Forbudt kærlighed?

[Antoniette]

Jeg har set programmerne på Dr1, hvor det offentlige system går ud og knalder socialbedragere. Jeg synes at det er et temmelig ensidigt program, hvor alt ses kun fra kommunens side. Den sidste kvinde som blev beskyldt for at bo sammen med hendes mand, fik dog lov til at forsvare sig lidt (hurra), men måtte da også lige bryde grædende sammen, under forhøret, åh undskyld, jeg mener "samtalen", foran hele Danmarks befolkning.

Og denne hetz der kører i medierne lige nu. Det virker som om, at alle der er på overførselsindkomst er en stor flok bedragere. Hver og en, hele bundtet. De river altid enlige mødre frem, aldrig enlige mænd eller damer. Er jeg den eneste der undrer mig over det?

Nå, men det var sådan set ikke derfor, jeg startede denne nye tråd. Grunden var, at jeg rent faktisk blev syg af at se de programmer. Jeg forlader kun lige min lejlighed, når jeg bliver nødt til at gå ned og handle og i nød situationer. Sådan en nødsituation havde jeg for nylig, da min kæreste dukkede op og lignede et spøgelse og var fuldstændig "væk". Han var gået helt ned med flaget pga. stress. Jeg prøvede selvfølgelig at hjælpe ham, så godt jeg kunne og da han ikke engang kunne huske hvornår han sidst havde spist, besluttede jeg mig for at købe to franske hotdogs til ham på en tankstation (det var sent om aftenen) og en sodavand.

Noget der burde være en helt normal medmenneskelig handling. Problemet er bare at samfundet ikke vil acceptere at jeg, som førtidspensionist, har en kæreste . Som nogen af jer ved, blev jeg i sommers anklaget af en gammel sur nabo, for at begå socialt bedrageri. Hvilket jeg ikke gør og ikke har tænkt mig at gøre, da jeg simpelthen ikke har nerver til den slags fuskerier. Jeg var hele møllen igennem og til "forhør" og kommunen måtte da også indrømme, at der ikke var en skid at komme efter, eftersom jeg ikke bor sammen med min kæreste.

Så skulle alt jo være i sin skønneste orden, men det er det bare ikke . Jeg er blevet meget psykisk påvirket af oplevelsen. Folk jeg kender, kan ikke forstå det, jeg skal jo bare ranke ryggen og skide hul i det. Det ville jeg også gerne, men jeg kan ikke. Jeg er nærmest blevet paranoid. Min kæreste og jeg har kun to overnatninger og er kun sammen de to dage om ugen, har ingen økonomi eller noget sammen, så det burde jo være okay. Det er kommunen også bekendt med (det fortalte jeg til forhøret). Alligevel tænker jeg hele tiden, hov, kan det her misforstås?

Det overstående eksempel med de to franske hotdogs er ingen undtagelse. Kan jeg blive beskyldt for at have fælles økonomi, fordi jeg køber to franske hotdogs? Kan kommunen forlange at se videoerne fra tankstationen? Kan det misforstås at vi kørte derhen sammen i den samme bil? Burde vi have taget hver sin bil og kørt efter hinanden? Kan det misforstås at vi begge to befinder os samtidigt i den samme butik?

Når min kæreste er her, trækker vi gardinerne for, så ingen kan se ind. Det kan jo misforstås, hvis nogen ser ham med en tallerken i hånden. Så kan vi jo blive beskyldt for at han hjælper mig med det huslige arbejde. Vi tør ikke at gå i ned i Fakta sammen og købe en pose guf, som vi kan hygge os med til aftenfilmen, det kan jo også misforstås. Sidst han var her, ville han hjælpe mig med at skrabe min bil fri for sne (jeg er ikke lige så fysisk stærk som andre, der er jo en grund til at jeg er førtidspensionist), men jeg måtte bede ham om at stoppe, da jeg var bange for om nogle af naboerne kunne finde på at tage billeder af det.

Ja, for at sige det som det er, så er det ekstremt stressende at leve på den måde. Jeg har både overvejet at stoppe forholdet eller tage billetten. Hvorfor kan samfundet ikke acceptere at man har en kæreste? Jeg begriber det ikke . Min læge mener bare, at nu da vi kan kendt hinanden i over et halvt år, så kan vi da bare flytte sammen. Hvad nu hvis vi ikke er klar til det? Eller slet ikke har lyst til at bo sammen? Skal vi så tvinges til det? Det er da fuldstændigt tosset og et helt forkert grundlag at starte på. I øvrigt koster det altså også penge at flytte sammen, jeg får 1400 kr. mindre udbetalt + jeg mister 1500 kr. i boligsikring. Han er på SU og kan ikke betale noget. Ingen af os har penge til indskud. Gud, nu taler jeg om at jeg har tænkt over, at flytte sammen. Det er jo også ulovligt i følge kommunen. Det var det, som hende på tv blev knaldet for. Og så fordi hun havde et billede af hende og kæresten på facebook. Det kan jeg også huske, jeg må ikke lægge nogen billeder derind eller skrive noget som kan misforstås.

Hvorfor er der ingen medier, der bringer den slags historier? Om hvordan borgerne har det efter sådan en tur i kommunens bedrageri system? De siger jo selv, at de modtager falske anmeldelser, så der må være andre end jeg. Men det kræver jo også mod at stille sig op, det kan jo misforstås af kommunen. Måske vil de tro, at jeg har det dårligt, fordi jeg bedrager dem?

Sorry det lange indlæg, men jeg måtte bare have luft. Jeg har ikke rigtigt nogen, at dele det med, ingen forstår det, ingen har prøvet det.. suk