Se enkelt indlæg
Gammel 09-11-2023, 11:34   #209
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.744
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
40 dages fængsel for stalking af tidligere samlever

https://www.netavisen.nu/40-dages-fa...box=1699315290

Stalking blev fra 1. januar 2022 strafbart efter straffeloven. Der er tre betingelser, som skal være opfyldt for, at en personens adfærd eller handlinger kan anses for stalking efter straffeloven.

– Gerningspersonen adfærd skal være chikanerende, fx i sin kontakt/henvendelse, forfølgelse eller på en anden måde

– Adfærden skal være egnet til at krænke ofrets fred, ved fx at være utryghedsskabende, ubehagelig eller forstyrrende

– Adfærden rettet mod ofret skal være systematisk og vedvarende. Det indebærer, at der skal være tale om, at gerningspersonen har foretaget flere chikanerende handlinger over en periode, som både kan være meget kort eller lang.

Det vil altid være en samlet vurdering af alle omstændigheder i en sag, der afgør, om der kan rejses en straffesag for stalking.


Anmeld stalking

Anmeld stalking, fx hvis en person, som du ikke ønsker kontakt med, gentagne gange følger efter dig, overvåger dig, chikanerer eller henvender sig til dig.


FAKTA.

Kommunerne overvåger borgernes Facebook profiler.

Kommunerne bruger falske Facebook-profiler for at komme ind i borgernes private rum, for at finde oplysninger til skade for borgerne.

https://www.information.dk/indland/2...ange-bedragere

I jagten på sociale bedragere har flere kommuner oprettet falske facebookprofiler for at lokke informationer ud af borgerne. Men det er ulovligt, har skatteministeren for nylig slået fast

»Der er mange, der synes, det er lidt sejt, hvis de har mange facebookvenner. Jeg tror, det er derfor, folk siger ja til at være venner med én, de ikke kender,« forklarer afdelingschef for Borgertorvet i Ballerup, Hanne Bahnsen.

Kontrolgruppen i Ballerup har valgt at »holde lav profil« i disse dage, som Hanne Bahnsen formulerer det, når nu Datatilsynet er i gang med at undersøge metoden.

Derfor holder de en pause med de falske profiler indtil videre, men det er ikke alle kommuner, der har valgt at afstå fra den metode.

»Nu vil jeg ikke udlevere de andre kommuner, men jeg ved, hvilke kommuner der benytter de falske profiler, og det drejer sig vel nok om en 20 stykker. Men det er jo bare dem, jeg har kendskab til,« siger Hanne Bahnsen.

Hun håber, at metoden får officielt grønt lys, for metoden er meget effektiv, forklarer hun.


Hilsen Peter

Bilag

Ombudsmanden om overvågning af Facebook

https://www.ombudsmanden.dk/find/nyh...ebook_profiler

Myndigheder må tjekke Facebook-profiler

Myndigheder må gerne hente og bruge oplysninger fra en persons Facebook når profilen er så åben at det ikke kun er personens ’venner’ på Facebook der kan se oplysningerne. Når oplysningerne kan ses af alle eller et meget stort antal brugere af Facebook, er oplysningerne nemlig offentligt tilgængelige. Det fremgår af en ny udtalelse fra Folketingets Ombudsmand.

Sagen havnede på ombudsmandens bord efter at en medarbejder i SKAT havde været inde på en kvindes Facebook og brugt nogle af de oplysninger der lå om hende. Kvinden mente at det var krænkende at SKAT havde snaget i hendes privatliv på den måde.
Kvindens profil på Facebook var så åben at alle brugere af Facebook kunne se hvad der stod om hende. Det var derfor ikke nødvendigt at være ’ven’ med hende på Facebook for at se oplysningerne.

”Når man har en så åben profil på Facebook, svarer det til at man hænger oplysningerne op et offentligt sted”, siger Folketingets Ombudsmand, Hans Gammeltoft-Hansen. ”Så er oplysningerne offentligt tilgængelige, og så må myndighederne gerne bruge dem.”
Hvis en person har sat sin Facebook-profil op som ’public’, er oplysningerne på personens Facebook altså offentligt tilgængelige. Men selv om en profil ikke er ’public’, vil oplysningerne alligevel under visse omstændigheder kunne betragtes som offentligt tilgængelige, fremgår det af udtalelsen, s. 6-7.
Efter reglerne må myndighederne kun hente oplysninger fra Facebook hvis der er en saglig grund til det, og de må kun bruge de oplysninger der er rele- vante for den sag de sidder med.

Kun ægte profiler

I den føromtalte sag brugte en medarbejder i SKAT sin private Facebook- profil til at se oplysningerne om kvinden. Det mener ombudsmanden ikke er noget problem, for medarbejderen brugte ikke en falsk profil til at se oplysnin- gerne. Og da kvindens profil var åben, var det ikke nødvendigt for SKAT’s
14. november 2011
NYHED
medarbejder at kommunikere med kvinden for at få oplysningerne. De lå så at sige frit fremme på kvindens åbne Facebook der kunne ses af alle brugere af Facebook.
”SKAT snød sig ikke til oplysningerne eller lokkede kvinden i en fælde ved at foregive at være en anden”, siger ombudsmand Hans Gammeltoft-Hansen.
”Situationen havde været en anden hvis kvinden havde haft en lukket profil, og medarbejderen havde brugt en falsk profil til at blive ’ven’ med hende på Facebook for at få oplysningerne. Det havde været ulovligt”, siger Hans Gammeltoft-Hansen.
Ombudsmandens udtalelse findes her.
Yderligere oplysninger kan fås hos kontorchef Karsten Loiborg, telefon 33 13 25 12, eller ombudsmand Hans Gammeltoft-Hansen, samme telefonnummer eller mobil 40 43 45 43.

FAKTA:
Persondataloven gælder for bl.a. myndigheders elektroniske behandling af personoplysninger. Et eksempel på en sådan behandling af personoplysnin- ger er indsamling af oplysninger om en fysisk person på Facebook.
Efter § 7, stk. 1, i persondataloven er det forbudt at behandle, herunder ind- samle, følsomme oplysninger elektronisk om en fysisk person. Forbuddet gælder dog ikke hvis personen selv har offentliggjort oplysningerne. Det står i persondatalovens § 7, stk. 2, nr. 3.
Hvis oplysningerne er offentligt tilgængelige, har myndighederne ret til at ind- samle dem. Myndighederne skal dog have et sagligt formål med at indsamle oplysninger om personen. Det står i persondatalovens § 5 som handler om ’god databehandlingsskik’.

Sidst redigeret af phhmw; 09-11-2023 kl. 12:01.
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat