Hej Pip
Ja, det er sådan noget han har og indtil videre har han blot fået og vide, at det tager lang tid at komme sig over sådan noget... men jeg tror ikke længere det kommer til og ske. Findes der slet ikke en måde her i dk, hvor man kan få hjælp til at klare dagligdagen? Jeg tænker... ingen har jo råd til at gå ned og arbejde 20 timer om ugen, for at kunne eksistere...
Jeg prøver at få ham til at kontakte vores læge igen... tror bare han føler han render panden mod en mur. De fleste mennesker kan ikke mærke på ham, at der er noget galt... det er oftest kun mig og børnene. Det er herhjemme, når ingen andre ser ham, at reaktionen kommer. Men nok også fordi, det er her trygheden er... måske? Ja, og så mærker de det jo på arbejdspladsen pga. den manglende koncentration og hukommelse.
Vores økonomiske situation kan vidst ikke blive ret meget bedre end den er. Vi kan ikke stille os selv billigere. Så der er ikke noget og hente her. Og han er også berettiget til sygedagpenge, men så vidt jeg ved, så er alt det der lavet om, er det ikke? Så man ikke få sygedagpenge ret længe mere, før man falder over på kontanthjælp og der kan man jo ikke få noget, hvis man ejer sit eget hus bl.a? Eller har jeg misforstået noget?
HIlsen Helene
__________________
Der er ingen problemer, blot udfordringer der skal løses
|