Mine børn er blevet såret af at se mig fuld. Hvad gør jeg ?!!

[Enteneller]

Hej med jer,

Jeg må ganske enkelt stoppe med at drikke rødvin generelt og ikke mindst når jeg har mine børn. I går aften var de hos mig og skulle pludselig også sove her, da deres far skulle ud. Fint nok tænkte jeg og tog et par glas til maden og et par glas, medens jeg skrev på K10, måske er det derfor jeg fik svinet min familie til.

Inden jeg ser mig om ligger jeg i sofaen hvor de ser tv, det sløre for mig og jeg falder vidst i søvn. Jeg hører at min søn på 12 år siger at han kører over til sin far. Det gør han så og jeg sover vidst videre, men vågner da min datter siger "mor, mor, hvad er der galt med dig??!". Min mobil ringer og det er min eksmand der spørger hvad fanden jeg har gang i og han kan høre at jeg snøvler i tlf. Han siger at han henter min datter omgående. Det gør han så og hun er skræmt fra vid og sans.

Jeg går op i min seng for jeg er rimelig sløret. Næste morgen kl. 7 ringer jeg til min eksmand som jeg troede var på arb. men han har taget fri for at være hos børnene, de har været rigtigt bange. Senere kommer han over og er bare så skuffet, mener ikke at han kan stole på mig osv. osv. Jeg aftaler med ham at jeg kommer over senere så jeg kan snakke med børnene og vi kan kører en tur alle sammen. De er glade for at se mig, men jeg kan mærke på min datter på 10 år at hun stadig er meget ramt, jeg forklarer at jeg har været fuld og jeg kan ikke tåle ret meget når jeg også tager medicin. Jeg siger også at det kommer aldrig til at ske igen. Da vi skal kører en tur vil min datter lige sikre sig at hendes far skal med.

Nu har han så børnene igen og jeg kan få dem over til at hjælpe med at komme til sport, men de skal sove (mest min datter, da min søn sover hos ham generelt) hos ham. Det er svært at spørge hvad min datter vil og ikke vil, så jeg må nok bare trække mig tilbage og tage en dag ad gangen. Men for h..... hvor jeg ked af det.

EE

[Lillevang]

Enteneller....jeg vil råde dig til at søge hjælp, det er bestemt ikke optimalt at du byder dine små børn at drikke. Dette siger jeg uden fordømmelse af dig...i forvejen kender du k10 og der findes et lignende forum for pårørende og folk som har et alkoholproblem, dette forum hedder www. hope.dk. Dèr kan du dels komme i kontakt med andre i samme situation og dels få oplysninger hvor der er hjælp at hente.

Måske er det første gang du har drukket mens dine børn var tilstede, men jeg opfordrer dig alligevel til at prøve et alkoholforum, Hope er for alle der har et problem, enten som drikkende selv eller som pårørende.

Undskylder på forhånd, for dette er vist ikke i k10 regi....men jeg syntes også det er vigtigt at der reageres på et nødråb.

Vh L.

[Enteneller]

Hej Lillevang,

Tak for dit svar og for tippet, det vil jeg undersøge. Jeg vil dog ganske enkelt søge at undgå alkohol. Mine børn er 10 og 12 år og har en stjerne far, det holder bare ikke at de har en mor der udover at være syg og forhåbentlig snart på ftp ikke kan opføre sig ordentligt.

Mvh. EE

[Lillevang]

Hej igen.

Jeg bed bare mærke i at du skrev, at du generelt ville stoppe med rødvinen.

Da jeg selv har haft de problemer inde på livet, i form af at have en mor der drak, så ved jeg hvor skadeligt det kan være for børn....jeg ved også at det ikke er så let endda at være den der lige snupper et par glas, og når der så også er et medicinforbrug også, så er det endnu sværere.....foruden din samvittighed, livet er for kort til sort samvittighed og anger, og når nu hjælpen er der.

Håber du kan bruge det.

Vh L.

[Enteneller]

Hej Lillevang,

Min mor drak, hun små pimpede det meste af dagen vil jeg sige. Desværre døde hun af strubekræft for 10 år siden, bla. nok derfor. Jeg dyrker meget motion i træningscenter, løber og lign. Jeg burde være så vilje stærk at jeg vil kunne klare ikke at drikke selv. Der har bare været så meget på det sidste og så flød bægeret bare over, det var desværre nok også det der skulle til.


EE

[Viper]

Jeg ved ikke så meget om alkoholproblemer, ud over hvad jeg læser i aviser og bøger. Jeg har ikke nogen erfaring med det.

Men jeg vil spørge dig om det evt. kunne være en hjælp for både dig og børnene hvis du og din eksmand satte jer ned og snakkede med dem om problemet, måske samtidig viste dem en udskrift af tråden her?

Jeg ved nemlig at børn der bliver bange meget ofte slapper helt af igen hvis de kan se at der bliver gjort noget for at komme ud af problemerne, hvilket tråden her jo er et temmelig håndfast bevis på.

Bare et muligt forslag

Viper

[Lillevang]

Hej.

Viljestærk og styrke handler det bestemt ikke om....enten taler vi en smutter eller to, eller vi taler alkoholisme, og så er der tale om en reel sygdom.

Du må ikke gå rundt og dunke dig selv sådan i hovedet, søg hjælp relavante steder.

Vh L.

[Ninja]

Jeg er alkoholiker, nu ædru alkoholiker på 9'ende år ((((( HEEEEEJ HEEELEEENEE ))))) - sætningen fik mig lige til at tænke på AA møderne

Nej, men hvis du kan lade være med at drikke 1, 2 eller 3 måneder uden at få det dårligt, og uden at tænke nævneværdigt over det, så er det nok ikke så slemt! Du kan jo prøve....og være ærlig over for dig selv!!!!

Selv kunne jeg kun gøre sådan hvis jeg tog Antabus, og lige så snart jeg havde slugt den, kunne jeg gå fuldstændigt i panik

Selv gik jeg til AA møder, tog antabus i perioder, drak igen osv....for mig var det en form for selvmedicinering. Syntes bare det var fedt at sidde i en halv eller hel brandert og høre musik, drømme, ringe til alle mulige og føre dybe samtaler klokken lort om natten, drikke lidt mere og få blackout og gå i brædderne. Min ældste søn boede for det meste hos min Mor (den gang havde jeg kun 1 barn). Og når han var hjemme, drak jeg ført når han var kommet i seng og blev aldrig opdaget...han var så lille, og jeg fik aldrig tømmermænd fordi jeg altid gik i en halv koger.

Selv blev jeg først sprutten kvit da jeg kom i behandling på Bispebjergs psykiatriske skadestue, hvor jeg gik til møder og kom og tog min antabus. Det var en frygtelig kamp!
Og selv den dag i dag, kan jeg få den vildeste lyst til at købe en flaske Captain Morgan golden spice og gå amok i CD'erne, men jeg har lært at kontrolere det. Og har ikke været fuld siden år 1999 hvor jeg besluttede at det skulle være slut.

Men prøv dig selv af. Lad være at drikke noget i 3 mdr og se hvad der sker. Hvis du kan holde det, så er der ingen grund til bekymring. Men kan du ikke holde det, så søg hjælp!!!

[Camille]

Vil også lige tilføje at udover at du rammer dine børn når du drikker, så rammer du altså også dig selv.
Det er ikke en speciel god coctail at drikke når man er på medicin. Udover at man bliver utrolig sløv og diverse, så har din krop heller ikke godt af det, og i værste tilfælde kan du ende med en udpumpning.

Du skal også tænke på dig eget ve og vel!
Har selv noget familie der drak ret tæt på et tidpunkt, og jeg kan sagtens sætte mig ind i dine børns sted - du skal overveje meget kraftigt at ikke kun din mand kan tage dine børn fra dig, men også at dine børn helt selv kan fravælge dig, fordi de ikke vil udsættes for din opførsel i fuldskab.
Det var det jeg og andre i familien gjorde til den person som drak, ikke fordi vi var egoistiske, for vi prøvede at hjælpe personen op til flere gange i mange år, men uden hjælp.
Da vi så slog hånden af personen skete der noget.

Du må tænke over konsekvenserne!
Held og lykke.

[Viper]

Der er noget jeg vil fortælle dig, som måske kan give dig lidt forståelse for hvad du selv går igennem i dit sygdomsforløb og de lidt uheldige oplevelser det giver dig EE.

Jeg har godt nok ikke ADHD eller andre skavanker (Bortset fra at være både blind, døv og jævnt tosset, hihi). Jeg har dog været noget ude på overdrevet på det følelsesmæssige område.

Jeg var så uheldig at blive født som den sidste af 3 børn i min familie, med et par forældre der magtede at elske 2 men ikke 3 børn. Resultatet blev at jeg fra starten selv måtte klare sådanne ting som trøst, kærlighed i familiemæssig forstand og lignende. Det kunne jo kun gå galt da et lille spædbarn jo slet ikke er gearet til at kunne den slags.

Som en konsekvens voksede jeg op med total mangel på følelsesmæssig kontakt med andre og et evigt kikset forsøg på at opnå den. Du ville korse dig hvis du vidste hvilke brølere jeg lavede på den bekostning.

For nu at gøre en lang historie kort, gik jeg rundt som en viljeløs robot, altid tjenende og aldrig mig selv. Denne tilstand fortsatte fra teenage årene gennem militæret, Bosnien konflikten, arbejdslivet og privatlivet. Først da jeg nåede 40 års alderen fik jeg den hjælp jeg havde brug for.

Det krævede flere håbløse psykologer og andre tiltag før jeg endelig mødte den der kunne hjælpe mig til at forstå hvad der virkelig var mit problem. Og så var hun ikke engang psykolog eller psykiater (ja, I gætter rigtigt. Jeg snakker om Hyanna).

Hun måtte faktisk rive hele mit verdensbillede og selvbillede fra hinanden for at bryde igennem muren jeg havde bygget op omkring mig. Men det lykkedes hende.

Siden har jeg med hendes støtte kæmpet og grædt og aset, men jeg nåede endelig frem til den oprindelige "Viper" og blev mig selv. Der var bare aldrig nogen der havde fortalt mig at jeg var god nok, kun "Gør dit, Gør dat. hvorfor kan du ikke gøre noget rigtigt?"

Nu lever jeg mit liv fuldt ud, og når verden ser sort ud eller jeg laver en brøler går jeg ud foran spejlet og giver mig selv et klap på skulderen for alt det jeg endelig gør rigtigt

Kort sagt; Jeg lever, og jeg er god nok.

Det jeg vil frem til EE, er at sige til dig at du også lever og du er også god nok. Lad aldrig nogen bilde dig noget andet ind!!!

Du har vist modet til at gøre det rigtige for dem du elsker. Du har søgt hjælp hvor du ikke kunne klare det alene. Du har kæmpet og kæmper stadig.

Du er et værdifuldt menneske!

Hav ikke dårlig samvittighed eller sorg fordi du skrev denne tråd. Gå ud foran dit spejl, kig godt og grundigt på det menneske du ser i spejlet og giv hende så et ordentligt klap på skulderen. Du fortjener det!

Mega Viper