Politiske overvejelser vedr. børn & unge med særlige behov.

[TimeGuest]

Kommunerne står i dag med særlige udfordringer inden for området: børn & unge med særlige behov, herunder anbringelsesområdet.

Ikke mindst er det en udfordring først og fremmest at sikre barnets eller den unges tarv frem for kommunekassens.

Med de nedskæringer der er annonceret for næste budgetår rundt omkring i de fleste kommuner, hvordan får man så sådan et regnestykke til at gå op ?

En meget anvendt metode til udgiftsreduktion inden for området er at hjemtage barnet eller den unge fra tilbud der er givet uden for kommunen.


Et eksempel på tankegngen findes fx i en sag fra Viborg, hvor den unge ikke engang er kommet afsted til tilbudet:

http://www.facebook.com/group.php?gi...5796006&ref=ts


Det skal bemærkes, at et tilbud til en ung udsat med behov for døgnplads i regionsregi typisk koster i omegnen af: 1,2 million kroner p.a.

Man ser typisk en anbringelse i denne prisklasse over flere år - ellers giver tilbudet typisk ikke socialpædagogisk mening - dvs. man når typisk en anbringelsestid af en varighed på måske 2 - 3 år med bla. intensiv botræning, svarende til en pris på små 4 millionerkroner for forløbet, hvorefter den unge formodes at være klar til en anbringelse i en egnet egen bolig af én eller anden form til en noget billigere pris.

For at sætte prisen i perspektiv, svarer omkostningerne ved anbringelsen vel til ca. 20 års førtidspension, som den unge måske under optimale omstændigheder kunne have klaret sig med under de rette omstændigheder - men det har VC-regeringen nærmest umuliggjort i dagens Danmark.


Med til historien hører, at området inden for fx autisme og ADHD nærmest er eksploderet epidemisk, hvorfor tilgangen til området kan forventes stigende.

Der er flere forklaringer på den nærmest epidemiske tilgang - det ene er at samfundsformen har ændret sig i en retning, der betyder at disse børn og unge oplever en stigende grad af utilpassethed til moderne samfundskrav.

Dernæst er den opsøgende og diagnostiserende opgave blevet mere veludviklet, ligesom man er blevet bedre i differentialdiagnostisk hensende.

Man taler ligeledes i dag om at en særlig sårbarhedsmodel (bla. af genetisk afsæt) kombineret med en miljømæssig del som en årsag til disse tilstande.

I miljømæssig sammenhæng taler vi måske ikke bare om organiseringsfaktorer i samfundet, men måske også om sådan noget som miljøskadelige fremmedstoffer, egentlige epidemiske infektioner osv.


Så hvad har I K10-besøgende af forslag som kan bibringe området for børn & unge med særlige behov - der er i vækst - den helt nødvendige støtte inden for nogle politisk afstukne økonomiske rammer ?

Skal gruppen "syltes" ind i besparrelser ?

Skal der tilflyde området flere midler ?

Kan man på nogen vis begrænse gruppens vækst - uden at gå på kompromi med faglighed ?


Så byd endelig ind med forslag I måtte have på hjerte :-)