer om sygdomme eller forhold, som han ikke har fornødent lægeligt kendskab til.

Se også her Sundhedsstyrelsens anbefalinger omkring Ehlers Danlos, http://www.sst.dk/publ/Publ2001/handicap/html/index19.html

Jeg mener således der er basis for et civilt søgsmål, men håber naturligvis vi kan løse problemet uden.

Jeg skal derfor anmode om, at mit økonomiske tab – i form at 1 år uden forsørgelse – kompenseres mig.

Såfremt sagen skulle overgå til civilt søgsmål, vil jeg lade min advokat om at fastslå hvilket beløb der bliver søgt om, og dette vil derfor kunne blive større.

Venligst bekræft modtagelse af denne skrivelse, samt oplys forventet tilbagemeldingstidspunkt.

Med venlig hilsen

Lena Bæk Michelsen

[LUM]

Det er simpelthen... ja jeg ved ikke, kan ikke finde ord, tænk at du stadig kæmper for retfærdighed, tænk at det er nødvendigt.

Ja ja du kunne jo bare lade være, og være glad for din FP, vil mange uden for systemet sikkert mene, det er da også min fornemmelse... nu giver vi hende den FP, så får vi fred.

Jeg vil sikkert ikke have overskudet, kræfterne til at gå så langt med min sag (om end guderne skal vide at der ER meget kritiske punkter, dog her mere mod sagsbehandlerne og afdelingen, end lægeligt) når en gang det endelig er "slut" for mit vedkommende, jo måske nogle år efter, men der er det jo for sent, der er jo tidsbegrænsning på klager, og sådan tror jeg faktisk det er for de fleste, at man bare ikke orker mere.

Derfor har jer, desværre få, der kan, vil og gør!, min DYBESTE respekt, det er hamrende godt at i det mindste nogen magter at gøre noget ved den måde systemet mishandler syge og svage borgere på.

RESPEKT Lena, du skal vide du har mange menneskers medfølelse og ikke mindst respekt, der er mange som (stadig) følger din sag, og som håber på det bedste udfald, ikke kun for dig som enkeltperson, men at det rygger noget i systemet, bare sådan en "lille" ting som det omkring lægekonsulenten... kan din sag få slået fast med 7 tommer søm, at de ER! underlagt lægeløftet, det vil s q da være genialt, være en KÆMPE sejer for alle syge borgere i systemet, ikke kun en sejer for dig personligt, men en sejer der vil komme os alle til gode.

Fortsat god kamp, du er for sej, hvis jeg kunne gav jeg dig en takke gave og verdenens største og længste knus tak er et fattigt ord, med et stort indhol, derfor; TAK Lena.

[Odenseaneren]

hvis jeg kunne gav jeg dig en takke gave

Kære LUM

Det har du lige givet mig

At jeg måske gør en forskel for jer - er den bedste besked jeg kan få, det der gør kampen værd for mig.

En erstatning vil altid lune, men summen er af mindre vigtighed for mig. Det vigtigste er netop at få stadfæstet, at denne umenneskelige fremfærd IKKE er lovlig. Kan jeg få det slået fast, er min kamp lykkedes til fulde.

Alle I derude, der stadig hænger i systemet, får 1000 herfra, og min dybeste medfølelse!