Se enkelt indlæg
Gammel 06-07-2014, 22:47   #167
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.787
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
DUKH skriver....

http://www.dukh.dk/viden-selvhjaelp/...e/sygedagpenge

"Det er vigtigt, at du løbende medvirker i behandlingen af din sag, at du kommer til de samtaler, du indkaldes til, medvirker til opfølgning af sagen, udarbejdelse af planer m.v., at du deltager i undersøgelser, herunder undersøgelse ved klinisk funktion, behandling, eventuelle arbejdsprøvninger med videre. I modsat fald kan kommunen stoppe for udbetaling af sygedagpenge.

I en 2 årig forsøgsperiode fra den 1. juli 2014 til og med den 30. juni 2016 skal kommunen, hvis du som borger afviser at lade dig indlægge på sygehus eller modtage lægebehandling, indhente en vurdering af, om en anden behandling kan anbefales. Kommunen skal anmode regionens kliniske funktion (sundhedsfaglig enhed under regionen) om vurderingen. Du har pligt til at medvirke til klinisk funktions vurdering af din sag, herunder også eventuelle undersøgelser som led i vurderingen.

Når klinisk funktion har vurderet, om en anden behandling kan anbefales, kan det i forsøgsperioden ikke tillægges betydning for din ret til sygedagpenge, at du afviser at lade sig indlægge på sygehus eller modtage lægebehandling, herunder den behandling som klinisk funktion anbefaler.

Det bør dog understreges, at forsøget kun er gældende for behandling i snæver forstand. Det vil eksempelvis sige behandlinger foretaget af en læge eller operationer med lægeordineret medicin. Eksempler herpå kan være en operation for en diskusprolaps, behandling med antidepressiv medicin og ECT-behandling. Forsøget omfatter eksempelvis ikke genoptræning efter operation eller behandling hos en fysioterapeut, samtaleforløb og behandling hos en psykolog o.lign., idet du som sygemeldt fortsat har pligt til at medvirke til egen helbredelse efter sygdomsforløb.

Din ret til sygedagpenge kan bortfalde, hvis du ved din adfærd forhaler helbredelsen. Eksempler herpå kan være, at du ikke følger lægens anvisninger om rekreation, genoptager en rygbelastende fritidsaktivitet, mens du er sygemeldt for diskusprolaps eller står på ski, mens du er sygemeldt for et dårligt knæ eller lignende.

Du kan ikke generhverve din ret til sygedagpenge, selvom du senere fortryder og f.eks. alligevel tager på rekreation.
"

Uha da da, hvor er man grundige i beskrivelsen når det gælder kommunens interesse, hvor man kunne ønske sig lige så klare regler når kommunen udøver ulovligheder.

Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat