Hej.
Jeg støtter fuldt og helt ideen om, at socialrådgiveres etos skal højnes - vi (borgerne) skal kunne stole på, at den rådgivning og vejledning vi får, holder. At de afgørelser der træffes, er de rigtige osv. Jeg tror desværre bare ikke, at løsningen er statsautoriserede socialrådgivere. Så let kan det ikke gøres. Ved at autorisere socialrådgivere som fx. mange sundhedsfaglige grupper er, vil man godt nok kunne stille socialrådgiveren "personlig ansvarlig" forstået sådan, at vedkommende vil kunne få fratage autorisation ved grov forsømmelse/uagtsomhed, som man ser ved læger ol.
MEN sådan som udviklingen foregår nu i kommunerne, så træffer den enkelte socialrådgiver færre og færre beslutninger selv. Man kan efterhånden spørge sig selv, om de overhovedet er myndighedspersoner mere? Dvs. mange beslutninger bliver truffet af en team/ledelse mv. Og når den enkelte socialrådgiver ikke har kompetencen til at træffe (vigtige) afgørelser, så kan vedkommende jo heller ikke "klandres" for at træffe forkerte afgørelser. Det er den politiske og administrative ledelse i en kommune som altid har ansvaret for forkert/dårlig sagsbehandling, og sådan skal det også være - synes jeg
Det er vores lokalpolikere, der beslutte retningslinjerne - lige fra de overordnede økonomiske mål såsom: " hvor skal vi spare her i kommunen i år?" "Hvilke botilbud til handicappede skal vi lukke?" "Hvor mange penge skal vi sætte af til bevilling af fleksjob?" Den administrative ledelse beslutter så, hvordan midlerne skal forvaltes - ud fra de politiske mål. Hvor mange kan få bevilget fleksjob/førtidspension/handicapbil mv.?" "Hvilke kriterier skal være opfyldt?"
Så derfor mener jeg, lad os gå efter bolden - ikke manden. Lad os gå efter dem som har ansvaret, indflydelse og beføjelserne. Det er ikke den "lille mand gå gulvet" - socialrådgiveren, men ledelsen.