K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Alt det andet > Hjælpemidler til handicappede

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Hjælpemidler til handicappede Kender du til det at søge hjælpemiddler ?

Svar
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 23-04-2010, 14:32   #51
Odenseaneren
Slettet Bruger
 
Tilmeldingsdato: 26-03 2008
Indlæg: 525
Styrke: 17
Odenseaneren er rigtig godt på vej
Har fået følgende pr. mail i dag;

Citat:
Kære Lena Michelsen

Vi har modtaget din mail af 9/4 2010 til Odense Byråd, hvori du rejser nogle konkrete spørgsmål vedrørende din sag i Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen.

Som du tidligere er blevet gjort bekendt med i mail af 26/11 2008 fra Gitte Christensen, giver byrådets spørgereglement mulighed for, at spørgsmål, der kan besvares af den kommunale forvaltning, fremsendes med henblik på besvarelse dertil.

Det kan på baggrund heraf til din orientering oplyses, at vi har videresendt din henvendelse til Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen til besvarelse, hvorfra du vil modtage svar.

Med hensyn til dit spørgsmål om etablering af en borgerombudsmand i Odense Kommune kan jeg orientere dig om, at vi i øjeblikket analyserer mulighederne for etablering af en sådan funktion. Det er rigtigt, at det indgår som en del af budgetforliget for 2010, men der er ikke afsat særskilte midler af til projektet.


Venlig hilsen


Anker Boye
Borgmester
Hvortil jeg har svaret følgende;

Citat:
Kære Anker Boye
kopi til Odense Byråd


Tak for din mail. Jeg skal venligst gøre opmærksom på, at jeg anmoder Odense Byråd svare på følgende spørgsmål;
  • Kan Odense Byråd stå indenfor sagsbehandlingen i min sag, jf. kommunalbestyrelsens ansvar?
  • Er der penge på vej til at ansætte en Borgerombudsmand?
  • Mener Odense Byråd at det er acceptabelt, at tilsidesætte både loven/bekendtgørelsen/vejledningen og principafgørelser fra Ankestyrelsen?
  • Mener Odense Byråd at det er acceptabelt, at jeg fortsat ikke har min sag afgjort, i betragtning af at mit tilgodehavende snart går 1½ år tilbage i tiden? (Ankestyrelsen har bekræftet, at jeg er i personkredsen pr. 01.01.09, hvorfor ydelsen skal betales med tilbagevirkende kraft fra denne dato)
  • Hvordan forklare Odense Byråd, at der i budgettet for Odense Kommune lægges op til at spare over 30% på §100, samtidig med at den nye lov lemper reglen for adgang til §100?
  • Finder Odense Byråd det acceptabelt, at borgere skal inddrage medierne, for at få afsluttet sager på korrekt vis? (Min førtidspensionssag blev genoptaget på baggrund af artikelserie i Fyens Stiftstidende, og endte som bekendt med tilkendelse af førtidspension. Konsekvensen af daværende sagsbehandling blev 12 måneders tabt forsørgelse, som stadig ikke er godtgjort mig).
Idet mine spørgsmål går på, hvorvidt kommunalbestyrelsen er opmærksom på at overholde deres ansvar, forstår jeg ikke at spørgsmålene sendes videre til Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen.

Retsikkerhedslovens § 1. Formålet med denne lov er at 2) fremhæve kommunalbestyrelsens ansvar for kommunens opgavevaretagelse på det sociale område.



Med venlig hilsen

Lena Michelsen
Hvordan pokker får man byrådet til at svare/påtage sig deres ansvar, når de hver gang skubber den videre??
Odenseaneren er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 24-04-2010, 00:08   #52
Huldra
Har ikke tid til andet end K10
 
Huldras avatar
 
Tilmeldingsdato: 05-03 2008
Alder: 58
Indlæg: 2.134
Blog Indlæg: 17
Styrke: 19
Huldra er ny på vejen
ja, de er sku gode... hold op da..håber du får ham til at svare.

måske aner de ikke en skid andet om hvad de selv får i løn og frynsegoder.
Huldra er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 20-05-2010, 07:50   #53
Odenseaneren
Slettet Bruger
 
Tilmeldingsdato: 26-03 2008
Indlæg: 525
Styrke: 17
Odenseaneren er rigtig godt på vej
Har sendt denne til Christiansborg i dag;

Citat:
 
 
 
Til Socialudvalget
 
 
Blommenslyst, 20. maj 2010

 
 
§100 merudgifter


Hermed skal jeg venligst anmode Socialudvalget forholde sig til, hvorvidt det er realistisk – og i overensstemmelse med lovgivningen – når Odense Kommune budgetterer med at spare ca. 50% på §100 ( i budgettet omtalt som §84), samtidig med der angiveligt skulle være sket en lempelse i personkredsen til §100.


Vil en besparelse på ca. 50% overhovedet være muligt, medmindre der gives ulovlige afslag?


Baggrund;[FONT=Arial]
Jeg blev i 2009 godkendt til personkredsen til §100 af Ankestyrelsen, som derved omgjorde Odense Kommunes afgørelse. Efterfølgende har Odense Kommune givet afslag på samtlige ansøgte beløb, således at jeg igen venter på en afgørelse fra Det Sociale Nævn. Det selvom mine ansøgte beløb understøttes af principafgørelser, som er gældende retskilde. Jeg har bla. søgt kørselsudgifter, biludgifter og håndsrækninger dækket, samt flytteudgifter i forbindelse med flytning til egnet bolig. Jeg er af Ankestyrelsen godkendt til personkredsen pr. 01.12.08, men har endnu ikke modtaget noget.


Jeg er gift og forældre til 2 børn, hvoraf den ene desværre har samme handicap som jeg, og som derfor også bevilliges hjælpemidler og vederlagsfri behandling. Mine reducerede ressourcer burde derfor udelukkende bruges på familien, og ikke – som nu – på en flerårig kamp med systemet.


Det er simpelthen urimeligt, at ansøgning om hjælp skal tage over 2 år, hvoraf jeg minimum 2 gange skal vente på klageinstansers sagsbehandlingstid, når min sag understøttes af principafgørelser.


Pt. er kommunen ved at tage stilling til hjælp til anden bolig via §100, dette har jeg ventet på i over 8 måneder nu. Vi er bosiddende i et 4-plans hus, hvor jeg ikke længere har fri adgang til børneværelserne, ligesom vores handicappede datter har problemer med trapperne til hendes værelse. Vores diagnose Ehlers Danlos er bla. kendetegnet ved svage led og instabilitet. Konsekvensen ved de hyppige fald fra trapperne kan derfor være store. Boligvurderingen lyder på, at huset ikke kan gøres kørestolsegnet, og det ikke er sikkert at en trappelift kan tilrettes mine behov, og en trappelift uanset ikke kan tilrettes både min datter og jeg.


Set i lyset af sagsbehandlingen indtil nu, forventer jeg ligeledes denne sag ryger videre i ankesystemet, hvor jeg så skal vente i anslået 1 år, såfremt den skal helt til Ankestyrelsen. Vi kan ikke vente 1 år med ny bolig!!!!


Jeg mener at min sag er en af de sager, hvor det burde være åbentlyst, at jeg har behov for den ansøgte hjælp, og hvor det således er ønsket om besparelser, der trækker min sag i langdrag! Jeg er bevilliget invalidebil, rollator, elevationsseng, rengøringshjælp, adskillige køkkenhjælpmidler, førtidspension, samt får fuld dækning fra forsikring ifm. tab af erhvervsevne. Desuden er såvel min datter som jeg bevilliget specialstol, vi modtager begge vederlagsfri fysioterapi, samt ridefysioterapi, min datter modtager desuden også vederlagsfri varmtvandsfysioterapi.


Såfremt Socialudvalget ønsker det, er I velkommen til at se hele sagen. Jeg kommer gerne til Christiansborg til et møde, såfremt dette ønskes.


 
Med venlig hilsen

Lena Bæk Michelsen

Sidst redigeret af LOL; 20-05-2010 kl. 10:46. Årsag: Har fjernet privat adresse
Odenseaneren er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 31-05-2010, 10:45   #54
Odenseaneren
Slettet Bruger
 
Tilmeldingsdato: 26-03 2008
Indlæg: 525
Styrke: 17
Odenseaneren er rigtig godt på vej
Tænker meget i disse dage - er tiden inde til at opgive kampen

Det er SÅ forkert i min verden, ikke at kæmpe når jeg mener at have en sag. Omvendt så orker jeg snart ikke mere.

Har sendt denne i dag til Det Sociale Nævn, med kopi til Odense Byråd. Herefter vil jeg overveje om jeg bare skal lade 2 og 5 være lige. TILLYKKE til de borgerlige, de har formået at kunne tillade sig alt

Citat:
Det Sociale Nævn

 
 
 
 
 
Blommenslyst, den 31. maj 2010

 
 
 
I samråd med Jesper Jarl fra DUKH (selvejende institution under Socialministeriet), skal jeg hermed anmode Det Sociale Nævn om at hjælpe mig videre i min sag om dækning af merudgifter, i forbindelse med ansøgning om handicap-betinget flytning. Grunden til denne skrivelse er;

  1. Jeg har ikke – jf. retsikkerhedslovens § 3 – fået oplyst sagsbehandlingstiden, selvom jeg har anmodet om dette flere gange. Ansøgningstidspunktet er 26. September 2009, og det er således nu 8 måneder siden jeg ansøgte om hjælpen.
  2. Jeg har fået ny sagsbehandler pr. 12. April 2010. Denne sagsbehandler har på intet tidspunkt kontaktet mig, og svarer ikke tilbage på mine henvendelser.
Jf. Odense Kommunes hjemmeside fremgår det, at sagsbehandlingen for §100 er;

1 måned
Sagsbehandlingstiden kan forlænges til 3 måneder, hvis der er særligt undersøgelses-behov, f.eks. i form af indhentelse af dokumentation for helbredsmæssige forhold.


I min sag er det alene forholdet om den ansøgte udgift der skal behandles, idet jeg af Ankestyrelsen er fundet omfattet af personkredsen til §100. Der er således truffet afgørelse i forhold til min lidelse.

Jeg har i mail af 9. April 2010 orienteret Odense Byråd omkring mine vanskeligheder med at få en korrekt sagsbehandling af min ansøgning på §100, herunder bedt Odense Byråd overholde;
§ 16. Kommunalbestyrelsen har pligt til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver løses, jf. § 15. Tilsynet omfatter både indholdet af tilbudene og den måde, opgaverne udføres på.

Jeg skal derfor venligst anmode Det Sociale Nævn om at kontakte Odense Kommune, således der kan blive truffet en afgørelse i min sag, som jeg har mulighed for at anke videre.

Med venlig hilsen

Odenseaneren er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 18-09-2010, 07:00   #55
Odenseaneren
Slettet Bruger
 
Tilmeldingsdato: 26-03 2008
Indlæg: 525
Styrke: 17
Odenseaneren er rigtig godt på vej
Hvad gør jeg nu????

Har fået afslag på det meste - nævnet har tilbagevist - jeg venter nu på ny afgørelse.

MEN........... Odense Kommune har "overset" mit punkt om kørselsudgifter generelt. Jeg overså det i forbifarten, og fandt først ud af det, da Nævnet skrev den ikke var behandlet. Siden har jeg rykket og rykket for afgørelse, men jeg skriver åbenbart med "blindskrift", for mine henvendelser bliver overset.

Har i dag skrevet;

Citat:
Jeg skal venligst bringe nedenstående i erindring
  • sendt 1. gang 13. august
  • sendt 2. gang 20. august
vedrørende kørselsudgifter generelt, ansøgt 1. gang i tilbage i 2007, medhold i Ankestyrelsen omkring personkredsen pr. 01.12.08, igen søgt 18. januar 2010.

Omkring kørslen vil der fremadrettet - efter ophold på Gigtsanatoriet - blive tilføjet poster som kørsel til vederlagsfri bassintræning og evt. træning hos fysioterapeut.

D. 12. januar 2010 får jeg - af Grethe Edel Rubin - oplyst en sagsbehandlingstid på mellem 4-6 uger. Herefter er der ikke - såvidt jeg kan huske - sket yderligere i forbindelse med ansøgte kørselsudgifter.

Det er nu 3. gang jeg rykker for bekræftelse på modtagelse af ansøgning, samt anmodning op oplysning af sagsbehandlingstid.

Jeg kan ikke længere gennemskue min sag, og ser mig derfor nødsaget til at kontakte Tilsynet og/eller evt. advokat omkring denne udgift, såfremt Odense Kommune fortsat ikke vil bekræfte ansøgningen, og oplyse sagsbehandlingstiden.
Orker næsten ikke Tilsynet/Ombudsmanden, for føler der ingenting sker alligevel. Hvad gør jeg?
Odenseaneren er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 18-09-2010, 08:07   #56
popiae
Jeg bor her på K10
 
popiaes avatar
 
Tilmeldingsdato: 18-09 2007
Lokation: Hillerød
Indlæg: 6.266
Styrke: 25
popiae er fast beboer på K10popiae er fast beboer på K10popiae er fast beboer på K10
Hvad har du fået afslag på, og hvad er godkendt?

Ombudsmanden kan ikke gøre noget andet end henstille, stille spørgsmål, men først når der har været en urimmelig sagsbehandlingstid, siden sidste hjemvisning.

Tilsyn var måske en mulighed, men igen, fristen for behandling skal være overskreget, væsentlig.

VH Popiae
popiae er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 18-09-2010, 08:19   #57
buster
Jeg bor her på K10
 
busters avatar
 
Tilmeldingsdato: 12-01 2008
Lokation: Sorø
Indlæg: 4.447
Blog Indlæg: 18
Styrke: 22
buster er ved at flytte ind på K10buster er ved at flytte ind på K10
hm, nej, ser da godt nok ud som om, at man er totalt ligeglade i kommuneregi!

jeg ville nok også gøre som popiea og du selv sir, men om man kan tvinge dem til at reagere, se deett....!

Kan godt forstå hvis du snart syns at nok er nok, men omvendt rundt, hvad er dit alternativ?
__________________
At blive lykkelig består ikke i at eje meget, men at elske meget og håbe



http://www.onlineunderskrift.dk/unde...al-afskaffes./
buster er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 18-09-2010, 08:25   #58
Odenseaneren
Slettet Bruger
 
Tilmeldingsdato: 26-03 2008
Indlæg: 525
Styrke: 17
Odenseaneren er rigtig godt på vej
Hjemvist;
  • merudgifter ifm flytning
  • befordring til fysio
  • kørsel til gigtsanatorium
  • medicinudgifter
  • udgifter til tøj/sko
Stadfæstelse af afslag;
  • bilforsikring
  • ekstra brændstof
  • kørsel og gebyr til svømmehal
  • indlæg i sko (er i mellemtiden bevilliget §112)
  • hjælp til rengøring
  • håndsrækning til pasning og ledsagelse af børn (når mand arb aft/nat)
  • fodpleje
  • falckabonnement til 3-hjulet cykel
  • el til hjælpemiddel
  • lettere skåle og fade
Omkring de stadfæstede beløb har Ankestyrelsen sagt nej til at tage sagen, hvorved sagen er endelig afsluttet. Det selv om noget af begrundelsen er i, at jeg før mit handicap osv. Men mit handicap er medfødt så der er ingen førperiode
Odenseaneren er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 08-10-2010, 06:18   #59
Odenseaneren
Slettet Bruger
 
Tilmeldingsdato: 26-03 2008
Indlæg: 525
Styrke: 17
Odenseaneren er rigtig godt på vej
Thumbs down

For pokker jeg giver snart op Kan slet ikke gennemskue min sag mere

Fået afslag på hjælp til bolig nok engang, fordi "jeg har afvist et egnet tilbud om løsning fra Aktivitet og træning". Når jeg så spørger dem, skriver de "Nej, du er ikke tilbudt/bevilget en trappelift. Det er helt korrekt forstået."

Mine befordringsudgifter kan jeg slet ikke få en afgørelse på Når jeg rykker for afgørelse skrives der, at det ikke kan dækkes via §100. Når jeg så skriver jeg vil anke afgørelsen, får jeg at vide at det ikke er en afgørelsen, og den derfor ikke kan ankes videre!!!!

Jamen for hunde da - jeg har lavet en liste med beløb jeg søger. Kommunen nægter så at behandle kørselsposterne under henvisning til, at loven ikke omfatter dette (HAR henvist til C-31-06).

Jeg har bedt dem kontakte Socialministeriet for at søge den korrekte viden, i sidste mail fra sagsbehandler skriver han "Nye henvendelser omkring genvurdering af. 23. september og kørselsudgifter, vil ikke blive besvaret før der foreligger en afgørelse fra Det Sociale Nævn." Jamen.............. kørselsudgifterne får jeg jo netop ikke mulighed for at sende til nævnet.

Ja jeg har skrevet til både ombudsmand og tilsynet, - men.............
Odenseaneren er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 04-12-2010, 07:39   #60
Odenseaneren
Slettet Bruger
 
Tilmeldingsdato: 26-03 2008
Indlæg: 525
Styrke: 17
Odenseaneren er rigtig godt på vej
Godt vi har Line Barfod

http://www.ft.dk/samling/20101/almde...130/927160.pdf
Odenseaneren er ikke logget ind   Besvar med citat
Svar


Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum

Lignende emner
Emner Emnet er startet af Forum Svar Sidste indlæg
Hjælp til sag om førtidspension - partshøring Holdud Spørgsmål ang Førtidspension efter 2003 10 17-01-2013 18:25
Hjælp til partshøring imzadi Spørgsmål ang Sygedagpenge/Kontanthjælp 13 30-11-2011 13:05
Merudgifter §100 og hjælp til bil 40manne Alt det andet 0 23-08-2011 16:45
ressourceprofil i partshøring, HJÆLP! Marolle Alt det andet 19 27-03-2009 09:25
§ 100 merudgifter,hjælp pjuske Spørgsmål ang Førtidspension efter 2003 12 19-12-2008 12:26




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 19:48.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension