K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Politik og Samfundsdebat > Politik og Samfund

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Politik og Samfund Her er det tilladt at diskutere politik , nyheder og andre samfundsproblemer. Hvis du har problemer med at andre udtrykker deres uforbeholden mening om vores samfund, så er dette nok ikke stedet for dig.

Svar
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 26-06-2008, 13:12   #51
lena
Mit andet hjem K10
 
lenas avatar
 
Tilmeldingsdato: 04-08 2007
Indlæg: 612
Styrke: 18
lena er ved at flytte ind på K10lena er ved at flytte ind på K10
Never ending story

Er nu indkaldt til nok et møde med kommunen, efter fremsendelse af kommentarer til partshøring.

Jeg agter dog ikke at mødes med en sagsbehandler, som ikke holder sig til sandheden. Har derfor netop sendt flg,

Citat:
Odense Kommune
Pensionsafsnittet

Att. Knud Henriksen [email protected]
Kopi: Mie Lintrup [email protected]




Blommenslyst, den 26-06-2008




Vedr.; servicelovens §100

Under henvisning til skrivelse af 24. juni 2008, skal jeg hermed meddele, at jeg ikke har mulighed for at deltage i mødet onsdag d. 2. juli 2008 kl. 10.00

Jeg skal samtidig understrege, at jeg har været til møde med henblik på udarbejdelse af sammenfatning og har fremsendt mine kommentarer hertil. Disse er ikke indarbejdet, ligesom der ikke er udfærdiget et lovpligtigt aftaleskema! Disse mangler gør, at jeg ikke mener der har været et fællesskab omkring udarbejdelse af dokumentation i min sag.

Mine argumenter er rigelig beskrevet skriftligt undervejs i forløbet, og jeg har ikke yderligere at tilføje. Derfor er det min opfattelse at yderligere møder alene vil forhale min sag unødigt, samt at det – ud fra tidligere fremsendte, er muligt at indarbejde mine kommentarer korrekt.

Dog skal jeg bede om at der i min ansøgning bliver noteret, at jeg pr. 1. juli 2008 er tilkendt førtidspension.

Grundet sagsbehandlingsmetoden – tidligere omtalt adskillige gange i skrivelser, mener jeg det vil krænke min retssikkerhed, såfremt dialogen foregår mundtligt, uden mulighed for båndoptagelse. (Jeg kan her bevise via optagelse, at faktuelt forkerte oplysninger bruges i min sag, samt der ikke tegnes et retvisende billede af min hverdag).

At Odense Kommune vælger at tilsidesætte gentagne anmodninger om sagsbehandlerskift, finder jeg beklageligt. Dette set i lyset af, at jeg både via optagelse og via medsendte interne mails kan dokumentere en sagsbehandling, som er kritisabel. Min tillid til Knud Henriksen er nu ikke eksisterende, hvorfor et fremtidigt samarbejde med ham fra min side vil være betinget af, at alt foregår skriftligt fremover.

Som yderligere dokumentation for min manglende tillid tillader jeg mig at vedhæfte interne mails, som i mine øjne tegner et tydeligt billede af, at behandling af min sag foregår på ukorrekt grundlag, med bevidst unddragelse af væsentlige oplysninger, allerede i forbindelse med min 1. ansøgning.

Jeg skal appellere til, at Odense Kommune endnu engang overvejer deres sagsbehandlingsmetoder og der ud over får afsluttet min sag snarest muligt. En eventuel uoverensstemmelse omkring sagens behandling og afgørelse, må herefter afgøres af Det Sociale Nævn


Med venlig hilsen


Lena Bæk Michelsen
lena er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 26-06-2008, 13:29   #52
Hejdien
Gæst
 
Indlæg: n/a
Lena stærkt der er ikke nogen grund til at forhale det mere, sandsynligheden er stor for at du får et afslag bare fordi de lige skal prøve om den går , men så har du rigeligt materiale til en ankesag, så god beslutning fra din side syntes jeg ...

Nok må være nok (hvem sagde det he he )
  Besvar med citat
Gammel 26-06-2008, 13:35   #53
Maj-Britt
Lever på K10
 
Tilmeldingsdato: 09-12 2006
Lokation: Tåstrup
Alder: 66
Indlæg: 1.040
Styrke: 19
Maj-Britt er ny på vejen
Lena, du giver dem da grå hår i hovedet :-)
Maj-Britt er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 20-07-2008, 10:23   #54
lena
Mit andet hjem K10
 
lenas avatar
 
Tilmeldingsdato: 04-08 2007
Indlæg: 612
Styrke: 18
lena er ved at flytte ind på K10lena er ved at flytte ind på K10
Optaget samtale - må den videresendes

Jeg har nu - af flere omgange - fået at vide, at jeg ikke må sende min optagelse videre til det sociale nævn.

Selv om jeg udførligt har bedt om, efter hvilken lovhjemmel Odense Kommune nægter mig dette, kan jeg ikke få andet svar, end det kan de ikke acceptere.

Jeg har så spurgt en net-jurist, som giver mig følgende besvarelse;

Citat:
Kære Lena Bæk Michelsen.

Hvis optagelsen er relevant for sagen, kan du uden samtykke udlevere den til det omtalte nævn.

Med venlig hilsen
Derfor har jeg nu sendt følgende mail til min sagsbehandler;

Citat:
Jf. nedenstående mail må jeg konkludere, at det er fuldt ud lovligt at jeg videregiver min lydoptagelse til Det Sociale Nævn.

Til orientering skal jeg derfor gøre opmærksom på, at min skjulte optagelse af mødet d. 3. april 2008 vil blive tilsendt det sociale Nævn.


Med venlig hilsen


Lena Bæk Michelsen
Sikke en omgang - jeg må nok se i øjnene, at min sag i sidste ende havner hos advokat

SUK.......
lena er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 20-07-2008, 10:29   #55
zuza
Jeg bor her på K10
 
zuzas avatar
 
Tilmeldingsdato: 21-08 2006
Indlæg: 6.810
Blog Indlæg: 1
Styrke: 31
zuza er en juvel for sidenzuza er en juvel for sidenzuza er en juvel for sidenzuza er en juvel for sidenzuza er en juvel for sidenzuza er en juvel for sidenzuza er en juvel for siden
Om jeg fatter problemet med det?!

1. Man har lov til at have bisidder med som vidne.

2. En kommune skal undersøge alle muligheder for hjælp, når en borger henvender sig.

3. En kommune overholder loven.


Hvorfor i alverden er det så et problem?

Pyha... Det lyder som sagerne i udlændingeservice efterhånden, hvor de har givet forkert rådgivning, og KUN mundtligt.

__________________
Hjort siger: "Det skal kunne betale sig at arbejde." Men siger IKKE for HVEM? Zuza
"The way my luck is running, if I was a politician I would be honest." Rodney Dangerfield

Sidst redigeret af zuza; 20-07-2008 kl. 10:31.
zuza er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 21-07-2008, 13:33   #56
lena
Mit andet hjem K10
 
lenas avatar
 
Tilmeldingsdato: 04-08 2007
Indlæg: 612
Styrke: 18
lena er ved at flytte ind på K10lena er ved at flytte ind på K10
Her er så min skrivelse til Det Sociale Nævn

Har valgt at sende denne;


Citat:
Statsforvaltningen Syddanmark
Det sociale Nævn
Storetorv 10
6200 Aabenraa





Blommenslyst, den 20. Juli 2008





Jeg er af Odense Kommune blevet oplyst om, at min sag er sendt til jer. Jeg skal anmode Det Sociale Nævn om fuld agtindsigt i min sag.

Vedlagt fremsendes hermed lydfil i forbindelse med min anke af §100 ansøgning. Optagelsen er blevet startet inden jeg gik ind i bygningen, hvorfor mødet først starter ca. 18 minutter inde i optagelsen.

Jeg skal anmode Det Sociale Nævn forholde sig mødets indhold, sammenholdt med samtaleskemaet, sammenfatningen samt såkaldt ”aftaleskemaet”. Jeg mener lydfilen dokumenterer et uacceptabelt spring mellem hvad jeg på mødet oplyser, og hvad der senere fremgår af min sag, herunder såvel journal, sammenfatning og såkaldt ”aftaleskema”

Jeg mener således at der på mødet bliver belyst mange væsentlige oplysninger/funktionsbegrænsninger, som ikke bliver indført i hverken journal eller sammenfatning. Dette mener jeg er en klar overtrædelse af notatpligten, og konsekvensen er for mig manglende retssikkerhed, idet der er ikke bliver beskrevet min situation fyldestgørende.

Principafgørelse C-21-08

Vedr. principafgørelse C-21-08 skal jeg anmode Det Sociale Nævn om at forholde sig til følgende udsnit – i relation til min sag; ”Ankestyrelsen lagt til grund, at borgerens helbredsmæssige situation og funktionsniveau ikke var tilstrækkeligt belyst. Ankestyrelsen lagde endvidere vægt på, at borgerens behov for hjælpeforanstaltninger ikke var afklaret af kommunen

Jeg har til møde – samt i skriftligt sagsmateriale – gjort opmærksom på behovet for hjælp til fodpleje samt hjælp til rengøring.

Jf. Forvaltningslovens Kapitel 3: Vejledning og repræsentation m.v.

 § 7. En forvaltningsmyndighed skal i fornødent omfang yde vejledning og bistand til personer, der retter henvendelse om spørgsmål inden for myndighedens sagsområde.
Stk. 2. Modtager en forvaltningsmyndighed en skriftlig henvendelse, som ikke vedrører dets sagsområde, videresendes henvendelsen så vidt muligt til rette myndighed.
Retssikkerhedsloven;
 § 5. Kommunen skal behandle ansøgninger og spørgsmål om hjælp i forhold til alle de muligheder, der findes for at give hjælp efter den sociale lovgivning, herunder også rådgivning og vejledning. Kommunen skal desuden være opmærksom på, om der kan søges om hjælp hos en anden myndighed eller efter anden lovgivning.

Vedr. journalnotat af 16.07.08
Sagsbehandler Knud Henriksen skriver i journalnotat af 16.07.08 at principafgørelse C-46-06 ikke vurderes at kunne finde anvendelse i forhold til personkredsen her. Såfremt Det Sociale Nævn er enig i dette, skal jeg anmode om en begrundelse heraf. Netop denne principafgørelse finder jeg mest er sammenlignelig med med mine problemstillinger, ikke med hensyn til diagnose, men med hensyn til begrænsninger samt behov for hjælpeforanstaltninger.

Omkring Sociallæge Tine Boesen Larsens lægefaglige vurdering skal jeg fastholde, at der i denne erklæring er oplysninger der er relevant også i forbindelse med min ansøgning om §100 Merudgifter handicappede voksne. Tillad mig i den forbindelse at gøre opmærksom på, at samtlige lægeoplysninger i min §100 ansøgning er erklæringer fra pensionssag, alternativt fra ansøgning omkring hjælpemidler, idet sagsbehandler Knud Henriksen ikke har anmodet om statusattest/speciallægeerklæring udarbejdet til brug for sagbehandlingen i min §100 sag. Det undrer mig derfor, at han kan fravælge denne erklæring, når andre erklæringer bruges (F.eks. er sociallægeerklæringen fra Elisabeth Schmidt ligeledes fra min sygedagpengesag. Denne er blevet forelagt lægekonsulent Bjarne Thyssen Jørgensen – og indgår i hans vurdering - trods det faktum at den nu er 100% tilbagevist dels via berigtigelser dels af specialister på området).

Sagsbehandler Knud Henriksen skriver ”aftaleskemaet er ikke justeret i forhold til indsigelser”. Hertil vil jeg endnu engang pointere, at det såkaldte ”aftaleskema” ikke lever op til kravene til et sådant. Jeg vil derfor fastholde, at der i min sag ikke forelægger et aftaleskema. Samtidig giver ovenstående citat udmærket indtryk af, at mine indsigelser åbenbart er uden betydning, da de ikke bliver indarbejdet i sagen.

Sagsbehandler Knud Henriksen skriver ”ægtefællen måtte køre hjem hver dag frem for at overnatte ude. Det angives at være på grund af den nedsatte funktionsevne. Det opfattes som et udtryk for at hun ikke kan være alene hjemme”. Det er korrekt at jeg ikke kan klare mig uden hjælp/hjælpemidler i 24 timer i eget hjem. Dette må da betegnes som værende indgribende i enhver borgers livsførelse. Jeg kan garantere for, at for mig er det særdeles indgribende at miste så megen selvstændighed!

Sagsbehandler Knud Henriksen skriver ”kan ikke genkende beskrivelse af kognetive problemer…….omfattende korrespondance med forvaltningen”. Hertil vil jeg – endnu engang – henlede opmærksomheden på, at jeg benytter mig af bisiddere/rådgivere, som hjælper mig med at skrive mine breve. Dertil kommer, at Knud Henriksen ikke har med i sine vurderinger, hvor lang tid skrivelser tager for mig og mine rådgivere, og hvordan disse skrivelser påvirker mit helbred i dagene derefter. Jeg kan oplyse, at disse skrivelser har konsekvenser i flere dage derpå. (Ligeledes i min pensionssag – hvor fagforeningen var med – var en klage forbundet med væsentlig yderligere udtrætning i flere dage derefter, ligesom der var flere smerter i flere dage efter, på grund af dels at skulle koncentrere sig, dels at skulle sidde så længe.) Desuden betyder klager for mig, at mit funktionsniveau i hjemmet falder til så at sige ingenting, da alle mine resourcer bliver brugt netop til skrivelserne. Kognetive problemstillinger er beskrevet i status fra egen læge, i journal fra Smerteklinikken og i speciallægeerklæring fra Kim Balsløv. Desuden omtaler sociallæge Tine Boesen Larsen skånehensyn også i forhold til kognetive problemstillinger.

Jeg finder det kritisabelt, at sagsbehandler Knud Henriksen sår tvivl om denne problemstilling på trods af rigelig lægelig dokumentation, og at denne kritik først rejses efter partshøring. Det må vel være sagsbehandlerens opgave at belyse eventuelle tvivlsspørgsmål ved indhentelse af specialisters vurdering. Knud Henriksen har på intet tidspunkt ytret ønske om yderligere lægeerklæringer.

Det er dog ikke et ukendt fænomen at Knud Henriksen tillægger sine egne holdninger større værdi end specialister på området. I intern mail af 10.04.07 vælger Knud Henriksen at så tvivl om 2 af kommunens egne ergoterapeuters vurdering af mit funktionsniveau, selvom disse sammenholder egne iagttagelser med lægepapirer på min sag.

I samme mail sår Knud Henriksen tvivl om diagnosen Ehlers Danlos, trods det faktum den er stillet af 2 uafhængige reumatologer. I mailen så han desuden tvivl om ledende overlæges faglighed.

Dertil kommer, at han i ikke legitimt øjemed sender mailen til andre forvaltninger med budskabet om ”sager af denne type skal vi behandle med absolut fælles fodslag og borgeren holdes mindst en arms længde i afstand”.
I nærværende sag fortsætter Knud Henriksen åbenlyst sin stil, idet han her tilsidesætter vurderingen af mine kognetive problemstillinger. Tillad mig at ridse op, at han her sår tvivl om;
 Egen læges skrivelse af 15.02.08
 Odense Kommunes sociallæge Tine Boesen Larsens vurdering af skånehensyn mht. udtrætbarhed og kognetive problemstillinger
 Smerteklinikken på OUH
 Psykiater Kim Balsløv

Med venlig hilsen

Lena Bæk Michelsen
Endnu engang tak for hjælpen med skrivelsen - I ved selv hvem jeg mener
lena er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 02-09-2008, 10:59   #57
zuza
Jeg bor her på K10
 
zuzas avatar
 
Tilmeldingsdato: 21-08 2006
Indlæg: 6.810
Blog Indlæg: 1
Styrke: 31
zuza er en juvel for sidenzuza er en juvel for sidenzuza er en juvel for sidenzuza er en juvel for sidenzuza er en juvel for sidenzuza er en juvel for sidenzuza er en juvel for siden
Her er seneste nyt om at optage:

Citat:
Odense Kommune ønsker ikke at give tilladelse til at den skjulte optagelse bliver medsendt til det sociale nævn - som skal behandle min anke af sagen. Ej heller selvom jeg har indsigelser om mødeindhold indsigelser om ikke overholdelse af notatpligten, samt urigtige oplysninger i sagen.

Heldigvis kontaktede jeg advokat som oplyste mig, at jeg ikke behøver et samtykke fra Odense Kommune, idet optagelsen har relevans for min klage.

Igen undrer det mig hva Odense Kommune kan have imod af optagelsen bliver videresendt, - hvis de ikke har et problem med at der findes dokumentation for mødets indhold.

Min konklusion må være, at skjulte optagelser fortsat sikrer borgernes retssikkerhed, og jeg kan personligt kun anbefale denne praksis.
http://www.fyens.dk/modules/debat/to...topicid=351668

__________________
Hjort siger: "Det skal kunne betale sig at arbejde." Men siger IKKE for HVEM? Zuza
"The way my luck is running, if I was a politician I would be honest." Rodney Dangerfield
zuza er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 02-09-2008, 12:16   #58
Lund
Elsker at være her på K10
 
Lunds avatar
 
Tilmeldingsdato: 21-08 2008
Indlæg: 63
Styrke: 16
Lund er ny på vejen
Det er jo helt vildt at Odense Kommune forhaler sagen på den måde, når det er så åbenlyst at de har en ansat som tromler frem mod både læger og lovgivning. Håber du får medhold.

Jeg er begyndt at lave hemmelige optagelser efter at jeg har været hos en helt forfærdentlig psykiater i Aalborg. Eva Blach. Jeg har aldrig i mit liv oplevet en fagperson så uetisk - ja nærmest ondskabsfuld. Hun havde optaget samtalen og den udbad jeg mig en kopi af, da jeg syntes kommunen skulle høre hvordan hun behandler sine patienter og dermed samtidig kunne dokumentere hvordan hun fordrejede det jeg fortalte om. Det var helt tydeligt at hun på forhånd havde bestemt hvad jeg var for en og hvilgen diagnose jeg havde, så var det ligemeget hvad jeg sage. Hendes konklusion gav et billede af min person, som slet ikke havde hold i virkeligheden. Hun så stort på mine symptomer (smerte fandtes ikke i hendes univers), argumenterede for at det bare var indbildning. Hun vurderede at jeg sagtens kunne arbejde fuldtid, jeg skulle bare finde et job jeg kunne li. Hmmm ....

Jeg kunne ikke få kopi af båndet, da det var hendes arbejdsredskab, men kommunen kunne forlange at få det, fordi de havde ansat hende. Kommunen valgte ikke at kræve båndet og fratog dermed mig den mulighed at kunne dokumentere min klage. Efter det stoler jer ikke på nogen fagperson, heller ikke kommunens sagsbehandlere, for de viste ved den lejlighed at de ikke er på min side - helt ærligt, sådan opfatter jeg det.

Men tænker at det fremover nok vil være smart at gøre det synligt. Kan håbe jeg dermed får bedre behandling.

Sidst redigeret af Lund; 02-09-2008 kl. 12:21.
Lund er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 02-09-2008, 12:36   #59
Falco
Hvor skulle jeg ellers være
 
Falcos avatar
 
Tilmeldingsdato: 20-02 2007
Lokation: Hedensted
Alder: 52
Indlæg: 187
Styrke: 18
Falco er ny på vejen
Hej Lund

Der er ikke så meget at komme efter, Eva Blach skal udlevere en kopi af det bånd til dig i følge loven. Du har ret til akt indsigt, dette gælder alt der ligger i din journal, det eneste hun kan kræve er at du dækker de udgifter der måtte være i forbindelse til at kopier båndet.

Hvad ang. Odense kommune er det simpelthen utroligt de bare kan køre deres egne vejne uden om loven og bare fast holde en person i uvisheden mens de bare skriver og gør som det passer dem.
Falco er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 02-09-2008, 13:19   #60
lena
Mit andet hjem K10
 
lenas avatar
 
Tilmeldingsdato: 04-08 2007
Indlæg: 612
Styrke: 18
lena er ved at flytte ind på K10lena er ved at flytte ind på K10
Retningslinier for optagelse i Odense Kommune

Til møde i juni i sygedagpengesag fik jeg at vide, - at jeg trods skrifligt accept - alligevel ikke måtte optage mødet. Der blev henvist til skriftlige retningslinier fra Jobcentret - som jeg/fagforening blev lovet at modtage efterfølgende.

Jeg har nu rykket 2 gange for disse retningslinier (som jeg på optagelse blev lovet - og derfor IGEN kan bevise alternativ opfattelse af sandheden)

Jeg har nu fået mail fra Odense Kommune

Citat:
Hej Lena

Først vil jeg undskylde mit sene svar.

Jobcenterets overordnede retningslinier i sager om optagelser af samtaler følger Ombudsmandens praksis på området. Udover ombudsmandens praksis, foreligger der ikke noget skriftligt i Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen hvorunder Jobcenteret hører.

Den skriftlige afgørelse som du har modtaget i sagen afspejles således i Ombudsmandens praksis.

Jeg beklager ikke at kunne bidrage med mere.


Venlig hilsen
Så med fare for at virke pesimistisk vil jeg sige til jer herinde;
Uanset hvor sød jeres sagsbehandler virker så bånd skjult - når det hele vender sig rundt har man i det mindste et bevis.
lena er ikke logget ind   Besvar med citat
Svar


Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum

Lignende emner
Emner Emnet er startet af Forum Svar Sidste indlæg
At optage samtaler /møder? Lejeko Alt det andet 6 04-01-2014 23:55
Samtaler tjele88 Spørgsmål ang Sygedagpenge/Kontanthjælp 1 06-01-2012 10:35
Fiktive samtaler mulle59 Spørgsmål ang fleksjob 2 23-05-2011 17:14
fiktive samtaler mulle59 Spørgsmål ang Førtidspension efter 2003 4 22-05-2011 22:07
100.000 unødvendige samtaler med sygemeldte! buster Politik og Samfund 3 28-02-2010 11:17




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 06:32.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension