Se enkelt indlæg
Gammel 22-06-2022, 13:30   #82
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.726
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Breve til forældremyndighedsindehavere må ikke sendes til deres børn

https://www.ombudsmanden.dk/find/nyh...rige/#cp-title

Begrænsninger i en myndigheds it-system retfærdiggør ikke, at breve til forældre sendes til mindreårige børn

22. juni 2022 | Nyhed

Når Region Sjælland skriver til forældre med information om behandling af mindreårige børn, sker det ofte i breve, som adresseres til barnet og ikke til forældrene. Det viser en undersøgelse, som ombudsmanden har foretaget.

”Det er efter min opfattelse ikke en lovlig fremgangsmåde at sende breve, der er tiltænkt forældrene, til mindreårige – det gælder, uanset hvordan Sundhedsplatformen er indrettet. I øvrigt kan fremgangsmåden indebære, at barnet sættes i en sårbar position ved direkte at få tilsendt – måske alvorlig – information, som det kan være svært for barnet at forstå eller håndtere uden nødvendigvis at have umiddelbar adgang til støtte fra en voksen”, siger Folketingets Ombudsmand, Niels Fenger.

Sundhedsplatformen kan ikke automatisk sende breve til forældrene

Region Sjællands fremgangsmåde hænger sammen med, at Sundhedsplatformen ikke har en automatiseret teknisk løsning til at generere breve til forældrene. Derfor kræver det manuelle sagsgange, hvis regionen skal skrive til forældrene.

Ombudsmanden understreger, at mangler ved it-systemet ikke kan begrunde, at reglerne om information til forældrene tilsidesættes. Det er myndighedens ansvar, at de it-systemer, som den anvender, lever op til lovgivningsmæssige og forvaltningsretlige krav.

Region Sjælland arbejder – sammen med Region Hovedstaden, som også anvender Sundhedsplatformen – på en bedre automatiseret teknisk løsning, men tidshorisonten for en sådan løsning kendes ikke på nuværende tidspunkt.

Ombudsmanden har på den baggrund bedt både Region Sjælland og Region Hovedstanden om at oplyse, hvad udtalelsen giver regionerne anledning til – også i perioden indtil en automatiseret teknisk løsning måtte være på plads.

Læs ombudsmandens udtalelse her.



Yderligere oplysninger:

Folketingets Ombudsmand, Niels Fenger, tlf. 42 47 50 91

Områdechef Jacob Christian Gårdhøje, tlf. 33 13 25 12

https://www.ombudsmanden.dk/find/udt...sager/2022-13/

Breve til forældremyndighedsindehavere må ikke sendes til deres børn


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat