Se enkelt indlæg
Gammel 15-12-2023, 15:57   #2
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.789
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Håndbog om barnets lov

https://sbst.dk/udgivelser/2023/haandbog-om-barnets-lov

Håndbog om barnets lov gennemgår lovens centrale bestemmelser og kan fungere som en guide for rådgivere og ledere på børne- og ungeområdet.

Barnets lov er en hovedlov, som samler alle reglerne for støtte til børn og unge, uanset om deres støttebehov har afsæt i sociale problemer, en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse eller andre udfordringer. Det overordnede formål med barnets lov er at styrke indsatsen for børn og unge i udsatte positioner, så de modtager den rette hjælp og støtte tidligt i deres liv.

Håndbogen er et opslagsværk, der supplerer lovteksten og de tilhørende vejledninger. Håndbogen er målrettet rådgivere og ledere, der i det daglige arbejde skal anvende den nye lov til at støtte børn, unge og familier, men kan også anbefales til alle andre med interesse for barnets lov, herunder medarbejdere og ledere på udfører- og almenområdet, studerende m.v.

Kapitlerne gennemgår lovens centrale bestemmelser og beskriver, hvad de indebærer i den konkrete sagsbehandling og i samarbejdet med børnene, de unge og deres familier. Bestemmelserne præsenteres hovedsageligt i den rækkefølge, de optræder i loven, men der tages også højde for rækkefølgen af processer i sagsbehandlingen. Hensigten med håndbogen er at give et overblik, som afspejler kommunal praksis.

Håndbogen er skrevet før lovens ikrafttrædelse og dermed inden, der er udviklet en praksis efter de nye bestemmelser. Håndbogen er således guidende, og omsætningen af lovgivningen i praksis skal altid bero på en konkret faglig vurdering i den enkelte sag.

7 kommuner har deltaget i kvalificering af håndbogens indhold: Faaborg-Midtfyn, København, Middelfart, Rødovre, Slagelse, Thisted og Vesthimmerland. Derudover har Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) samt juridisk konsulent Karen Elmegaard bidraget med kvalitetssikring af udvalgte kapitler. Og endelig har Social-, Bolig- og Ældreministeriets departement og Ankestyrelsen bidraget med kvalitetssikring af håndbogens lovtekniske indhold.

Bestil Håndbog om barnets lov

Hent publikationen her
https://sbst.dk/Media/63835217860806...0lov_SBST_.pdf

Supplerende materialer

Sammen med håndbogen udgives to supplerende materialer i form af en poster, som giver et overblik over centrale bestemmelser i barnets lov, og en ”Vejviser”, som illustrerer udsnit af sagsforløb. Begge materialer er udarbejdet i samarbejde med Ankestyrelsen.

VEJVISER
https://sbst.dk/Media/63835213691090...rkort_sbst.pdf

Se POSTERS her Foto diagram BØR læses.
https://sbst.dk/Media/63835213668242...oster_sbst.pdf


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat