Se enkelt indlæg
Gammel 23-10-2022, 18:20   #353
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.676
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
I de finere kredse, her Gentofte kommune

https://www.berlingske.dk/metropol/s...tofte-familien

Saras datter burer sig igen inde i flere måneder, mens Gentofte-familien venter på kommunen: »Det er hjerteskærende«

Magtesløsheden er ikke til at skjule hos Sara Jæger og Peter, der har været nødt til at anskaffe sig en advokat i kampen mod Gentofte Kommune. Og de er ikke alene. De efterlyser et privat alternativ til børn med særlige behov, lige så vel som der er privathospitaler, privat plejehjem og privat skole.

På tredje måned sidder Sara Jæger og Peters datter Laura inde på sit værelse på første sal i Hellerup med døren lukket til.

For hver dag der går, skrumper Lauras selvværd mere ind. Hun er 17 år gammel, har intet afgangsbevis fra folkeskolen, og ved ikke hvad, hun skal i fremtiden. Endnu et af mange nederlag for Laura, som er endnu en kamp mod kommunen for Sara og Peter.

»Jeg vil jo rigtig gerne hjælpe min datter, men jeg føler mig så magtesløs. Hendes skæbne ligger i kommunens hænder, og de hænder kan vi ikke fuldt ud stole på,« siger Peter.

Laura er et opdigtet navn, Berlingske har fundet på af hensyn til Sara og Peters datter. Saras mand medvirker kun med fornavn.

Gentofte Kommune har i flere år ligget højt på skalaen af de kommuner, der får omgjort sager af Ankestyrelsen på børnehandicapområdet. Sidste år blev halvdelen af afgørelserne behandlet med fejl og derfor enten sendt tilbage til kommunen eller helt ophævet. Tal, Berlingske har trukket, viser, at tendensen er fortsat i det første halve år af 2022. https://www.berlingske.dk/metropol/l...ehandlingen-af Men Sara Jæger og hendes mand har ikke den tid, der skal til for at sende en klage til Ankestyrelsen.

»Hvis Laura bare skal have en lille smule behandling, inden hun bliver 18 år i april og overgår til en voksenafdeling i kommunen, tager det for lang tid i Ankestyrelsen,« siger Sara.

Der er i øjeblikket seks til otte måneders ventetid i Ankestyrelsen.

Kampen mod systemet

Det er ikke første gang, at Laura er lukket inde på sit værelse. Siden hun i 2019 blev diagnosticeret med infantil autisme, ocd, angst og depression, har Sara og Peter skulle råbe Gentofte Kommune op uden at føle, de blev hørt.

»Vi bliver ikke inddraget som forældre i deres beslutninger. Vi føler ikke, vi kan være med i en dialog om vores egen datter, som vi ser hver dag,« siger hun og tilføjer:

»Jeg bliver fuldstændig nedkørt af det.«

Efter at Laura i måneder havde ventet på at få et skoletilbud, der endte med at være det helt forkerte, ventede hun endnu seks måneder på det tilbud, der viste sig at være det helt rigtige. Efter et år uden skolegang startede hun i en skole, der forstod hendes autisme. Forstod hvilket langsomt tempo, de skulle udvikle Laura i.

Der var bare et problem. For Laura kunne ifølge Gentofte Kommune kun gå der det sidste skoleår ud. Kommunen ville ikke tillade et ekstra år. Familien måtte have deres advokat på banen. Igen. Så de kunne kæmpe for det ekstra år og give Laura den bedste mulighed for at starte på en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (STU), når hun bliver 18 år. Indtil videre har de brugt knap 80.000 kroner på advokatudgifter.

Privat alternativ

Og de er ikke de eneste. Faktisk fortæller deres advokat, Thomas Taguchi fra TT Advokater, at Gentofte Kommune er en af de tre kommuner, hvor han oplever, at der en uforholdsmæssigt stor andel, der har behov for hjælp inden for børnehandicapområdet. De andre to kommuner er Gribskov og Gladsaxe.

»Det sørgelige er, at så mange har brug for at bruge penge på os. Hvis reglerne blev administreret rigtigt, ville det ikke være tilfældet,« siger han.

Han har speciale i socialret og skolesager, og har arbejdet med at repræsentere forældre i over fem år.

Selv ville Sara og Peter gerne prioritere deres penge anderledes. De ville ønske, at der var et privat alternativ til børn med særlige behov, som der for eksempel er med privatskoler, efterskoler og kostskoler.

»Jeg siger ikke, at alle forældre skal betale behandling og skole af egen lomme. Men det kunne være rart, hvis vi havde et valg,« siger Sara.

Forspildt

Snart løber Laura tør for tid til at sikre sin fremtid. For Laura skal bruge lang tid på at opbygge relationer. Ligesom hun skal bruge lang tid på at forberede sig, når der skal ske noget.

Hvis Laura skal ud af familiens hus, skal hun mentalt forberedes på det mindst en dag i forvejen for ikke at blive overdrevent stresset.

Selvom hun gerne vil kunne mere. Mere socialt. Mere ansvar. Mere selvstændighed. Så kan hun ikke. Men hun var på vej. Det konstaterede eksperterne på Lauras behandlingskole og Lauras private psykolog før sommerferien. Og Sara og Peter bemærkede også positive forandringer.

»I stedet for vi kom med forslag til, hvad hun kunne lave uden for husets fire vægge, så begyndte hun selv at bringe det op. En dag foreslog hun for eksempel ud af det blå, at vi skulle tage en is på havnen, og det er stort,« siger Peter.

Målet var, at hun til næste skoleår ville begynde at modtage undervisning, så hun kunne blive forberedt på at få en uddannelse som voksen og være sammen med jævnaldrende. Fremtiden var sat. Men det nye år på skolen blev aldrig til noget.

Mens børn landet over går i skole, bliver Laura i stedet hjemme. Gentofte Kommune har afvist at sende hende tilbage på behandlingsskolen, fordi det ifølge dem »ikke var omfattende nok«.

»De uddyber ikke engang, hvorfor det ikke er omfattende nok. Det eneste, vi anmodede om, var, at hun fik den samme behandling, som vi kunne se virkede, og som hun følte sig tryg i,« siger Sara og tilføjer:

»Det er vigtigt for en autistisk pige som Laura, at der sker så få ændringer som muligt, så det, at hun skal i gang med en ny behandling og et nyt sted, giver ingen mening.«

I stedet for tilbød kommunen støtte i hjemmet. Det, der motiverede Laura allermest, var, at hun kunne være sammen med jævnaldrende og lære at socialisere, forklarer Sara. At hun kunne føle sig normal.

»Det tilbud gav absolut ingen mening for Laura. Forstår de overhovedet vores datter?« spørger hun.

Vente og vente

Sara og Peter er bange for, at de fremskridt, skolen havde opnået sammen med Laura, viskes væk, mens deres datter forsvinder op på sit værelse og kun har dem som selskab.

Nedenunder venter hendes forældre. Venter på, at kommunen kommer tilbage med en plan for deres datters fremtid. Kommunen har for to måneder siden, ifølge Peter, oplyst, at der er et andet tilbud. Men hvad det helt præcist er eller indebærer, har de ikke fået fortalt. For dem er det et godt eksempel på den uigennemskuelighed, de oplever, Gentofte Kommune har haft over for dem.

»Jo længere tid, der går, jo mindre giver det andet tilbud overhovedet mening,« siger Sara.

Imens bliver udsigterne til at starte på en STU (en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov) efter sommerferien forsvindende lille, som på den lange bane vil koste Gentofte Kommune mere, pointerer Peter.

»Det er hjerteskærende at se de bedste forudsætninger for en uddannelse blive taget fra Laura,« siger Sara.

At trække tiden ud på en uhensigtsmæssig måde er noget, Thomas Taguchi oplever i de fleste sager, han har.

»I den her ventetid risikerer man, at barnet lider skade, og du står med nogle forældre, der i løbet af processen, kan knække,« siger han.

Det samme ser Rigmor Madeleine Lond hos sine medlemmer. Hun er formand for Kreds Storkøbenhavn Nord i Landsforeningen for Autisme.

»Hvis man ikke giver den rigtige hjælp, så risikerer man, at barnet får det endnu værre, end de har det I forvejen,« siger hun.

Problemet, som hun erfarer det, ligger i, at kommunerne mangler viden om, hvordan man bedst hjælper børn med autisme:

»Alle dem, der har borgerkontakt, skal have en mere basal viden om autister, og forstå, at ikke én autist er den samme.«

Formand for Børneudvalget i Gentofte Kommune, Andreas Weidinger (K), kan ikke kommentere enkeltsager, men generelt pointerer han, at Gentofte Kommune har igangsat en række initiativer, som skal sørge for, at sagsbehandlingen bliver mere åben og lyttende, i stedet for at man er modstander mod kommunen.

»Jeg har talt med flere forældre, som er rigtigt glade for de initiativer, vi har igangsat. Så er der en del forældre, hvor det ikke rigtigt har slået igennem på deres sag endnu, og der vil jeg bare sige, at hvis man ikke oplever, at man får den rette behandling, så opfordrer jeg til, at man skal skrive til os,« siger han.

FAKTA

Bag om fortællingen
Denne fortælling er baseret på interview med Sara Jæger og Peter samt indblik i korrespondancen mellem dem og kommunen. Vi har desuden fået aktindsigt i rapporter fra behandlingsskolen, privat psykolog og Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center.


phhmw

Men men men,.... Sara er ikke underlagt Retssikkerhedsloven §3 stk.2 så for almindelige mennesker er virkeligheden F.....s vanskelig at forstå. Naturligvis, men læs her:

Der findes en del børn, som ikke kommer i skole. HVORFOR?


https://www.k10.dk/showthread.php?t=40123

Hilsen Peter
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat