Hej Sannemus...
Gør ondt at høre om din søn..men du må nok kridte skoene og tage boksehandsker på...
Det er svært at få hjælp, uanset om man har psykiske problemer eller ej...
Selvom regeringen ligesom efterhånden har fået banket ind i hovedet på os alle, at vi SKAL have en uddannelse....så kan du bare ikke få noget hjælp imens...
Min datter er autist..har gået på gymnasiet, fået studenterhue...ingen hjælp imens...hun boede på kollegium i København, jeg bor i Jylland....måtte pendle, sige sg og ******* på skolen, på kommunen....ingen hjælp...ingen hjælp overhovedet, ikke engang en mentor på skolen..."nej hun fungerede fint nok".
Jeg tog over og samlede hende op, skældte ud på diverse sagsbehandlere, vaskede 12 maskiner tøj og lavede mad til 14 dage, som kom i fryser...og tog hjem igen...
Nu er hun startet på ny uddannelse...mekaniker....hun bor i bofællesskab, men skal i egen lejlighed...
"for hun fungerer fint nok "...nej, hun gør ikke, det siger hun også selv men hun prøver meget ihærdigt...så ingen Handicap SU...men dog en mentor på skolen, som ikke kender en fis til hendes handicap....
Hun har så også lige været indlagt på psyk med selvmords tanker...
Så jeg er ved at skrabe penge sammen til klippekort til København, så jeg kan skrabe hende op fra gulvet igen...
At læse dit indlæg, gør mig vred og ked af det...vi har unge mennesker, som gerne vil en masse...men der er ingen hjælp...
Jeg ved ikke med hensyn til Handicap SU om man skal søge det i starten af uddannelsen...og hvad kriteriet er for en videregående uddannelse...men det kunne måske...uretfærdigt nok... ikke gælde for de såkaldte ungdomsuddannelser.. men ved ikke hvad din søn læser...min datter kan ikke holde til at arbejde ved siden af...det har hun gjort i 3 år....og det gik helt galt...
Men din søn eller dig skal nok i første omgang prøve at kontakte hans uddannelsessted....
/Mileo
