Citat:
Oprindeligt indsendt af nensypigen
nej de snakker om dem der skal i udviklingsforløb som ellers ville have fået en pension til 17000 vi skal nu lide 5-15 år på 10.300... ikke jer der allerede har i er fredet hvilket man kan diskuterer om er fair.
|
AFAIR er satsen for en gift 2003-førtidspensionist små 3000 kroner mindre, så vi lander på omkring 14.500 - det gør forskellen mindre i gennemsnit.
Når det så er sagt, så var det jo forudsigeligt, at hunden skulle fodres med sin egen hale eller endnu mindre ... fordi der vil være de borgere der i det foreslåede udviklingsforløb på kontanthjælp, vil blive visiteret til egen-/ægtefælleforsørgelse.
Dvs. man ønsker at gøre borgeren en tjeneste ved at invitere borgeen ind i et "fællesskab" ... blot ikke en del af det
økonomisk fællesskab baseret på samme rammebetingelser som fx arbejdsløsheds- og førtidspensionsydelser.
Afledt heraf kan borgeren imellem 18 og 40 år på "udviklingsydelse" ikke skabe sig et økonomisk sikkerhedsnet på vilkår som alle andre borgere i dette land, der sikre deres fortsatte økonomiske eksistens med lidt opsparing på kistebunden (om muligt ud fra trange kår), pensionsforsikringer til alderdommen, ligesom de ikke med udbytte kan arve, vinde i lotto (ud over bagatelbeløb) osv
Selv SAP'en / SUPP'en må gruppen vinke farvel til ... ud over det noget lavere forsørgelsesgrundlag.
1) Der er principielt intet at invende imod et fornuftig tilrettelagt udviklingsforløb, med de nødvendige ressourcer tilført området, for borgere i et afklaringsforhold eller borgere som idag modtager fx en førtidspension som borgeren ønsker at udskifte med fx et fleksjob ...
2) det odiøse består i selve ydelsesdelen under forløbet, der a) er lavere end fx arbejdsløsheds-/førtidspensionsydelse samt b) at der henvises til kontanthjælp efter gældene regelsær, herunder mht. formueforhold mv.
Det er værd at huske på, at kontanthjælpen i dag principielt er en midlertidig ydelse (og vi har desværre set milertidighedsbegrebet tolket meget "generøst" af kommunerne - måske mere end lovgivningen retsmæssigt har kunnet bære) og det forhold må så med den nye "reform" omtænkes, idet 22 år (fra 18 - 40 år) ikke almindeligvis kan anses for at være en midlertidig periode i et alm. menneskes livsforløb (men naturligvis lettere i Universets samlede livslængde).
Konklusionen må være at den politiske helhedstanke handler om besparelser, både under og efter udviklingsforløbene.
Man kan sagtens udforme udviklingsforløb for kommende og nuværende førtidspensionister på et frivilligt grundlag, der sender signalet til gruppen: "Vi vil gerne invitere jer ind i fællesskabet - også det økonomiske" uden at behøver at være en skjult agenda for at generere en øjeblikkelig og langsigtet besparelse på gruppen som helhed.
Umiddelbart minder "reformtankerne", som de aktuelt udlægges, således mere om politisk demagogi i en sparekontekst end en invitation til fællesskabet for særligt udsatte - særligt, når man ved, at den aktuelle bruttoledighed (for arbejdsparate) ligger omkring 150.000 ++ (dec. 2011) og det bliver ualmindeligt svært at sparke døre ind hos erhvervslivet til at indtage denne udsatte gruppe på særlige vilkår.
Eks. man får en "flekser" ud på arbejdspladsen, der sammenlagt koster mere i kolleger arbejdsindsats ift. den pgl. + diverse støttetimer mv. end den pgl. selv bidrager med ... hvilket jo giver rigtig god mening - både for arbejdsgiveren og samfundet (sarkasme kan her forekomme) ...