Se enkelt indlæg
Gammel 06-10-2007, 08:48   #7
Lise W
Føler sig hjemme på K10
 
Tilmeldingsdato: 27-09 2007
Lokation: Helsingør (Gud bedre det;-)
Indlæg: 48
Styrke: 17
Lise W er rigtig godt på vej
Patientuddannelsen....tjaaa!

Hej allesammen

Jeg har været på patientuddannelsen, men stoppede efter jeg havde været der 2 gange (kurset løber 6 gange).

Jeg stoppede bl.a fordi jeg synes at alt det der blev sagt lyder vældig godt i teorien, men for mig virker det desværre ikke i praksis. Et eksempel:

Underviserne skrev med store bogstaver på tavlen den første dag:
DU SKAL TAGE HENSYN TIL DIN SYGDOM.

Ja, det skal vi da, og det vil jeg da også rigtig gerne, men desværre så er det ikke foreneligt og realistisk i min situation. Jeg er ung (38 år), har mand, børn hunde og hus. Min mand tager rigtig meget af arbejdet herhjemme, men han kan altså ikke både passe fuldtidsjob og husførelse alene.

Der er mange dage hvor jeg virkelig trænger til at tage hensyn til min sygdom, men som regel falder de dage sammen med at den lille skal til svømning, den store ligger med influenza og min mand er på kursus!!

Det jeg prøver at sige her er, at "hensynet" består i at jeg tager ekstra medicin, klemmer ballerne sammen og på en eller anden måde kommer igennem dagen.

Vores børn er rigtig gode til at hjælpe til herhjemme, men de skal også have lov til at være børn og gå til sport og have venner med hjem - og falder en af deres aftaler på en af de dage hvor jeg har det ekstra skidt, ja så er det her hensynet til min sygdom bliver skubbet i baggrunden, og sådan er det bare. Ingen klagesang herfra - jeg elsker mit liv, også selvom det engang imellem er hårdt og ekstra smertefuldt

Jeg var en af de yngste på holdet, og jeg følte ikke jeg havde noget tilfælles med de andre kursister (ud over at vi alle lider af en kronisk sygdom).

Vi måtte heller ikke snakke om vores daglige problemer og de tanker vi går rundt med på kurset - for på kurset må man ikke: "dvæle ved den enkelte" Jeg synes det ville have været rart at høre om nogen af de andre gik rundt med de samme tanker som jeg, men hvis jeg ville vide det, måtte jeg selv sørge for at få telefonnumre på de andre kursister, og så ringe til dem uden for kurset!!!!

Ja, som I nok kan læse, så var kurset ikke noget for mig - men jeg vil gerne opfordre jer til at prøve det alligevel, for jeg ved det har hjulpet mange, og hvem ved måske er DU en af dem som vil elske at deltage på sådan et kursus

Mange hilsner fra Lise
Lise W er ikke logget ind   Besvar med citat