K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Fleksjob - Førtidspension > Nyttigt at vide for Førtidspensionister

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Nyttigt at vide for Førtidspensionister Er du faldet over nogle oplysninger, eller bare generelt har et godt råd ang ftp så er det her stedet

 
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 18-09-2008, 18:07   #1
Soy-yo
På vej til at lære K10
 
Tilmeldingsdato: 18-09 2008
Indlæg: 2
Styrke: 0
Soy-yo er ny på vejen
Question Brøkpension...kan det virkelig være sandt?

Hej allesammen.

Jeg er helt ny på forummet, har læst lidt med her og der i løbet af de sidste par måneder og har nu besluttet at melde mig ind. Jeg synes det virker som et rigtig godt forum, hvor der er masser af hjælp og gode råd at hente

For 4 år siden, blev jeg erklæret 100% invalid og fik derfor ftp. Men fordi jeg har været bosiddende udenfor DK's grænser i ca. 8 år da jeg søgte min pension, får jeg kun en brøkdel af min ftp. Kan det virkelig være sandt.

Inden jeg flyttede fra DK (til Spanien) var jeg allerede syg og burde jo allerede dengang ha søgt. Men fordi man vel altid håber, at miraklernes tid ikke er forbi og jeg iøvrigt var gift med en mand, som ikke syntes det var sagen at søge pension og samtidig sagtens kunne underholde os begge, valgte jeg at vente... Og så skete det der jo sker, min sygdom accelererede og tog til og efter 8 år, blev jeg også skilt.

Jeg fik uden de store "problemer" tilkendt min pension, da min sygdom er kronisk og kun forværres med alderen. I dag er jeg dårligt gående og har idet hele taget problemer med førlighed osv.. Ret efter jeg fik brevet om, at jeg havde ret til ftp, klagede jeg over afgørelsen til Ankestyrelsen.

Men min klage hjalp ikke og Ankestyrelsen kom tilbage med denne afgørelse.

Afgørelse:

Deres førtidspension skal udbetales med 31/40 svarende til Deres omregnede bopælstid i Danmark som beregnet af Sikringsstyrelsen.

Ankestyrelsen har lagt vægt på, at De efter Deres fyldte 15. år boede i Danmark i 13 år og 3 måneder, og at De herefter boede i Spanien fra 1. juli 1996. De søgte pension 5. januar 2004.

Pensionen udbetales på grundlag af hvor mange år De har opholdt Dem i Danmark i forhold til, hvor mange år De kunne have opholdt Dem i Danmark forud for pensionsansøgningen. Der lægges således ikke vægt på Deres helbredstilstand og på om De havde kunnet arbejde i den pågældende periode.

Der er ikke i loven mulighed for at se bort fra kravet om bopælstid.

Ankestyrelsen tiltræder således Sikringsstyrelsens afgørelse.


Så henviser de til paragraf 6, om kravene til bopælstid ved udbetaling af førtidspension.

Ret til fuld pension for personer under 65 år er betinget af, at bopælstiden udgør mindst 4/5 af årene fra det fyldte 15. år til det tidspunkt, hvorfra pensionen ydes.

Stk. 2 Er betingelsen for fuld pension efter stk. 1 ikke opfyldt, fastsættes pensionen efter forholdet mellem bopælstiden og 4/5 af tiden fra det fyldte 15. år til det tidspunkt, hvorfra pensionen ydes. Den beregnede del af fuld pension nedsættes til nærmeste antal fyrretyvendedele af fuld pension.


Er der andre her på forummet, der har prøvet en lignende sag og hvis jeg ønsker at genoptage min sag, hvor skal jeg så henvende mig og ville det overhovedet hjælpe nogensteder...

Jeg kan jo slet ikke forstå den afgørelse og føler, at jeg bliver "straffet" fordi jeg har boet i et andet EU land i 8 år..... Troede faktisk, at meningen med EU og de åbne grænser var til for, at styrke den frie bevægelighed mellem landene....... Jeg ser godt, at hvis jeg havde arbejdet i Spanien og dermed optjent en pension herfra også, så ville sagen være mere "fair", men det har jeg jo ikke .........jeg har faktisk skånet DK for 8 års pension, da jeg skulle ha lyttet til min sygdom og søgt inden jeg forlod DK og havde jeg vidst om denne regel, så havde jeg så afgjort også søgt inden jeg rejste... Jeg synes simpelthen det er så forfærdeligt...jeg mister omkring 30% af min pension...det er virkelig mange penge..

Hvis der mangler flere informationer i min sag, så I andre bedre kan sætte jer ind i min situation, må I endelig spørge løs... og tak for, at I læste med så langt.. Håber så meget på, at nogen har været i en lignende situation eller måske har et foreslag om...... hvad jeg kan gøre..

Soy-yo er ikke logget ind   Besvar med citat
 


Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum

Lignende emner
Emner Emnet er startet af Forum Svar Sidste indlæg
For godt til at være sandt ! Fagligt kursus, hvor der tages hensyn til, at man er FP. JoEur Nyttigt at vide for Førtidspensionister 3 16-07-2013 16:41
er det virkelig sandt ? Garfield Spørgsmål ang Førtidspension efter 2003 35 12-01-2011 13:01
Kan det virkelig være rigtigt? mfc83 Spørgsmål ang Førtidspension efter 2003 41 29-11-2010 09:53
vidste at det var for godt til at være sandt Hanne.T. Alt det andet 5 22-10-2009 10:18
Kan det virkelig være rigtigt ? camilla heyn Spørgsmål ang fleksjob 12 06-10-2008 12:48




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 01:10.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension