K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Politik og Samfundsdebat > Politik og Samfund

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Politik og Samfund Her er det tilladt at diskutere politik , nyheder og andre samfundsproblemer. Hvis du har problemer med at andre udtrykker deres uforbeholden mening om vores samfund, så er dette nok ikke stedet for dig.

 
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 04-01-2014, 16:48   #1
lotchen
På vej til at lære K10
 
Tilmeldingsdato: 10-09 2013
Indlæg: 10
Styrke: 11
lotchen er ny på vejen
Ny Reform

Hej
Så er endnu en hyggelig reform trådt i kraft.. det vil sige at vi nu har pligt til at forsørge hinanden uden at være gift. Det er i vores tilfælde i og for sig også ok, for vi kunne lige så godt være gift og er ikke på nogen måde i tvivl om at vi har valgt hinanden, men tænker på par der bor sammen og måske ikke er så sikre endnu - tror mange vil blive presset fra hinanden.

Jeg har fået at vide, at også min kæreste på ledighedsydelse har pligt til at forsørge mig, der er på kontanthjælp, selvom vi reelt begge er arbejdsløse.
I april kommer vores lille guldklump til verden

Jeg har været inde på en beregner på borgerservice for at se hvor vi står, da vi meget gerne vil flytte i noget større i forbindelse med familieforøgelsen: http://www.kk.dk/da/borger/jobsoegni...lse-samlevende

Dette er hvad beregneren siger:

I 2014 vil du på baggrund af en overgangsordning kunne modtage
8.533,50 kr. pr. måned før skat.
I 2015 vil du modtage
6.378,00 kr. pr. måned før skat.

Når jeg så har født vil dette være hvad jeg modtager:
I 2014 vil du på baggrund af en overgangsordning kunne modtage
10.291,00 kr. pr. måned før skat.
I 2015 vil du modtage
9.893,00 kr. pr. måned før skat.

Jeg har søgt på nettet men kan ikke finde nogen steder hvor det står, at man på ledighedsydelse har pligt til at forsørge sin samlever. Vi ser på lejligheder, men ved ikke helt hvad vi har at gøre med og de hjælpelinier man skulle kunne ringe til incl. ydelsesservices alm nummer kan man ikke komme igennem til (de havde nok for en gangs skyld ikke forberedt sig på at der ville komme spørgsmål fra de mange det rammer/fået bevilling til at gøre noget ved det).

Vores udbetalingsmeddelelser har ikke ændret beløb og vi var først glade med forbehold, men nu har vi så modtaget et skema om samlivserklæring. Det udfyldte vi allerede for et par måneder siden og sendte, men det må været gået tabt i deres bunker (håber der er nogen til at tage sig af sagsbehandlerne når de går ned med stress!) .. altså ved vi lige nu ikke hvor vi står, og det hæmmer os i forhold til vores forberedelser på vores nye liv som lille familie. Derudover skal jeg søge om gældsudsættelse og har meget svært ved at udfylde budgetskemaet uden at kende vores indkomst.

Meeget spændt på at se hvad disse reformer får af konsekvenser.. også for hr. og fru. Danmark .. når store grupper mennesker tvinges ud i fattigdom fører det bla altid en øget kriminalitet med sig.

Jeg priser mig lykkelig for at jeg er over 30 og føler uendelig meget med de mennesker, der nu skal leve af uendelig lidt i et samfund, hvor det er dyrt at være til. Kan kun huske een fra min studietid, der levede af su alene, og det kunne han kun fordi, det at være studerende gav ham adgang til meget billig husleje - alle andre fik su-lån eller arbejdede eller begge dele. Surfede for sjovt på værelser til udlejning og mange kostede en bondegård for ganske få m2 .. flere af disse små værelser kostede lige så meget eller mere end hvad en under 30 får udbetalt efter den nye reform.

Håber stemningen i samfundet bliver mere solidarisk med tiden.. og at nogle af "os" kan stå sammen om at formidle et kontra-billede til det "Dovne" Robert og Carina er blevet brugt til at printe på hjernen hos en stor del af befolkningen.

Nu blev det en hel stil og kunne skrive en spille film hvis jeg også gik ind i hvordan man kan blive behandlet hvis man har en psykisk diagnose og vælger at få et barn!! Meen spørgsmålet er som sagt: Kan det passe at en på ledighedsydelse skal forsørge sin samlever, der er på kontanthjælp og ser beregningerne rigtige ud?

Lyse tanker, kram og må jeres eventuelle sager glide smertefrit!
lotchen er ikke logget ind   Besvar med citat
 


Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 08:35.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension