|
Jeg kan godt forstå ideen i, at sygedagepenge er en sikringsydelse, og at den skal være tidsbegrænset.
Men der, hvor filmen knækker er, når sikkerhedsnettet består af kontanthjælpssystemet, som i den grad spiller fallit overfor syge mennesker.
Og den knækker i allerhøjeste grad der, hvor det der kaldes garantiforeskrifter ikke i praksis er garantier - eksempelvis retsikkerhedslovens §7a og også sygedagpengelovens §28, som jo er nogen, der forpligter kommunerne, men ikke i et omfang, så det får konsekvenser for dem, at undlade at overholde dem.
Jeg tror det ville fungere i langt højere grad, hvis kommunen skulle betale sygedagpenge så længe de ovenstående ikke er opfyldt. Min oplevelse er, at det er HER rigtig mange syge falder igennem - fordi kommunen ganske enkelt ikke når at gøre deres arbejde inden for varighedsbegrænsningen, og i nogle tilfælde ganske enkelt kan have fordel af at trække sagsbehandlingen ud over.
Det kan godt være, det "kun" er op til 9000 mennesker om året, der falder igennem dette net, men jeg vil gerne skrive under på, at er man blandt de 9000, er der ikke noget "kun" over det. I den sammenhæng er det mig ligegyldigt, hvor mange mennesker der er i sygedagpengesystemet.
Og så vil jeg da også minde om, at vi faktisk er nogle blandt de 9000, der falder så meget igennem systemet, at vi INTET får, heller ikke kontanthjælp. Det er så endnu færre, men det gør altså ikke den personlige katastrofe mindre.
Nej, lad os få en lovgivning, der forpligter kommunerne på pengepungen også, så kunne der måske være lidt morgenluft for os, der er kronisk syge.
|