Kamelen og nåleøjet

[smækkerlækker]

Det kan synes lidt søgt at henvise til Biblen i forbindelse med ændring i regulering af overførselsindkomster. Men det vil senere fremgå, hvorfor jeg mener det er passende.

Er man på overførselsindkomst som f.eks. førtidspensionist og blander sig i debatten ved at mene, at det er unødvendigt at forringe vilkårene for personer på overførselsindkomst, så sættes responsen på automatpilot og det er indforstået, at førtidspensionister ikke synes, at de får penge nok. Imidlertid er det ikke korrekt.

Pointen for de fleste af os på overførselsindkomst er, at vi alle er en del af det samme samfund. Præmissen er, at det er sådan danskerne har ønsket samfundet skal være.

I meget rige lande som f.eks. USA er forskellen på rig og fattig kolossal. 10 % af befolkningen ejer 90 % af formuen. Og de rigeste betaler mindst af alle og velfærden er rystende lav og utilstrækkelig. Der bor 5 millioner mennesker på gaden i USA.

Og ved bevidst at øge uligheden herhjemme, som man har planer om, ved at forskelsbehandle en enkelt gruppe i samfundet er meget betænkeligt.

I Politiken lyder det 28.6. i en kommentar til et debatindlæg skrevet af undertegnede:”Kære Fr. Xxxxxx. Hvornår har du fået nok? Og hvad er for lidt?”

En anden kommentar går på, jeg bare kan få et arbejde. Endnu en skriver, at man var meget fattigere i gamle dage, og at jeg skal lære at sige tak.

Og tendensen er den samme i andre medier. I Jyllandsposten den 24.6 stod i et blogindlæg, at dem på overførselsindkomst skulle have med grønthøsteren.

De politiske vinde blæser i den retning, og det er blevet legalt at tale nedsættende om hele befolkningsgrupper, som om de ikke var til stede.

På hjemmesiden k10 kan man 8.7. læse at førtidspensionister ikke betaler skat. Ikke rigtig skat. Skal vi opfatte det som almisser, det vi modtager? Skal vi neje og bukke og sige tak - og ellers gøre os usynlige. Og håbe på, at kirkegængerne har lagt rigeligt i kirkebøssen den søndag.

Når vi ikke betaler rigtig skat. Skal vi heller ikke være med til at bestemme, hvad skattepengene skal bruges på. Behøver vi stemmeret, så?

Det hele handler om menneskesyn. Hvordan behandler samfundet dem, der ikke kan klare sig selv? Omtaler man dem respektfuldt og sørger man for, at de ikke kommer til at føle sig mindreværdige? Nej, det gør man ikke, og det er nyt, og det er skræmmende.

Er man kun noget værd, hvis man bidrager til samfundsøkonomien? Eller er man sådan en byrde, at det bliver legalt og begrundet at tage 3 milliarder fra mennesker, der har mindst.

Hvorfor er der ikke flere på overførselsindkomst, der råber op og siger fra? Er det fordi de føler skyld og går rundt med dårligt selvværd over at modtage overførselsindkomst. Og ikke vil ses på som tabere og en byrde for samfundet?
.
Et samfund, der måler værdien af et menneske afhængigt af om, det kan forsørge sig selv er et fattigt samfund med et meget ukærligt syn på sine medmennesker
Ser man på et samfund som et hele, så er der syge, og der er raske og så er der alle dem midt imellem, der vel at mærke også kan blive syge.

Af overførselsindkomster er førtidspensionen jokeren. Fordi fulde tosser kører ind i hvem som helst og ingen ved, om man trækker nittelod, når det gælder sundhed og sygdom.

Det er lettere for en kamel at komme igennem et nåleøje end for en rig at komme ind i Guds rige. (Mathæus 19,24).

Det sagde Jesus, efter at en rig ung mand havde spurgt ham, hvad han skulle gøre for at få evigt liv. Men da Jesus sagde, at han skulle sælge alt, hvad han havde, og give det til de fattige, hvis han ville være fuldkommen, så stod han af og gik væk.

Jeg ved ikke om Jesus har ret, og jeg har ikke noget imod de rige. Det er menneskesynet bag, jeg gerne vil være foruden.

Min overbevisning er, at Vor Herre og hans dørmand Sct. Peter vil se med milde øjne på dem, der tænker på andre end sig selv.