Hjælp min kommune vil stoppe mine penge

[Enteneller]

Hej lillesine,

Jeg vil give Helene ret at du skal prøve at ignorere at folk måske syntes du burde kunne noget mere, specielt når du lige er startet.

Du vil sikkert opleve mere af dette, men kan også være "heldig" at de lære dig og kende derude og kan se at du altså bare ikke hverdag kan holde fra 9 - 13. Pludselig indser folk at det ikke er bare sådan lige. Du gør som du gør og føre dagbog, når du har overskud dertil, nok helst hveranden eller hverdag.

Hvad med på hjemmefronten, kan du ikke få hjælp til at få dine børn afsted om morgenen ?. Man glemmer altså hvor meget det også koster ad kræfter. Husk at skrive det ind i dagbogen, ikke at det vil koste dig i sidste ende, men du skal jo også kunne være der for dine børn.

Held og lykke.

Kh. EE

[lillesine]

Ja jeg prøver at lukke af og er ved at have lært at jeg kun skal lytte til mig selv og min krop. Men det er sku bare så svært men jeg nægter at ende i et dybt hul igen pga pres og pligtføelse

Det er mine børns skyld at jeg kæmper og jeg vil være en god mor og en glad mor og de har oplevet nok med en mor der intet kan og græder osv dagen lang nu er det mine børn som altid der kommer først og min mand, men kommunen skriver at det er en bariere for mig at jeg vægter min børn så højt, men jeg var ved at miste den ældste under fødslen hun blev genoplivet da hun var født heldigvis uden men den mellemste er hjertebarn og har været tæt på at miste ham 3 gange på bare 5 år den yngste har ikke de store problemer heldigvis har de det alle tre godt idag og det er jeg lykkelig for har haft børnedød tæt nok på min søstre mistede hendes lille datter og jeg kan ikke se at det er en barriere at man sætter sine børn over et arbejde det er meget normalt ville jeg syntes eller er jeg helt galt på den er det ikke vores børn og familie der er det vigtigte i vores liv mere?

Hej mig og min mand var ved at tale om fleksjob hvis jeg er heldig at blive godkendt til det.

Hvor mange timer skal man kunne arbejde for at få fleksjob og for at få ftp? jeg mener jeg har læst et sted at hvis man er under 10 timer er det ftp og under 25 timer er det fleksjob er det rigtigt eller hvordan er timerne ?

Ssamt det med at de vurdere en pension igen efter feks 1 år skal man så igennem nye arbejdsprøvninger osv hver gang man skal have forlænge sin pension?

[superkok]

mener det er under 12 timer så er det fp og 15 timer og over er flex op til 30/37 timer

[Ninja]

Oprindeligt indsendt af lillesine

Hej mig og min mand var ved at tale om fleksjob hvis jeg er heldig at blive godkendt til det.

Hvor mange timer skal man kunne arbejde for at få fleksjob og for at få ftp? jeg mener jeg har læst et sted at hvis man er under 10 timer er det ftp og under 25 timer er det fleksjob er det rigtigt eller hvordan er timerne ?

Ssamt det med at de vurdere en pension igen efter feks 1 år skal man så igennem nye arbejdsprøvninger osv hver gang man skal have forlænge sin pension?

Det kan man desværre ikke regne ud
Et fleksjob kan vare 1 time om dagen/ugen op til 37 timer om ugen, såfremt skånebehovene bliver imødekommet.

Hvad der udløser en førtidspension kan være lige så tricky. Nogle havde 3 timer i arbejdsprøvningen, andre 9 og andre igen måske 8 timer.
Nogen får så tilkendt pensionen, mens andre rygder i det sorte hul der hedder,, for rask til pension, for syg til fleks'' og selvom der jo reelt ikke findes sådan noget sludder, så er det desværre en kendsgerning for mange der står i dén situation.

Og den med revurderingen er i yderst sjældne tilfælde - og er naturligvis ikke en pension man kan søge. De fleste er meget unge mennesker der får den mulighed. Og gives kun i de tilfælde hvor det vurderes at personen kan få det bedre inden for 2, 3 eller måske 5 år.
Men den forlænges kun den ene gang og bliver derefter permanent.
Og det er somregl nok at læge og hele det behandlende system vurderer og dokumenterer, at der ikke er sket forbedringer.

[Enteneller]

Hej Lillesine,

Jeg tror, at det er vigtigt, at du tager en dag ad gangen og i første omgang koncentrere dig om din forrevalidering. Her skal kommunen finde ud af hvad du kan klare og hvad du har af ressourcer. Jeg ved godt, at det er svært fordi man samtidig gerne vil have afklaret sin fremtid, ikke mindst økonomisk.

For mig lyder det af vildt meget at de fra start forventede, at du var på stedet fra kl. 9 - 13.00 dagligt. Hvor mange og hvor lange pauser er der indlagt heri?. I og med at det er en "psykiatrisk sted" må de have styr på ens kapacitet fra starten af. ?? Da jeg startede min arbejdsprøvning af, var det meget blidt, med 1 - 2 timer også prøvede jeg selv, at trappe op og indlægge pauser. Sådan gik det lidt frem og tilbage indtil jeg mødte mine barriere. Hvordan har de tænkt sig, at din uge skal forløbe og med hvilke former for skånehensyn ?. Egentlig ved vi jo slet ikke hvad du beskæftiger dig med, er der samtaler med psykiatere ind i mellem ?

Når jeg var på arbejde husker jeg det ofte som dejligt, når jeg var kommet afsted og var der. Det var dejligt, at "blive brugt" til noget og yde. Dog fik jeg faktisk ret tit, en "forhammer" af smerte smidt på mig når jeg kom hjem, der var det bare over på sofane og "brænde ud". Jeg bebrejdede ofte mig selv for ikke, at have "opdaget" at jeg ikke kunne være på arbejde så længe, som jeg var og det var selvom det måske "kun" var 2 timer den dag. Endvidere gik dagene med, at jeg ofte håbede at ungerne kom lidt senere hjem når de var hos mig, endnu skønnere var det hvis de sov ude eller når det var hos deres far !!

Som ugen skred frem, blev arbejdet "hårdere og hårdere" psykisk, men jeg holdte bare ud, for jeg kunne jo ikke rigtigt mærke noget rigtigt smerte når jeg var det, det var ofte først når jeg kom hjem. Dog var jeg af og til hunde ræd for at skulle afsted om morgenen, men vidste at jeg "lige" skulle over den der barriere.

Jeg troede vitterligt, at jeg skulle have et fleksjob, ikke fordi, der var, eller er noget galt med pension, men jeg elskede jo at arbejde og har altid været glad for det. Efterhånden fandt jeg dog ud af, at det ikke var det værd at kæmpe sig afsted og igennem ugen for så at se weekenden drøne forbi og opleve at man sjældent var klar til endnu en uge. Ydermere gik det længere ned ad bakke da jeg havde overstået afprøvningen som varede ved i 6 mdr.

Som jeg forstår dig vil du også gerne en hel masse, arbejde, have fleksjob samtidig med at du har en del børn at se til også. Jeg håber at du kan få noget hjælp fra din mand til at hjælpe med dem, for børn er skønne, men de er også et fuldtidsjob i sig selv. Det kan ikke nytte at du påtager så meget ansvar i fx. daglig dags opgaverne i jeres liv, hvis du samtidig ønsker et fleksjob. For "normale" mennesker er det ønske scenariet at være på arbejde fra 9 - 11 eller 9 - 13, men for os er det sindssygt hårdt. Det er en hel uge der skal til og en del skånehensyn, for man kan jo sagtens være der fra 9 - 16, men en del pauser, hvis det er det man ønsker. Men ved siden af har man jo også et liv og nogle dejlige børn som der også skal være plads til og derudover har man et helbred som gerne skulle være behageligt for alle at leve med.

I din forrevalidering er du nødt til, at sætte grænser for hvad du kan klare. Hvis du mærker efter så ved du godt nu om du kan være der fra 9 - 10, - 11 eller - kl. 13 alle 5 dage i ugen. Måske kan du klare 2 timer mandag fordelt på 9 - 12 ?. Ofte giver en pause på fx. 20 min rigtigt meget. Måske skal der lidt flere timer på om tirsdagen, færre om onsdagen osv. Sådan kan du sætte den ene uge eller dag op og ugen efter, har du måske ændringer og ønsker til denne, da du fra den forrige har erfaret at det bare ikke kørte. Det er rigtigt hårdt at tænke på timer og man sidder og tæller på hvor meget det giver sammenlagt, men hvis den ene uge kun bliver til 5 timer og den næste til 10 - 15, jamen så er det jo det. Mærk efter som dagene går og se hvad du kan klare, går det bare slet ikke, så er det jo bare det og det skal du så have kommunikeret ud, hvad enten det er det ene eller det andet.

Man bliver chokeret over, at man ikke kan arbejde det man tror og ikke mindst at man ofte først "får det at vide" fra sin krop når man er kommet hjem!!. Men sådag er det ofte, og det bliver man nødt til, at acceptere og så sætte grænserne i afprøvningen derefter. Derved bliver man tilfreds med sig selv og kan måske magte mere hen ad vejen.

Som forrevalideringen skrider frem vil du og din aktør finde ud af hvad du formår fx. i forhold til et evt. fleksjob. Ved fleksjob får arbejdsgivere op til 2/3 af din løn refunderet ved kommunen så derfor går de ofte min. efter at man kan arbejde min. 15 timer effektivt om ugen. Flere timer er naturligvis også attraktivt, da arbejdsgiveren så får flere timer for pengene.

Husk at få talt med dine aktører og dem, der styrer din forrevalidering, det skal jo ikke være sådan, at det bliver for hårdt for dig og du kører dig selv ned. Nu fandt du ud af 9 - 13 ikke lige dur her i starten, så prøv som tidligere nævnt en pause og måske bare 1 times arbejde den dag og i den dur. Husk at bygge det op som du magter og magter du det ikke så må du trappe ned igen. Men tal med din aktør/sagsbehandler herom.

Et andet spørgsmål er om du har en pensionsopsparing fra dit tidligere erhvervsliv, hvor ud kan søge noget udbetaling at "Tab af erhvervevne". Har du undersøge dette ?

Kh. EE

[lillesine]

der er faste pauser lagt ind på 15 om formiddagen og 30 min til middag.
Min læge og psykiatere er rystet over de vil at jeg skal komme hver dag, dda jeg knækkede sidst havde jeg en ugentlig fri dag som betød meget for mig.

Jeg skal til møde imorgen mandag med min kontakt person og vil så have spurgt om det kan være muligt med en ugentlig fri feks onsdag så jeg kan få en pause midt på ugen.

Det er hårdt at være afsted hver dag, og jeg må heldigvis tage de pauser jeg har brug for men jeg har svært ved at finde den indre ro jeg har brug for til at kunne koncentere mig når jeg er afsted.
Pt er der ingen pyskolog eller noget koplet på andet en degen læge

[lillesine]

Jeg har nu været i afklaring i 2 uger og mange af de andre der er der har været igennem både 2, 4, og 6 afklaringer uden at de har fået nogle afgørelser på deres fremtid.

Andre har været der i 6 mdr hvor hver gang de skal stope så finder kommunen lige noget nyt de skal finde ud af inden afklaringen kan afsluttes.

Jeg håber ikke at de også finder på det ved mig for det tror jeg ikke jeg har overskud til at klare selvom jeg er jyde.

Det er mange timer de forlanger af mig men det er den mildeste opstart jeg kan få siger de min læge er så gal på dem for hun har skrevet at jeg skal have max 2 timer pr dag og med en ugentlig fri dag,
og at jeg så efter 3 uger kunne trappes op med en time dagligt til jeg kom op på 20 timer for jeg gik ned sidst jeg blev presse op på 22 timer i job.

Jeg tager hjemme fra kl 7 om morgen for at være der til kl 8.30 er hjemme igen kl 15 ca også er der lige 3 børn der skal fortælle mor en masse de har oplevet og en mand der også gerne vil snakke lidt med mig.
Hvordan lære jeg mig selv at tage hjem noget før så jeg ikke er totalt ødelagt når jeg kommer hjem

Er der nogel der har nogle gode råd til sådan en stædig og pligtopfyldende person som får dårlig samvittigt hed over hun må sige fra efter 2 timer med 3 pauser

[futtefreja]

Hej lilesine

mød op på arbejdet, mærk efter, hvis du kan mærke, nu bliver det for meget, tager du en pause, hvis du efter denne pause stadig er formeget, skal du gå.

1. du mærker efter giver.
2. du giver det lige en chance mere.
3. du mærker efter, og du kan ikke mere.
4. går hjem, da du har givet, hvad du kan denne dag.

du bliver nødt til at mærke efter, du skulle nødig ende så du ikke kan være noget for dig selv eller din familie vel

pas godt på dig selv.

[Enteneller]

Hej Lillesine,

Den dårlige samvittighed er du nødt til at ligge på hylden hvis du vil have at denne afklaring skal komme ud til din fordel. !!!!

For mig er 2 timer rigtigt meget, at arbejde på en dag, for normale mennesker er det jo lige til højre benet og ikke noget at knyse over. Du er dog nødt til at se på dig selv ellers brænder du simpelt hen ud.

Jeg havde lige glemt hvad det var du fejlede, jeg kan se at det er psykisk, som jeg selv. Jeg bliver helt oprørt når jeg læser at du skal hjemme fra kl. 7.00 har 3 børn, og en mand der naturligvis også skal passes og være overskud til. Det er altså ret meget at "skulle" kunne klare.

Du kender formodentlig selv dine symtomer til hvornår det bliver for meget. ? Måske mærker du dem først når du kommer hjem kl. 15 ??????????????? Hvorfor så sent ??????. Du har været igang i 2 uger, derved har du formodentlig en fornemmelse af hvad det har været godt og hvad der har været dårligt ved den ene dag/uge fremfor den anden ?.

Det er klart at det kan ikke nytte at du skal slæbe dig til pauserne, slæbe dig ud igen og så slæbe dig hjem for så at lave overlevelses manøvre derhjemme. Bliver du ved med dette og med at trappe op på arbejde, så få du måske tilbage betaling i form af en endnu større depression.

Mht. afklaring der var jeg selv i arbejdsprøvning 2 x 3 mdr. Jeg bad selv om de ekstra 3 mdr. selvom min sagsbehandler efter de første sagde førtidpension. Jeg "så" ikke hvor hårdt jeg kørte mig selv for at blive visiteret til et fleksjob, det fandt jeg først ud af bagefter, da jeg måtte betale prisen. Det gør jeg nu ved at prøve at stoppe mig selv, som fx. at sidde forlænge (en time) ved computeren eller være "for længe" sammen mine børn, da jeg desværre ikke kan overskue dem for længe ad gangen.

Det er sørgeligt, men jeg fik presset mig selv for hårdt og som en læge på et stress håndterings kursus engang sagde til mig: Er det det værd !!!??

Kh. EE

[lillesine]

Hej og tak for jeres råd og opbakning dejligt at der er nogle jeg kan læsse af på her så det ikke altid kun er manden der skal lægge øre til.

Jeg skal lære at sige stop og lære at blive bedre til at lytte efter hvad min krop/hjerne siger til mig men det er så svært når man er "gammel" arbejdsnarkoman med 40-50 timer om ugen og nu skal lære at jeg ikke kan alt det mere som var engang.

Jeg kan godt mærke med mig selv når jeg så kommer hjem at jeg skulle have sagt stop måske en time før men så siger man også jamen en time mere så tager jeg lige en pause og arbejder lige lidt mere der skal jeg nok lære at sige fra noget før.

for intet er jo mere værd end vores børn og familier, det ved jeg godt men har svært ved at sige fra og huske at lytte til mig selv pgga min store pligtopfyldelse.

Men jeg lover nu både mig selv og jer her at fra nu af lægger jeg pligopfyeldelsen og den dårlæige skyldføelse væk ellers må i skælde mig ud når jeg skriver igen hvis jeg ikke over holder det.


Men tak for jeres støtte og altid gode råd