Se enkelt indlæg
Gammel 11-12-2022, 20:32   #6
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.673
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Det skal stoppe NU! Det er ikke og har aldrig været sandt.

I denne hyggelige julestemning er der kommet nye beregninger, som vi burde glæde os over, i denne kolde tid.

Monica Lylloff Jurist Mor til 3 handicappede børn #Enmillionstemmer

Siden 2009 har vi måttet høre på den usympatiske og uempatiske klagesang fra Kommunernes Landsforening og kommunerne, at mennesker med handicap tager penge fra de ældre, fra skolerne og fra daginstitutioner.

phhmw

Læs hvad den 100% PRIVATE interesseforening KL Kommunernes Landsforening står for https://mail.k10.dk/showthread.php?t=17409

Mennesker med handicap har været udnævnt som syndebukken for kommunernes pressede økonomi.

Det skal stoppe NU! Det er ikke og har aldrig været sandt. Det har mediet NB-Social nu fået gravet i.

Så nu må historien skrives om, og der er ingen undskyldning for ikke at overholde loven og give mennesker den hjælp, de har behov for.

Historien er jo nok nærmere, at kommunerne ikke kan finde ud af at forvalte ansvaret for at hjælpe mennesker med handicap.

#enmillionstemmer

https://www.nb-social.dk/2022/12/06/...SohbVdAyYuVqCg

Sejlivet myte aflivet: Handicapområdet er ikke hovedårsagen til presset økonomi

I 2018 udgjorde udgifterne til det specialiserede socialområde 19,4 procent af kommunernes serviceudgifter. I 2021 var det 19,8 procent. Den svage stigning viser, at det specialiserede socialområde ikke er ene om at presse kommunernes økonomi.

Af Peter Risager, [email protected]

Kommunernes klagesang over de stærkt stigende udgifter til handicapområdet og den manglende kompensation i økonomiaftalerne skal måske tages op til genovervejelse, viser nye tal.

For selvom kommunernes udgifter til det specialiserede socialområde samlet set er steget med lige knap tre milliarder kroner fra 2018 til 2021, så er servicerammen i alt steget med knap ti milliarder kroner i samme periode.

Dermed er det specialiserede socialområdes andel af de samlede serviceudgifter blot steget fra 19,4 procent i 2018 til 19,8 procent i 2021. Det viser en beregning foretaget af NB-Økonomi på baggrund af regnskabstal fra Danmarks Statistik.

Samtidig viser tallene, at det specialiserede socialområdes andel af de samlede serviceudgifter faktisk er faldet i hele 39 ud af landets 98 kommuner. Ser man alene på udviklingen i udgifterne til det specialiserede socialområde, så er de faldet i 20 kommuner fra 2018 til 2021.

Dermed dementerer tallene den forholdsvist udbredte opfattelse af, at det specialiserede socialområde er i en kraftig udgiftsvækst i stort set samtlige kommuner. Det betyder samtidig, at kommunerne heller ikke blot kan pege på stigningen i udgifterne til det specialiserede socialområde som årsag til, at mange overskrider budgetterne og har svært ved at få økonomien til at hænge sammen.

Mens udgifterne til det specialiserede socialområde er steget med tre mia. er serviceudgifterne steget med 10 mia.
Grafen viser kommunernes udgifter til det specialiserede socialområde og kommunernes samlede serviceudgifter i 2018 og 2021 samt udviklingen i kroner og procent. Nederst er udgifterne opgjort som andel af de samlede serviceudgifter i procent.

Table with 5 columns and 5 rows. Currently displaying rows 1 to 5.
2018 2021 Udvikling i kr. Udvikling i procent
Udgifter til det specialiserede socialområde i alt, kr. 50.246.233.689 53.205.340.000 2.959.106.311 5,89%
Udgifter til det specialiserede socialområde, kr. pr. indbygger 8.691 9.111 419 4,82%
Serviceudgifter i alt, kr. 259.371.622.069 269.183.336.000 9.811.713.931 3,78%
Serviceudgifter, kr. pr. indbygger 44.865 46.093 1.229 2,74%
Udgifter til det specialiserede socialområde, procent af serviceudgifter 19,37% 19,77%
Tabel: Peter Risager Kilde: Danmarks Statistik, REGK31, REGK11, REGKC Hent data Lavet med Datawrapper

Billedet nuanceres, når man ser på økonomiaftalernes indhold

Men selvom kommunerne har fået 10 milliarder kroner mere at bruge på service hvert år, så er det ikke ens betydende med, at kommunerne har haft et markant større råderum til at tage sig af udgifterne til blandt andet det specialiserede socialområde.

En stor del af løftet af servicerammen har nemlig været målrettet specifikke områder, siger KL-formand Martin Damm:

“Folketinget har de seneste mange år delt penge ud til de populære områder som eksempelvis ældrepleje og minimumsnormeringer. Men de penge er jo låst af nye krav fra Folketinget, og derfor bliver vi nødt til at skære på de områder, som er tilbage,” siger han og uddyber:
“Vores ønske er, at Folketinget går ind og prioriterer og fastsætter rettighederne på det specialiserede socialområde, så de passer med de penge, som man rent faktisk bevilger til området”.

Tager man det perspektiv, ser billedet da også helt anderledes ud. Det skønnes, at omtrent 5,5 milliarder kroner ud af det samlede løft på 10 milliarder kroner fra 2018 til 2021 er gået til at dække det demografiske træk, altså stigende udgifter til flere børn og ældre.

Dernæst er en stor del af løftet afsat til blandt andet ældrepleje og minimumsnormeringer i daginstitutionerne. Dermed har væksten i reelle frie midler, som kommunerne selv har kunnet råde over i perioden 2018 til 2021, været meget begrænset.

Tager man det in mente, er en udgiftsvækst på tre milliarder kroner på det specialiserede socialområde et relativt stort beløb, hvis man antager, at stort set alle pengene har skullet findes indenfor det eksisterende budget. Samtidig har der ikke været afsat specifikke midler i økonomiaftalerne til det specialiserede socialområde, så hele væksten på tre milliarder kroner har kommunerne selv skullet prioritere.

Så selvom det specialiserede socialområde ikke har udgjort hovedparten af væksten i kommunernes serviceudgifter siden 2018, så er der den centrale forskel til andre områder, at kommunerne netop ikke har fået afsat midler til området i økonomiaftalerne.

Derfor afhænger konklusionen i høj grad af, hvordan man opgør det generelle løft af kommunernes serviceramme. Men med 39 kommuner, der har haft et fald i udgifterne til det specialiserede socialområde som andel af de samlede serviceudgifter, så holder historien om, at det specialiserede socialområde er en af de største udgiftsdrivere på tværs af kommunerne altså ikke.

FAKTA – Sådan har vi gjort:

For hver kommune har vi hentet de samlede serviceudgifter i 2018 og 2021 fra Danmarks Statistiks Statistikbank, RGEK31, REGK11 og REGKC med udgangspunt i KLs manual for opgørelse af serviceudgifter. Her er alle tal trukket som nettodriftsudgifter fratrukket statsrefusion.

Herefter har vi trukket kommunernes udgifter til det specialiserede socialområde på hovedkonti 5.28 og 5.38, som vedrører henholdsvis børneområdet og voksenområdet. I lighed med serviceudgifterne har vi trukket tallene som nettodriftsudgifter fratrukket statsrefusion.

I begge tilfælde har vi også trukket tal for hele landet.

Herefter har vi PL-reguleret udgifterne fra 2018 til 2021-priser med udgangspunkt i KL’s PL-skøn for serviceudgifter eksklusiv overførsler.

For både 2018 og 2021 har vi hentet tal fra Danmarks Statistiks FOLK1A over folketallet den 1. januar. Herefter har vi udregnet både serviceudgifterne og udgifterne til det specialiserede socialområde i kroner pr. indbygger for begge år for både hver kommune og hele landet.

For hver kommune har vi udregnet, hvor stor en andel udgifterne til det specialiserede socialområde udgør af de samlede serviceudgifter i kommunen.

Til sidst har vi udregnet udviklingen i udgifterne fra 2018 til 2021 i både kroner, kroner pr. indbygger samt i procent og procentpoint.

Få adgang til regnearket bag analysen i NB-Data.


Med venlig hilsen🤝 og Glædelig Jul og et lykkebringende Nytår


Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat