Advarsel: Løkkes nytårstale forøger den selvvalgte psykose i DK

[gunvor]

4 afsnit og meget få min. inde i Løkkes nytårstale måtte jeg slukke for ham, da mit gamle fjernsyn ellers havde haft samme effekt, som de nedfaldende istapper har haft flere steder. Hvor er det heldigt, der findes en afbryder knap, så man kan nøjes med at læse den efterflg. Men jeg vil godt sende et godt nytår til hans familie og omgangskreds, der ikke har denne mulighed.

Her er så langt, som mine øre kunne holde til:

"Godaften.

Jeg tror, at mange har det ligesom jeg: Nytåret er den tid på året, hvor vi gør status. Hvor vi tænker over den tid, der er gået. Hvor vi tænker over, hvordan vi bedst kan møde den tid, der kommer. Hvordan ser det så ud, når vi gør status for Danmark?

Ja, den følelse, der kommer til mig, er en stolthed over at leve i et land, hvor vi har gode muligheder for at følge vores drømme og frihed til at forme vores liv.

Og det er en glæde over at leve i et land, hvor vi tager os af hinanden. Hvor vi har glimrende børnehaver, trygge plejehjem og gode uddannelser.

Danmark er ikke et perfekt samfund. Men det er et godt samfund. Jeg er selv født med det danske samfunds muligheder inden for rækkevidde."

Egentlig havde jeg lyst til at sende landets statsminister et brev, hvor jeg først gør ham klart, at sminkede ydre og tale ryger igennem mit filter for, hvornår noget er så orkesteret, at det grænser til det usmagelige.

Også en bemærkning om, at jeg slet ikke har det ligesom ham. Hvis jeg havde, ville jeg ikke kunne se mig selv i spejlet på noget tidspkt. Men ja, jeg gør også status, problemet er bare at lever i en helt anden virkelighed end jeg gør. Dette kan simpelt eksemplificeres i flg. 2. afsnit:

den følelse, der kommer til mig, er en stolthed over at leve i et land, hvor vi har gode muligheder for at følge vores drømme og frihed til at forme vores liv.

Jeg er ikke stolt af DK., nej, jeg er så flov over at være dansker, at jeg i en del år under rejse, har nøjes m. at sige jeg var skandinaver, når jeg blev adspurgt. Heller ikke de gode muligheder for frihed til at forem vores liv, kan jeg genkende, men det at drømme om vi måske kommer tilbage til et anstændigt velfærdssamfund, ja, det kender jeg til. Men jeg tror nu, at Løkke drømmer andre liberalitiske drømme end mig.

Og glædes vi over det samme, nej også her er vores virkelighed helt, som vi levede i 2 forskellige lande, hvor der i min virkelighed ikke findes glimrende børnehaver, men snarere burhønsinstitioner, hvor såvel børn som personale bukker under. Pædagogerne med mange sygemeldninger og værre endnu stigende antal førtidspensioner til følge. Børnene, som bliver diagnosticeret i større og større grad, da hverken forældre el. pædagoger kan imødekomme det helt menneskelige behov for tid til knytte gode relationer.

Eller hvad med Løkkes opfattelse af de trygge plejehjem, hvor vi i 2010 nåede så vidt, at der bliver flere og flere sager, hvor pårørende bliver nægtet adgang el. berænset adgang til dres ældre slægtning pga. de påtaler overfor plejehjemmet, at plejen ikke er i orden for den gamle.

Hans opfattelse af de gode uddannnelser er også forskellig fra min verden. Fra mit lille navlehul har netop uddannelseinstitutionerne lidt gevaldigt under de sidste 10 års borgerlige regering. Forgange år har vi oplevet, hvordan Løkkes egne økonomiske forhold sætter sit præg på tildeling af SU, hvilket han meget sigende kalder cafepenge. Eller folkeskolereformen, som helt mangler reelle handlingsforslag, men bare retter sig mod et drømmemål, som aldrig kan opnås, når selve vejen dertil helt mangler evidens i den pædaogiske forksning.

Og så mit sidste citeret afsnit: er DK et godt samfund? Ja, kære hr. statsminister, det kommer vel an på, hvem du spørger. Og alt tyder på, at du kun spørger indenfor egne rækker, dvs. med samme indtægtskilde som dig selv. Flg. sætning:

Jeg er selv født med det danske samfunds muligheder inden for rækkevidde.

bekrymrer mig rigtigt meget, idet du her illusterer, hvorledes du laver deduktion til brug for dit politiske virke. Nemlig efter devisen, når det er inden for min rækkevidde, der det også indenfor alle andre danskeres rækkevidde. Hertil kan jeg kun sige, at det Europæiske fattigdomsår i DK jo netop led skibsnød pga. netop den holdning du ligger for dagen.

Nu skriver jeg i K10 forum, hvorfor jeg er nødt til at spørge statsministeren, hvordan han mener, regeringens udspil på en ny pensionsreform giver kommende flekser og førtidspensionister gode muligheder indenfor rækkevidde?

[adbib]

Og nu er der en ny skræmmekampagne på vej, som ingen stiller sig kritisk overfor. Flere mennesker er på overførelseindkomst, end i arbejde... så derfor skal vi ??

Men hvem stiller spørgsmålet: kan man stille det op på den måde?

Mit svar er NEJ.

[halse]

Et andet forslidt skræmme postulat statsministeren benyttede var denne bemærkning:

Og fremover bliver det endnu færre. Hver gang fem forlader arbejdsmarkedet for at gå på pension, står kun fire klar til at tage over. Vi er simpelthen ikke nok til at trække læsset. Derfor står vi ved en skillevej.

Dette skræmmebillede er ren vrøvl som alle i samfundet tilsyneladende er hoppet på , lige fra venstre til højre , presse og befolkning.
Argumentet skal denne gang bruges , for at understøtte nødvendigheden af afskaffelsen af efterlønnen.
Tidligere er det blevet brugt i forbindelse med import af billig udenlandsk arbejdskraft , hævelse af pensionsalderen , og i 2 tidligere omgange da efterlønnen blev kraftigt forringet ( 1998 og 2006 ).

Det er sikkert rigtigt at hver gang 5 forlader arbejdsmarkedet , kommer der kun 4 nye til i den arbejdsdygtige alder , i en begrænset periode vel at mærke , i fremtiden vil det udligne sig selv når de ældre årgange igen bliver mindre.
Men vi har en kæmpe reservebænk på minimum 300.000 arbejdsmarkedsparate danskere , som i årtier ikke har kunnet komme ind på arbejdsmarkedet grundet overskud af arbejdskraft.

Dette er en unik mulighed for at få nogle af dem i arbejde.
Jeg har bevidst sat tallet lavt , disse mennesker fejler absolut ingenting , de kunne overtage et job eller en uddannelsesplads i morgen skulle det være.

Historisk har vi altid haft stort overskud af arbejdskraft , selv i 60'erne og sommeren 2008 , sidstnævnte periode var arbejdsløsheden alltime lavest , lavere end selv de bedste perioder i 60'erne.
Det lykkedes at bilde befolkningen ind at vi manglede arbejdskraft i begge perioder , og indvandring af billig udenlandsk arbejdskraft kunne komme ind uden de store sværdslag , samtidig forringede man folkepension og efterløn med argumenterne iorden.
Lønmodtagere holdt igen ved lønforhandlingerne , da de følte sig truet af billige polske håndværkere , indiske IT-folk mv.

Vi har ikke manglet arbejdskraft siden pesten hærgede for århundrede tilbage , bortset fra ganske få fagområder. Og det har skyldtes elendig uddannelsespolitik.
Ofte er det branchen selv man burde vende kanonerne mod.
Hvem har ikke hørt hvor svært det var for unge mennesker at finde en lære eller elevplads , ja det var nærmest umuligt.
Og så har selvsamme branche den frækhed i årene der efter at hyle op om mangel på arbejdskraft ?
Det er topmålet af hykleri.

Den demografiske udvikling er en enestående mulighed der skal udnyttes , den er positiv ikke negativ.
Var der kommet 5 nye ind på arbejdsmarkedet for hver gang 5 forlod det , ville vi først for alvor have et uoverskueligt arbejdsløshedsproblem.

[TimeGuest]

Oprindeligt indsendt af halse

Historisk har vi altid haft stort overskud af arbejdskraft , selv i 60'erne og sommeren 2008 , sidstnævnte periode var arbejdsløsheden alltime lavest , lavere end selv de bedste perioder i 60'erne. Det lykkedes at bilde befolkningen ind at vi manglede arbejdskraft i begge perioder , og indvandring af billig udenlandsk arbejdskraft kunne komme ind uden de store sværdslag , samtidig forringede man folkepension og efterløn med argumenterne iorden.
Lønmodtagere holdt igen ved lønforhandlingerne , da de følte sig truet af billige polske håndværkere , indiske IT-folk mv.

Vi har ikke manglet arbejdskraft siden pesten hærgede for århundrede tilbage , bortset fra ganske få fagområder. Og det har som oftest skyldtes elendig uddannelsespolitik.
Ofte er det branchen selv man burde vende kanonerne mod.
Hvem har ikke hørt om hvor svært det var for unge mennesker at finde en lære eller elevplads.
Og så har selvsamme branche den frækhed i årene der efter at hyle op om mangel på arbejdskraft ?
Det er hykleri når det er allerværst.

I andre samfund kan man ikke bare fyre folk (tænk fx: Japan) - men erhvervslivet jubler jo over, at man på relativ kort tid ved fyringsrunder kan slippe af med et overskud af arbejdskraft (og dermed udgiften til samme).

Som jeg har plæderet for tidligere: udgiften til denne ledigheds-trafik skal betales af arbejdsmarkedets parter i fællesskab (dvs. arbejdsgiver + arbejdstager) igennem en fuld omkostningsdækkende (non-profit) tvangs-forsikringsordning uden om Finansloven.

Og så kan man passende smide efterlønnen[1] i samme retning - ligeledes fuldt omkostningsfinansieret af de forsikrede - i princippet bliver det så bare en fælles opsparingsordning til tidligere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet end det alderspensionen berettiger til ... (det er ganske enkelt ikke fornuftig, at sende fuldt arbejdsduelige på evig ferie fra arbejdsmarkedet på skatteydernes regning før aldersgrænsen for alderspension).


Note:

[1] Er man nedslidt fysisk eller psykisk og ikke bare magelig eller doven, bør man i stedet visiteres til en ydelse, hvor adgangskriteriet er en reduceret arbejdsevnen (ala det vi kender fra: førtidspensionen) - skal vi være flinke, kan vi jo beslutte, at der for personer over fx 60 år skal gælde lempeligere vilkår for tilkendelse, således at jo nærmere en borgere er på den aldersbetingede pensionsret des mere lempelig bliver vilkårene for tilkendelse af at kunne modtage en ydelse for mistet arbejdsevne.

I samme hug kunne man vedtage et revurderingskrav (fx hvert 5. eller 10. år) af tabet af arbejdsevne for personer, der modtager ydelser pga. tabt arbejdsevne (det vi i dag kalder: førtidspension, men som fremadrettet bør erstattes af en mere bred orienteret: retsgaranti for et bestemt forsørgelsesgrundlag ved tabt arbejdsevne, fx pg. af sygdom eller varig fysisk eller psykisk nedsættelse af arbejdsevnen).

En sådan revurdering vil i de fleste situationer blot udmynte sig i en automatisk forlængelse af ydelsesretten givet i medfør af den tabte arbejdsevne.

[halse]

Ud over det rent menneskelige ( Jeg mener ikke vi skal arbejde til vi segner ) har jeg svært ved at se den store økonomiske omkostning ved efterlønnen.
Vi har overskud af arbejdskraft. Når en går på efterløn og efterfølgende modtager denne socialle ydelse , forlader en anden arbejdsløshedskøen enten direkte eller indirekte , og giver afkald på sin socialle ydelse.
Havde vi manglet arbejdskraft ville sagen have forholdt sig anderledes.

Vi mangler ikke arbejdskraft og kommer heller ikke til det , tage mit ord for det.
Det er et skræmmebillede vi har hørt de sidste 30-40 år , og endnu har det aldrig udmyntet sig i virkeligheden.
Postulatet er i sin tid opfundet af arbejdsgiverne for at holde lønningerne nede ved indførelse af billig udenlandsk arbejdskraft , og af højrefløjen til at skære ned på overførselsindkomsterne. Begge disse grupper har en interesse i at holde liv i denne løgn.
Og med stor sucses , de fleste er hoppet på den , selv store dele af venstrfløjen.

Angående førtidspension.
Jeg mener ikke man skal revurderes hvert 5. eller 10. år.
For det første er det unødvendigt , for det andet vil det skabe stress og usikkerhed for denne gruppe. En førtidspension er ikke noget man bare ”trækker i automaten”.
Man får kun tilkendt førtidspension hvis det vurderes der ikke er håb for bedring.
Jeg ser derfor ikke noget behov for en revurdering.

[TimeGuest]

Oprindeligt indsendt af halse

Ud over det rent menneskelige ( Jeg mener ikke vi skal arbejde til vi segner ) har jeg svært ved at se den store økonomiske omkostning ved efterlønnen.

OK - så kan der vel også være råd til at indbetale et tilsvarende beløb (ca. 20 milliarder DKK) på min konto ? :-)

I så fald vil jeg lade en del af pengene glide i retning af et biomedicinsk forskningsfond - jeg har en række projekter i skuffen, som jeg meget gerne ville videre med ;-)

Vi har overskud af arbejdskraft. Når en går på efterløn og efterfølgende modtager denne socialle ydelse , forlader en anden arbejdsløshedskøen enten direkte eller indirekte , og giver afkald på sin socialle ydelse.
Havde vi manglet arbejdskraft ville sagen have forholdt sig anderledes.

Jo, men hvad kommer forhold imellem arbejdsmarkedets parter Finansloven ved ?

Angående førtidspension.
Jeg mener ikke man skal revurderes hvert 5. eller 10. år.
For det første er det unødvendigt , for det andet vil det skabe stress og usikkerhed for denne gruppe. En førtidspension er ikke noget man bare ”trækker i automaten”.
Man får kun tilkendt førtidspension hvis det vurderes der ikke er håb for bedring.
Jeg ser derfor ikke noget behov for en revurdering.

Jeg plæderer for en samlet reform af HELE området, der favner området for overførselsindkomst.


Nedsat eller mistet arbejdsevne eller alderdom

Har man en dokumenteret reduktion i arbejdsevnen før alderspensionering eller har nået en bestemt alder (65, 67 ?), træder socialstaten til og garanterer et passende reelt forsørgelsesgrundlag, der er ens for alle.

Er man ikke tilfreds med garantiens størrelse, bør det være socialstaten uvedkommende og i stedet op til den enkelte fx at ekstra-forsikre sig til det ønskede niveau.


Ledighed

Har man stadig sin arbejdsevnen, men heller vil gå i selvalgt ledigang før alderspension eller er blevet sat af arbejdsmarket pga. en fyring og pt. uden arbejdsgivende indtægt er det Finansloven uvedkommende, men er i stedet alene et forhold, der vedrører den enkelte (opsparing til tidligere tilbagetrækning) eller arbejdsmarkedets parter (ledighedsforsikring).

[TimeGuest]

Jeg synes I mister fokus i efterløn-debatten.


Efterlønnen er en arbejdsmarkedesrelateret ydelse tiltænkt de arbejdsduelige, der efter en bestemt kronologisk alder ikke længere ønsker tilknytning til arbejdsmarkedet - oprindelig "for at give plads til de unge".

Førtidspensionen, fleksydelse og sygedagpenge mv. er tiltænkt de mennesker, der af den ene eller den anden årsag helt eller delvist har mistet deres arbejdsevne for en periode eller varigt.

Lad venligst være med at sammenblande ydelser til fuldt arbejdsduelige og ydelser til mennesker med et mere eller mindre indgribende arbejdsevnetab.

Efterlønsordningen må gerne bestå - blot det bliver arbejdsmarkedets parter der finansiere den og ikke som nu skatteyderne. Vælger borgeren at blive på arbejdsmarkedet, men mangler jobmulighed, så er det en arbejdsløshedsydelse borgeren skal have, igen betalt af arbejdsmarkedets parter i fælleskab.

Er borgeren nedslidt fysisk eller psykisk og arbejdsevnen derfor betydelig reduceret, så søger borgeren naturligvis ikke en arbejdsmarkedesrelateret ydelse, men en ydelse som fx: førtidspension (eller hvad der nu måtte træde i stedet i forbindelse med en helhedsreforn). Og så er det sådan set ligegyldig om borgeren har en lav eller høj uddannelse, fire børn og en kat, blot er sig selv eller hvad der nu måtte være borgerens virkelighed.


Det handler altså grundlæggende om at forstå, at ledighed og (frivillig) tidlig (dvs. før en lovgiven alderspensionsalder) tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet er et forhold der alene vedrører arbejdsmarkedets parter og ikke Finansloven. Hvad de parter kan forhandle sig til enighed om må de sådan set selv ligge og rode med inden for nogle lovdefinerede rammer.

At virksomhedsejer X ønsker at kunne fyre medarbejder med kort varsel, kan umiddelbart ikke være et anliggende, der skal substitueres over Finansloven, ligesom det ikke kan være virksomhedsejer X's problem, fx at et menneske kan være født med en nedsættelse af arbejdsevnen og derved evt. aldrig kommer i arbejde eller et menneske kan blive syg af ikke arbejdsrelaterede årsager.

Det handler om at kunne holde tingene adskilt, for at kunne sende regningen til det rigtige sted ...


@halse: De 20 (faktisk i det forgangne år: 22) milliarder DKK er direkte konteret til efterløn på Finanloven ;-)

I vores kommune er det ikke sådan, at når fx en uddannet SOSU forlader sin stilling (fx for at gå på efterløn), så ansættes der en udefrakomne. Vi har ansættelsesstop ...

Hvis arbejdsmarkedes parter selv aftaler ordningen fremmes gennemsigtigheden, borgeren undgår at betale andet end kostprisen for ordningen og parterne får lov at operere "frivilligt" inden for nogle afstukne rammer - og vil et flertal i Folketinget give skattelettelser, kommer det ikke til at gå ud over forsikringen imod ledighed, for at politisk inspirerede vinde kan skrabe ind til finansieringen af skattelettelserne den vej rundt ved at fx nedsætte ydelsens størrelse eller max periode ydelsen kan udbetales - så må de politiske vinde i stedet fx finde besparelserne ved at undlade at fråse med "honorarer" og andre ben for at sidde på Tinge inc. "fadbamser" og dyr rødvin, undlade at kaste milliard-kapital efter tåbelige projekter, der aldrig bliver til noget osv.

Og endelig vil en forsikringsordning overordnet ikke skele til, hvornår en forsikringsbegivenhed indtræffer, men udelukkende til at den indtræffer og at helheden skal være fuldt finansieret - så med mindre man laver en særlig karansregel, så vil unge være forsikret på lige vilkår med ældre fra dag 1.

Og du kan iklke ansættes uden at være forsikret ... så sådan er det (eller kunne det være) ... ;-)


@Katharina: Jah løntrykning har altid været i arbejdsgivers interesse - derfor skal arbejdsgiver naturligvis også bidrage direkte til omkostningerne ved at forsikre arbejdstager imod ledighed - så bliver interessen for at omkostningsreducere ved fyring opvejet at omkostningsstigning på forsikringsdelen - hvorfor ledighedstrafikken måske bliver en kende mere afdæmpet ;-)

Og gratis eller løntrykkende arbejdskraft på overførselsindkomst skal direkte bekæmpes eller reduceres kraftigt ... her må fagforeningerne gribe voldsomt i egen barm og stramme sig op ... ellers fortsætter tendensen: fyr en medarbejder og ansæt en "dum i arbejde" på delvis eller fuld løntilskud ... undersøg fx hvilket personale der i dag passer vores ældre plejekrævende medborgere og hold det op imod, hvad der var standarden for fx 10 år siden og hvordan det foregik og med hvilken tilfredshed hos brugerne ...


Tilføjet: Historien om Bjarne som løntrykker i eget job ...

http://avisen.dk/bjarne-tvunget-til-...is_138489.aspx

[adbib]

Det er da en god løsning. Danskerne arbejder gratis eller for hvad der svare til en
kontanthjælp og overskuddet kanalisere virksomhederne ud til skattely i udlandet.
Det er da velfærd ( for de få )

Men så længe vi hopper på den, så er vi bare selv uden om det.

[Katharina]

@adbib - ja - jeg griner lidt af din rammende analyse - selvom det er tragikomisk - men det er vist regerings underliggende neoliberale mål:

Oprindeligt indsendt af adbib

Det er da en god løsning. Danskerne arbejder gratis eller for hvad der svare til en
kontanthjælp og overskuddet kanalisere virksomhederne ud til skattely i udlandet.
Det er da velfærd ( for de få )

Men så længe vi hopper på den, så er vi bare selv uden om det.

At denne vision allerede er i gang kan læses i tråde på K10 og i artikler i Avisen.dk om gratis virksomhedspraktik på dagpenge, ledighedsydelse, kontanthjælp, sygedagpenge - med smukke ord italesat som vigtig uddannelse, aktivering, beskæftigelsesfremme - men når der ikke er job på områder, er det ikke nyttig uddannelse og aktivering - og må opleves som meningsløst lønpres for de berørte og for almindelige medarbejdere i virksomhederne.

Jeg hørte netop historie her i julen om en, der havde glædet sig til at få varigt arbejde efter meget rost virksomhedspraktik på dagpenge med at montere vinterdæk i en afdeling af Auto Master - de lokale ledere i Auto Master ville gerne beholde ham også til en almindelig løn - men det ønskede den overordnede ledelse af Auto Master/Michelin i Frankrig ikke - de ville hellere have nye gratis medarbejdere på dagpenge - så han blev skuffet - men lærte også noget - han lærte, Auto Master var fransk ejet med nul på bundlinje og nul skat i DK - men der var masser af arbejde med at skifte vinterdæk - og en god del af arbejdskraften var gratis medarbejdere i virksomhedspraktik på dagpenge og kontanthjælp, som knoklede for at vise deres dygtighed og få arbejde med en almindelig løn - men forgæves - så der må oparbejdes et betragteligt overskud ved gratis arbejde at sende i skattely - støttet af danske jobcentre.

Ønsker vi en sådan neoliberal arbejdsmarkedsmodel - med lønpres for almindelige medarbejdere - støttet af jobcentre - i virksomheder - der videre fører overskud ud af land og ikke betaler skat i DK?

[Hexi]

..
http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/2011/01/04/215629.htm

Aha... nu kommer sandheden... efterlønnen skal afskaffes for at give flere skattelettelser... til de rigeste og selskaber... I sandhed en omvendt Robin Hood politik den regering fører...

og folk hopper på limpinden igen igen...

de sidder sku og griner når fadbamserne kommer på bordet... mens folk skal knokle gælder reglerne ikke for dem...

Ingen ændring undervejs
Finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) har ikke nogen konkrete planer om at ændre ministrenes favorable pensionsordsning:

http://finans.tv2.dk/nyheder/article...-36262057.html


Hvad bilder de sig egentligt ind...