Emner: diktafon
Se enkelt indlæg
Gammel 27-03-2007, 00:05   #21
Hejdien
Gæst
 
Indlæg: n/a
RE: diktafon

Hvis man lige sådan for god ordens skyld skal opsummere den her tråd, så er spørgsmålet hvorvidt det er lovligt at optage en samtale mellem sig selv og en sagsbehandler, hvis man kigger i nr 1 så er svaret det at HVIS borgeren har bedt om lov til at optage sin samtale og fået afslag og gør det alligevel så er det IKKE tilladt

NR 1
En borger klagede over myndighedernes afslag på at lade ham optage møder mellem myndighederne og ham på diktafon/båndoptager.
Efter ombudsmandens opfattelse er der ikke noget til hinder for at en myndighed accepterer at en borger optager møder mellem borgeren og myndigheden.
Med udgangspunkt i princippet om at offentlige myndigheder selv sætter rammerne for de møder som myndigheden holder, udtalte ombudsmanden imidlertid at en borger ikke har krav på at optage sine møder med forvaltningen. Eventuelle begrænsninger i borgerens mulighed for at optage et møde skal fastsættes på et sagligt grundlag.
Der kan dog være situationer hvor det under hensyn til f.eks. borgerens personlige forhold vil være bedst stemmende med god forvaltningsskik at lade borgeren optage samtaler med myndigheden. Der kan f.eks. være tale om at borgeren på grund af personlige forhold ikke i tilstrækkeligt omfang vil kunne forstå eller fastholde sagsgangen eller sagens indhold uden mulighed for at afholde og optage samtaler med myndigheden. Der bør ved afslag på at lade en borger foretage lydoptagelser foretages en konkret vurdering i forhold til borgerens personlige forhold.
Ombudsmanden udtalte at det var beklageligt at det ikke udtrykkeligt fremgik af kommunens afslag om kommunen havde foretaget en konkret vurdering af borgerens behov for at kunne foretage lydoptagelser.
(J.nr. 2004-2801-009)

Hvis man derimod tager nummer 2 så siges det ganske tydeligt at der ikke er nogen lov der forbyder at man optager en samtale i et møde man selv deltager i, så ergo er det lovligt, man skal bare ikke spørge først spørger man ikke, så kan man ikke få nej og får man ikke nej så gør man intet ulovligt

NR 2
Efter bestemmelsen i straffelovens § 263, stk. 1, nr. 3, straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder den, som uberettiget ved hjælp af et apparat hemmeligt aflytter eller optager udtalelser fremsat i enrum, telefonsamtaler eller anden samtale mellem andre eller forhandlinger i lukket møde, som han ikke selv deltager i, eller hvortil han uberettiget har skaffet sig adgang.

Optagelse på bånd af samtaler eller anden samtale, som den pågældende selv deltager i, falder uden for denne bestemmelse. Det gælder også i tilfælde, hvor optagelsen sker uden den anden parts viden.



Der er ikke herudover i lovgivningen fastsat almindelige regler om borgeres adgang til at optage samtaler med forvaltningsmyndigheder på bånd.

Spørgsmålet om borgeres adgang til at optage sådanne samtaler på bånd ses endvidere ikke behandlet hverken i retspraksis, ombudsmandspraksis eller i litteraturen.



På den baggrund finder Justitsministeriet ikke i den foreliggende sammenhæng at kunne bidrage med yderligere til det stillede spørgsmål. "


Hvad der så efterfølgende skrives i div indlæg så er det jo en holdning og en etik som man selv må opveje med sig selv hver i sær om hvad man kan stå inde for.
Det er ingen hemmelighed at jeg optager ALLE mine møder, dette pga sygdom men bestemt også for at have mit på det tørre og kunne dokumentere div påstande..
Jeg har haft masser af sagsbehandlere der aldrig har fået at vide at vores samtaler var optaget, dette skyldes at de ikke gjorde eller sagde noget urigtigt, jeg har desværre også en samtale med en (ikke sagsbehandler, men leder af erhvervsafdelingen ) som sidder og truer den borger jeg bisidder for med bål og brand hvis han søger ftp på foreliggende grundlag.
Som påstår at hun og hun alene afgøre en ftp og hun vil med det samme gøre klart at det bliver nej og hun tillige vil sørge for at han så mister sin ledighedsydelse på baggrund af sin ansøgning.
Den samtale kom frem i lyset, da det blev nødvendigt.
Det skammer jeg mig overhovdet ikke over, i min verden burde skammen ene og alene være hendes, og det da i en grad så hun i en hulens fart burde finde sig et andet arbejde.

Så lad os ikke glemme at uanset hvordan vi debattere det her, så kommer det til syvende og sidst an på vores egen moral og etik , og at socalformidleren nok altid vil se tingene på en måde fra sin side af bordet ( og i lyset af hvilke slags sagsformilder personen selv er) og vi vil som borger der har siddet i systemet se det på en anden måde , alt efter hvilke behandling vi har fået…

Men når alt kommer til alt så er det IKKE ulovligt at optage en samtale hvor man selv deltager, man skal bare ikke spørge først med risiko for at få nej, og så må resten være op til ens egen principper og normer. 
  Besvar med citat